Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Danish Humanist Texts and Studies.

Her finder du spændende bøger om Danish Humanist Texts and Studies.. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Om danske bogauktioner og kataloger 1661-1811
    af Harald Ilsøe
    235,95 kr.

    Denne bog er den første indgående introduktion til de gamle auktionskataloger, som udgør en hovedkilde til dansk biblioteks- og boghandelshistorie gennem 150 år. Ca. 430 bogauktioner omtales i kronologisk orden med eksempler på en del af katalogernes indhold og om muligt oplysninger om fx købere, priser, bevarede bøger og håndskrifter med ejermærker.

  •  
    427,95 kr.

    Kamma Rahbeks (1775-1829) brevveksling med forfatteren og videnskabsmanden Christian Molbech (1783-1857) er et af de mest interessante menneskelige dokumenter fra guldaldertiden. Næsten dag for dag følger vi et intenst og konfliktfyldt venskab, der kun varede fra foråret 1813 til slutningen af 1814. De 302 breve belyser to vidt forskellige personligheders tanker om eksistensen og individet i en krisetid, da Danmark gik statsbankerot og mistede Norge efter Napoleonskrigene.Desuden er brevvekslingen en betydningsfuld kulturhistorisk kilde. Kamma Rahbeks kloge og åndfulde breve er fyldt med små og levende situationsbilleder fra Bakkehuset, som Kamma gjorde til et samlingssted for datidens førende digtere og kulturpersonligheder. Oehlenschläger, Grundtvig og J.P. Mynster er blot nogle af de mange gæster, der kommer og går. Man hører om hendes litterære interesser, musikalske talent og interessen for blomster, der gjorde hendes have til noget enestående. Men brevvekslingen belyser også mere ukendte sider af Kamma Rahbeks personlighed og Bakkehuslivet som f.eks. hendes kærlighed til børn og omsorg for ægtefællen K.L. Rahbek.Bind I-II indeholder en fyldig indledning og brevene, bind III realkommentar og historiske oplysninger.

  • - Overvejelser angående den menneskelige erkendelse
    af Søren Gosvig Olesen
    137,95 kr.

    Transcendentalfilosofiske overvejelser har været på den filosofiske dagsorden siden Kant, der identificerede erkendelsens transcendentale betingelser med anskuelsesformerne, de rene forstandsbegreber og fornuftens ideer. I det tyvende århundrede har filosoffer som Husserl, Heidegger, Merleau-Ponty og Jacques Derrida forsøgt sig med andre definitioner, såsom sproget, den sociale kontekst, livsverdenen og den menneskelige endelighed. Transcendental historie betegner en mulig filosofisk disciplin i stil med transcendental logik. Gennem to hinanden supplerende bestræbelser, nemlig at udarbejde et begreb og at forsvare en tese, undersøger forfatteren filosofihistorien på de steder hvor muligheden af den transcendentale historie viser sig. Begrebet som udarbejdes er begrebet om historisk tid. Tesen som forsvares er at den menneskelige erkendelses transcendentale betingelse er historien. Såvel begreb som tese placerer afhandlingen i den filosofiske genre, der i traditionen kendes som transcendentalfilosofisk. Søren Gosvig Olesen, født 1956, kandidat fra Université de Paris I (Sorbonne) 1982, habilitationsgraden fra Université de Nice 1998. Forskningsbibliotekar (seniorforsker) ved Det Kongelige Bibliotek 1996-1999. Fra 2000 lektor ved Institut for filosofi, Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet bl.a. La Philosophie dans le texte (1982) ogWissen und Phänomen (1997).PRESSEN SKREV:»Det er sjældent, at den danske offentlighed præsenteres for slig tankevækkende filosofi, vanskelig og nærmest utilgængelig som den må være for utrænede øjne. Gosvig Olesen er et eksklusivt bekendtskab og ikke just en formidler, der hjælper sin læser til klar indsigt; men den irriterede læser, der tålmodigt og af egen drift indlader sig på at bide på de udkastede kroge, vil helt sikkert lære noget af mødet.« - Steen Nepper Larsen, Politiken.

  • - Danmark under den tyske besættelse 1940-45¤en bibliografi
    af John T. Lauridsen
    337,95 kr.

    Danmarks besættelse 1940-1945 er formentlig den periode i Danmarks historie, der er mest og dybest udforsket af alle. To generationer senere fremkalder ´de fem forbandede år´ stadig debat, og antallet af artikler, film, bøger m.m. om perioden er efterhånden vokset til en uoverskuelig mængde. Samarbejde og modstand er den første systematiske samling og registrering af mere end 50 års udgivelser om Danmark under den tyske besættelse 1940-45. Det er litteraturen taget i bredeste forstand, skønlitteratur, digte, noveller, populærvidenskab, erindringer, videnskabelige afhandlinger, skolebøger, domssamlinger m.m. Emnet er besættelsesårene i deres helhed, såvel dagligdag som politiske forhold nationalt og lokalt samt samarbejde og modstandskamp i alle former: sømænd i allieret tjeneste, frikorpsfolk på østfronten, fanger i tyske koncentrationslejre m.fl. Registreringen er foretaget på grundlag af en gennemgang af bogfortegnelser, tidsskriftindekser, Dansk Historisk Bibliografi, andre fag- og lokalbibliografier samt over 100 tidsskrifter. Tillige er registreret dokumentar- og spillefilm om besættelsestiden. I alt 8600 poster, med person- og stedregister. John T. Lauridsen, dr.phil., er forskningschef på Det Kongelige Bibliotek. Han har tidligere udgivet bl.a. Krig, købmænd og kongemagt.

  • - Kvindelig Læseforenings historie 1872-1962
    af Helle Hvenegård-Lassen
    314,95 kr.

    Kvindelig Læseforening var en forløber for folkebibliotekerne og fungerede i det centrale København fra 1872 til 1962. Den var en af de største foreninger for borgerskabets kvinder omkring forrige århundredskifte.Foreningens vigtigste opgave var at drive et bibliotek for medlemmerne i en tid, hvor de offentlige folkebiblioteker endnu ikke var udviklede. I 1910 opførte den sin egen store bygning i Gammel Mønt 1 med damehotel, bibliotek og offentlig restaurant.Foreningen er ikke tidligere blevet grundigt beskrevet, og Helle Hvenegård-Lassen koncentrerer sig mest om at beskrive dens historie i perioden fra 1872 til 1929, hvor den havde størst betydning. Den magtfulde forkvinde, Sophie Alberti, regerede fra 1891 til 1929. Der anlægges en kvindekulturel synsvinkel på stoffet, og kapitler om kvindernes læsning og om de mest velbesøgte arrangementer indgår i analysen.Den danske kvindebevægelse og Kvindelig Læseforening opstod samtidig, og mange pionerkvinder og lærerinder kom i foreningen, der dog udadtil måtte fremstå som neutral, så den kunne tiltrække så mange borgerkvinder som muligt. I foreningen er de uden tvivl blevet påvirket af de mange kvindesagskvinder blandt medlemmerne. Fem af foreningens syv forkvinder fra 1872 til 1929 var således aktive medlemmer af Dansk Kvindesamfund.Kvindelig Læseforening var desuden pioner inden for biblioteksteknikken, og et stort katalog fra 1932 vidner om foreningens omfattende bogbestand, der rummede både dansk og udenlandsk litteratur for lægfolk samt aviser og tidsskrifter.Kvindelig Læseforening var både som bibliotek og kulturcenter murbrækker for kvindernes selvstændige udvikling, uddannelse og frigørelse. Her mødtes kvindesagens avantgarde med mindre modige medlemmer, og også udenlandske kvinder var flittige g&ae

  • - Forelæsninger fra 1. internationale Georg Brandes Konference, Firenze, 7-9 november 2002
     
    237,95 kr.

    Georg Brandes og Europa indeholder 33 artikler, som belyser og perspektiverer Georg Brandes´ europæiske og internationale virke. Artiklerne fokuserer dels på hans ophold i europæiske lande og hans korrespondancer med kunstnere og intellektuelle der, dels på hans litterære kritik og idémæssige og politiske engagement gennem seks årtier. Bogens formål er, fra en nordisk synsvinkel og med Brandes som nøglefigur, at rette opmærksomheden mod grundlæggende idémæssige, kulturelle og intellektuelle sammenhænge i det Europa, vi i dag er del af. I det lys er Nietzsches karakteristik af Brandes som ""den gode europæer"" mere relevant end nogensinde. Bogen udspringer af en konference om Georg Brandes, der blev afholdt i Firenze i november 2002. Placeringen var ikke tilfældig. Brandes opholdt sig ofte i Italien, og ikke mindst i Firenze. Byen fik på mange måder betydning for hans omfattende skribentvirksomhed, der mest iøjnefaldende omhandlede store politiske og kunstneriske personligheder, oldtid, renæssance og nyere tid foruden udviklingen af de moderne europæiske demokratier. Brandes-konferencen blev videooptaget og med bogen følger en 42 minutter lang DVD med titlen Georg Brandes i Firenze.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.