Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dit selvhelbredende sind bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health – De tre principper – der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Ida, 15 år: ”I starten var det lidt som at opdage, hvad livet er”. Lisbeth, 35 år: ”Fra det ene sekund til det andet mærker jeg simpelt hen verden på en anden måde”. Henrik, 42 år: ”Det er rimelig simpelt. I bund og grund er vi født lykkelige. Og vi kan kun tænke os væk fra lykken”.
Føler du dig af og til fanget i grublerier, selvkritik og evindeligt kværnende tanker? Har du også forsøgt at stoppe tankerne, ændre dem, gøre dem mere positive – uden held? Så er det på tide at se i en ny retning.I denne bog præsenterer den amerikanske psykolog Amy Johnson læseren for et nyt psykologisk paradigme, en ny forståelse af, hvordan sindet fungerer, som har ført til store forandringer og et liv i frihed og mental trivsel for tusindvis af mennesker verden over.Forståelsen kaldes De Tre Principper eller 3P, medfødt sundhed eller indefra-ud-forståelsen, og den introduceres her på en letforståelig og indlevende måde med enkle metaforer og letgenkendelige eksempler og cases, både fra Amys eget liv og fra hendes mangeårige virke som coach. Hun trækker samtidig på sin store viden om hjerneforskning og evolutionspsykologi for at forklare, hvorfor mange af os gennem vores opvækst ender ”oppe i vores hoveder”, hvor vi helt uskyldigt kommer til at identificere os med vores tanker og intellekt som den, vi er.Evolutionen har givet os mennesker en fantastisk veludviklet hjerne og et intellekt, hvis fornemste opgave er at sikre vores overlevelse. Derfor vil dit intellekt – den evigt snakkende, ”mig”-centrerede kommentatorstemme i dit hoved – konstant forsøge at regne livet ud for dig. Den er programmeret til at forvente det værste. Den afspiller fortiden i tankerne for at forsøge at forudsige fremtiden. Den har stærke meninger, der føles rigtige og meningsfulde, men som hele tiden ændrer sig og modsiger sig selv. Hvis du tror, at dine tanker definerer, hvem du er, kan det gøre ondt. Men når du begynder at se, at tankerne ikke er virkelighed, at det bare er stemmen i dit hoved, der taler, så åbner det op for at du kan se dig selv og dit liv med helt nye øjne. Og med nye indsigter sker forandringerne. For livet udfolder sig uafhængigt af dit hårdtarbejdende intellekt, og når du forstår, at sindet har en naturlig evne til at falde til ro, hvis du lytter mindre til dine tanker, træder uhjælpsomme og uønskede tanker i baggrunden, og du vil opdage, at der lige bag tankerne er en ro og en visdom, der guider dig i nuet. Det er ægte sindsro.Amy Johnson er psykolog, forfatter og foredragsholder. Den nye forståelse af sindet, hun deler her, kan hjælpe dig til at slippe af med angst, depression, usikkerhed, dårlige vaner og afhængighed.
Dette er ikke en bog med gode råd om kost og motion, og der er ingen øvelser i at tænke på en bestemt måde. Det er i det hele taget ikke nogen ’how to’-bog. For jeg tror ikke på ’how to’ længere. Jeg tror ikke længere på, at forandring kommer af, at andre fortæller os hvad vi skal gøre – hvis det gjorde, ville vi alle sammen være forandrede nu, alle ville være glade og have den krop, vi havde lyst til, for der er rigeligt med ’how to’-bøger og -kurser derude. Jeg ved, efter at have oplevet det på min egen krop, at ægte, varig forandring kommer indefra, helt af sig selv. Og at det eneste, vi har brug for at få øjnene op for, er, hvordan vi selv uskyldigt er kommet til at stå i vejen for vores sinds og krops naturlige balance.Så tillykke med, at du nu står med denne bog i hånden. Hvis du vil med i en helt anden retning, hvor du ikke skal arbejde med dig selv og ikke er nødt til at følge en eneste kost- og motionsplan for at føle dig sund og smuk og leve som, du har lyst til, så åbn bogen, og tag med på en tur hjem i dig selv. Det er ikke nogen lang rejse, for du er der allerede. Du skal bare lige opdage, hvem du virkelig er, og hvor smukt du faktisk allerede virker. Mette Louise Holland er psykolog og forfatter til bestselleren Dit selvhelbredende Sind. Siden 2013 har Mette Louise Holland arbejdet ud fra de tre principper – en ny, befriende forståelse af sindet som medfødt sundt, helt og smukt. I sin opdagelsesrejse ind i denne forståelse fik hun til sin egen store overraskelse også indsigter, der radikalt ændrede hendes eget forhold til kost, vægt og krop; indsigter hun nu deler i sin nye bog Let – skabt til forandring.
Da det går op for Deborah, at hendes kroniske rygsmerter er forsvundet, uden at hun har gjort noget for det, begynder hun nysgerrigt at undersøge sandheden om forbindelsen mellem krop og sind, og det fører hende ud på et internationalt eventyr. Kan hun finde vej i den medicinske verden og afmystificere oplevelsen af kroniske smerter, så hun kan hjælpe andre til at blive smertefri? Vil de tro på, at tanker er den glemte forbindelse?Smertefri er en inspirerende og medrivende roman om sammenhængen mellem smerter, stresstilstande og tankens kraft. Med indlevelse og humor beskrives en række letgenkendelige menneskeskæbner, der har det til fælles, at de føler sig fanget i deres historier om kroniske smerter, og vi følger dem på deres vej til frihed gennem indsigter i, hvad der skaber deres oplevelser.Chana Studley er forfatter, foredragsholder og 3P coach. I denne bog fortæller hun gennem bogens personer og handling om den medicinske forskning i kroniske smerter, om traditionelle og alternative behandlingsmetoder og placebo – og om den forståelse af sindet og tankens kraft, som hjalp hende selv til at blive smertefri.Forståelsen som kaldes De Tre Principper (3P), medfødt sundhed eller indefra-ud-forståelsen, deler hun nu med mennesker verden over, som oplever lige så enestående resultater.
Da Kalle var lille, var han en meget glad killing, men efter han er blevet større, er det som om, noget har ændret sig.Tag med Kalle på opdagelse efter hans glæde som han finder det mest uventede sted!
Katten Kalle har mange forskellige tanker og følelser hele dagen lang.Nogle tanker tænker han meget på, og andre lærer han at give slip på. Kalle ved en masse om, hvordan vores sind fungerer.
Et ordsprog siger: ”Børn gør ikke, hvad forældrene siger, at de skal gøre. De gør, hvad vi gør”. Den energi, vi som forældre udsender, er den energi, som vores børn spejler sig i. Så et spørgsmål, vi alle kan stille os selv, er: Hvor autentisk lever jeg mit liv? Viser jeg mit barn, at alle livets følelser er ok? Tager jeg ansvar, når mine følelser af frygt overskygger min intuition, og jeg uskyldigt kommer til at sige og gøre dumme ting?Jo mere vi som forældre tager det ansvar på os, desto mere vil vores børn opsøge os, når livet er svært for dem. Omvendt kan man sige, at i stedet for at blive skuffet, når børn og unge ikke viser os den tillid at dele svære oplevelser i livet med os, mener jeg, at livet her sender en invitation til os forældre om, at vi kigger indad og bliver nysgerrige.Forståelsen af 3P – ’de tre principper’ – er ikke en vaccine mod livets smerte. Livet gør ondt, når nogen dør fra os, bliver syge eller bliver skilt. Men jeg vil gerne vise med denne bog, hvordan vi mennesker er designet til at komme gennem smerte ved at forstå vores tanker og følelser på en ny måde. Ikke nok med at vi er designet til at tåle smerte, vi bliver også klogere og stærkere af at gennemleve svære ting, hvis vi ved, hvordan vores tanke-følelsessystem reelt fungerer. Det er en stor gave at opdage, at vi ikke behøver at tro på alt, hvad vi tænker.
Linda Quiring flyttede i 1974 til Salt Spring Island, British Columbia, for at ”finde sig selv”. På det tidspunkt var Salt Spring Island et af de steder i Canada, hvor man søgte hen for at leve et mere simpelt liv. Øen blev derfor også et hjemsted for hippier og byfolk der var tiltrukket af et roligere liv på landet. Her mødte Linda en oplyst mand, Sydney Banks, og blev hans første elev.De skrev ”Island of Knowledge” (på dansk ”Visdommens Ø”) sammen, med Linda som angivet forfatter. I bogen beskrev de Syds budskaber i detaljer. De beskrev også den dybe ændring som folk oplevede i deres liv, helbred og relationer til andre mennesker, når de lyttede til Syds budskaber.Sydney Banks blev senere kendt for sin opdagelse af De Tre Principper, der er baseret på hans oprindelige budskaber. Linda og Syd forblev venner frem til hans død i 2009.Før sin død henvendte Syd sig til Linda med ønsket om at få genoptrykt ”Visdommens Ø”. Men eftersom Syd syntes, at 1970’ernes ”hippieagtige” referencer og udtryk i bogen var noget pinlige, bad han om, at referencer og udtryk der hørte til den tid, skulle omformuleres. Undervejs i overvejelserne om hvad der skulle bibeholdes, hvad der skulle ændres, og hvad der måske helt skulle udelades, gik det op for Linda og hendes forlægger, at bogen faktisk var en vigtig historisk beretning om en fantastisk tid og et fantastisk sted, og at de ville gøre læserne en bjørnetjeneste, hvis de ændrede i bogen. Derfor er den genudgivet præcis, som den oprindeligt blev skrevet.
Hvad gør vi, når livet ikke går som vi forventer? Hvad gør vi, hvis vi ikke føler os klar til at sige farvel til livet eller dem, vi holder af?Hvad stiller vi op med savnet af mennesker, vi har mistet?At sige farvel til livet kan føles ubærligt og fylde meget i vores tanker. Men hvad ved vi egentlig om livets afslutning?Svaret er indlysende: Vi ved intet om døden, men alligevel bliver vi bange for det, vi kan forestille os om den. Måske er det mest sandsynlige, egentligt at døden er noget helt andet end det, vi tænker om den. Denne lille bog kan være en døråbner til samtaler om døden for både børn og voksne, der står i svære situationer. Den tilbyder et muligt nyt perspektiv, eller måske blot en pause fra sørgelige eller skræmmende tanker.“Lille Sjæl” er en ikke-religiøs, men spirituelt-filosofisk fortælling om et liv, der er forbundet med en evighed og en kærlighed, der aldrig slutter.
“Den store indsigt” er skrevet til unge mennesker, som en hjælp til at guide dem tilbage til den mentale sundhed, de blev født med. Det er en letlæselig bog, der er inddelt i korte afsnit, som kan læses uafhængigt af hinanden.I bogen beskrives et paradigmeskift i forståelsen af unge menneskers psykologiske helbred i en tid hvor mange kæmper med trivslen. Den unge læser guides nænsomt tilbage til sig selv, og til den ro og velvære deallerede har i sig. Bogen er unik, fordi den ikke indeholder nogen teknikker eller øvelser, som læseren skal følge. Bogen indeholder ikke konkrete forslag til at fikse eller løse potentielle problemer, eller trøstende udtryk som “alt bliver okay igen en dag”. Derimod indeholder bogen det budskab, at alle mennesker indeholder resiliens og velvære, der blot venter på at stige op til overfladen i sindet. Det eneste man skal gøre, er at genopdage dette.I bogen udforsker man på simpel vis de logiske løsninger, der ligger indeni. Man udforsker nogle af de faldgruber i livet, som de fleste af os er faldet i på et tidspunkt gennem vores opvækst. Der er hjælp at finde i bogen, men det er en hjælp til at guide læseren tilbage ind i sig selv for at finde sine egne svar.Denne bog er velegnet for teenagere, men også for lærere, forældre, pædagoger og alle andre der arbejder med unge mennesker.
Livet kan virke svært, men det behøver det slet ikke.Hvis du gerne vil opdage din egen indre sundhed og samtidig bevæbnes med indsigt i menneskets psykiske design, så er “En ny vej i livet – fra overtænkning til visdom” bogen for dig.Bogen er en introduktion til de grundlæggende principper, der ligger bag enhver menneskelig oplevelse – De 3 Principper.Den er en renskrevet, opstrammet udgave af udvalgte afsnit af forfatterens podcast, “Sara og De 3P’er”, krydret med senere indsigter og refleksioner.Sara Spangsberg (der både er bogens forfatter, psykolog, mor og alt muligt andet) tager dig med på en ærlig og befriende useriøs rejse igennem de psykiske processer, der danner grundlaget for den virkelighed, vi alle sammen lever i.Hun bruger sig selv og sine egne oplevelser som udgangspunkt til at illustrere, hvordan vi alle nogle gange farer vild i tilværelsen. Derfra peger hun på, hvordan vi kan finde en ny og nemmere vej gennem livet. En vej, hvor vi lytter til den indre visdom, vi heldigvis alle sammen har. Når først du har set det Sara peger på, kan du ikke af-se det, og du vil aldrig ønske at vende tilbage til tiden før.
Sindets sundhed handler om hvordan man kan forstå og behandle spiseforstyrrelser og selvskade på en helt anden måde end hvad man gør i dag i det traditionelle behandlersystem. Bogen fortæller om en ny forståelse – De Tre Principper– der vender den nuværende psykologi på hovedet og er mere hjælpsom i behandlingen af spiseforstyrrelser og selvskade end alt andet, forfatteren tidligere har kendt.Fra bogens forord af Mette Louise Holland:Spiseforstyrrelser og selvskade ses i dag som alvorlige og komplicerede mentale lidelser, der kan være uhyre vanskelige at ’arbejde sig ud af’ eller bare lære at tackle. I bedste mening er der meget frygt og stor alvor omkring emnet i behandlingssystemet. Det er da også en kendsgerning, at mange oplever at have disse lidelser inde på livet i adskillige år, og det er et hjerteskærende fakta, at man i værste tilfælde kan ende med at dø af sin spiseforstyrrelse.Men hvad nu hvis der er håb forude; håb om kortere behandlingsforløb og meget større chancer for at lægge spiseforstyrrelsen og selvskaden bag sig og træde ind i livet igen med meget mindre anstrengelse? Det er ifølge denne bogs forfatter muligt, ja, det er faktisk hendes erfaring i arbejdet som terapeut.Jane Ellegaard, tidligere leder af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i Aarhus og terapeut med mangeårig erfaring inden for dette område, tilbyder os med denne bog et nyt, enklere og mere håbefuldt syn på disse lidelser. Hvad nu hvis vi kan se på selvskade og spiseforstyrrelser fra en helt anden, mere ukompliceret og befriende vinkel? Hvad nu hvis oplevelsen af lidelse i virkeligheden ikke er en sygdom, men en måde, hvorpå vores medfødte sundhed forsøger at række ud til os på; et forsøg fra indre, selvhelbredende kræfter på at hjælpe os tilbage i balance og trivsel?Jane Ellegaard er psykoterapeut, sygeplejerske og sundhedsplejerske. Hun arbejder med børn og familier i Skanderborg Kommune med specialiserede opgaver i et spiseforstyrrelses- og selvskadeteam og er tidligere daglig leder og konsulent af den lokale afdeling af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade i Aarhus. Hun har etableret sin egen klinik, hvor hun hjælper klienter med spiseforstyrrelser og selvskadeproblematikker.
Kærligt og nænsomt bliver du ført igennem en forklaring af, hvordan din oplevelse af livet skabes. Du vil opdage, hvordan du kan finde fred med og forstå din hjerne – selv når den er ved at drive dig til vanvid. Igennem beskrivelser, eksperimenter og fortællinger vil du på egen hånd finde ind til dit altid intakte potentiale som menneske – og på den måde reducere stress, overbekymring og negativ tænkning.Denne bog bliver en venlig stemme i dit hoved til at minde dig om, når din hjerne laver sine tricks. Den vil lære dig endelig at blive okay med alt det, du allerede er – og du vil opdage, at livet er meget mindre kompliceret, end dine tanker fortæller dig.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.