Bøger om Cold case

"Vil man forstå politiets moral og efterforskningens etik, dens veje og vildveje, er den martrende sag om Heidi et lærestykke. Palmesøndag 8. april 1979 legede 4-årige Heidi i sandkassen uden for sin bopæl i Kolding. Det var det sidste glimt af pigen, moren fik ... Jeg klamrer mig stadig til et håb om, at nogen derude, måske gerningsmanden selv, føler trang til at lette sit hjerte."Hans Jørgen Bonnichsen er pensioneret chefkriminalinspektør. Før han blev operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), tilbragte han 20 år i Rigspolitichefens Rejseafdeling, også kaldet Rejseholdet, eller bare 'Holdet'. Navnlig én glemt sag fra den tid nager stadig Bonnichsen: sagen om Heidi, der en dag forsvandt fra et socialt boligområde i Kolding.

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

ENHVER KONTAKT EFTERLADER SPOR følger en ung betjents vej fra politiskolen i København til drabsafdelingen. Arbejdet er ikke uden omkostninger. Det sætter sig i psyken. Kynismen trænger sig på, og han må hele tiden minde sig selv om, at ofrene er mere end sagsakter. De er mennesker med navne, familier og hårde skæbner. Martin Wittrup Enggaards politidigte stiller et grundlæggende spørgsmål: Hvordan holder man sammen på sig selv og troen på at kunne gøre forskel i mødet med en endeløs række af tragedier på samfundets bund?Læseren bliver ikke efterladt med et entydigt svar, men med en klump i halsen og et uafrysteligt portræt af en del af samfundet, vi alt for ofte lukker øjnene for. Martin Wittrup Enggaard (f. 1985) er drabsefterforsker i København og del af politiets nationale drabsgruppe. I 2023 blev hans borgerforslag om genetisk slægtsforskning vedtaget i Folketinget. Dette førte i år til, at der blev rejst tiltale mod en mand i sagen om Hanne With, der blev dræbt i 1990. En sag, som Martin Wittrup Enggaard havde efterforsket siden 2018.

"Jeg ønskede hende ude af mit liv."En efterårsaften i 1998 bliver den 59-årige skuespillerinde Astrid Alby myrdet i sin lejlighed. Rejseholdet tilkaldes, og den kyniske og erfarne kriminalkommissær Ole bliver sat på sagen, der vil ændre hans liv for altid.Christian er den unge journalist, der flere år senere stadig leder efter sandheden. Hans søgen har skaffet ham et interview med Astrids modvillige barndomsven, den nu 86-årige Jørgen, som fortæller den tragiske historie, der endte så brat i 1998.Mordet på Astrid er den utraditionelle krimi, hvor konsekvenserne af forbrydelsen er i højsædet snarere end den klassiske jagt på morderen. Det er en fortælling om besættelse, ulykkelig kærlighed og kunsten at leve med uvisheden.Hvad er konsekvenserne, når sandheden ikke vil frem?

”Underspillet genialitet … Et helstøbt plot med forrygende karakterer og masser af overraskende twists.”THE NEW YORK TIMES I 1956 tilbringer den femtenårige pige Laura sin sommerferie på den lille ø Videy, der ligger ud for Reykjaviks kyst, hvor hun arbejder hos et ægtepar. Men sidst på sommeren forsvinder hun sporløst. Mysteriet om Lauras forsvinden bliver Islands mest kendte uopklarede sag. I 1986 fejrer Reykjavik sit 200-års jubilæum, og i byen gør man sig klar til at være vært for topmødet mellem Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov. Mens verdens øjne hviler på Reykjavik, modtager den unge journalist Valur et mystisk brev med nye oplysninger om den nu tredive år gamle sag. Han påbegynder sin egen efterforskning af Lauras forsvinden fra den lille ø. Men så går det op for ham, at der er nogen i Reykjavik, der ønsker at holde hendes skæbne hemmelig for enhver pris … Islands statsminister, Katrín Jakobsdóttir, og den islandske krimistjerne Ragnar Jónasson har sammen skrevet en stemningsmættet kriminalroman, der er inspireret af virkelige hændelser.

Liv Jensen står ved en skillevej. Hun har sagt sit arbejde op som efterforsker ved Nordjyllands politi og er rejst retur til barndomshjemmet i Rødovre. Hun opretter et privat detektivbureau og flytter fra forældrene ind i underetagen i et hus på Vesterbro, hvor den pensionerede rammemager Jan Leon og hans voksne datter, Hannah, bor. To mennesker, som deler en sorg. Mens Liv overvåger potentielle forsikringssvindlere, drømmer hun om et job i Drabsafdelingen. Indtil den dag hendes ven og mentor, Petter Bohm fra Københavns Politi, tilbyder hende en opgave. Gert Linde, beatprovo og kulturjournalist, blev dræbt for tre år siden, og gerningsmanden er aldrig fundet. Sagen er henlagt, men måske kan Liv opklare den, slette minderne fra Aalborg og vende tilbage til politiet igen?Efterforskningen sender Liv til den jyske vestkyst og tilbage i tiden. Til de mørke kapitler af historien, hvor alle flygter fra noget. Også Liv. DET BRÆNDENDE BLAD er første fortælling i serien med Liv Jensen i hovedrollen. Bogen udkommer 11. oktober 2022.