Bøger om Dagbogsroman

12-årige Olga er på sommerferie, og hun ville ønske, den snart var slut. For hendes mor beder hende konstant om at være mere glad. Hendes storesøster går i så små shorts, at hendes numse stikker ud. Og det er mere ulækkert, end når hendes lillesøster kaster op i bilen efter to liter Fanta. Olgas storesøster har selvfølgelig allerede fundet en feriekæreste. Og hendes lillesøster har fundet en veninde i en campingvogn med fladskærm, hjørnesofa og dannebrogsflag. Olga er sat på pause. Både af sin kæreste hjemme i Danmark. Og af en dum dreng, der spærrer vandrutsjebanen. ❤ ❤ ❤ ❤ ”Til sidst knuselsker man Olga.” Politiken         ”Jeg er kæmpe fan af Olga.” Børnelitteratur”Bør læses af alle piger inklusiv deres mødre.” Dansk Bibliotekscenter

En julekalender-bog for egoistiske børn og sure forældre.Må man godt slå op i december? Kan man være luciabrud, når man har klassens mindste forlygter? Hvor graver man sig ned, når ens far lægger an på en mor til juleklip på skolen? Og hvad gør man, når man ikke har råd til at købe julegaver? Bare fordi man er kommet til at bruge alle sine penge på energidrikke henne på tanken.12-årige Olga vader i problemer denne jul. Godt nok siger hendes mor, at julen handler om kærlighed og nærvær. Men Olga vil hellere have en iPhone.Hun ville også ønske, at hendes far ikke var en idiot, så hele familien kunne fejre jul sammen. Og at Ondskabsfulde Oliver fra klassen styrtede på sit skateboard og slog alle sine fortænder ud. Faktisk er han så latterlig, at Olga ikke engang vil nævne ham i sin dagbog. Det er bare svært, når han er så dum. Og grim.Heldigvis har Olga Danmarks sødeste kæreste, som skriver digte. Men hvad gør man, når man ikke er så vild med de digte? Eller med ham?En historie om, at julen ikke altid er hjerternes fest. Og om at idioterne en gang imellem er de sødeste. Og dem, vi mindst vil undvære.Julen lever sjældent op til forventningerne. En gang imellem får hunden en knust glaskugle i poten. Og nissen glemmer at putte en gave i sokken. Og ens bonusfar kommer hjem fra julefrokost med lys i slipset og vil danse Gangnam Style i stuen. Og man er selv klassens dårligste nisseven (Hvilket selvfølgelig er ens mors skyld).

Da efteråret kom til verden i 1974, dukkede jeg så op til overfladen og sagde: Se mig. Men hvad skete der uden for min mors maves trygge vægge, mens jeg gærede derinde i hendes varme? Hvad oplevede hun? Hvad oplevede min far? Ja, eller måske rettere: Hvad var det for en verden, jeg var på vej ind i? Det har jeg fået mere og mere lyst til at få svar på, som jeg nu nærmer mig min 50-års fødselsdag. Om 100 år er alting glemt, lyder et ordsprog, men hvad husker man efter 50 år? Hukommelsen er kort. Mennesket er vist kollektivt dement. Denne bog er et forsøg på at lære den verden at kende, som jeg trådte ind i, men det er samtidig en bog til mine egne sønner for at fortælle dem lidt om den tid, der ligger umiddelbart forud for deres egen.