Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Camping

Her finder du spændende bøger om Camping. Nedenfor er et flot udvalg af over 13 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - En guide til nære oplevelser i naturen for hele familien
    af René Ljunggren
    198,95 kr.

    Det er blevet overordentlig populært at overnatte i shelter, og i Danmark er der bygget mange af slagsen, både af private, kommuner og af Naturstyrelsen. De er alle til rådighed for friluftsfolket, og de bliver flittigt brugt. Alene i 2017 var der flere end 165.000 registrerede overnatninger i hele Danmark. Men – der er plads til mange flere derude, og overnatte i shelter kan man gøre hele året, blot man har grej og kundskaber i orden. Shelterlivet giver rigtig gode oplevelser for både familier, venner og par, der finder fællesskabet og hyggen derude i naturen. Fordelen ved sheltere er, at de både kan bruges af vandrere på vej gennem naturen og af folk, der blot tager ud med shelteret som mål og får en god naturoplevelse dér. Sidstnævnte løsning giver mulighed for at tage mere udstyr med til spændende madlavning og til aktiviteter på stedet. Bogen henvender sig både til begyndere og til mere erfarne. Den gennemgår, hvordan du finder shelterne i Danmark, hvordan du vælger det rigtige shelter til din tur, hvilket grej der er nødvendigt og praktisk, og hvad du skal holde dig for øje, hvis du vil overnatte på alle årstider og i al slags vejr. Dertil kommer masser af tips og ideer til aktiviteter derude såsom madlavning over bål, træsnitning og andet håndværk, fx bygning af et ”Nak og Æd-bord”, sankning af urter, lege til børn og meget mere, der kan gøre din sheltertur mere indholdsrig og interessant. Endelig er der ideer til, hvordan du kan bygge dit eget shelter hjemme i haven, og hvordan du kan lave et primitivt shelter på en plads i naturen, hvor du har tilladelse. Om forfatterenRené Ljunggren er forhenværende redaktør, turleder og turansvarlig på Outsite.org. Siden tidlige studier i antropologi med interesse specielt for samernes, eskimoernes og de nordamerikanske indianeres kultur i arktiske egne har René været beskæftiget med friluftsliv og fjeldvandring i kølige klimaer. René har 48 års erfaring med fjeldvandring og mere end 30 års erfaring som guide. I en periode på 10 år guidede han således hver sommer i 8 uger og hver vinter i 6 uger i fjeldene omkring Kebnekaise i Svensk Lapland. I 1992 startede han først Vildmarksskolen, der tilbød kurser i fjeldvandring, fjeldskiløb samt kano og friluftsliv – og lidt senere Vildmarksrejser, der arrangerede vandre- og fisketure i de nordiske fjelde og Grønland samt fjeldskiture i Norden. René har gennem mere end 10 år undervist i vildmarksliv og fjeldvandring i flere ungdomsskoler og oplysningsforbund med efterfølgende fjeldture og har gennem flere år været guide i Kebnekaisefjeldene og senere i Grønland. Han er desuden forfatter til bøger om fjeldvandring.

  • - Friluftsliv og eventyr året rundt
    af Mette Arleth
    158,95 - 177,95 kr.

    Denne bog handler om at tage på eventyr. Ikke den slags eventyr, hvor man sælger huset, sætter pensionen over styr og drager ud i den store verden og blot må håbe, at man kommer hjem med fingre og tæer i behold. Det her er eventyr, vi alle kan være med til, og de kan findes lige uden for vores hoveddør. Udgangspunktet er friluftsliv, men med et tvist. Friluftsliv er altid dejligt, men hvis man gør det lidt anderledes, end man plejer, kan det også blive eventyrligt. Er man ny i friluftslivet, vil det føles eventyrligt at tænde sit eget bål og lave mad på det. Er man erfaren vil den type aktivitet næ- sten være rutine, men også for den rutinerede kan en ny vinkel på friluftslivet give følelsen af eventyr. Budskabet er at opsøge det ukendte og gøre ting, man ikke plejer at gøre. Og måske vove sig ud i noget, der er nyt, eller hvor man ikke er helt sikker på, om det kan lade sig gøre. Netop det kan give den slags kilden i maven, som fortæller, at man er ude på eventyr. Bogens formål er at give læseren lyst til at tage på eventyr, og den er bygget op på en måde, så det gøres klart, at eventyret er tæt på og tilgængeligt året rundt. I bogen lanceres konceptet hverdagseventyr – hvordan man inden for rammerne af en almindelig hverdag kan finde eventyr lige uden for døren. Tiden fra fyraften indtil næste morgen kan udnyttes til et eventyr og en overnatning i det fri. På den måde kan de fleste finde tid til en eventyrlig oplevelse, selv med en meget pakket kalender, hvor der aldrig er en weekend fri. Samtidig giver udnyttelsen af dette tidsrum i sig selv en stærk følelse af, at man har sprængt rammen for det normale, og dermed er eventyret i gang. Forfatteren har gennem 6 år hver måned gennemført hverdagseventyr med overnatning i det fri, og det er med udgangspunkt i erfaringer og oplevelser fra disse mange ture, at bogen er skrevet. Til en start rammesættes ideen om eventyr i mikro-format, og der opstilles en eventyrindikator, der synliggør en række væsentlige elementer i et friluftseventyr. Dernæst præsenteres en række temaer for hverdagseventyr, der omfatter overnatning i det fri, vandreture, cykelture, kanosejlads, mad på bål, skattejagt, sankning af mad i naturen og meget mere. Hertil kommer kapitler, der fortæller om årstidernes muligheder, om udstyr og færdigheder, love og regler i naturen og også om, hvordan man håndterer angst og utryghed ved tanken om en nat i det fri. Endelig er der pakkelister, masser af tips og henvisning til yderligere inspiration. Om forfatteren Mette Arleth elsker kort i alle afskygninger, hvilket har ført til en uddannelse som landinspektør og en ph.d. i kartografi fra Aalborg Universitet. Hun bor i en landsby syd for Aalborg. Her har hun have med bier og blomster og et værksted fuldt af cykler, rulleski, rideudstyr og rygsække. Spejderbevægelsen har en stor plads i Mettes hjerte, og hun afholder selv kurser for spejdere om friluftsmadlavning og hjemmelavet friluftsudstyr. Hun er desuden udviklingskonsulent i Region Nordjylland, hvor hun arbejder for at gøre verden mere grøn, og hun er formand for det lokale Friluftsråd i Himmerland.

  • - håndbog for campister
    af Peer Neslein & Jens-Peder Rasmussen
    188,95 kr.

    Denne opslagsbog er til alle campister. Du får overblik over de mange slags udstyr og bliver klogere på, hvad du selv har behov for på din campingferie. Bogen er fyldt med masser af praktiske tips og vejledning i at håndtere en campingvogn, autocamper eller teltvogn.

  • af Peer Neslein
    43,95 kr.

    Rejseberetning fra en tur med autocamper til Rügen i Tyskland

  • af Jørgen Stamp
    58,95 kr.

    "Vi skal på telttur," siger Kalle, "og vi har mad med!" "Jep!" siger Giraf. "Og vi skal sove i telt i nat."Se alle Kalle og Giraf-bøgerne:Kalles bådKalles boldSuper-KalleKalles nye cykelKalle og Giraf bygger en bil

  • af Inez Gavilanes
    66,95 - 128,95 kr.

    Camping er for tabere!Det synes Joanna i hvert fald, men hendes mor er af en anden mening. Hun mener, at det er godt for miljøet, så hun afbestiller den planlagte rejse til Thailand og booker en campingplads. Joanna og hendes far protesterer, men mor er ikke til at rokke. Og helt galt går det, da stemningen mellem Joannas forældre er blevet så dårlig, at hendes far kører hjem. Det er så pinligt og surt og rædselsfuldt. Og da hendes mor fortæller, at hun og Joannas far skal skilles, bliver Joanna rasende. Hvad har hun tænkt sig, hendes mor? Skal de bo på en campingplads resten af livet med alle de andre tabere? Og hvad vil hendes veninder sige? Der skal ikke kun filter på billederne på Joannas Insta-profil, der skal filter på hendes liv. Hun er nødt til at finde på en historie, så det hele ikke er så pinligt og taberagtigt. Costa del Nedtur er første bind i serien Happy Camper, der handler om Joanna, der pludselig bliver kastet ud i en skilsmisse og havner på en campingplads med sin mor, fordi de ikke har andre steder at bo. Men det er også en serie om at lytte og lære af andre omkring sig, for indimellem finder man 'guld' de mærkeligste steder og i de mærkeligste former.En sød, sjov og letlæst serie fra ca. 9 år, der er oplagt for læsere af K for Klara-serien, og som gerne vil udfordres med lidt mere tekst. I Happy Camper-serien:Happy Camper (1) - Costa del NedturHappy Camper (2) - Kærlighed og andre katastrofer

  • af Marie Duedahl
    82,95 - 168,95 kr.

    Odin og far er på tur. De skal ligge i telt. Men hvad er det? Der er myg! Og en ørn og en bjørn! Odin synes, det er farligt. Men far er ikke urolig.

  • af Inez Gavilanes
    66,95 - 128,95 kr.

    Camping er for sejt!Joanna elsker sit nye campingliv og sine nye venner. Der er plads til alle, og stemningen er fantastisk. Det eneste, der ikke er så fantastisk, er, at hun ikke kan tilgive sin far, der åbenbart har fundet en anden dame. Joanna synes, at han er en idiot, og hun vil ikke svare på hans opkald eller have noget med ham at gøre. Hun har faktisk vigtigere ting at tage sig til. Som at redde campingpladsen fra at blive lukket! Kommunen vil bygge luksushotel på pladsen, og alle fastliggerne er oprørte. Hvad skal de gøre? Joanna og hendes venner gør klar til kamp! Og så får de hjælp af Mika, der har familie blandt fastliggerne. Søde Mika, der er så nem at tale med. Men Joanna har ikke været heldig med de drenge, hun har forelsket sig i, så hun gør alt, hvad hun kan, for at holde sig væk fra Mika. Kærlighed og andre katastrofer er andet bind i serien Happy Camper, der handler om Joanna, der pludselig bliver kastet ud i en skilsmisse og havner på en campingplads med sin mor, fordi de ikke har andre steder at bo. Men det er også en serie om at lytte og lære af andre omkring sig, for indimellem finder man 'guld' de mærkeligste steder og i de mærkeligste former.En sød, sjov og letlæst serie fra ca. 9 år, der er oplagt for læsere af K for Klara-serien, og som gerne vil udfordres med lidt mere tekst. I Happy Camper-serien:Happy Camper (1) - Costa del NedturHappy Camper (2) - Kærlighed og andre katastrofer

  • af Kasper Fisker, Malene Rykær & Stephanie Fisker
    60,95 - 128,95 kr.

    "Familien Fisker" er en serie om en helt almindelig familie, som kaster sig ud i helt u-almindelige ting.I "Familien Fisker får campingfeber" tager familien på ferie i deres nye campingvogn, Sonny Solvej. Stephanie drømmer om at svømme med havskildpadder. Men det er ikke nemt at komme helt til Grækenland, og hvor er havskildpadderne? Familien giver selvfølgelig ikke op, før de har haft verdens bedste campingferie! Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.Bøgerne er inspireret af Kasper og Stephanie Fiskers vilde eventyr med deres børn, som de fortæller om på de sociale medier.

  • af Line Rasmussen
    37,95 - 288,95 kr.

    Lix: 10Bæverne er på lejr ved Slåensø. I dag bygger de en tømmer-flåde. Og så padler de ud på søen for at fange fisk til aftens-mad. Men de kommer i knibe! Den ene olie-tønde i flåden tager vand ind.„Vi synker!“ råber Mikkel.Hvad gør de nu?Bæverne i knibe er del af en serie! Find de andre historier om de gæve Bævere her på alinea.dk ved at søge på Bæverne. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

  • af Mette Arleth
    177,95 kr.

    Dette er en bog om madlavning i det fri, med eller uden bål. Med den øgede interesse for friluftsliv er der også mange, som gerne vil lave mad og spise godt i naturen. Men det kan være svært at komme i gang, for hvilken slags mad kan man lave, og hvilket udstyr kræver det? Her får du en hjælpende hånd med inspiration til lækker mad under åben himmel og gode råd til valg af udstyr. Bogens første del rummer en gennemgang af forskellige typer udstyr, og hvordan det anvendes. Herunder vises også en række teknikker til madlavning på bål. Lækre og lettilgængelige opskrifter demonstrerer de forskel­lige teknikker og udstyrets muligheder. Der vil i første del af bogen være fokus på mad, der egner sig til en enkelt aften i det fri. I bogens andel del fokuseres på de krav, der stilles til maden, hvis man skal på tur flere dage i det fri, fx på vandretur med overnatninger. Maden skal bl.a. kunne holde sig mere end et døgn uden køleskab, og den skal kunne bæres i fx en rygsæk. Der er forslag til menuplaner for ture på flere dage og grundig vejledning i, hvordan man ved hjælp af dehydrering kan lave sin egen turmad. Om forfatteren Mette Arleth kalder sig selv friluftslivsnyder. God mad er altid en del af både de hverdagseventyr, hun tager på året rundt, og hendes længere ture i fjeld og vildmark. Hun har i mange år afholdt kurser og workshops om dehydrering og hjem­melavet turmad. I 2020 udgav hun bogen Hver­dagseventyr om små halvdagsture i nærmiljøet med overnatning.

  • af Bjarne Larsen
    41,95 - 198,95 kr.

    Outdoor cooking is a wonderful activity for families. It is not even necessary to go camping—it can all take place in your garden! This book guides you through ways to build pizza ovens with clay and stones, outdoor stoves, and a variety of campfires with different purposes. The recipes in this book are easy to prepare and include pizzas, burgers, twist bread, grilled sausages, potato fries, and more. The book is for everyone who is looking for new ideas and inspiration. Invite your neighbors, friends, and family over and start the fire! www.bjarnelarsen.com

  • af Jack J. Frederiksen, Henrik Sommerlund & Morten Boros
    98,95 kr.

    Danmarksmestrene i grill 2013, Henrik Sommerlund og Morten Boros, serverer lækre grillopskrifter, lavet af de bedste råvarer fra Fyn. De fortæller desuden den gode historie om udvalgte fynske fødevareproducenter og om nogle af de fantastiske campingpladser, der er på Fyn og øerne.Få nye ideer til både grillen og din næste campingferie med denne bog, og lad dig inspirere af de gode opskrifter og de smukke billeder. Opskrifterne er enkle og lavet sådan, at både børn og voksne kan være med.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.