Bøger om Debat

• Hold op med at håbe på, at din kvinde bliver nemmere• Skift aldrig mening bare for at behage en kvinde • Værdsæt hende • Foreslå ikke, at en kvinde skal klare sit eget følelsesmæssige problem • Lad være med at analysere din kvinde • Dit livsmål må gå forud for dit parforhold Et revolutionerende syn på hvad det betyder at være mand i dag såvel som en praktisk guide til at leve et kompromisløst og autentisk maskulint liv ved at slappe af og være sig selv. DEN MASKULINE MAND er en opdagelsesrejse ind i hjertet af de moderne maskuline erfaringer. Med stor åbenhed og indsigt i de dybeste lag af mødet mellem det maskuline og feminine, afdækker Deida de mest betydningsfulde udfordringer i mandens liv. Med udgangspunkt i, at ligeberettigelsen mellem kønnene er blevet integreret i vores del af verden, beskriver Deida de naturlove, der gælder for kønnene. Han udleverer med stor autoritet de spil, som de fleste af os kan nikke genkendende til. Og ved at dække mandens forhold til både arbejde, karriere, sex og kvinder viser han, hvordan det er muligt for en mand at finde mening og formål i en stadig mere overfladisk verden. Endelig en bog, der forklarer en kvindes hjerte og sjæl til mænd. Som kvinde har jeg aldrig tidligere følt mig så forstået og værdsat. - Marci Shimoff, forfatter En bog for den ikke-kastrerede mand. Den vil fornærme og irritere nogle, inspirere og teste andre og udfordre så godt som alle og enhver. Jeg ser den som vis, indsigtsfuld, nu og da fremragende og altid fuld af ressourcer. – Ken Wilber, forfatter

* Over middagsbordet diskuterer familien hvem der skal tage opvasken * Kl. 10 søndag morgen vil Jehovas Vidner ind ad din hoveddør for at frelse dig * I partilederdebatten på TV op til folketingsvalget kæmper partierne om din stemme * På avisernes debatside går bølgerne højt for og imod fri abortDet er den slags situationer Praktisk argumentation handler om.Bogen giver læseren redskaber til at analysere og vurdere andres argumentation og til selv at argumentere hensigtsmæssigt og godt.Praktisk argumentation henvender sig til alle der interesserer sig for den almindelige debat i samfundet eller i kraft af deres arbejde har brug for at argumentere i offentlige sammenhænge. Bogen er lettilgængelig med levende og alsidige eksempler og øvelser. Den benyttes som lærebog i kommunikationsfag på mange uddannelser.Charlotte Jørgensen, f. 1948. Cand.mag. i dansk og retorik. Lektor i retorik ved Københavns UniversitetMerete Onsberg, f. 1946. Cand.phil. i retorik. Lektor i retorik ved Københavns Universitet

Med debatbogen Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle gjorde Rane Willerslev sig til talerør for en mere nysgerrig tidsånd; ud med 0-fejlskultur og rigide styringssystemer overalt i den offentlige sektor. Giv plads til det vilde, det skæve, det skøre – dét, ingen tør tænke frem, når de bliver målt, vejet og evalueret i ét væk. I Rygrad og rummelighed – et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb slår den kendte socialantropolog og direktør for Nationalmuseet endnu engang takterne an til nytænkning. Denne gang af det diffuse dannelsesideal, som mange har en mening om og næsten ligeså mange har deres helt egen definition af. I bogens intro-kapitel hedder det blandt andet: ”Jeg vil (derfor) inderligt plædere for, at vi får genindført noget risikovillighed og vovemod i vores samfund. Der skal være en pointe i, at vi – ind imellem, eller som livprincip, afhængig af temperament – bevæger os derud, hvor vi vitterlig ikke ved, om vi kan bunde. For Fanden, det er jo for enden af badebroen, det sker. Vejen derud er vigtig, men bare optakten. Med andre ord: lad os kollektivt få mobiliseret det kæmpe potentiale, der ligger i at turde turde. At vi gør det til et ideal at have rygrad til at kunne være rummelig i mødet med det endnu ukendte. Rummelig og kreativ. Det er mit bud på et moderne dannelsesbegreb.”

David Trads skildrer i "Amerika, hvor er du?" et uigenkendeligt Amerika, som trods splittelse og afgørende forandringer stadig formår at fascinere os på godt og ondt.Donald Trump har i sin regeringsperiode som amerikansk præsident skabt rystende splittelser ned gennem hele nationen, der famler i blinde uden et fast holdepunkt. Journalist og USA-ekspert, David Trads, tager os i "Amerika, hvor er du?" med rundt i Trumps ruiner, og viser, hvor der trods alt stadig findes fascinerende personligheder og glimt af håb om forandring."Amerika, hvor er du?" udgives i valgåret 2020, og er en skarp, underholdende og perspektiverende guide til nutidens forandrede USA.

Den digitale revolution har været båret af løfter om demokratisering og frigørelse. Men virkeligheden er blevet en anden. Det sociale kreditsystem, som er under udvikling i Kina, står som skræmmeeksempel på en statsmagt, der anvender de nyeste teknologier til at virkeliggøre en social kontrol af borgerne uden fortilfælde. Men Kina er ikke alene. I USA er der åbnet nye markeder for digital overvågning, adfærdspåvirkning og datahandel, som truer friheden, hvis ikke de kommercielle teknologigiganter møder modstand fra befolkning og politikere. Og i Danmark har vi så travlt med at vinde digitaliseringskapløbet, at borgernes retsstilling, tillid og demokrati er under pres. I Digital totalitarisme stiller filosof Mads Vestergaard skarpt på den mørke side af den digitale revolution. Kun hvis vi kender truslerne mod det frie og demokratiske samfund, kan vi bekæmpe dem. Anmeldelser: "Det er på tide, vi opgraderer den generelle forståelse af de enorme udfordringer, den digitale udvikling giver vores samfund. Digital Totalitarisme er et rigtig godt sted at starte." - Journalisten Mads Vestergaard (f. 1979) er uddannet filosof og ph.d.-studerende ved Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet.

Det Danske hospitalsvæsen har oplevet en historisk nedtur gennem de sidste 25 år. Det skyldes, at det er blevet ledet af personer, som ikke ved noget om, hvordan man stiller en diagnose eller behandler en patient, nemlig politikere og administrativt uddannede personer. Der findes ingen lande, hvor en læge kan se så få patienter per dag som i Danmark og oveni denne ineffektivitet er også kvaliteten af diagnose og behandling faldet. Der skal en helt ny ledelses filosofi til for at kurere det syge sygehusvæsen. Stop for New public Management, stop for masser af irrelevante påtvungne aktiviteter, bedre IT, lægerne tilbage i førersædet, slut med delt ledelse og fokus på kerneydelserne: Diagnose og behandling. Denne bog giver en sønderlemmende kritik men også et helt katalog af løsninger

2. reviderede udgave!I The House of God får vi den humoristiske og provo­kerende historie om Roy Basch og fem af hans medstuderende i deres periode som turnuslæger på et af de mest berømte undervisningshospitaler i USA i 1970’erne – en fiktionaliseret version af Beth Israel Hospital. Som på alle andre hospitaler er det medicinske hierarki i Guds eget hus en pyramide – en hel masse i bunden og kun én på toppen: Det er som en isvaffel, hvor man er nødt til at ”slikke sig vej op”!Basch og hans kolleger kæmper med de såkaldte Gomers og de svære beslutninger i liv- og død-situa­tioner under ledelse af deres lærer, kendt som Fede, der underviser dem i hvordan man bliver en god læge, men i sidste ende også et godt menneske.Bogen blev beskrevet i New York Times som “raunchy, troubling and hilarious” og har gennem årtier opnået kultstatus. Den ses i dag som en evigt aktuel milepæl i den evindelige diskussion om humanisme, etik og lægeuddannelse og er en bestseller i bl.a. USA og senest i Tyskland.Nu foreligger den endelig på dansk!” En hæsblæsende rutsjetur”(Kathrine Tschemerinsky i WeekendAvisen)

Historikeren Harald Rosenkrantz, hvis optegnelser danner grundlaget for denne bog, var naget af et spørgsmål: Hvordan kunne skiftende danske regeringer og folketingsflertal hade deres egen befolkning så meget, at de ville udlevere den til den frygteligste fjende, der har sat foden på dansk grund? Men i forlængelse af det første spørgsmål lå der andre: Hvordan var det muligt at skabe en folkelig modstand, der efter mange genvordigheder genrejste Danmark? Hvorfor blev Jylland det faste punkt, hvorfra de fædrelandskærlige kunne gøre op med politikernes, mediernes og kirkens forræderi? Hvorfor søgte udlændinge fra nær og fjern til Jylland, hvor de gjorde den danske frihedskamp til deres egen?Harald Rosenkrantz nåede ikke at fuldføre sit bogværk. Vi må nøjes med de fragmenter, han efterlod sig.

Depression er den mest udbredte psykiske lidelse på verdensplan. I En fremtid uden fremtid argumenterer Mikkel Krause Frantzen for, at man kan kende et samfund på dets sygdomme, og viser, hvordan depressionen peger på en række kriser i tiden: gældskrise, det konkurrencestyrede arbejdsmarked, krav om individuel lykke og selvoptimering. Med konstateringen af, at den psykiske lidelse ikke er den enkeltes problem, men vores fælles problem, udfolder Frantzen en kulturkritisk samtidsdiagnose og inddrager en række bøger, film og kunstværker som alternativ forestillingshorisont. Mikkel Krause Frantzen (f.1983) Ph.d. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, boganmelder på Dagbladet Politiken og ansat som postdoc ved Aalborg Universitet. Han har tidligere udgivet Lars Skinnebach – en monografi (Arena, 2013). Anmeldelser ”Relevant og stimulerende læsning for enhver, der er interesseret i sit samfund” – Weekendavisen "Mikkel Frantzens analyse af depressionen i bogen ’En fremtid uden fremtid’ er en af de mest vellykkede, vi har set. " – Information "Glimrende… Bogen bør læses af alle ansatte i psykiatrien i Danmark og være pensum for uddannelsen af alle psykiatere og psykologer, der fortsat hårdnakket tror på, at depression skyldes kemiske ubalancer i hjernen." ♥♥♥♥ – Politiken

Står man ved Åboulevardens indkørsel til København, er det svært at se, at man er kommet til en bæredygtig succeshistorie. Bispeengbuens støj og trafik trænger sig på. Men bag biler og beton gemmer sig en anden virkelighed: København er grundlæggende grøn. De fleste bor småt, tæt og højt, de smider mindre ud til affald, de kører mindre i bil og mere på cykel. Og en københavners udledning af klimagasser er blot halvdelen af den almindelige danskers. Alligevel har København få venner i debatten. Den er blevet kaldt ”banal”, et ”parallelsamfund for overklassen” og et ”parcelhuskvarter på højkant”. Skiftende regeringer er enige om at flytte arbejdspladser og uddannelser væk. Og når byen tager initiativ til at vokse, møder tusinder op med skilte og vrede budskaber om at stoppe byggeri på byens åbne arealer. Men København er hverken en økokatastrofe eller rigmandsghetto, tværtimod er byen et værn mod klimakrisen. Og med udsigt til 300.000 flere indbyggere de kommende 15 år bør danskerne opgive drømmen om selvforsynende økosamfund på landet og i stedet lade de store byer vokse sig større. Denne bog er et faktabaseret forsvar for storbyen. Og den bringer provokerende og nye indsigter til kampen mellem land og by.Simon Kjær Hansen (født 1977) har de seneste seks år været global direktør i den verdensomspændende sammenslutning af byer C40 Cities. Han har været rådgiver for to københavnske overborgmestre samt embedsmand i Finansministeriet og i den engelske regerings Cabinet Office. Selv har han studeret og levet i storbyer det meste af sit liv.

Ny debatbog ... og en historie om hævn!Statens offentlige arbejdspladser skal flyttes fra København og strøs ud over landet, for Danmark er trukket skævt. Eller er det? Måske det er en myte. Kunne myten om kløfterne mellem landsdelene snarere være grøfter, gravet af en samling hævntørstige politikere?Læs her vestjyske Egon Clausens såvel humoristiske som foruroligende analyser af turen fra "de hvide pletter" på landkortet til den store sorte plet, der er blevet sat på Danmark.

Uanset om det er flygtningepolitik, klimaforandringer eller mangfoldighed, så er det altid det samme mønster: De mangfoldige og miljøbevidste akademikere fra storbyen kender svaret og har intet til overs for dem, der er uenige. I De selvretfærdige gør det tyske venstrefløjsikon Sahra Wagenknecht op med livsstilssocialisterne, den del af venstrefløjen, for hvem politik er blevet et spørgsmål om livsstil og moralske attituder. De har ikke blik for dårligt lønnet arbejdskraft, kontraktarbejdere og indvandringens problemer og ødelægger derfor den sociale samhørighed, hævder hun. Wagenknecht skriver så underholdende og satirisk, at man næsten glemmer, der er tale om politik. Bogen er en udfordring for alle, der vil teste deres egen overbevisning, uanset om man betragter sig selv som venstreorienteret, liberal eller konservativ.

Vores samfund knager voldsomt i fugerne. Vi er ved at løbe træt i industrisamfundets evige effektivitetspres, samtidig med at udsigterne til en fremtid med robotter og digitalisering vækker stadig større bekymring eller begejstring, alt efter hvilke briller man har på. Vi står ved en skillevej. Den vestlige verden er ved at forlade industrisamfundet, men hvad skal afløse det? Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvad vil fremtiden kræve af os og vores børn? Hvordan skal vi indrette samfundet, så det passer til fremtidens værdiskabelse? Hvordan skaber vi en fornyet sammenhængskraft? LOTTOSAMFUNDET giver nogle af de manglende svar – eller mere præcist nogle nye svar på udfordringerne, som får et helt andet perspektiv, når man ser dem gennem det nye paradigmes briller. Keld Holms bog er en fortælling om den ny samfundsindretning, som allerede er på vej drevet af et fundamentalt skift i værdiskabelsen. Det er en verden, der indebærer større tilfældighed og kræver mere risikovillighed. Til gengæld er det også et samfund, der både forløser den enkeltes potentiale og passion, samtidig med at det skaber mere værdi for os alle.

"Jeg ved ikke, om det nogensinde vil lykkes os at lave maskerne i velfærdssamfundets net fine nok. Men jeg ved, at jeg i hvert fald ikke helmer i forsøget på det, før nogen bærer mig ud."Pernille Rosenkrantz-Theil

"Gestapomanden pressede utålmodigt pistolen mellem mine ribben, og vi begyndte at gå over Jernbanegade. Da vi var nået ud midt i sporvognsskinnerne, råbte jeg pludseligt: Pas på bilen! Uvilkårligt drejede manden hovedet, og i næste nu havde jeg hånden i inderlommen og skød skråt bagud gennem frakken... "SABOTAGE er en samling af beretninger om typiske sabotageaktioner, fortalt af en række af modstandsbevægelsens mest aktive sabotører. Teglers skildrer et utal af spændende og dramatiske episoder, der på fornem vis indkapsler modstandsbevægelsens bitre kamp mod den tyske besættelsesmagt i 1940-45. Sorg, skam og bitterhed over nazismens voldsherredomme var de vigtigste drivkræfter bag modstandsfolkenes oprør. Hans Edvard Teglers gør rede for modstandskampens mål og metoder og fortæller om skæbner i den livsfarlige gerning. Det er spændende og tankevækkende læsning om et enestående kapitel i dansk historie. Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlHans Edvard Teglers (1925-1988) var forfatter, debattør og tidligere modstandsmand. Han har både skrevet samfundskritiske romaner og debatbøger, men han er bedst kendt for sine kritiske analyser af magtspillet og de forskellige institutioner i Danmark.

Syv flygtninge fortæller i denne bog om deres oplevelser før, under og særligt efter den flugt, som for 30 år siden førte dem til Danmark. De deler deres tanker, udfordringer, sorger og glæder, og deres historier giver et levende indblik i nogle af de livshistorier, der gemmer sig bag mediernes overskrifter. Hjemland er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag.

Da Karsten Lauritzen efter knap 15 år, heraf fire som minister for det udskældte skatteområde, forlod politik, stod han tilbage med en afgørende erkendelse: Der er noget helt galt i det danske folkestyre.Det er ikke bare enkeltstående politikere, der i stadigt større omfang får stress, det er selve systemet, som er stressramt. Politikernes iver efter at vise handlekraft trumfer alt for ofte eftertænksomhed og langsigtet tænkning. Resultatet er hovsaløsninger, sjusket lovgivning og en voksende tillidskrise i befolkningen.LAD DET GÅ LANGSOMT er en debatbog. Den handler nok om alt det, der ifølge forfatteren er galt, men i lige så høj grad om alt det, vi sammen kan gøre bedre.

Om 30 år vil der være flere end 600.000 mennesker over 80 år i Danmark. Det er dobbelt så mange som i dag. Hver anden pige – og næsten lige så mange drenge – født i 2000 kan forvente at blive 100 år. De færreste tør sige det højt, men det er uomgængeligt: Vi har ikke råd til at opretholde et pensionssystem som det nuværende. Samtidig rammes hvert år flere end 40.000 mennesker af en arbejdsskade, og en fjerdedel af de voksne i landet har et højt stressniveau. Mange så højt at de bliver syge af det. I denne debatbog argumenterer tidligere PenSam-direktør Helen Kobæk for, at vi skal ændre vores pensionssystem radikalt, så vi i stedet får råd til pauser hele livet. Pauser der kan bruges til personlig udvikling, til dygtiggørelse eller til i en periode at tage sig mere af familien. Helen Kobæk trækker på sin erfaring gennem mere end 30 år til at foreslå en omfattende reform, som både sikrer penge til at investere i en bæredygtig fremtid og til at sikre, at velfærdssamfundet støtter den enkelte og fællesskabet hele livet – uanset alder.

Diskussion af fødevareproduktionen på Samsø fremover: Kan den blive mere bæredygtig? Kan den blive mere cirkulær så stoffet kører i kredsløb og bliver genbrugt? Behøver man skelne mellem økologisk og konventionelt landbrug?Knud Tybirk (f. 1960) er biolog, ph.d., med forskningsbaggrund og rådgiver om natur, landbrug, biomasse m.v. Ansat i Samsø Kommune som leder af et femårigt projekt om cirkulær økonomi og bæredygtig fødevareproduktion finansieret af VELUXFONDEN – Biosamfund Samsø. Efter en del år som fritidssamsing er han nu fastboende ’ny-samsing’ med biavl som hobby.

Et Nynneliv i ord og billeder er en fortælling om ydmyghed til et skrøbeligt liv. Om kærligheden til et barn uden stemme og indflydelse. Et Nynneliv fortæller om en dag i 11-årige Nynnes liv. Nynne er både mentalt og fysisk handicappet, men derfor kan man godt leve et meningsfuldt liv. Handicappene giver bare nogle helt særlige udfordringer for Nynne og hendes familie i dagligdagen. Et Nynneliv bliver dermed også et indspark i debatten om, hvem Velfærdsdanmark er til for, fosterdiagnostik og fravælgelse af fostre med handicap. For hvad er et godt liv?

"Mennesket som politisk handlende væsen er forsvundet ud af historieskrivningen, fordi det lader til at være på vej ud af den historiske proces i det hele taget.... Min arbejdshypotese har som konsekvens heraf været, at hvis jeg søgte det individuelle i det almene og det almene i det individuelle – og fandt det – kunne jeg bidrage til en forskydning i de vante forestillinger om hvori politiske handlemåder og drivkræfter består." – Forfatterens forordInge Eriksens politiske og samfundskritiske tekster i "Ved jorden at blive" springer rundt i verden og i tiden fra mordet på Kennedy til Maos død og bolsjevismens sammenbrud. Bogen er illustreret af Gregers Nielsen.Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Jacob Skyggebjergs pamflet 'Vi ses på Mars når lokummet eksploderer og klimaet går amok' repræsenterer et udvalg af de politiske skrifter, Skyggebjerg har haft bragt i diverse medier siden forfatterdebuten i 2013. Budskabet er klart - her er ingen højre- eller venstresnoning: Gennem ligegyldighed kommer undergang, og ligegyldighedens last er i høj grad hvad vi, danskerne, og menneskene i det hele taget lider under. Vort samfund består på det, at vi kan undlade at forholde os. Vi har i bytte for velstand og magelighed måttet acceptere: Håbløshed. Meningsløshed. Tankeløshed. Verdens undergang. Samlingen er i den grad debatskabende. Skyggebjerg er provokerende og underholdende, men først og sidst - skarp og intelligent.

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme? Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på? Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

Uffe om den danske folkesjælUffe om de borgerlige regeringer fra 1982-1993Uffe om Poul Nyrup RasmussenUffe om de konservativeUffe om velfærdsstatenUffe om SocialdemokratietUffe om Europa, EF og EUUffe om VenstreUffe om alt muligtUffe om sikkerhedspolitikUffe om de andre Uffe om sig selvGateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlUffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

En debatbog om fremtidens by; i samarbejde med Nordic City Network.Teknologi er ikke i sig selv svaret på fremtidens udford­ringer, mennesker er. Vi kommer til at anvende teknologier på helt nye måder, og teknologier kommer til at spille helt nye roller i vores liv og vores samfund. Men det må være mennesket og vores liv, der er udgangspunktet. Vores udfordring er derfor, at den teknologiske udvikling ikke løber os over ende, men at vi skaber en udvikling, som er meningsfuld for os som mennesker og giver os muligheder for gode liv.

En samling klummer fra en af landets skarpeste skribenter og debattører:”Lederskab er at se fremtider, vælge hovedretning, prioritere, kommunikere og danne netværk, det er at have overblik og mod til at se og gøre nyt” - Steen Hildebrandt Konfronteret med overskrifter om flygtninge, religionskonflikter, klimaproblemer, politikervælde og fødevaremangel gribes vi ofte af svimlende magtesløshed, men Steen Hildebrandt formår med sine rolige analyser at indgyde konstruktiv optimisme - få kan som Steen Hildebrandt sætte fingeren på samfundsmæssige problemer, forvandle dem til potentialer og tænke dem konstruktivt ind i fremtiden.

Må man overhovedet må sige noget længere, uden at nogen bliver krænket eller stødt? Denne bog viser, at der faktisk findes forskning og faglighed, der kan berige og nuancere vores samtale om, hvem der må sige hvad.Vi lever i en tid med vedvarende debatter om, hvem der må eller bør ytre sig (eller ikke ytre sig) om hvad og hvorfor. Det drejer sig ikke blot om, hvad det bør være strafbart at sige, men også om hvad man kan slippe afsted med uden at miste sit job. Hvilke idealer og forventninger om sensitivitet og omtanke eksisterer i dag? Den offentlige samtale kører på for fuld skrue og er ofte både ophedet, polariserende og overfladisk og rejser en række etiske spørgsmål. I denne bog bliver almindelige forestillinger og antagelser om, hvordan vi bør ytre os lagt under lup med henblik på en mere præcis og eftertænksom debat.

I "Det ser fint ud på røntgen" møder vi Anne Meiniche 23 år efter en voldsom trafikulykke, der vendte op og ned på livet for hende og hendes familie med mand og fire små børn. Anne og hendes ene datter blev dødeligt kvæstet, men overlevede mirakuløst ved mellemkomst af et enestående sundhedsvæsen. Det ser fint ud på røntgen er den selvstændige efterfølger til Anne Meiniches bestseller "To kaffe og en staveplade" (2003), som er solgt i 55.000 eksemplarer.Med et skarpt blik for det sundhedsvæsen, Anne stadig færdes i, beskriver hun helt nede i patienthøjde og med udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer, hvordan hun har oplevet udviklingen i væsenet over årene. Anne Meiniche fortæller samtidig, hvordan et noget anderledes liv har formet sig for hende, og hvad det har haft af omkostninger for hendes nærmeste.Det ser fint ud på røntgen er skrevet med overskud og humor. Men også med blik for alle de patienter, der aldrig kommer til orde. Bogen er for alle, der har interesse for vores sundhedsvæsen: Medpatienter, pårørende og sundhedspersonale.

Velfærdssamfund er skrevet med henblik på at skabe overvejelser, forståelse og debat relateret til demokrati, velfærd og samfundsorganisering. Det enkelte essay er målrettet en bestemt samfundsdel og forholder sig kritisk til området, der med fordel kan drøftes og sandsynligvis give større indblik og sammenhængsforståelse.Sproget og forståelsen er det vigtigste, vi kan give vore børn, så de kan have et godt liv og forstå at bidrage til den fælles demokratiske debat om samfundets indretning og udvikling i stedet for som nu at skabe ’mursten’ til bygningen.Økonomistyringen af samfundet betegnes som finansiokrati og er på baggrund af menneskets grådighed medvirkende til at skævfordele verdens goder og skævvride demokratiet.IT-verdenen behandles kritisk på grund af dens dobbeltbundede funktion. Internet letter kommunikationen, omvendt gør den elektroniske kommunikation livet farligt, da alt på Internettet er offentligt tilgængeligt, hvilket blandt andet gælder vores forsyninger, som oplevet af kommuner og forskellige virksomheder.