Bøger om Bystat

Tragedie og bystat handler om forholdet mellem Athens dramatiske og politiske kultur i det 5. århundrede f.Kr. Bogen afdækker det avancerede og bekostelige produktionsforløb, der lå bag afholdelsen af Den store Dionysosfest, og forklarer, hvorfor athenerne tillagde deres teater så stor betydning.Tre tragedier er i fokus: Aischylos’ Syv mod Theben, Sofokles’ Antigone og Euripides’ Bakkantinderne. Fælles for disse tragedier er, at de alle foregår i byen Theben, der hos de athenske tragediedigtere stiliseres som arnested for politiske og civilisatoriske sammenbrud. Det er også karakteristisk for den attiske tragedie at afsøge betingelserne for social og politisk stabilitet i polis ved at fremhæve bystatens iboende modsætninger mellem familie og stat, elite og masse, frihed og underkastelse.Tragedie og bystat er den første større dansksprogede udgivelse om græsk tragedie i årtier. Den henvender sig til et publikum, som både ønsker at vide mere om græsk tragedie og om de litteraturhistoriske forskningsdiskussioner, som studiet af den græske tragedie rejser i dag. Bogen formidler og analyserer et stort kildemateriale, hvor alle græske citater forklares og oversættes til dansk. Vigtigst er dog at præsentere den græske tragedie som en kunstform, der reflekterer over det politiske fællesskabs betingelser og iboende modsætninger.

talia. Italienske historier, kulturer og identiteter fra år 1000 til i dag er en indføring i Italiens kulturhistorie.I Danmark er der en stor interesse for Italien. Mange har rejst i Italien og har allerede et kendskab til landets store kulturarv. Det er dog ikke altid lige let at forstå Italiens lange og meget sammensatte historie. Det vil forfatteren gerne rette op på ved at give sit bud og invitere læseren ind i et stort materiale, der er samlet op og analy­ seret gennem mange år som underviser og forsker i Italiens kultur, historie og samfundsforhold.Bogen er delt op i tre makroperioder: 1. De mange Italia’er, 2. Nationalstaten Italien, 3. Italien som et land i Vesten og i EU. Faserne ligger ikke bare i forlængelse af hinanden, men de griber også over­ lappende ind over hinanden. Bogen kan læses som en sammenhæn­ gende tekst, eller læseren kan vælge de afsnit, der især måtte have interesse.Bogen er drevet frem af en nysgerrighed efter at vide, hvordan mennesker i et bestemt tidsrum organiserer et bestemt territorium og omdanner det naturgivne til kultur og samfund. Den undersøger også de tanker og motiver, der har ligget bag de skiftende måder at indrette sig på. Blikket er dansk. Det giver bogen et træk af dialog hen over Europas grænser.Forfatteren er Gert Sørensen (1948), dr.phil., der i dag er senior­ forsker på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, og som igennem årtier har skrevet bøger og artikler om Italien og kommenteret aktuel italiensk politik i danske medier.

Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte.Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater.Om forfatterenOle Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.