Bøger om Charles Dickens

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper. Uddrag af bogen Nordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør? - En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen? - Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.” Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

"Orwells litterære analyser er små mesterværker." – Per Stig Møller i forordet George Orwell var en af sin tids mest fremtrædende forfattere med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og ikke mindst med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.I Litteraturkritiske essays påviser Orwell, udover skarpsindige analyser af litterære virkemid­ler og karakteristika i forfatterskabet, hvorledes forfatterens livsholdning gen­nemsyrer hans værker:"Sandheden er, at Dickens’ samfundskritik er næsten rendyrket moralsk af karakter. Deraf det totale fravær af nogen form for konstruktive forbedringsforslag i forfatterskabet … I sidste ende kan han sådan set kun sige ’opfør jer nu ordentligt’." – essayet Charles Dickens"Oversat til politisk sprogbrug tenderer Yeats til fascisme … Senere blev disse tilbøjeligheder klarere i konturen og førte ham frem til en ’jublende accept af et autoritært styre som den eneste løsning…’” – essayet W.B. YeatsSamtidig fornemmer man tydeligt i essayene Orwells egne holdninger."Orwells litterære analyser er små mesterværker. De kombinerer hans subjektive forhold til sine litterære emner fra fortiden med hans kritiske opfattelse af hans samtid og bringer det litterære, politiske og personlige sammen, for ‘enhver forfatter og især romanforfatter har altid et 'budskab'.” – Per Stig Møller i forordet"Orwells essays er blandt det bedste, han lavede.” – Daily Telegraph"Uovertruffen skarp og frisk … Den klareste og mest overbevisende engelske prosastil i dette århundrede.” – Sunday Times “Orwell har fremfor alt en ærlig stemme – klar, ligefrem og passioneret.” – The GuardianLitteraturkritiske essays er med forord af Per Stig Møller og omfatter følgende tekster:Minder fra en boghandel – Charles Dickens – W.B. Yeats – Arthur Koestler – Politik kontra litteratur: En undersøgelse af ’Gullivers rejser’ – Lear, Tolstoj og narren – Rudyard Kipling.

I forsommeren 1857 rejser H.C. Andersen til England, i hans bagage er den nye roman At være eller ikke være, dedikeret til Charles Dickens, som har inviteret Andersen på besøg. De to digtere er begge på højden af deres forfatterskab, de beundrer og respekterer hinanden. Men efter nogle få dage kan Dickens' familie ikke slippe hurtigt nok af med gæsten. Andersen bliver dog i fem uger. Derefter har de ikke mere kontakt, på trods af Andersens gentagne forsøg. Niklas Rådströms bog er en fantasi over en reel begivenhed – og en roman om digtergeniets bevægegrunde og drømmen om venskab.