Bøger om Coronakrisen

Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.Krisesamfundet er en analyse af coronakrisen og tidens krisetegn og sætter alt fra Mette Frederiksens håndtering af pandemien over Sigmund Freud til zombiefilm under luppen og stiller skarpt på, hvad det betyder for vores samfund, når krisen ikke er undtagelsen, men reglen. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab og dekan ved samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Han er optaget, hvordan samfund forandrer sig og forfatter til et utal af artikler og bøger om sikkerhedspolitik, risikostyring, krig og fred.

12 personlige fortællinger skrevet af 12 forfattere og kulturpersonligheder. Tekster om nutid og datid til minde om samtiden og til erindring i fremtiden. Alle skribenter har hentet inspiration i den nye virkelighed. Flere har skrevet om de nære relationer, såsom Thomas Skov, der på humoristisk vis reflekterer over det at blive sin egen far, mens StineStregen og Henriette Noermark på hver deres måde skriver om, hvor udtalt ensomheden og ens ikke selvvalgte livssituation som single blev under coronakrisen. Nadia Plesner og Madeleine Kate McGowan kigger mere ud mod det store udland. Og mon ikke det er det blik, alle har fået skærpet: Det nære er på en helt ny måde smeltet sammen med hele verden og dens udvikling. For første gang i nyere tid har vi nærmest alle et fælles projekt, som har koblet sig sammen med alle de udfordringer, verden står midt i: social ulighed, fødevare- og klimakrisen, flygtninge, ensomhed og psykiske udfordringer og identitet. Forfatterbidragene er skrevet af: Julie Maj Jakobsen, Peder Frederik Jensen, Nadia Plesner, Pivinnguaq Mørch, Uzma Akbari, Ida Rud, Marie Louise Tüxen, Thomas Skov, StineStregen, Chris Pedersen, Henriette Noermark og Madeleine Kate McGowan.

“Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold.I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

I foråret 2020 vågnede vi op til en virkelighed, der mest af alt minder om de dystopier, vi kender fra populærkulturen: COVID-19-pandemien har lukket grænser og lagt gader øde verden over, sat nationer til vægs og sendt regeringsledere på intensiv. Endnu kan vi ikke sige meget om, hvornår COVID-19-pandemien ender, ej heller om, hvordan den ender. Men COVID-19 vil forandre vores verden drastisk.I Hvornår er det i morgen? undersøger samfundsforsker Ivan Krastev pandemiens paradokser og stiller de spørgsmål, vi ikke må glemme at stille midtvejs på vores vandring gennem den største internationale krise i nyere tid.OM FORFATTERENIvan Krastev er født i Bulgarien i 1965. Han er leder af Center for Liberale Strategier i Sofia og tilknyttet Institut for Humanvidenskaber i Wien. Han er forfatter til adskillige bøger, herunder In Mistrust We Trust fra 2013 og Democracy Disrupted fra 2014. Som offentlig intellektuel skriver Krastev kommentarer, essays og analyser i internationale aviser og magasiner.ANMELDELSER:"Krastevs coronabog udpeger fremtidens vigtigste tendenser." - ★★★★ Altinget"At læse den bulgarske politiske tænker Ivan Krastev er rent ud sagt en fornøjelse."- Politiken"(...)Veloplagt pamflet om følgerne af pandemien."- Information"Krastev er vor tids Tocqueville" - Jan-Werner Müller"Med et konstant blik for krydsfeltet mellem psykologi og politik og en forkærlighed for at finde paradokser og selvmodsigelser krydser han sig vej frem til en skitse af Europas politiske situation og skæbne" - Esben Schjørring i Altinget"Hvad EU angår, er Ivan Krastevs analyse skånselsløs" - Weekendavisen