Bøger om Debat samfund

Rane Willerslev var kun 20 år, da hans nysgerrighed første gang drev ham langt ud i den sibirske ødemark. Senere fulgte en lang række andre dramatiske ekspeditioner. I Kamtjatka stod han ansigt til ansigt med en aggressiv bjørn. I 65 graders sibirsk kulde var han ved at fryse ihjel. Da den russiske skindmafia var i hælene på ham, måtte han flygte ud i tajgaen og gemme sig i månedsvis. Senere rejste han til Uganda for at møde stammen, der var kendt som ”verdens mest modbydelige folk”.Rane Willerslev vil se, hvordan verden hænger sammen, og han bevæger sig gerne helt ud til kanten for at finde ud af det. Sådan har han haft det, fra han var en ung og uprøvet antropolog, til i dag hvor han er direktør for Nationalmuseet.

Her er en unik mulighed for at få serveret tre knivskarpe perspektiver på nutiden, fremtiden og vejen dertil. Det er tre af Danmarks absolut skarpeste iagttagere; Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, der i denne samtalebog gør status over nutidens radikale tilstand. Med spørgsmål som: Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? tilbyder de tre herrer kritiske og velovervejede nedslag i samfundet af i dag.

Vi gør det hele tiden. Taler med hinanden: Med venner, familie og kolleger. Men også i det offentlige rum: I tv, radio og aviser er der altid nogen, der taler sammen. Der udkommer podcasts, afholdes webinarer og virtuelle møder. Der sniksnakkes på sociale medier, sættes samtalekøkkener op og skrives samtalebøger. Men hvordan har samtalerne det egentligt her i begyndelsen af det 21 århundrede? Svend Brinkmann, Tor Nørretranders og Rane Willerslev mødes igen under ledelse af Frederik Lindhardt for at tale sammen. Og for at tage temperaturen på samtalen. Hvorfor taler vi sammen? Hvad er en samtale overhovedet? Og hvad kan den gode samtale? De besøger både et hotel, en kirkegård, en frokostkantine og et værtshus i forsøget på at nå ind til samtalens kerne og dens værdi i en tid og et samfund, hvor der aldrig har været så mange samtaler.

Det er med samfundet, som det er med kroppen: Vi lægger kun mærke til det, når der er noget galt. I det daglige tænker vi hverken over, at vores venstre knæ fungerer fint eller at der kommer post om morgenen. Men når først smerten sætter ind eller postvæsenet bryder sammen, kan vi ikke tænke på andet. Der er dog en vigtig forskel på kroppen og samfundet: Vi lægger faktisk ikke kun mærketil kroppen, når den sender smertesignaler. Vi har også følelsen af kropsglæde, når vi har brugt kroppen til leg, motion, nydelse eller nyttigt arbejde. Men hvor er glæden ved at samfundet fungerer, at der er vand i hanerne, færger til tiden og et sundhedsvæsen, derer bedre end sit rygte? Hvornår oplever vi at være taknemmelige for at være del af etsamfund, der gør vores liv sjovere? Har vi overhovedet et ord for det? Samfundsglæde er det begreb og det ord, forfatteren Tor Nørretranders introducerer med denne bog for at udtrykke værdsættelsen af samfundet. For hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre, fordi postvæsenet, vejvæsenet, medierne, samtalenog det lokale kulturliv får lov til at forfalde. Vi er nødt til at elske samfundet for at kunne forsvare det mod den opløsning, som kommer fra kølige økonomiske kalkuler. Samfundsglæde vil genskabe opmærksomheden på at vi kan løse de moderne problemer fra de digitale cigaretter over klimaet til fremmedgørelsens ensomhed - ved at huske at sammen kan vi selv.

Hvad i alverden var det lige, der skete dér? En coronavirus væltede ind over verden og satte samfundene i stå og livet på hold.Det var ikke noget tilfælde. Virusforskere har i årtier advaret om faren for nye epidemier, der breder sig til hele kloden, fordi naturen er presset og biodiversiteten truet.Den accelererende naturødelæggelse vil føre til pandemiernes tidsalder, hvor nye sygdomme vil forekomme stadig oftere.Derfor skal naturen have bedre vilkår: mere plads og mere mangfoldighed. Det vil også være godt for klimaet.Det er meget billigere at redde naturen end at betale omkostningerne ved kommende pandemier. Det er også meget sjovere.

Hvilken slags familie gemte for 5.000 år siden halve æbler så godt, at vi stadig har dem i dag? Hvad afslører guldkrus, teglsten, globusser, barnekister, om danskernes liv og tanker gennem årtusinderne?Følg med museumsdirektør Rane Willerslev, når han sammen med Nationalmuseets forskere tager os med på en medrivende rejse op gennem Danmarkshistorien.Fortællingen om danskerne handler om opfindelser, opdagelser og overraskende vendepunkter – og herfor første gang fortalt gennem de genstande, vores forfædre har efterladt os.Oplev, hvad 50 udvalgte fund og spor– fra oldtiden til i dag – afslører om fortidens fattigfolk og bedsteborgere og den stadigt skiftende verden, de både påvirkede og måtte indrette sig efter. Vi kommer tæt på konflikter og kamp for overlevelse, men også de nære dage i det Danmark, vi alle er rundede af: i familien, på gården, i byernes gader.En fascinerende fortælling, hvor Rane Willerslev og Nationalmuseets forskerhold for første gang inviterer læseren til at se på kendte og ukendte museumsgenstande, som de gør: Bærere af historien om os.

Tag med et af Danmarks største forskningstalenter på jagt efter universets smukke hemmeligheder.Den unge, men allerede internationalt anerkendte, astrofysiker Albert Sneppen fra Niels Bohr Instituttet beretter i bogen om sine bestræbelser på at aftvinge universet dets hemmeligheder ved den kendte fysiks yderste grænse.Vejen går forbi sorte huller, kolliderende neutronstjerner og den slags kosmiske eksplosioner, hvor livsnødvendige grundstoffer skabes.Albert Sneppen bringer på overraskende poetisk vis læseren dybt ind i egne forskningsresultater og deler gavmildt ud af sine opdagelser om og observationer af vores gådefulde univers og dets smukke hemmeligheder.

Få hul igennem til at mærke verden.Verden har brug for at vi lærer at tænke på en anden måde, så vi kan handle på en anden måde. Klodens kriser med klimaforandringer og tab af mangfoldighed viser at den gængse fornuft ikke rækker. Visdom er en ældgammel tradition for at tænke tingene ind i en større sammenhæng og se dem fra flere sider. Denne tradition er i de seneste årtier blevet fornyet og forfinet gennem videnskabelige studier af det flygtige fænomen visdom. Hul igennem samler gamle og nye begreber om visdom. Det handler om at se det andet menneske eller naturen helt konkret, ikke som et abstrakt begreb. At få hul igennem til den anden og det andet. At blive gennembævet af verden. En lystrejse fra børnepsykologi over hjerneforskning og spiritualitet til resonans, psykedeliske oplevelser og selfiekulturens betydning for egoet. Om visdom som et verdsligt fænomen, der ikke handler om højere magter, men om at personer får hul igennem til planeten. Og hinanden.

Vi kan ikke se den, ikke høre den, ikke mærke den, men den er overalt: en verden af levende organismer så små, at vi ikke kan få øje på dem. Mikrobiologiens mikroorganismer.Mikroorganismerne er på en lang række måder de vigtigste væsener på planeten. Men vi har haft dem ude af øje og ude af sind. Indtil nu. De seneste årtier er der sket en eksplosion i forståelsen af hvor vigtige mikroorganismerne er for vores liv. Der breder sig i forskningsverdenen en forståelse af at mikroorganismer kan rumme nøglen til at løse mange af de store problemer, vi står overfor på planeten: klima, rent vand, fødevarer, sygdomsbekæmpelse, biodiversitet. Mikroorganismerne kan blive vores usynlige allierede.En utrolig succeshistorie om mikroskopiske små væsener, der dukker op fra usynlighedens glemsel for at indtage hovedrollen idet drama, der skal udfoldes i de næsteårtier og århundreder: At redde verden.

Det digitale massemenneske handler om de menneskelige og etiske konsekvenser af digitaliseringen af vores samfund og hverdag, fra brug af robotter på arbejdspladsen og sundhedssektoren og algoritmestyrede programmer i den offentlige forvaltning til de sociale mediers og skærmenes indtog i vores liv.Forfatteren sætter udviklingen af den nye teknologi ind i et historisk perspektiv, og bogen bygger på tesen om, at vi i dag bruger teknologien til at bekæmpe det ensomhedsproblem, som massesamfundet skabte efter Anden Verdenskrig. Desværre opnår vi det modsatte resultat. Michael Böss inddrager sine egne erfaringer og bruger sin omfattende viden fra forskellige videnskaber til personligt at tage stilling til de emner og dilemmaer, han debatterer. Der er således tale om en bog, man kan blive både klog og provokeret af.