Bøger om Danskhed

‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner. 

Dannelse er på alles læber, men begrebet er vanskeligt at definere. Lene Andersen har med bogen Dannelse – at blive et større menneske både gjort dannelsesbegrebet konkret og udviklet begrebet til at matche det 21. århundredes behov.Bogen udgives som en Report to the Club of Rome, hvor Lene Andersen p.t. er eneste danske medlem. Romklubbens to co-præsidenter, Sandrine Dixson-Declève og Mamphela Ramphele, skriver bl.a. i deres forord: ”Bogen er en eftertænksom og tankevækkende guide, der kan sætte menneskeheden i stand til atter at fokusere på det, som er vigtigt, og at forstå livslang læring, uddannelse og tænkning som en forenende kraft.”I første halvdel af bogen undersøger Lene Andersen dannelsesbegrebets tyske oprindelse, dets lighed med moderne udviklingspsykologi, samt hvordan Grundtvig og Kold demokratiserede dannelsen og gjorde den til folkedannelse gennem højskolerne. Dannelse blev fundamentet for Danmarks velstand og beskyttede os mod 1930’ernes autoritære og totalitære ideologier. I anden halvdel af bogen præsenterer Lene Andersen en ny analyse af, hvad det var, højskolerne og folkeoplysningen gjorde for Danmarks ungdom, vores land og vores selvforståelse. Endelig giver Lene Andersen konkrete bud på, hvordan vores dannelse er nødt til at blive opdateret i forhold til det 21. århundredes udfordringer som f.eks. klimaforandringer og overvågningskapitalisme. Dannelse og det tyske ord Bildung har ikke nogen præcis oversættelse på engelsk, men siden Lene Andersens og Tomas Björkmans bog The Nordic Secret udkom i 2017, har der været en stigende interesse internationalt for Bildung og for den danske folkeoplysning. Bl.a. i New York Times: https://www.nytimes.com/2020/02/13/opinion/scandinavia-education.html Dannelse – At blive et større menneske udgives af tænketanken Nordic Bildung, der står bag European Bildung Network og European Bildung Day.

Det er en udbredt opfattelse, at den nationale bevidsthed er et moderne fænomen. I mange år har påstanden lydt, at folk før det 19. århundrede ikke opfattede sig selv som en del af et folk eller skænkede deres nationalitet en tanke. Middelalderhistorikeren Adam Wagner udfordrer nu denne fortælling og viser, at den nationale bevidsthed allerede fandtes i middelalderen, hvor nationalitet, sprog og fælles afstamning havde såvel kulturel som politisk betydning. Danskhed i middelalderen er et grundigt historisk studie i nationale forestillinger i dansk middelalder. Bogen bygger på en indtrængende læsning af Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum og andre centrale kilder fra perioden. Bogen er den første af sin art, der forsøger at trænge til bunds i den enkelte forfatters opfattelse af, hvad det nationale og hvad det danske er. Derved giver den et mere sikkert grundlag for diskussionen om danskhed og national identitet. Adam Wagner (f. 1975) er mag.art. i historie på en magisterkonferens om nationsbegrebet hos Saxo. Han er desuden forfatter til bogen Tobak til tiden og har været ansat ved en række danske museer.

Danmark - du ved nok, det er dér, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Men bøgetræer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske. Hvis en udlænding kommer til landet, kan han eller hun ikke se noget særlig dansk ved en strand med muslingeskaller, gråhvidt sand og blå bølger, men det kan vi. Vi har nemlig lært at se naturen og historien med danske øjne. Anna og Michael-Peter Ancher, P.S. Krøyer, L.A. Ring og mange flere har malet vores indre billeder af den danske strand, også selvom vi ikke lægger mærke til det.I bogen Danmark bliver vi præsenteret for idéen om, hvordan unge piger og det yndige blev knyttet til det danske på det tidspunkt, hvor digterne opfandt det danske. Og det gjorde de i romantikken, og der vil derfor altid være noget romantisk over Danmark. En elite af digtere, præster og intellektuelle begyndte at tænke, tale, male og komponere dansk, og fra dem sank det nationale ned i folket, der langsomt indoptog det. Hans Hauge problematiserer og diskuterer i bogen vores brug af begrebet danskhed og det danske gennem blandt andet litteratur, politik, sprog, mad og race, og samtidig undersøger han, om der overhovedet findes særligt danske værdier, og om man kan tale om en dansk folkekarakter. Ifølge Hauge er Danmark et bevidsthedsfænomen eller, hvis man hellere vil bruge et andet billede, et sprogligt frembragt fænomen. Det findes inde i hovedet på danskerne. Og der er mange forskellige forestillinger: Danmark er en landsby. Danskerne er en stamme. Danmark er en brugsforening. Danmark er et lejrbål, hvor vi sidder i rundkreds og vender ryggen til de andre.

15 interview med etniske minoriteter fra alle dele af samfundet giver et godt indblik i den udvikling, som mange med etnisk minoritetsbaggrund gennemlever i dagens Danmark.Pressen skrev:Lad det være sagt med det samme. Bogen er ikke blot lærerig og interessant. Det er flere steder direkte gribende at erfare de problemer, de usikkerheder og de umulige valg, mange af disse mennesker står over for, uanset køn, alder, farve og religion. ...Denne bog viser mange steder at vi, som er født i Danmark, har meget at lære. Ikke kun om indvandrere, lige så meget om os selv. De enkelte interviews burde anvendes i de højere klasser i folkeskolen og i gymnasiet.- Kristeligt DagbladDet er skræmmende læsning om et folk, der skiller indvandrere efter oprindelse, farve og religion...Som Bashy Qurasjy skriver, kommer svarene fra disse brunøjede mennsker "direkte fra hjertet" midt i en skinger tid. De er i bedste forstand en læsning og en tanke værd...Hans bidrag er til en fire-fem alpehuer med det hele.- Politiken

I de syv fortællinger, kommer du vidt omkring! Du kan blandt andet læse om fantasten Erling fra Holeby, og hans tungnemme svoger. Erling har viet sit liv til banebrydende opfindelser, der gør at han måske ender med at være det første menneske i rummet?Eller hvad med kontoristen Henry, som elsker sit arbejde, men som hader de mennesker som omgiver ham! Det er en umulig situation Henry er havnet i, med den nye elev på kontoret! Det kræver at han tænker ud af posen, så han atter kan nyde freden på sit elskede kontor.Vi kommer også omkring en diskussionsklub, som fire gamle venner har stablet på benene. De mødes til middag en gang om måneden, hvor den står på diskussion og højlydte meningsudvekslinger med videre. Alt sammen centreret omkring et solidt måltid, og rigeligt af de våde varer!Alt dette og meget mere..

Peter Jessen Refshauge, født 14.4.1869 og død 3.2.1942. Landmand, foreningsmand, landråd og politiker.Peter Refshauge blev født i Hvinderup, nær Christiansfeld, da Slesvig-Holsten efter 1864 var blevet en del af det preussiske rige. Sammen med sin hustru, Gunder Nørregaard Refshauge, virkede han for danskheden igennem sin deltagelse i samfundslivet som bondesøn og gårdejer med et stærkt engagement i nationalpolitiske spørgsmål samt nærings- og foreningslivet i Nordslesvig. Nærværende roman er en dramatiseret, episodisk fortalt dokumentarisk skildring, der følger Peters opvækst og senere voksenliv i ægteskabet med Gunder.Det blev hans lod at holde talen for kong Christian den Tiende ved dennes indtog i Sønderjylland den 10. juli 1920.Den uforudsigelige vej frem til dette største øjeblik i hans og formentlig også Christian X’s liv danner rammen for bogens fortælling.

Teknologisk udvikling, klimaforandringer og globalisering udfordrer både vores verdensbillede, vores nationale institutioner og de styreformer, som vi skabte i industrialderen. Gammel viden og måder at forstå verden på er ikke længere tilstrækkelige. For at kunne opretholde meningsfulde liv og samfundsmæssig stabilitet er vi nødt til at opgradere vores meningsskabelse, så den matcher kompleksiteten i den verden, vi skaber.Polymodernitet er et alternativ til både moderniteten og postmodernismen; en kulturel kode, som er en mulighed, hvis vi arbejder bevidst hen imod den. Polymoderniteten giver os en ramme, hvori vi kan forstå os selv og vores samfund på en mere kompleks måde. Metamoderniteten indeholder både oprindelige, præmoderne, moderne og postmoderne kulturelle elementer, og dermed åbner den for normer og en moralstruktur, der giver mulighed for både intimitet, åndelighed, religion, videnskab og selvrefleksion.Det er en måde at styrke både lokal, national, kontinental og global kulturel arv for alle. Dermed er det også en mulighed for at skabe mening og tryghed, når den globale økonomi, internettet og de eksponentielle teknologier disrupter vores nuværende samfundsmodel.Polymodernitet giver mulighed for, at vi kan finde og skabe dybere følelsesmæssig mening og rumme mening på et højere intellektuelt plan end tilfældet er i dag. Det vil åbne for en mere kompleks forståelse af os selv og verden, som matcher kompleksiteten i de problemer, vi er nødt til at tage hånd om. Duelig meningsskabelse er den bedste forebyggelse mod den frustration og vrede, som ofte fører til autoritære ideologier og samfundsmæssigt opbrud. Ved at have metamoderniteten som en linse, vi ser verden igennem, og som en skabelon for fremtiden, kan vi bl.a. skabe ny og duelig undervisning, politik og institutioner til vores samfund i det 21. århundrede. Måske kan en polymoderne vision endda give håb i en ellers vanskelig tid.

Efternavnet er VilbækMit efternavnVores efternavnVi er ikke mangeOg navnet af VillingebækSiges detSagdes detOg med dejligt æDet danske æDe danske æ ø åDanske lydeDanske lyde givetI den store livsgådeAf hvilken vi erAf hvilken Vi også er Æ Ø ÅLidt for mange folkOg menneskerSiger grimme tingOm vores lydeVores givne lyde og ordMen de erOg vi medEfternavnet VilbækSøger i vore flinkhedEn slags tilpasning En slagsOg og skriver VilbaekTil en slags fællesForståelse for staklerneMen men øh øhIkke klandringMen på tide at vågneFor de der så ivrigtKommerGrundet grundetEgen egen ladhedManglende egenIdentitetForvirringIkke at set forståetVi er mer end kroppeMeget meget merOgså af lydeOgså af ordOg vi fødes i et valgEt eksistentielt valgEt indre valgBundet til frihedBundet til forskellighedVi er bundetAltså vi danskeEr bundet til vores lydeEr bundet til vores sprogOg vi er ikke så dummeAt vi kun trorAt at at kun det erMen uden detEr vi intet

Hvad tror vi om hinanden, når vi mødes på tværs af dialekterne? Dette spørgsmål belyses ud fra intonationen betydning, samtalens opbygning, talehastighedens indflydelse og indbyggede kulturelle forskelle.Bogen er fyldt med staldtips til at forstå hvad "de andre" mon mener, så vi ikke fejlfortolker hinanden.Tror du at "de andre" eller du selv er stille, larmende, lun, dum, frembusende, her-kommer-jeg, eller noget syvende? Forfatteren lægger op til refleksioner over egne tolkninger og overbevisninger om såvel "de andre" som sig selv.

Terrorangrebene den 11. september 2001 var en begivenhed, der i den offentlige bevidsthed knyttede terror sammen med islam og muslimer. I det sidste årti er udfordringer omkring flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund derfor i stor udstrækning blevet betragtet som et spørgsmål om national sikkerhed.Islam og muslimer i Danmark belyser, hvilke konsekvenser denne udvikling har haft for hverdagslivet og samfundsdeltagelsen blandt muslimer i Danmark. I bogens tolv kapitler analyseres, hvordan enkeltpersoner, familier og religiøse grupper forholder sig til at være udpeget som del af en særlig problematisk religiøs minoritet. Forfatterne behandler på baggrund af aktuel forskning temaer som terrorbekæmpelse, mediedebat, religiøs beklædning, konversion og foreningsliv – og der viser sig ofte en modsætning mellem den fremherskende udlægning af islam og muslimer og danske muslimers egen opfattelse af deres religiøse praksis og position i samfundet.Islam og muslimer i Danmark viser ikke blot, hvordan muslimske minoriteter håndterer det at være muslim i Danmark efter 11. september 2001, men også hvordan begivenheden har udfordret og forandret forestillinger om religion, identitet og sikkerhed.Bidragydere: Connie Carøe Christiansen, Ulrik Pram Gad, Iram Khawaja, Lene Kühle, Jens Stensgaard Jakobsen, Tina Gudrun Jensen, Signe Kjær Jørgensen, Marianne Holm Pedersen, Catharina Raudvere, Mikkel Rytter, Garbi Schmidt, Jørgen Bæk Simonsen, Zachary Whyte.Marianne Holm Pedersen, ph.d. og ekstern lektor i Antropologi, Københavns Universitet.Mikkel Rytter, adjunkt ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet.

I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier? Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.

På tværs består af ni essays der skarpt og muntert spørger hvad det er for et samfund vi lever i og hvordan det står til med kulturen og os selv. Med udgangspunkt i grundlovens regler om de gamle autoriteter - kongehuset og kirken - ser Ulrich Horst Petersen på hvordan autoriteterne har ændret sig diskuterer værdier og kristendom og humanisme runder det Danmark der blev verdenskendt på grund af en dårlig vittighed - Muhammed-tegningerne - og er i hele vejen optaget af spørgsmålet: Hvordan holder vi sammen på det hele når vi bliver rigere og rigere?

Udefrakommende menneskers tilstedeværelse i det danske samfund har gennem nyere tid været genstand for megen debat. Mens debattens kontekst har skiftet med tiden, så har klassificeringerne af dansk og fremmede været altovervejende stabile. Med udgangspunkt i kroppens rolle som en klassificeringskategori undersøger ”Fremmede kroppe” de historiske baggrunde for klassificeringerne af dansk og fremmede. Ud fra en tværdisciplinær vifte af sociologiske, kropskulturelle, etnologiske og historiske tilgange, belyses det, hvilke ideer der ligger til grund for klassificeringerne af det fremmede, samt hvordan disse ideer har påvirket forestillingerne om det fremmedes indflydelse på samfundet. Der redegøres for, hvorledes klassificeringerne af det fremmede fra sidste halvdel af 1800-tallet blev præget et nationalt og videnskabeligt tankesæt. Trods fundamentale modsætninger formodede disse tankesæt at lades sig integrere til en sammenhængende nationalvidenskabelig forståelsesramme. Med nedslag i dansk videnskab og kulturliv i perioden fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1945, redegøres der for, hvordan den nationalvidenskabelige forståelsesrammen gjorde det muligt at klassificere mennesker ud fra deres udseende, adfærd og kropsudformning. Selvom man efter ’45 forsøgte at bryde forståelsesrammens gyldighed, vises det med eksempler fra sidste halvdel af det 20. århundrede og frem til i dag, hvorledes klassificeringerne og deres opfattelser af det fremmede stadig kommer til udtryk i forskellige områder af samfundsdebatten. Søren Hansen (1971) er Ph.d. i kulturhistorie fra Institut for skandinavisk sprog og kultur ved Amsterdams Universitet.

Danskheden er til debat - der siges og skrives i disse år mangt og meget om, hvad det vil sige at være dansk: Er det noget medfødt, eller kan det tilegnes? Er danskheden naturlig eller kulturlig?I denne bog tager 11 forskere fra danskfaget ved Københavns Universitet livtag med vores forestillinger og fordomme om danskhed.Udgangspunktet er sproget, som det kommer til udtryk i dansk litteratur, i medierne og i vores daglige samtaler med hinanden. Erik A. Nielsen argumenterer for, at vores modersmål er en betydningsfuld og uomgængelig realitet på linie med vores biologiske køn - en konstituerende betingelse for vores opfattelse af virkeligheden. Thomas Bredsdorff drager paralleller mellem vor tids forsøg på at afgrænse danskheden og 1770´erne, tiden efter Struensee, da Johannes Ewald skrev sin ode til Indfødsretten. Og Gunnar Syréhn bidrager med en artikel om Danmark - set med svenske øjne.