Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det er Berlin i børnehøjde - fra Lonely Planet og Forlaget Globe.
Fra et Europa på randen af krig i 1930’erne til et moderne USA i det 21. århundrede: Isabel Allendes seneste roman er en bevægende fortælling om to uforglemmelige skæbner, begge på jagt efter et hjem og en familie. Wien, 1938. Samuel Adler er seks år gammel, da hans far forsvinder på Krystalnatten. Efterhånden som det bliver vanskeligere at garantere sit barns sikkerhed, skaffer Samuels mor ham en plads på det sidste Kindertransport- tog ud af det nazificerede Østrig til England. Samuel går alene ombord uden andet end lidt skiftetøj og sin violin under armen.Arizona, 2018. Otte årtier senere stiger Anita Díaz og hendes mor på et andet tog, på flugt fra El Salvador, for at søge tilflugt i USA. Men deres ankomst falder sammen med USA’s nye familieadskillelsespolitik, og syvårige Anita ender alene, adskilt fra sin mor, i en lejr ved den mexicanske grænse. Her forsøger hun at undslippe sin skrøbelige virkelighed gennem rejser til Azabahar, en magisk fantasiverden.Vinden kender mit navn er en på én gang tragisk og opløftende roman om krigens og flugtens brutale følger; et vidnesbyrd om de ofre, forældre yder, og et kærlighedsbrev til de børn, der overlever de mest ufattelige farer – og aldrig holder op med at drømme.
POLEN, 1942. Den unge, tyske revisor Sebastian Schultz er netop blevet ansat som kz-lejrkommandant og er sammen med sin kone og treårige søn flyttet fra en mørk lejlighed i Berlin til en stor og dejlig villa med have. Det er et nyt liv. Men lykken varer kort, for sønnen begynder hurtigt at lide af natterædsler, han ikke kan vækkes fra. Hans skrig holder forældrene vågne hver nat, nerverne er flossede, og ægteskabet knager, indtil en af dem får ideen: Der må findes en psykolog i lejren!I ly af mørket henter Sebastian den jødiske psykoterapeut Adam Ziegler ud af hans barak, installerer ham i et udhus i haven og foreslår en handel: For hver session Adam har med drengen, flytter Sebastian en jøde ud af lejren. Og så længe behandlingen står på, er Adam selv i sikkerhed. Så længe …NATTERÆDSEL, der er Aleksa Okanovics forfatterdebut, er en grotesk og helt realistisk fortælling om holocaust, om rædsel, vanvid og brutalitet – og om den komponent, som får hele mareridtsmaskinen til at køre rundt: håb om overlevelse.
Guidebook to the Alpine Pass Route following the Swiss Via Alpina 1, a 360km trek east-west across Switzerland, from Sargans, on the border of Liechtenstein, to Montreux, including prologue from Liechtenstein. A demanding 3-week trek described in 18 stages, crossing 16 passes including the 2778m Hohturli. Requires good fitness and experience.
En nattevagt i et vindmøllerelateret firma bliver fundet død. En gammel mand, hvis jordbesiddelser pludselig er mange penge værd, bliver skudt. Og politibetjentene Pia Kirchhoff og Oliver Von Bodenstein står med en kreds af mistænkte, som alle angiveligt kæmper for en god sag eller er i familie med et af ofrene. Den gamle mands børn var i økonomisk uføre, vindmøllefirmaet er interesseret i grunden og anti-vindmølleaktivisterne griber gerne til vold. Grøn energi, idealisme, familiedrama eller ærgerrighed? De mistænkte har hver deres motiv, men intet er, som det ser ud. Den der sår vind er den anden bog på dansk i en virkelig spændende ny krimiserie om politibetjentene Pia Kirchhoff og Oliver Von Bodenstein. En serie kendetegnet af kringlede krimigåder og medrivende karakterdramaer.
Hendes hud er mørk, og hun har studeret i Israel. Tyske Jennifer Teege vokser op på børnehjem og hos en adoptivfamilie i 1970'erne, så hun opdager først i en alder af 38 ved et tilfælde sin familiehemmelighed: Hun er barnebarn af kz-kommandanten Amon Göth, der kendes fra Steven Spielbergs film SCHINDLERS LISTE."Min morfar var psykopat, sadist. Han personificerede alt, som jeg tager afstand fra. Hvad er det for en slags menneske, som får noget ud af at slå andre mennesker ihjel? Jeg må finde forklaringen på, hvorfor han endte sådan. Som barn virkede han normal," siger Jennifer Teege.I denne bog fortæller Jennifer Teege sin og sin families knudrede historie. En bevægende rejse tilbage til en ikke så fjern fortid, som har sat sine umiskendelige spor hos slægtens efterkommere i anden og tredje generation.
Samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød, at Danmark blev det af de besatte lande, der slap mest uskadt gennem verdenskrigen. Men samarbejdet havde sin pris. Det betød støtte til et forbryderisk regime, og det tvang politikerne til pinefulde og problematiske handlinger, der rejste til opposition og modstand. Samarbejdspolitikken har siden trukket sine dybe spor i den offentlige debat. I "At handle med ondskaben" kaster Hans Kirchhoff et skarpt og personligt blik på samarbejdspolitikken og dens historiske forløb og søger ikke mindst bag om den senere tids moraliseren og fordømmelse for at forklare motiver og valg.
Gå strækmarch med Dan H. Andersen i Hitlers fodspor. Bliv multikulturel og opdag verden af i morgen med Per Nyholm. Stig på sporvognen med Monica Wenusch. Spis Wienerschnitzel og Apfelstrudel med Kristian Ditlev Jensen. Rejs til dødens rige med Christine Proksch. Slå følge med Jørn Erslev Andersen og Sigmund Freud og find ud af, hvad et wienerjeg er. Smag på pølsebodernes lyksaligheder med Paul Klitnæs. Lyt til musikkens hovedstad med Georg Metz i øresneglen. Lad dig lokke ind i baggårde og genbrugsbutikker af Lise V. Smidth. Tag på rekreation med Paul Klitnæs i himlen over Wien. Tuml rundt i kejserrigets pulterkammer med Bjarne Nørum. Sving fanen i det røde Wien med Morten Just Thomsen. Find hjem til Wien med Knud Romer.Ny UV-lakering af omslaget med henblik på større holdbarhed.
"... Original og velforfortalt. ... Derfor tøver jeg ikke med at tildele hendes nye bog de yderst sjældne seks hjerter, for hun følger stier og veje gennem Friedrichs oeuvre, som ingen har betrådt." – 6 hjerter, Politiken.Friedrichs farver kaster et nyt blik på romantikkens store landskabsmaler Caspar David Friedrich. Anledningen er 250-året for hans fødsel i 1774, og drivkraften er Lilian Munk Rösings årelange fascination af farverne og billedrummet i hans malerier.Caspar David Friedrich (1774-1840) blev født i Greifswald ved Rügen og studerede ved Kunstakademiet i København. Efter studiet flyttede Friedrich til Dresden, hvor han levede og virkede resten af sit liv. I Dresden besøgte danske kunstnere som f.eks. Eckersberg ham ofte, når vejen faldt forbi til og fra Rom.Eftertiden har imidlertid kanoniseret hans samlede værk, og hans mest kendte billede Vandreren over tågehavet står som skoleeksemplet på romantikkens kunst.Lilian Munk Rösing udforsker de sanselige og koloristiske kvaliteter ved hans malerier i en essayistisk prosa, der kombinerer værkanalyse, eksistentielle refleksioner og Friedrichs liv − i stil med hendes bog Anna Anchers rum.LILIAN MUNK RÖSING (f. 1967), ph.d. og lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og kritiker ved dagbladet Politiken. Hun har skrevet en lang række artikler og syv bøger om litteratur, film, eksistens, etik og billedkunst. Selvom hun kommer fra ordenes verden, har hun de seneste år været optaget af at løfte blikket og lære at se, som hun for eksempel gjorde i den anmelderroste bog Anna Anchers rum (Gyldendal 2018).
En fortælling om det sidste vanvittige slag om Berlin i 1945, set fra oven i det store perspektiv og gennem øjenvidneberetninger af nogle af de danskere, der deltog. 2. verdenskrig sluttede med et voldsomt slag om Berlin, hvor tyskerne forsvarede sig desperat mod de fremtrængende russere. Der blev ikke vist nåde fra nogen af parterne. Til at styre forsvaret af de vigende fronter, sad den stadig mere vanvittige Hitler med sin stab i førerbunkeren under byen. En række danskere deltog i det sidste forsvar af Berlin, ikke mindst de frivillige i Regiment 24 i Division Nordland. I Berlins fald 1945 har Frank Bøgh i dagbogsform beskrevet de sidste måneders store troppebevægelser og heftige kampe – set med danske øjne. Forord ved Therkel Stræde, lektor i tysk samtidshistorie ved Syddansk Universitet. Prolog ved tidl. forlægger ved Forlaget Documentas, Carsten Meedom, som har udgivet en stor del af Frank Bøghs titler.
En kendt erhvervsmands barnebarn myrdes brutalt, enlangturschauffør forsvinder sporløst og en voldsom henrettelsesender chokbølger gennem politiet. Sporene pegermod tidligere militærveteraner, fremmedlegionen og tyskekriminelle med en fortid i et elitekorps, der er kendt for sinenazistiske sympatier.Politikommissær Magnus Rhode er på sagen, og samtidigefterforsker han stadig sin morfars mystiske død – en sag, dertrækker tråde tilbage til den kolde krig og Berlin i 1970’erne.Er det mon her Magnus skal finde årsagen til sin morfars død?Oveni efterforskningsarbejdet kæmper den livslystne politikommissærmed både en forflyttelse og en metoo-sag. For somsædvanligt kan Magnus Rhode modstå alt – undtagen fristelser.
I Fatma Aydemirs fortælling om familien Yilmaz bringes tre generationers følelser under højtryk, da slægtshemmeligheder afsløres i en veldrejet spejling af det 20. århundredes europæiske indvandrerhistorie.1999: I tredive år har Hüseyin arbejdet i Tyskland, og nu kan han endelig opfylde sin drøm og købe en smuk, moderne lejlighed i Istanbul. Men den dag han skal flytte ind, falder han om og dør af et hjerteanfald. Og nu må hans kone Emine og deres fire børn Hakan, Perihan, Ümit og Sevda rejse fra Tyskland til moderlandet Tyrkiet for at begrave ham.Fatma Aydemirs store roman er fortællingen om seks fundamentalt forskellige mennesker, der tilfældigvis er i familie med hinanden. Alle bærer de på hemmeligheder, længsler og sår på sjælen, men det, der forener dem, er følelsen af, at nogen holder øje med dem i Hüseyins lejlighed i Istanbul. Ånder handler om familie, både den der var, er og bliver, den der taler sandt og holder hemmeligheder, om Vestens moderne historie og Europas håbefulde 70’ere og svigtende selvtillid i begyndelsen af det 21. århundrede.
Otte måneder eft er tyskernes invasion af Polen ruller nazisterne ind i Holland og udvider deres brutalitetsregime. Men i vinteren 1943 vokser modstanden stadig støt, og blandt dem, der kæmper imod de nazistiske okkupanter, er to jødiske søstre fra Amsterdam, Janny og Lien Brilleslijper. Søstrene risikerer både arrestation og den visse død, når de hjælper nødlidende flygtninge, men det forhindrer dem ikke i at yde deres medmennesker beskyttelse i et hemmeligt og sikkert tilflugtssted i skoven.Dette bliver et af de vigtigste refugier for jøder i Holland. Men da stedet og dets beboere bliver forrådt, er det begyndelsen på enden og Janny og Lien bliver sat på det sidste tog til Auschwitz sammen med Anne Frank og hendes familie.Hvad der herefter sker, kommer til at ud[1]fordre søstrene ud over den menneskelige forestillingsevne, når de bliver berøvet alt, bortset fra deres mod, ukuelighed og kærlighed til hinanden.Søstrene fra Auschwitz er baseret på grundig arkivresearch og er en hyldest til to kvinders heltemod og næstekærlighed – og en påmindelse om det potentiale, vi hver især rummer til at ændre verden.
En afsidesliggende badeby et sted ved Østersøen og dens maleriske klitter er skuepladsen for den tragiske kærlighedsroman og sædeskildring Bølger (ty. Wellen, 1911). Tragediens ingredienser består af en dekadent adelsfamilie; Doralice, en gudesmuk grevinde, der er løbet bort fra sin mand og nu er gift med en kunstner af bondeslægt; en besynderlig pukkelrygget outsider, der opfører sig som en art dukkefører for de andre karakterer, midt blandt alle sommerens flimrende solnedgange, forførende skumringstimer og lysende farvespektakler; sand glitrer i aftensolen, solskin sitrer på vandet, overalt funkler og skinner det.Og overalt er der tegn på forfald og degeneration i det blå blod. Mens generalinde von Palikow er familiens skarpsynede og kyniske overhoved, er hendes datter jaloux og livsuduelig, hendes svigersøn notorisk utro. Og den unge generation er overspændt, nervøs, sværmerisk. De tre børnebørns ydre – bleg hud, sygeligt forfinede træk – siger det hele: Den ældste, Lolo, svælger i sine forestillinger om kærlighedens rus, og drengen Wedig er – i hvert fald ifølge sin mor – så svagelig, at han end ikke kan gå i vandet, og lider under alt det, der forekommer ham banalt og hverdagsagtigt.Netop det kendetegner Bølgers dekadente adelstand: De skyr det hverdagslige og jager i stedet det ophidsende, det exceptionelle, den erotiske oplevelse, flygter ind i fantasien og erindringen. Som Lolos flotte forlovede, kavaleriofficeren Hilmar, der søger det ekstatiske øjeblik, og Doralice, der kæmper imod hverdagens og mandens kartoffelsuppe og klodsede møbler og i stedet skaber sig sin egen verden af drømme, minder og længselsfulde håb. Hun er handlingens omdrejningspunkt: Med sine skæbnesvangre og lidt for røde læber tryllebinder hun både mænd og kvinder, imens hun kæmper for selvbestemmelse og sætter spørgsmålstegn ved den patriarkalske samfundsorden og de herskende normer.Bølger er filmatiseret flere gange, og modeskaberen Karl Lagerfeld, en af Keyserlings mere prominente fans, iscenesatte den i 2007 som fotografisk love story med Claudia Schiffer som Doralice. Blandt Keyserlings fans er også Herman Bang, der i 1912 skrev en anbefaling af bogen i tidsskriftet Die neue Rundschau; det blev noget af det sidste, Bang skrev før sin død. Bangs tekst har ikke tidligere været udgivet på dansk, men er oversat og brugt som efterord til denne udgave.Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod. Er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Bølger regnes blandt hans absolutte hovedværker. ”Hvor er det dog en smuk og ægte bog.” -Herman Bang ”Læs hans nyeste roman, den er usædvanligt smuk og meget sigende for hans fornemme definitive måde at se og se til på.” - Rainer Maria Rilke”En af de store anti-utopister i tysk litteratur i tiden før første verdenskrig.”-Florian Ilies”De sande mestre spiller nødigt mestre. De er det bare – basta!”- Robert Walser”Han vil for altid være elsket.”- Thomas Mann”En helt igennem sanselig bog, en dejlig kærlighedshistorie.”-Marcel Reich-Ranicki
Litteraturen om Anden Verdenskrig har traditionelt været mest optaget af forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Forholdet mellem Hitler og Mussolini kaster imidlertid langt lys ind over vores egen tid. I 1920’erne idoliserede Hitler Mussolini og drømte om at modtage et signeret portrætbillede af ham. I krigsårene var det imidlertid Hitler, som måtte trækkes med en Mussolini, der blev gradvis mere og mere stækket indenrigspolitisk. I 1943 blev Mussolini afsat, og Italien var ikke længere allieret med Tyskland, men blev besat. Mussolini kæmpede sig herefter tilbage til magten med tyskernes hjælp. ”Mussolini og Hitler” udforsker de to diktatorers forhold i al dets kompleksitet. Deres forhold var kendetegnet ved, at formen var vigtigere end indholdet: Propagandaværdien, som deres alliance repræsenterede, var vigtigere end substansen. Deres møder førte derfor sjældent til egentlige politiske beslutninger. Det handlede først og fremmest om at mødes og blive set sammen. Indimellem korresponderede og sendte de hinanden erkendtligheder, der beseglede deres pagt: I realiteten hjalp de med at opbygge hinandens image som internationale strateger og folkeforførere. Hitler er langt mere beskrevet i litteraturen end Mussolini. En af bogens store bidrag er at give et nuanceret og detaljeret indblik i særligt Mussolini. Bogen gør dermed op med opfattelsen af Mussolini som en forvirret klovn, der ikke vidste, hvad han lavede, og med italienerne som uskyldige ofre for større og mere ondskabsfulde kræfter. Mussolini kendte til og sympatiserede med den nazistiske racehygiejne. Samtidig var det Mussolini, som et langt stykke hen ad vejen inspirerede Hitler til at iscenesætte sig så dygtigt. "Mussolini og Hitler" peger indirekte på vores egen tid, hvor politik igen domineres af stærke mænd, der bruger massemedier og propaganda til at fremme deres sag. Bogen her er en påmindelse om, hvilke kræfter der kan tage magten, hvis de får lov at folde sig fuldt ud. Mussolini har måske aldrig helt sluppet sit tag i den italienske befolkning: Forestillinger om den stærke mand og leder af nationen lever fortsat. Christian Goeschel er historiker og lektor på University of Manchester, England.
Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.
Hotel du Lac is the classic Booker Prize winning novel by Anita Brookner. Into the rarefied atmosphere of the Hotel du Lac timidly walks Edith Hope, romantic novelist and holder of modest dreams. Edith has been exiled from home after embarrassing herself and her friends. She has refused to sacrifice her ideals and remains stubbornly single. But among the pampered women and minor nobility Edith finds Mr Neville, and her chance to escape from a life of humiliating spinsterhood is renewed . . . 'A classic . . . a book which will be read with pleasure a hundred years from now'Spectator'A smashing love story. It is very romantic. It is also humorous, witty, touching and formidably clever' The Times'Hotel du Lac is written with a beautiful grave formality, and it catches at the heart' Observer'Her technique as a novelist is so sure and so quietly commanding' Hilary Mantel, Guardian'She is one of the great writers of contemporary fiction' Literary ReviewAnita Brookner was born in south London in 1928, the daughter of a Polish immigrant family. She trained as an art historian, and worked at the Courtauld Institute of Art until her retirement in 1988. She published her first novel, A Start in Life, in 1981 and her twenty-fourth, Strangers, in 2009. Hotel du Lac won the 1984 Booker Prize. As well as fiction, Anita Brookner has published a number of volumes of art criticism.
Opdag Berlin med Politikens Kort og godt. Fremragende og detaljerede folde ud-kort, der giver overblik. Skarpt udvalg af attraktioner – berømte seværdigheder og overraskende oplevelser. Inspirerende udvalg af spisesteder, butikker og steder at gå ud. Præcise beskrivelser i et kompakt og praktisk format.
Ernst Jünger (1895-1998) er en af de største og samtidig mest omstridte tyske forfattere i det 20. århundrede. Da Første Verdenskrig brød ud i august 1914, meldte han sig straks under fanerne, og i efteråret 1918 modtog han Tysklands højeste militære udmærkelse, Pour le mérite, for sin krigsindsats.I 1920 debuterede Jünger med den selvbiografiske I stålstormen, der regnes for en af de bedste bøger, der er skrevet om Første Verdenskrig, og har begejstret læsere som André Gide, Jorge Luis Borges og herhjemme Thorkild Bjørnvig.Op gennem 1920'erne markerede Jünger sig som en af sin generations vigtigste forfattere, på samme tid ultrakonservativ og eksperimenterende avantgardist med forbindelser til bl.a. den franske surrealisme.Interessen for Jünger og hans forfatterskab, der omfatter romaner, fortællinger, essayistik, filosofi og dagbøger og strækker sig over det meste af det 20. århundrede, har siden Murens fald været støt stigende både internationalt og i Danmark.Soldat, arbejder, anark. Ernst Jüngers forfatterskab er den første samlede fremstilling af denne fascinerende århundredskikkelse på dansk. Den er skrevet af førende danske og internationale eksperter og følger forfatterskabet fra debuten om soldaterlivet i skyttegravene over mellemkrigstidens interesse for arbejderen frem til alderdomsværkets dyrkelse af den uafhængige anark.Med bidrag af Christian Benne, Karl Heinz Bohrer, Anders Ehlers Dam, Heinrich Detering, Carl-Göran Heidegren, Søren Harnow Klausen, Kathrin Maurer, Daniel Morat, Adam Paulsen, Michael Karlsson Pedersen, Jan Rosiek, Kasper Hedegård Schiølin og Frederik Stjernfelt.
Ved Anden Verdenskrigs afslutning blev de områder af de Tyske Rige, som lå øst for floderne Oder og Neiße, underlagt polsk administration – bortset fra den nordlige del af Østpreussen, som kom under sovjetisk administration. En fredskonference skulle senere beslutte om dise områders statslige tilhørsforhold, men som følge af stigende modsætninger mellem Sovjetunionen og de vestlige krigsallierede blev en sådan aldrig afholdt, og de tyske områder blev de facto annekteret af Polen.Den kommunistiske polske regering, der var blevet indsat af Sovjetunionen, ønskede ikke en stor tysk befolkningsgruppe i det genskabte Polen og besluttede sig for at fordrive de fleste af tyskerne. I forvejen var en stor del af den tyske befolkning flygtet for den fremrykkende Røde Hær.Frem til 1950 forsvandt næsten hele den tyske befolkning fra de tidligere tyske østområder: Det sidste krigsårs flygtninge og efterkrigsårenes fordrevne udgjorde godt 8 millioner. Annekteringen af de tyske områder og fordrivelsen af befolkningen skabte store modsætninger mellem Polen og Forbundsrepublikken Tyskland, som endnu i dag kan vække følelsesladede debatter.Fordrivelsen af tyskerne var den største nationale udrensning i det nordlige Østeuropa i det 20. århundrede, men langt fra den eneste. Ved siden af myrderierne på især jøder og polakker, blev der gennemført en række forfærdende folkeflytninger: Tyskere fordrev polakker, polakker fordrev tyskere og sovjetrussere fordrev og deporterede polakker, tyskere og ukrainere. For alle de ramte var konsekvensen den samme: Tab – tab af hjemstavn, tab af familie og venner, tab af det daglige virke samt tab af ejendom.
1940. Søstrene Alice og Jenny fra britiske Jersey er unge og har livet for sig. Men alt ændres, da tyskerne besætter øen, og de to søstre skilles ad. Sygeplejersken Alice bliver tvunget til at gøre tjeneste på et tysk hospital og ved ikke, at hun står over for både stor kærlighed og ubærlig lidelse. Jenny får knust sine drømme om at studere på Cambridge og tilslutter sig i stedet øens modstandsbevægelse. Mange år senere ser en ældre kvinde tilbage på sit og sin søsters liv. Krigens umenneskelige valg, tragiske tab og hjertesorg forandrede dem for altid. Om forfatteren: Britiske Gill Thompson har en MA i Creative Writing og underviste i engelsk i næsten fyrre år, før hun gjorde alvor af en gammel drøm og blev forfatter. Hun har et stort og dedikeret publikum til sine hjertegribende historiske romaner. "Søstrene ved fyret" er inspireret af Gill Thompsons egen familiehistorie.
Berlin, 1926. Er verden klar til en ung kvinde med store drømme?Den unge Sophia Krohn er gravid, men barnets far vil ikke kendes ved hende. Samtidig har hendes familie vendt hende ryggen, og drømmen om en lysende karriere inden for kemi synes knust.Men skæbnen fører hende fra Berlins dystre gader til Paris' funklende boulevarder, hvor en uventet mulighed venter. Den legendariske Helena Rubinstein bliver betaget af Sophias særlige karisma og revolutionerende cremer. Hun tilbyder Sophia en unik chance på én hjerteknusende betingelse: at Sophia sværger at forblive ugift i et helt årti, og det netop som en ny flamme har tændt en gnist i hende.I en verden, hvor ambitioner kræver personlige ofre, bliver Sophia udfordret til det yderste. For hendes rejse er mere end bare en søgen efter kærlighed – den er opfyldelsen af en livsdrøm.
Lonely Planet's Germany is our most comprehensive guide that extensively covers all the country has to offer, with recommendations for both popular and lesser-known experiences. Visit castles in Bavaria, celebrate Oktoberfest and delve into Berlin's history; all with your trusted travel companion.
A FINALIST FOR THE PEN/WEST TRANSLATION AWARDThe 100th Anniversary Edition of a global classic, containing beautiful translations along with the original German text.While visiting Russia in his twenties, Rainer Maria Rilke, one of the twentieth century's greatest poets, was moved by a spirituality he encountered there. Inspired, Rilke returned to Germany and put down on paper what he felt were spontaneously received prayers. Rilke's Book of Hours is the invigorating vision of spiritual practice for the secular world, and a work that seems remarkably prescient today, one hundred years after it was written.Rilke's Book of Hours shares with the reader a new kind of intimacy with God, or the divine-a reciprocal relationship between the divine and the ordinary in which God needs us as much as we need God. Rilke influenced generations of writers with his Letters to a Young Poet, and now Rilke's Book of Hours tells us that our role in the world is to love it and thereby love God into being. These fresh translations rendered by Joanna Macy, a mystic and spiritual teacher, and Anita Barrows, a skilled poet, capture Rilke's spirit as no one has done before.
Med sin debutroman Blodbog lykkedes det Kim de l’Horizon at blive et ikon i den tysksprogede verden, skabe ramaskrig og ikke mindst vinde både den tyske og den schweiziske bogpris i 2022 trods sine kun 30 år.Da Kims bedstemor bliver ramt af demens, forsøger Kim at udfylde stilheden med sine egne barndomsminder og at skrive hendes historie, før det er for sent. Men det er ikke nemt at optrevle fem hundrede års kvindehistorie, når barndommens krav om at være enten dreng eller pige spøger, når man både leder efter blodbøgens hemmelighed og sex på Grindr, når isheksen lurer, og hukommelsen flyder som vraggods.I sin vilde og poetiske fortælling om barndom og blodbøge, om en historisk varm sommer med technofester og hekseritualer og med botaniske omveje og litteraturhistoriske sidespring skriver Kim de l’Horizon med en ild, der efterlader litterære former og sproglige normer i flammer.Blodbog er en bog om at finde sig selv i sproget, om flydende kønsidentitet og århundreders historier om kvinder, der måtte klare sig selv. Det er historien om at ville være som blodbøgen, fordi ingen bestemmer dens form.OM FORFATTERENKim de l'Horizon, født 2666 på Gethen. Inden debutromanen Blodbog prøvede Kim først at gøre opmærksom på sig selv via diverse skrivekonkurrencer, bl.a. Textstreichs konkurrence for uskrevet lyrik og det etårige scenekunstprogram Dramenprozessor. I dag har Kim fået nok af at arbejde med sig selv og studerer i stedet hekseri hos den amerikanske forfatter og økofeminist Starhawk og skriver kollektive tekster til magasinet Delirium. Blodbog blev i 2022 tildelt Jürgen Ponto-Stiftungs litteraturpris, Deutscher Buchpreis og Schweizer Buchpreis. Romanen er solgt til udgivelse i 17 lande og er desuden på vej i en teaterversion.PRESSEN SKREV"Man kan ikke andet end forbløffes over den litterære suverænitet, som de l'Horizon udviser." – Die Zeit"I Kim de l'Horizons Blodbog bliver sproget lige så flydende, som kroppene og identiteterne er det: Man rives med af dets strøm." – Süddeutsche Zeitung"Kim de l'Horizon har vundet Deutscher Buchpreis, og det er på alle måder fantastisk. [...] Kim de l'Horizons bog er lige netop ikke en ideologisk pamflet, det er en historie om at finde et sprog for sin egen identitet, en historie om at blive og være sig selv." – Die Welt"Med Blodbog har Kim de l'Horizon indfriet noget af det, der hører til litteraturens store løfter, et nyt stjernebillede for gamle mønstre og fastlåste positioner." – Jürgen Ponto-Stiftungs pristale"Det er ikke svært at få øje på, hvorfor den nonbinære schweizisk-tyske forfatter vandt Deutscher Buchpreis for sit autofiktive værk: de l'Horizon oversætter kunstfærdigt erfaringerne fra en person, der identificerer sig som genderfluid, til en "écriture fluide" – en skrivemåde, der er kendetegnet ved hyppige skift i genre, register og tone. Fortælleren, Kim, bevæger sig således ubesværet mellem detaljerede beskrivelser af brutal analsex, lyriske meditationer over barndommens ensomhed, akademiske refleksioner over Foucault, Goethe og 1800-tallets fascination af blodbøge (som Kim har et mystisk forhold til), Ursula K. Le Guins evolutionsteorier samt overvejelser over magiens og skrivningens lighedspunkter." – Times Literary Supplement
I de tre fortællinger i Ved sydskrænten – kortromanen ”Ved sydskrænten” (1911) og de to noveller ”Pinserus under krigen” (1916) og ”Ilddåben” (1917) – er vi som altid hos Eduard von Keyserling i en adelig miniatureverden, hvor det sørgelige og det sødmefulde går hånd i hånd og den dekadente adelige idyl synes uforanderlig. Men under den døsige stilstand af spadsereture på alléer, jagtselskaber, tennisbaner og punktlige måltider lurer længslen efter den slags heftige følelser, der så let fører til menneskelig ulykke.I ”Ved sydskrænten” er den unge Karl Erdmann von West-Wallbaum, nyligt forfremmet og fuld af veltilfredse løjtnantsfølelser, vendt hjem til familiens gods for at holde sommerferie. Han glæder sig til at slappe af og blive forkælet og måske endda forsøge sig med en kærlighedsaffære med den forførende – og fraskilte – Daniella von Bardow, der desværre, ak!, mest ser ham som en veninde eller søster. Og som ikke kun han, men alle mændene fortrylles af; særligt huslæreren Aristides Dorn.Alle er glade for at se Karl Erdmann, men som han falder ind i sommerens rytme, mærker han en vis trivialitet og klaustrofobi skvulpe rundt i familielykkens bløde, behagelige boble. Sommeren forløber forudsigeligt og roligt, men i de sene nattetimer rumsterer længslerne, og nætterne fyldes med gråd, ligegyldighed, afvisninger, jalousi og forstilte følelser. Og så er der også det med duellen, som venter forude … hvor også en større tragedie venter.I bogens to kortere fortællinger vender en soldat hjem fra 1. verdenskrig til sin meget yngre kone, som fjernt fra krigens gru længes efter romantiske fornøjelser med yngre og mindre alvorsfulde mænd; og en nyslået løjtnant får et berusende kærlighedseventyr med en femme fatale, der nær fører til en dødelig jagtulykke. ”I teatre og i bøger og den slags tilsætter man gerne en smule død som krydderi,” lyder det i titelfortællingen, og således tilsættes den adelige behagelighedsboble også sit krydderi i alle tre fortællinger; verdens tummel trænger sig på.Eduard von Keyserling er en af tysk litteraturs førende skildrere af adelens dæmrende undergang før 1. verdenskrig, og forfattere som Thomas Mann, Herman Bang, Robert Walser, Rainer Maria Rilke og Florian Illies har beundret ham. Keyserling er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Også i Danmark er han de senere år blevet genopdaget med Bølger (2021) og Lumre dage (2022), der var både anmelder- og salgssucceser. Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk-baltisk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod.
Fra en af samtidslitteraturens mest interessante stemmer, forfatteren bag den anmelderroste bestseller Når vi ikke længere forstår verden, kommer en tour de force gennem den kunstige intelligens' veje og vildveje. Han er et enestående talent, matematikeren John von Neumann – banebrydende inden for kunstig intelligens og medskaber på Manhattan-projektet. Neumann er beundret og berygtet, en excentriker uden sidestykke, som har dannet blåtrykket til nogle af det 20. århundredes største videnskabelige gennembrud.Gennem et kor af Neumanns familie, venner, kolleger og rivaler tegner Benjamín Labatut et portræt af et kompliceret sind. Historien begynder i Neumanns barndomshjem i Budapest og slutter hundrede år senere i opgøret mellem Lee Sedol, den sydkoreanske mester i spillet Go, og AI-programmet AlphaGo. Et møde, som varsler AI's dominans og som legemliggør Neumanns mest ambitiøse, ufuldendte projekt: skabelsen af en maskine, der kan reproducere sig selv. En maskine, hvis intelligens kan udvikle sig langt ud over menneskets forstand og kontrol.MANIAC er en forbløffende forening af fakta og fiktion, en udfordring af vores forståelse af intelligens og bevidsthed og en undersøgelse af det paradoksale forhold mellem kontrol og kontroltab.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.