Bøger om Deborah Levy

Genrebrydende erindringstrilogi om at skrive og finde sin plads i verden. Deborah Levy befinder sig i en livskrise. Hun er begyndt at græde, hver gang hun står på en rulletrappe og beslutter sig for at rejse til Mallorca for at komme lidt væk. Fra den vinterkolde ferieø tænker hun tilbage på sit liv. På barndommen i Sydafrika under apartheid, hvor hendes far bliver fængslet for sin støtte til ANC. På ungdomslivet i England, hvor forfatterdrømmen begynder at spire. Og på hvordan man som kvinde er nødt til at finde sin stemme, tale højt og kræve sin plads i verden. TING JEG IKKE VIL VIDE er et feministisk modsvar til George Orwells berømte essay WHY I WRITE fra 1946 og er første del af Deborah Levys prisbelønnede erindringstrilogi, hvor hun med udgangspunkt i sin egen historie og sit liv i 40’erne, 50’erne og 60’erne reflekterer indsigtsfuldt og levende over fortid og nutid, kvinderoller, familie, politik, litteratur, kærlighed og venskab. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder hun den for ’A Living Autobiography’, en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

Prisbelønnet trilogi om at skrive og om at finde sin plads i verden. I andet bind af sit anmelderroste erindringsværk undersøger Deborah Levy, hvad det vil sige at være fri – som kunstner, som kvinde, mor og datter. Levy er nu i 50’erne, og hendes liv er i opbrud. Ægteskabet er gået i stykker, moren er ved at dø, og døtrene er på vej ud i verden. Selv leder Levy desperat efter et sted at skrive og finder det til sidst – i et redskabsskur under et æbletræ i en venindes have. Med ubesværet elegance bevæger Deborah Levy sig mellem fortid og nutid, mellem små hverdagssituationer og skarpe litterære iagttagelser, og resultatet er et sprudlende portræt af en skrivende kvindes liv, fuld af vid, dybde og menneskelig indsigt. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil, også af danske anmeldere, og er blevet kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys. Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og skuespil. Hun har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for sine romaner Swimming Home (2013) og Hot Milk (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.

Tredje bind af Deborah Levys enestående og prisbelønnede erindringsværk. Deborah Levy nærmer sig tres, børnene er fløjet fra reden, og skilsmissen ligger bag hende. Hun bruger sin nyvundne frihed til at forlade sin faldefærdige lejlighed i London og rejse ud i verden. Til New York for at rydde sin afdøde stedmors lejlighed, til litteraturfestival i Mumbai, på skriveophold i Paris og rejser til Berlin og Grækenland. Imens drømmer hun om sit næste hjem - et prægtigt gammelt hus med svungne trapper, hvælvede lofter og et granatæbletræ i have - og funderer skarpt og fuld af humor over alle de forestillinger, vi knytter til ideen om et hjem, over vores forståelse af ejendom og besiddelser, og vores måde at opgøre værdien af en kvindes intellektuelle og personlige liv. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

Augustblå er et blændende portræt af melankoli og metamorfose og en virtuos fortælling om en kvinde, der er nødt til at forsvinde for at kunne fortælle sin egen historie. På højden af sin karriere forlader koncertpianisten Elsa M. Anderson scenen midt under en koncert i Wien. Tre uger senere sidder hun i Athen og betragter en ung kvinde i færd med at købe et par mekaniske, dansende heste. Kvinden ligner i uhyggelig grad hende selv, er nærmest hendes dobbeltgænger. Elsa følger efter kvinden, men mister hende af syne og driver i stedet ned til færgehavnen. Da hun rejser videre gennem Europa, på flugt fra sin historie og sit talent, er det med skyggen af den mystiske kvinde som følgesvend.

En elegi over en tabt verden og en tabt tid. Men også en gribende fortælling om venskabets væsen, om kærlighed, begrænsninger og ubærlige tab.Lige fra første møde bliver Goliarda fascineret af den smukke, gådefulde Erica. Hun vil gøre alt for at vinde hendes opmærksomhed, og et særligt venskab vokser frem mellem de to kvinder på trods af deres forskelligheder. Det usædvanlige bånd mellem en velhavende aristokratisk enke og en idealistisk bonvivant blotlægger 1900-tallets kompleksitet og paradokser i Italien, hvor katolicisme, fascisme og socialisme strides. Men venskabet vækker også genfærd fra fortiden, der kaster skygger over det solgyldne Paradis. Møde i Positano fortæller historien om Goliarda Sapienzas betydningsladede møde i den lille havneby på Amalfikysten i 1950’erne, før masseturismens indtog. Positano folder sig ud som et flimrende drømmesyn fuld af fortryllende charme og fatale indsigter. Engang for vild for Italien, men nu får Goliarda Sapienza endelig sin plads … et særligt intenst stykke autofiktion … Møde i Positano er en nuanceret udforskning af glæden, skylden og de menneskelige følelsers omskiftelige natur. — New York Times Book ReviewGoliarda Sapienza blev født i Catania på Sicilien i 1924. Som 16-årig flyttede hun til Rom for at studere på Skuespilakademiet. Siden blev hun en central figur i efterkrigstidens italienske kulturelite. Sapienza skrev flere romaner, men hendes vilde, ukonventionelle skrivestil mødte modstand i samtiden. Først efter hendes død i 1996 blev de fleste af hendes værker udgivet. Møde i Positano er hendes sidste roman, skrevet i 1984, og foreligger her for første gang på dansk. Hendes gennembrudroman Kunsten at glædes udkom i 2021 på dank og modtog seks hjerter i POLITIKEN.

I Skeens placering inviterer Deborah Levy læseren inden for i sit private bibliotek. Gennem bøger, breve, erindringer og nedslag i eget liv fortæller hun om de forfattere og kunstnere, der har formet hende og gjort hende til den, hun er. Deborah Levy skriver veloplagt om Marguerite Duras, Colette, Ballard og Barthes. Hun tager os med på café i Wien og betragter gæsterne gennem Freuds briller. Hun ser på kunstværker og kunstnere som Méret Oppenheim, Lee Miller og Francesca Woodman. Levy skriver poetisk, klogt, varmt og nogle gange surrealistisk, men altid med et skarpt og kærligt øje for detaljer. For hvad hvis det faktisk betyder noget, hvilken vej skeen vender, mod det kogte æg eller væk fra det? Hvad afslører sokker og sko om dem, der bærer dem? Hvis det faktisk betyder noget, hvem og hvad vi er opmærksomme på. Skeens placering er en indirekte selvbiografi af forfatteren Deborah Levy med klare referencer til erindringstrilogien.