Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Dageløkke skov

Her finder du spændende bøger om Dageløkke skov. Nedenfor er et flot udvalg af over 1 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Poul Erik Larsson
    157,95 - 164,95 kr.

    En kondiløber får sit livs chok, da han på toppen af udsigtsbakken i Dageløkke, finder liget af en mishandlet, nøgen kvinde. Kvinden er anbragt på en måde, så hun delvist ligger og sidder op ad Dageløkke-stenen. Da politikommissær Marcus Falck ankommer til stedet med sine folk, følger morderen interesseret med i en kikkert. Han har en mission med sin bestialske handling, hvilket Falck og hans stab af dygtige efterforskere ved Nordsjællands Politi snart finder ud af. I første omgang kastes mistanken på en udviklingshæmmet mand, der bor hos sine forældre på en gård, som ligger i umiddelbar nærhed af stedet, hvor liget blev fundet. Under efterforskningen kommer det frem, at den myrdede kvinde har haft en profil på en datingside, hvor hun har aftalt et stævnemøde med en mand, der kalder sig Mr. Nice Guy. Det bliver startskuddet til en intens politijagt, som kulminerer, da en af de kvindelige efterforskere, i håb om at Mr. Nice Guy bider på krogen, indvilger i at agere lokkedue på datingsiden. Uddrag af bogen Han kaster et blik på den blå urskive på sit dyre Rolex. Længe har han afventet aktivitet på toppen af udsigtsbakken i Dageløkke Skov. Endelig sker der noget. En sort schæfer giver ophidset hals og danser med høj haleføring rundt om en yngre mand i en blå træningsdragt. De er pludselig dukket op i kikkertens synsfelt, og ophidset mærker han pulsen stige. Små svedperler pibler frem på panden og overlæben. Han bryder sig ikke om det. Eller rettere sagt: Han hader at miste kontrollen over sig selv. Dybe indåndinger helt ned i maven får nervesystemet til at falde til ro, og han er igen i fuld kontrol. Nu tager kondiløberen en mobiltelefon op af lommen. Via kikkerten kan han se, at manden dybt chokeret går rundt i små cirkler. Hunden har sat sig foran ham med hovedet på skrå. Der går ikke lang tid, før de første politifolk ankommer til stedet og begynder at afspærre området med minestrimmel. Nu gælder det blot om at afvente det helt rigtige tidspunkt. Om forfatteren Poul Erik Larsson er født på Nørrebro i København og opvokset i Bagsværd. Interesserne spænder vidt og indbefatter blandt meget andet motionscykling, fluefiskeri og lange traveture i naturen, hvor han finder inspiration til handlingen i sine romaner. Anmeldelse: "Fortidens Dæmoner, er en helt unik og yderst velskrevet kriminalroman, som man ikke slipper, før den er læst! Poul Erik Larsson har magt over ordene, han kan holde læseren fanget på sin egen helt specielle, indlevende og fantastiske måde, hvor man som læser visuelt helt naturligt selv bliver en del af bogens univers. Han formår at holde læseren fanget i et meget realistisk dansk provinsmiljø, hvor handlingen udspiller sig. Han er mester i beskrivelse af detaljer i alle områder så meget, at læseren kan fornemme og visuelt se det hele for sit indre syn - ja helt ned til duften nybagte boller i hjemmet ved et besøg hos en af romanens figurer . Denne beskrivelse af detaljer er en virkelig sjælden gave, som Poul Erik Larsson har fået - og han mestrer den til fuldkommenhed! Spændingen stiger side for side og man indlever sig i personbeskrivelserne og i de forskellige personers liv. Den overraskende slutning er med til at understrege bogens kvalitet - så det er virkelig en bog, som kan anbefales med højeste karakter! Jeg ser frem til nye og spændende bøger fra denne talentfulde forfatters hånd ! Anne Damgaard Sørensen Coach - forfatter- billedmager - Exam. Art. i Litteraturvidenskab".

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.