Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Dansk politik

Her finder du spændende bøger om Dansk politik. Nedenfor er et flot udvalg af over 7 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - De folkelige statsministre 1972-2001
    af Tim Knudsen
    387,95 kr.

    Folkelige protester og parlamentariske omvæltninger brød ud i halvfjerdserne, en tid præget af oliekriser, inflation, betalingsbalanceunderskud, arbejdsløshed, en voksende offentlig sektor og dansk tilslutning til EF. Bortset fra 13 måneder med Poul Hartling som statsminister holdt Anker Jørgensen posten fra 1972 til 1982 uden hverken at kunne stabilisere økonomien eller holde arbejdsløsheden nede. Anker Jørgensen nød dog en del folkelig tillid. Det samme gjorde Poul Schlüter i firserne (1982-1993). Han opnåede en vis stabilisering af økonomien, men arbejdsløsheden fortsatte. Uanset stor økonomisk fremgang fik Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001) ikke politisk succes. For politik handler også om interessekampe, følelser og tillid.Værket Statsministeren 1-5 udgør den første sammenhængende historiske analyse af Danmarks mest magtfulde politiske embede og dets forandring fra 1848 til i dag. Værket skildrer ikke blot de enkelte statsministre og de begivenheder, der formede deres tid, men er samtidig en beskrivelse af, hvordan hver af dem i større eller mindre omfang gav deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.

  • - Professionel revolutionær
    af Kim Kristensen
    247,95 kr.

    Mordet på Kennedy, Vietnamkrigen og studenteroprøret i Paris var blandt nogle af de begivenheder, der vakte den unge Søren Søndergaard politisk, og som har lagt grunden for hans livslange både disciplinerede og passionerede liv som ’professionel revolutionær’ på den danske venstrefløj. Her er hele historien om Søren Søndergaards rejse fra ung svejser på B&W-værftet og trotskist i Socialistisk Arbejderparti over den historiske og vanskelige samling af den fragmenterede venstrefløj i Enhedslisten for 25 år siden – som Søren Søndergaard var en af hovedkræfterne bag – til hans mange år i Bruxelles og genvalget til Folketinget i 2015. Søren Søndergaard – professionel revolutionær er en politisk biografi. Men det er også et stykke levendegjort politisk samtidshistorie for alle, der interesserer sig for dansk politik – og ikke mindst for den danske venstrefløj før og nu.Kim Kristensen (f. 1965) er politisk journalist ved Informations Christiansborg-redaktion og medforfatter til bogen Bare kald mig Lene ­– portræt af en politiker (2009).

  • - Kampen om den arktiske koloni mellem de to verdenskrige
    af Niels Nørgaard
    187,95 - 297,95 kr.

    Thorvald Stauning (1873-1942) er både den længst siddende parlamentarisk valgte statsminister i Danmark og den længst siddende minister for Grønland. Staunings dybe overbevisning var, at Danmark skulle beskytte en sårbar befolkning og kultur. Grønlænderne skulle for enhver pris skærmes mod storkapitalens udbytning og den vestlige verdens ulykker i form af fattigdom, druk og overførte sygdomme. Og grønlænderne skulle med tiden lære at bestemme mere i deres eget land. Stauning og Grønland er beretningen om Danmark og Grønlands skæbnefællesskab. Historien bliver i høj grad fortalt gennem de personer, som deltog i kampen på Thorvald Staunings side. Ikke mindst Knud Rasmussen og de andre, som hjalp ham med at vinde retssagen mod Norge ved Den Internationale Domstol i Haag. Den opsigtsvækkende sag løb over to år efter at Norge havde okkuperet en stor del af Østgrønland i 1931. Bogen beskriver de personer og begivenheder, som tegnede den danske politik i Grønland mellem de to verdenskrige. I en tid hvor både USA og Norge for alvor begyndte at sværme omkring Grønland. Ikke tidligere publiceret arkivmateriale fra blandt andet Staunings personlige arkiv er med til at belyse, hvordan verdens største ø også i tiden op til Anden Verdenskrig var en kampplads for strategiske, økonomiske og nationale interesser – ofte hen over hovedet på grønlænderne selv.

  • af Bjarne Henrik Lundis
    64,95 - 227,95 kr.

    ”Ingen var i tvivl om, at drivkraften for Anker var at udjævne forskellene i samfundet og kæmpe de svagestes sag. Hvordan er det gået med de senere generationer af ledende socialdemokrater? Og hvordan har de forvaltet arven efter Anker, og kan vi stadig finde spor og aftryk i nutidens Socialdemokrati af de holdninger og værdier, som Anker stod for?”Anker Jørgensen var en af de mest markante danske politikere i det 20. århundrede, og på mange måder præger han stadig Socialdemokratiet. Der er skrevet flere biografier om den folkekære Anker Jørgensen, men denne adskiller sig ved at være baseret på portrætter fortalt af Ankers nærmeste; heriblandt Anker Jørgensens fire børn. Derudover fortæller Poul Nyrup Rasmussen, Lissa Galle, Jan Hoby, Lizette Risgaard og en række andre fremtrædende personer om deres forhold til Anker Jørgensen og de fodaftryk, de ser efter ham i dagens Danmark. Bogen udkom første gang i 2017.Bjarne Henrik Lundis er dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

  • af Flemming Behrendt
    252,95 kr.

    "Udgangspunktet for det hele er naturligvis den eksempelløse succes, Oprør fra Midten har været i løbet af sine første tre måneder. Et salg på op mod 50.000 eksemplarer af en samfundsanalyse, en menneskeopfattelse og en utopi er såre usædvanligt. Og man kan ikke påstå, at bogens anmeldelser hjalp den på vej." I 1978 skabte bogen "Oprør fra Midten" af Villy Sørensen, Niels I Meyer og K. Helveg Petersen store overskrifter. Bogen forsøgte at finde en alternativ udviklingsmodel til de to fremherskende modeller, kommunisme og kapitalisme, og det blev anledning til en enorm samfundsdebat. Flemming Behrendts bog "Debatten om Oprøret fra midten" udkom kort efter og fortæller om det røre, bogen afstedkom. Flemming Behrendt tegner således et skarpt billede af samfundsdebatten i slutningen af 1970’erne. Flemming Behrendt (f. 1939) er en dansk journalist, redaktør, forfatter og litteraturkyndig. Han er uddannet cand.mag. i dansk med kristendomskundskab som bifag fra Københavns Universitet og har udgivet en lang række bøger og artikler om blandt andet kristendom, politik, film og dansk litteratur. Han har blandt andet arbejdet for Berlingske og Weekendavisen, hvor han i 1980 stiftede Weekendavisens litteraturpris. Flemming Behrendt har endvidere skrevet flere skuespil, der er blevet opført på Det kgl. Teater og Det Ny Teater.

  • af Harald Herdal
    267,95 kr.

    "Skyede sommerdage" er en psykologisk roman om to danske arbejderpartier. Skarpt satirisk skildrer proletardigteren Harald Herdal levebrødspolitikerne. Romanen efterfølges af bind 2: "Jammersminde".Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

  • af Harald Herdal
    277,95 kr.

    Jammersminde er en roman om to danske arbejderpartier beskrevet af en såkaldt "proletardigter". Det er en psykologisk roman, der tager sigte på levebrødspolitikerne.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.