Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Cirkus

Her finder du spændende bøger om Cirkus. Nedenfor er et flot udvalg af over 32 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Alle Trunte Lunte bøgerne samlet i en kuffert
    af Anne Holst Moulvad
    256,95 kr.

    Tolv Trunte Lunte historier i hæfteform i en fiks kuffert. Lige til at tage med på tur. Kufferten er 15 x 15 cm. NYT: Udover de 10 kendte historier, er der to nye: Trunte Lunte laver mad og Trunte Lunte i Tivoli. (De kan ikke købes separat) Kufferten indeholder også de Trunte Lunte historier som er udgået som hardcoverbøger.

  • af Enid Blyton
    74,95 - 137,95 kr.

    Tag med Julian, Dick, Anne, Georg og Tim ud på eventyr i en ny udgave af Enid Blytons udødelige spændingsserie om De 5. Et stormvejr ødelægger Kirrinhyttens tag, og De 5 må holde deres ferie hos en af Georgs fars kolleger. Børnene bliver gode venner med husets to børn, Sorte og Marybelle, og går snart på opdagelse. Men også andre lusker omkring. Der er skumle ting på færde. "Ny-oversættelserne af De 5 fungerer. Ikke bare godt, men rigtig godt! Lisbeth Valentin Maden har formået at få et moderne og realistisk sprog ind i børnenes replikker, så bøgerne holder 100%"- Kultur for unge Enid Blyton (1897-1968) var en britisk børnebogsforfatter, der foruden serien om "De 5" stod bag mange andre seriesuccesser.

  • - Den talende bjørn
    af Thom Roep
    197,95 kr.

    Gammelpot glæder sig til at besøge et hyggeligt marked i byen Tikøbing. Men han forfærdes over at se en bjørn blive udnyttet som en underholdende attraktion blandt forlystelserne.Da det går op for ham, at han kender bjørnen i forvejen – nemlig fra dengang, han for mange år siden besøgte dyreriget i den skjulte dal – sætter han sig for at befri den og bringe den hjem til sin egen verden. Men inden han når så langt, er bjørnen pludselig forsvundet … Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om de mange bjørnefigurer, der findes i eventyr både på film, i tegneserier og bøger – og hvordan han fandt på, at historien denne gang skulle være en slags efterfølger til et af de allermest populære Gammelpot-album, Hemmeligheden om den skjulte dal.Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Oven i købet i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind.Pressen om de nye udgaver af GammelpotNummer 9 ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Stærkt underholdende ... har alt, hvad et klassisk eventyr skal rumme ... En tidløs perle." Serieland ★ ★ ★ ★ ★ "Mesterligt værk" Nordjyske ★ ★ ★ ★ "Frisk og klar til at levere underholdning til nutidens tegneserielæsende børn." DBC lektør "Tegningerne er mildt sagt fremragende og fremstår lige så levende, varme og eventyrlige nu, som de gjorde, da serien var ny. En vidunderlig børnetegneserie ... Ud over de fine tegninger rummer fortællingen en del humoristiske indslag, som både kan nydes af børnene og den voksne (op)læser."

  • - Børnebog om en tur i cirkus
    af Anne Holst Moulvad
    79,95 kr.

    Billedbog med historie. Trunte Lunte og fætter Peter er i cirkus med Trunte Luntes Bamse og Peters elefant Trut. De bliver hele tiden væk og er med i cirkus-numrene. Her møder de klovnen og de store elefanter. Bamse laver som sædvanlig narrestreger og ender bl.a. i trapezen højt oppe under teltdugen.Trunte Lunte bøgerne er for de yngste børn, og har vist sig gode til sprogudvikling og dialogisk læsning samt egnet som læse-let bøger.

  • af Danielle Steel
    74,95 - 317,95 kr.

    I Tyskland på tærsklen til Anden Verdenskrig lever de to venner og enkemænd Nicolas og Alex hver deres fredfyldte liv med deres børn. Nicolas og hans families sikkerhed bliver dog truet, da hemmeligheden om hans afstamning kommer frem.For at overleve må familien flygte til Amerika, og det eneste, som Nicolas og hans sønner kan tage med sig, er deres otte fuldblodsheste. To af dem er lipizzanere og en gave fra Alex. Disse fantastiske væsner åbner døren ind til et nyt liv og sikrer Nicolas et arbejde hos det berømte cirkus Ringling Brothers. Der bliver han og den hvide hingst Pegasus showets stjerner, og en ung og yndig linedanser stjæler hurtigt hans hjerte.Men krigsårene sætter deres spor, og mens Nicolas kæmper for at tilpasse sig sit nye liv, står Alex og hans to døtre over for en stigende fare i Europa. Tragedien rammer på begge sider af Atlanterhavet, og nu hviler begge familiers lykke i hænderne på skæbnen.Danielle Steel er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.

  • - 14 historier om Vanja og Vilfred. Første læsning
    af Charlotte Moesgaard & Annette Dorthe Preisler
    241,95 kr.

    Cirkus Paloma er et selvlæsnings-samlebind med 14 historier om Vanja og VilfredDe 14 historier om Vanja og Vilfred er skrevet som en læsebog med særligt fokus på læseforståelse fra 0.-3. klassetrin. Historierne indeholder dilemmaer og oplevelser, som børnene kender fra deres hverdag bl.a. om venskab og overnatning.Historierne er overskuelige, har forskellig sværhedsgrad og indeholder forældreguide med tips til læsning.Lix- og let-tal er oplyst på hver enkelt af de 14 historier.I samme serie:Første læsning: Læs 20 minutter om dagen: Løven og musen og 6 andre fabler, du selv kan læseFørste læsning: Læs 20 minutter om dagen: Elefanter og 6 andre spændende dyr du selv kan læseLæs selv: Læs 20 minutter om dagen: Billy, Sulajma og Jack opklarer mysterierFørste Læsning: Læs 20 minutter om dagen: Baba Yaga og fire andre eventyr

  • - Den store Bombasto
    af Thom Roep
    197,95 kr.

    Cirkus Bombasto er i byen, og publikum morer sig kosteligt over forestillingen, for hypnotisøren Den store Bombasto kan få folk til at gøre de mest forbløffende ting.I løbet af natten forsvinder kommunekassen imidlertid sporløst – og da Gammelpot kommer til byen næste morgen, bliver han smidt i fængsel, anklaget for at have stjålet den! For at løse mysteriet og undslippe de falske anklager udtænker Gammelpot en usædvanlig snedig plan, som hans magiske vadsæk heldigvis kan hjælpe ham med at udføre. Indeholder også historien Den tyvagtige snemand – hvori Gammelpot ikke tror sine egne øjne, da han ser en levende snemand. Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om skæggede tegneseriefigurer, herunder naturligvis Gammelpot, men også mange andre tegneseriefigurer med skæg. Og at ”Den store Bombasto” blev kåret til årets bedste tegneseriealbum for børn og unge i 1993. Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Ovenikøbet i en restaureret og nyfarvelagt udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind. Pressen skrev om de nye udgaver af Gammelpot: »Stærkt underholdende ... har alt, hvad et klassisk eventyr skal rumme ... En tidløs perle.« ******– Nummer9 »Mesterligt værk« ***** – Serieland »Frisk og klar til at levere underholdning til nutidens tegneserielæsende børn.« **** – Nordjyske »Tegningerne er mildt sagt fremragende og fremstår lige så levende, varme og eventyrlige nu, som de gjorde, da serien var ny. En vidunderlig børnetegneserie ... Ud over de fine tegninger rummer fortællingen en del humoristiske indslag, som både kan nydes af børnene og den voksne (op)læser.« – DBC lektør

  • af Pam Jenoff
    117,95 - 205,95 kr.

    Uforglemmelig historisk roman om to stærke kvinder, der må kæmpe for at overleve og beskytte dem, de elsker. Til læsere, der elsker stærke romanskildringer fra 2. verdenskrig som Kristin Hannahs Nattergalen eller Martha Hall Kellys Blomstrende syrener. Tyskland 1944. Den 16-årige Noa forsørger sig selv ved at gøre rent på en station, efter at hun er blevet smidt ud hjemmefra. En aften hører hun en lyd fra en togvogn, der til Noas bestyrtelse viser sig at være fyldt med spædbørn. Inden hun har nået at tænke sig om, har hun taget det grædende barn og flygter ud i vinternatten. Noa og barnet reddes af et omkringrejsende cirkus, men for at blende ind må Noa optræde som trapezartist. Hendes lærer bliver den noget ældre Astrid, en kvinde der selv har en fortid, hun må skjule, og hun er bange for at Noa og barnets opdukken vil bringe hendes eget liv i fare. Hittebarnets historie er Jenoffs store gennembrud og har solgt over en halv million i USA.PAM JENOFF er forfatter til flere historiske romaner. Hun har en uddannelse i statskundskab og har også en masters i historie fra Cambridge. Efter studierne i England blev hun ansat ved Pentagon og arbejdede tre år for den amerikanske udenrigstjeneste i Kraków med sager med forbindelse til holocaust. Her blev hun optaget af de polske jøders historie under 2. verdenskrig. I 1998 forlod hun udenrigstjenesten for at uddanne sig til jurist, og hun bor nu ved Philadelphia med sin mand og tre børn, hvor hun ved siden af sit forfatterskab underviser i jura.

  • af K.F. Pedersen
    237,95 kr.

    En godnat-klassiker er født!”Når det er sengetid, læser Mor højt for mig, og så jeg falder i søvn.” ... Det begynder ganske genkendeligt. Men så kalder mor inde fra soveværelset og vil ha’ vand. Og et symfoniorkester. Og elefanter til at trutte sig i søvn.Dobbeltdebut ved københavneren K.F. Pedersen, moden far, mangeårig boghandler og forlagsmand, samt odenseaneren Julie Gry Sveistrup, nybagt mor og nyuddannet talent fra Designskolen i Kolding.

  • af Annette Herzog
    407,95 kr.

    En magisk historie til børn mellem 5 og 8 år. Velegnet til højtlæsning fra 5 år samt selvlæsning 1.-4. klasse. Lix 26. Fra bagsideteksten: Har du hørt om doktor Drageurt, specialist i magiske væsner? Hvis ikke, så er det på høje tid. Sammen med sin gode ven Jonas behandler han drager, feer og trolde, nisser, havfruer og andre væsner, som man normalt ikke ser – men som selvfølgelig findes! For eksempel den lille fe Fiona Fluevinge, der er så forfærdelig genert. Eller heksen Pumpernikkel, som er blevet afhængig af sin mobiltelefon. Også enhjørningen, der har mistet sit horn. Hvordan kunne det ske? Det viser sig, at store traktorer rydder eventyrskoven for at kunne dyrke kakaoplanter. En skønne dag lander der ovenikøbet en forkølet flyveøgle foran lægeklinikken. En levende øgle fra urtiden! Flyveøglen er optøet under et smeltende isbjerg og bærer rundt på en hemmelighed ... Magi og miljøspørgsmål flettes sammen på en spændende og underholdende måde, for nogle af klinikkens patienter er kommet i klemme som følge af forurening og griske mennesker. I disse tilfælde er det ikke nok med et plaster eller medicin. Og da flyveøglen nyklækkede æg bliver stjålet, skal doktor Drageurt og Jonas begive sig på en eventyrlig rejse for at finde det. Heldigvis får de hjælp af klinikkens andre magiske patienter ...

  • af Ellen Baker
    223,95 kr.

    En fortælling om fire generationer .I 1924 afleverer Cecily Larsons mor modvilligt sin fireårige datter på et børnehjem i Chicago og lover at vende tilbage, når hun har tjent penge nok til at forsørge dem begge. Men hun vender aldrig tilbage, og kort efter den livlige Cecily fylder syv år, bliver hun solgt til et omrejsende cirkus. Her føler Cecily endelig, at hun har fundet den familie, hun længes efter. Men som årene går, begynder revnerne i hendes lille verden at vise sig. Og da teenageren Cecily møder og forelsker sig i en ung havnearbejder ved navn Lucky, bliver hun kastet ud på en uventet og farlig færd. Om de familier vi fødes ind i, og dem vi selv vælger. Med alt hvad det indebærer af kærlighed, svigt, og viljen til at overleve på trods.

  • af Else Lefmann
    87,95 - 132,95 kr.

    Trylletøsen er 12 år, og hendes familie ejer et lille cirkus, Cirkus Lamboli. Her arbejder hele familien sammen med to teltarbejdere.Desværre går det dårligt med deres cirkus, publikum svigter, og til sidst må de sælge det. Trylletøsens far, halvbror og de to teltarbejdere får arbejde i et større cirkus, men her har de allerede en sprechstallmeister, en linedanser og en tryllekunstner. Så de har ikke brug for bedstefar, mor eller Trylletøsen.Da Trylletøsens mor har arvet et stort hus på Falster, beslutter bedstefaren, moren og Trylletøsen at slå sig ned her.Nu skal Trylletøsen til at gå i skole, det har hun aldrig prøvet før. Hun er blevet hjemmeundervist af bedstefaren og faren, og hun kan læse, skrive, regne, slå kraftspring, tromme og trylle. Hun er meget nervøs for, om det er nok til at klare sig i en 6. klasse på Falster.

  • - - en feriedrengs erindringer fra dengang Cirkus Arena var Danmarks mindste
    af Per Meistrup
    29,95 - 177,95 kr.

    Når Benny Berdinos megastore Cirkus Arena i dag ruller ind i en by, slår pælene i jorden og rejser det kæmpe store telt, så kan det være svært at forestille sig, at den samme cirkus engang kunne ligge på græsplænen i en købmands baghave. Hele cirkus - med telt, ponyer og resten af menageriet - kunne flyttes på ladet af en enkelt mellemstor lejet lastbil, der for øvrigt også trak forretningens eneste vogn.Men nogle dage kan der ske begivenheder eller tages beslutninger, som fører til et uigendriveligt kvantespring - begivenheder eller beslutninger, der fuldstændig afgør og ændrer fremtiden - den 7. juli 1959 blev en sådan skæbnens dag for Cirkus Arena.Det var også den dag, en lille ni-årig landliggerknægt mødte cirkus - et møde som i adskillige sommerferier fremover gav ham en ‘ekstra familie’, der på afgørende områder kom til at præge hans udvikling - det blev til erindringer om DEN HYGGELIGE FAMILIECIRKUS.

  • af Marie Duedahl
    36,95 - 197,95 kr.

    Lix: 4Let: 11Kluk en kalkun. Han gror og gror. Kluk bliver mega-stor. Og Kluk bliver en bandit. Han giver Asta et nap i måsen. Kluk er fæl! Men da far vil spise Kluk til jul, går Asta i panik!

  • af Aglaja Veteranyi
    147,95 kr.

    Med sin mor, stedfar, tante og stedsøster flygter en ung pige fra Ceauşescus kommunistiske diktatur i Rumænien, og sammen rejser de rundt og optræder i cirkus verden over. Pigens verden er delt i to, cirkussets farverige liv og den barske virkelighed i livet på farten. Den kaotiske tilværelse driver den unge pige ind i fantasiens verden. Hun frygter konstant, at moren skal styrte i døden under sine optrædener, så sammen med søsteren finder hun på historier for at distrahere sig selv, for eksempel den om barnet, som koger i polentaen. Aglaja Veteranyi blev født i Bukarest i 1962 og kom fra en cirkusfamilie, der i slutningen af 1970’erne slog sig ned i Schweiz som politiske flygtninge. Hvorfor barnet koger i polentaen, der udkom i 1999, er hendes første roman, for hvilken hun blev tildelt flere priser. Natten til den 3. februar 2002 begik Aglaja Veteranyi selvmord i Zürich.

  • af Birger Dalgaard
    197,95 kr.

    ” Yes we can lytte til børnene i skolen “ er en medrivende og humoristisk fortælling om skolebørn som overtager undervisningen og opfører deres egen cirkusforestilling.Det gør de i et kæmpestort cirkustelt og publikum er skolen, forældrene og bedsteforældrene ja, hele Stevnstrup by med samt opland.Dette kan alene lade sig gøre, fordi børnene får hjælp udefra. Hjælpen består i en af børnenes Morfar og hans gode ven Ove.Disse to forklæder sig som FBI-agenter og går i aktion. Morfar og Ove opfører nogle stunts, som vender op og ned på Munkebroskolen og får gjort det muligt for børnene at få deres ideer igennem. Herefter kommer cirkusdirektør Poul og lærer børnene cirkus. Selveste ex-præsident Obama bliver involveret og så begynder løjerne!Intet er det samme for hverken børn, lærerinden Sofie Balle eller skolen efter børnenes brag af en cirkusforestilling!En bog for børn og voksne.Fortrinlig som højtlæsningsbog.En rigtig god inspiration for lærere og forældre, der tror på børn!

  •  
    187,95 kr.

    Gurli Gris og Gustav leger gemmeleg. Gustav er ikke så god til at gemme sig, så Gurli finder ham nemt. Men hvad med Gurli? Er hun god til at gemme sig?

  •  
    187,95 kr.

    Bedstemor Gris skal holde en havefest. Gurli Gris og hendes venner beslutter, at Bedstefars telt er det perfekte sted at lave et cirkus.

  • - en eventyrlig fortælling
    af Line Buch Wassileffsky Hansen
    92,95 - 139,95 kr.

    I troldeskoven bor menneskebarnet Tilde med sine forældre, der bor også en masse andre dyr i skoven, blandt andre tvillingekaninerne Hasle og Silke. Om vinteren bor der på Tildes gård alle de dyr, der om sommeren arbejder i cirkus. Alle er venner med hinanden. Nu skal du høre, hvor sjovt dyrene kan have det sammen i skoven, og hvor meget de oplever i den forunderlige skov, troldeskoven, hvor det er uvist, om der i virkeligheden findes rigtige trolde. Måske du kan være med til at finde ud af det sammen med Tilde, Hasle og Silke? Uddrag af bogen Hasle havde altid meget svært ved at høre efter i undervisningen. Det føltes, som om han havde myrer i rumpen, og han kunne derfor heller ikke sidde stille i timerne. Det var lidt, som om myrerne begyndte at spille dybe sambarytmer på trommer, og rytmen blev bare ligesom til musik inde i hans hoved. Så først begyndte den ene balle at bevæge sig og så den anden. Langsomt, men sikkert, forplantede sambaens rytmer sig i Hasles krop, og han kunne ikke sidde stille længere. Han begyndte derfor stille at nynne melodien og vugge i takt, og så var det altså meget svært at høre efter, hvad fru Bjørn fortalte, når ballerne spillede lystigt og holdt en fest.Om forfatteren Line Buch Wassileffsky Hansen (f. 1979) er socialrådgiver og optaget af at samtale med børn om, at hverdagens udfordringer er vigtige. Både når vi læser højt for dem, eller når de selv læser og undres. For Line har højtlæsning altid været noget ganske særligt i fællesskab med sine børn. Det har været en mulighed for at være sammen om en oplevelse, et fælles tredje, og muligheden for en snak om lidt sværere emner.

  • af Sophie Souid
    63,95 - 122,95 kr.

    Sol er godt træt af, når folk siger nej. Mor gør det i hvert fald alt for tit. Men nede i kiosken hører Sol om noget, der hedder en nejhat. Og hvis der findes en nejhat, så må der vel også findes en jahat. Sådan én kunne jo løse alle Sols problemer, og måske kunne hun endelig komme i zoologisk have eller i cirkus.Historien om jahatten er anden bog i serien "Sol over indre by" om pigen Sol, som kan finde på lidt af hvert, men har et hjerte af guld.Fra ca. 4 årAndre bøger i serien:Sol over indre by og historien om en ilder

  • af Kristina Stoltz
    153,95 kr.

    Tænk hvis du kunne flyveDer er ingen hjemme, når VEGA kommer hjem fra skole. Så lægger hun sig og kigger ud af det store loftsvindue, mens hun venter på, at mor kommer hjem.VEGA ville ønske, at hun kunne flyve som fuglene, hun kan se på himlen.I lejligheden nedenunder bor ELSE. Da hun var ung, var hun en berømt linedanserinde i et omrejsende cirkus. Det var en magisk tid. Men har den fugledragt, som ELSE har liggende en magisk kraft?Farverig graphic novel/tegneserie om skilsmisse, ensomhed og magi.Anbefalelsesværdig fortælling af god kvalitet og med relevante temaer.Lektørudtalelsen

  • af Marie Duedahl
    167,95 kr.

    Asta og far er i cirkus. Der er meget at se! En stærk mand. En linedanser. En fakir. Far har det sjovt. Men Asta synes bare, det er kedeligt.

  • af Marta Palazzesi
    118,95 - 192,95 kr.

    Også den mest berømte tyv i verden har været et barn. Kløgtig, modig og med en dyb æresfølelse. Lupin er bare fjorten år gammel, men han er allerede en kendt person blandt de lovløse i Paris. Hans hjem er i Fortet. Et af de mest forfaldne huse i byen, og hans naboer er falsknere, bankrøvere og indbrudstyve.Lupin derimod stjæler aldrig uden en god grund, og han deler sit bytte med de fattige i kvarteret.En dag dukker Cyrano og Clarisse op ved Fortet. En gnaven elefantdomptør og en smidig linedanserinde fra Cirkus d’Hiver, og for Lupin begynder der et nyt og uventet eventyr. Cyranos bror er forsvundet i den blå luft, og politiet nægter at efterforske sagen.Da Lupin finder ud af, at der bag kidnapningen skjuler sig den spøgelsesagtige skikkelse af doktor Moustache, kan han ikke længere trække sig tilbage. Ingen ved det, men de to har et gammelt regnskab, der skal gøres op.Mellem overraskende hændelser, dristige undvigelser, forklædninger og tricks føres vi ind i Lupins eventyrlige fortid for at afsløre, hvordan han er blevet den mest kendte og elskede gentlemantyv i Paris.

  • - en kigge-vindue-bog med overraskelser
     
    59,95 kr.

    Tag med dyrevennerne på tur og oplev en masse sjov og spændende ting!Kig ind ad alle bogens vinduer og flip med alle flappene! er vente mange spændende overraskelser.

  • af David Fernández & Silvia
    257,95 kr.

    ”En både klog og letfodet billedbog” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Steffen Larsen, Politiken”Folder et svært tilgængeligt emne ud for de mindre læsere, og det gør den dødgodt” Janus Neumann, Bogbotten.dkDer er cirkusforestillinger og så er der dødsforestillinger ...Dyrene i Cirkus Mortimus taler meget om døden – hvad sker der ”bagefter”? Måske fordi de dagligt sætter livet på spil ved at sluge sabler, blive skudt ud af kanoner og svinge sig i trapezer. Bogen præsenterer hvert cirkusdyrs forestilling om, hvad der sker, når man dør – Nirvana; Paradis; et liv i andres erindring; den egyptiske underverden …? – alt imens de en efter en falder ned fra linen.Humoristisk og smukt illustreret bog, der kan læses alene for fornøjelsens skyld eller give anledning til samtale om, hvad man forestiller sig, der sker efter døden.

  • af Jørn Jensen
    77,95 - 137,95 kr.

    Letlæst serie for drenge og piger om de to børn, Emil og Freja, der laver cirkus hjemme, hvor de bor.

  • af Jørn Jensen
    77,95 - 137,95 kr.

    Letlæst serie for drenge og piger om de to børn, Emil og Freja, der laver cirkus hjemme, hvor de bor.

  • af Anders Enevig
    347,95 kr.

    Anders Enevigs optegnelser over de danske cirkus- og gøglerslægters miljøer og stamtavler er et enestående kulturhistorisk og antropologisk dokument udarbejdet med gøglerslægternes gamle. Han når frem til mange overraskende konklusioner i løbet af bogen, for eksempel at alle gamle danske cirkusser er grundlagt af bare 13 "rejsende" familier, der af resten af samfundet blev set som sigøjnere. Bogen er spændende for alle, der interesserer sig for etnografi og kulturhistorie, og et uvurderligt opslagsværk for efterkommere af gøglerslægter, der ønsker at undersøge deres egne rødder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAnders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

  • - Højtlæsningsudgave
    af Mikkel Frost
    97,95 kr.

    Marie er 8 år og bor i Gudhjem på Bornholm. En dag skal hun hente familiens nye hundevalp på en gård lige uden for byen. Den skal hedde Sille. Det er Maries opgave, at gå tur med Sille hver dag, når hun kommer hjem fra skole. En dag hun går tur med Sille, ser hun noget, der ikke er, som det plejer at være. Der står en campingvogn midt i en lysning i skoven.Marie og Sille er meget nysgerrige og lister sig ind i campingvognen, men så kommer der en mand. Det er en ægte klovn fra Cirkus. Han er sød, og det er hans campingvogn. De taler sammen hele eftermiddagen. De taler sammen hele eftermiddagen. Til sidst skal Marie og Sille til at gå hjem, men først vil klovnen give Marie en gave...Dette er høtlæsningsudgaven af Marie & Sille - og Klovnen i Gråmyrskoven. Samme bog findes også som letlæsningsudgave - ISBN 9788799974566

  • - Letlæsningsudgave
    af Mikkel Frost
    83,95 kr.

    Marie er 8 år og bor i Gudhjem på Bornholm. En dag skal hun hente familiens nye hundevalp på en gård lige uden for byen. Den skal hedde Sille. Det er Maries opgave, at gå tur med Sille hver dag, når hun kommer hjem fra skole. En dag hun går tur med Sille, ser hun noget, der ikke er, som det plejer at være. Der står en campingvogn midt i en lysning i skoven.Marie og Sille er meget nysgerrige og lister sig ind i campingvognen, men så kommer der en mand. Det er en ægte klovn fra Cirkus. Han er sød, og det er hans campingvogn. De taler sammen hele eftermiddagen. De taler sammen hele eftermiddagen. Til sidst skal Marie og Sille til at gå hjem, men først vil klovnen give Marie en gave...Dette er letlæsningsudgaven af Marie & Sille - og Klovnen i Gråmyrskoven. Samme bog findes også som højtlæsningsudgave - ISBN 9788799974559

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.