Bøger om Den 2. verdenskrig

-

Imre Kertész er ungarer med jødisk baggrund, født i Budapest i 1929. Han fik i 2002 nobelprisen i litteratur for “et forfatterskab som hævder den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens barbariske vilkårlighed”. Som 15-årig blev Kertész i 1944 deporteret først til Auschwitz, senere til Buchen­wald, hvorfra han blev befriet i 1945. Herefter overlevede han under særdeles vanskelige kår i det stalinistiske Ungarn som forfatter, journalist og oversætter af tysksprogede åndsfæller som Nietzsche, Musil, Hofmannsthal, Sch­nit­zler, Freud, Witt­gen­stein og Canetti. Kertész’ berømmelse er kommet sent og først efter at romanen De skæbneløse, der udkom på ungarsk i 1975, i 1990’erne blev oversat til en lang række sprog.Fortælleren i De skæbneløse er en 15-årig ­jødisk dreng der deporteres fra Budapest til Ausch­­witz og senere til Buchenwald. Med en drengs tillidsfulde åbenhed fortæller han minutiøst og sagligt om lejrlivets totalitære verden, hvor fangerne lydigt og ivrigt søger at efterleve magthavernes reglementer og forskrifter, men også om hverdagens trivielle episoder, der kan fremkalde øjeblikke af glæde og håb.De skæbneløse er en historie om de frygteligste grusomheder og menneskelig fornedrelse, men bryder samtidig med den traditionelle litterære fremstilling af holocaust ved at afmystificere Auschwitz. Romanen udpensler ikke lidelserne, dømmer ikke, men registrerer nøgternt den skæbne drengen blev påført af historiens vilkårlige brutalitet. For Ausch­witz er, siger Kertész, ikke bare noget der engang skete for jøderne, men et billede på menneskets eksistentielle vilkår.Da drengen efter befrielsen vender tilbage til Buda­pest, spørger alle om “rædslerne”, men han vil hellere fortælle om lejrens lykke. “Hvis de spørger. Og hvis han ikke selv glemmer det.”6 stjerner i Børsen og BT"Et mesterværk." Der SpiegelNOBELPRISEN i litteratur 2002

"En enestående beretning." – Jens Andersen, Berlingske ★★★★★"Emmer af atmosfære." – Claus Grymer, Kristeligt DagbladDorthe Emilie Røssell var seks år, da 2. verdenskrigbrød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnskmodstandsgruppe. I familienslejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner, eller skjulte jøder der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944. Familie og venner var samlet i familienssommerhus i Hjortekær, da Gestapo – med Ib Birkedal Hansen i spidsen – vælter ind i haven. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. 60 år senere læser hun om denne episode i Peter Øvig Knudsens bog om Birkedal. Da hun senere mødes med Øvig og han opfordrer hende til at fortælle sin historie, bryder hun det løfte hun gav sin far om aldrig at tale om det der skete under krigen. Et par dage efter farens arrestation blev Dorthe afhentet af et par Gestapofolk som fortæller at hendes far gerne vil tale med hende. Men i Shellhuset, i værelse nr. 408, er det ikke hendes far, men Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen der tager imod hende. Han siger at hun bare skal fortælle alt hvad hun ved, ellers vil han skyde hende mens hendes far ser på, eller og så vil han skyde faren mens hun ser på. Jeg brød et løfte er en personlig beretning om en svunden tid og begivenheder som mange kun vagt har hørt om, fortalt i et enkelt sprog, så den kan læses af både børn og voksne.“... dette forårs mest bevægende erindringsbog for børn og voksne. Utrolig velegnet til oplæsning, eftertanke og samtale i familiens rum og danske klasseværelser ... En enestående beretning om en pige, der alt for tidligt blev voksen. Læs den! Både for dig selv og for dine børn.” – Jens Andersen, Berlingske ★★★★★“Dorthe Emilie Røssell skriver enkelt og lavmælt ... (og) udpensler ikke dramatikken. Det er heller ikke nødvendigt. For det er den der giver stilen nerve. Det dramatiske er en integreret del af den skildring af besættelsestidens hverdag, der under læsningen kommer så tæt på. Bogen emmer af atmosfære.” – Claus Grymer, Kristeligt Dagblad

Hvordan påvirker det et mennesbarn og et menneskeliv at være af jødisk familie, barn under 2. verdenskrig og have været indsat i koncentrationslejren Theresienstadt?Der er i dag kun få overlevende fra 2. verdenskrigs lejre. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer, hvad disse mennesker husker. Derfor har redaktørerneaf Vidnesbyrd samlet en række nye danske beretninger fra deporterede og indsatte i nazitysklands koncentrations- og udryddelseslejre.Det er gribende fortællinger fra vidnerne selv om liv og død og om hændelser, der har påvirket resten af deres liv. Bogens samlede fortællingbestår af disse enestående fortællinger tilsammen.

Joseph Bridet forsøger at komme til London for at slutte sig til general Charles de Gaulle og de Frie Franske Styrker. Men hvem kan man stole på? Med voksende hastighed bliver han hvirvlet ind i et uigennemskueligt og livsfarligt bureaukrati, der er gennemsyret af frygt og mistillid. Vi befinder os i Frankrig i sommeren 1940. Landet er blevet løbet over ende af Hitlers tropper og er nu opdelt i to zoner. Den nordlige zone er under tysk kommando, mens resten af landet, den såkaldt frie zone, bliver styret fra Vichy af en samarbejdsvillig fransk regering under ledelse af Marskal Pétain.

I Regnskab møder vi i allerede i første kapitel romanens tolv fortællere. Det sker på befrielsesdagen den 5. maj 1945. En af dem har skjult sig på et loft med en pistol. En ligger dødssyg på et svensk hospital efter et ophold i en koncentrationslejr. En bliver afhentet af frihedskæmpere fordi han var værnemager. En lever i Sverige med falsk identitet. En bliver arresteret fordi han er Gestapo-mand og en har været stikker. Og alle de tolvs liv har været indfiltret i hinanden. Hvordan er disse personer havnet i så ekstreme situationer? Og hvordan bliver deres skæbne fremover? De tolv fortællere er den gamle fisker Jens syv af hans børn og fire personer som står dem nær. Vi møder dem i hver deres tilspidsede situation den 5. maj 1945. Derpå erfarer vi hvordan det kom så vidt og hvad der sker med dem senere. De er som træer hvis rødder er flettet ind i hinanden. Der er så meget de ikke ved. Noget er sket for nylig andet ligger tilbage i deres barndom. Deres mangel på viden og selverkendelse får skæbnesvangre følger både for dem selv og de andre. Personerne lever i et samfund i økonomisk politisk og åndeligt opbrud. Man forsøger sig med nye løsninger: kommunisme nazisme spiritisme og teosofi. I 1940 kommer besættelsen så som den afsluttende katastrofe. Regnskab er både en psykologisk spændingsroman en slægtssaga og en beretning om perioden 1925-50 hvor samfundet gennemgik voldsomme forandringer. Den er en fortsættelse af romanen Strømme der udkom sidste forår men kan læses uafhængigt af denne

Danmark - besat og befriet - få hele historien om Danmark under besættelsen i ny bog af Peter Frederiksen, som inddrager de nyeste forskningsresultater.Besættelsen er, som så mange andre brudstykker af Danmarkshistorien, med til at formidle et billede af, hvordan Danmark ser ud i dag og vil udvikle sig i det nye prhundrede/årtusinde. Derfor er der behov for en bog om Danmark under besættelsen, der også medtager nye forskningsresultater.Danmark - besat og befriet belyser optakten til Danmarks besættelse i 1940 med hovedvægten lagt på Danmarks sikkerhedspolitiske forhold til den store nabo i syd. Selve besættelsen beskrives med hovedvægten lagt på en række temaer, der afspejler de seneste års forskning: Tysklandsarbejderne, danskerne på Østfronten, tyskerpigerne, jødeflugten til Sverige og minerydningen på Vestkysten. Disse temaer er beskrevet i 32 skriftlige kilder i form af breve, dagbogsbetegnelser og interviews.I et afsluttende afsnit behandles befrielsen og den udvikling, der førte frem til Danmarks tilslutning til Nato.Danmark - besat og befriet er specielt tilrettelagt forhistorieundervisningen på ungdomsuddannelserne, men kan læses af alle med interesse for emnet.

Tredje del i trilogien om besættelse og modstandsviljeHøst 1943 er en selvstændig fortsættelse af Operahuset på heden og Spillemandens krig, som har opnået en stor folkelig genklang gennem Clausens konkrete og detaljerede skildringer af 2. verdenskrig, især som den blev oplevet og levet i det midtjyske, omkring hvad der skulle blive Nordeuropas største flyveplads på Karup Hede. Romanen begynder 9. august 1943. Hedebonden og spillemanden Stefan Koustrup, en enspænder i modstandsbevægelsen, har fundet sammen med sin gamle kæreste, Laura, nu enke på Hæstrup Møllegård og mor til Eigil, som netop er faldet på østfronten.Efter at nedstyrtede engelske og polske flyvere samme nat har søgt tilflugt i hans markstald, føler han sig tvunget til at søge kontakt med den organiserede modstandsbevægelse - kun den kan redde dem til Sverige og videre til England. Dermed støder han på mure af mistro, fuldt berettiget, synes det, på grund af hans kendte forbindelser til den anden side, deriblandt SS-lægen Felix Heide.Begivenhederne følger slag i slag i højsommeren 1943, og hver eneste detalje baserer sig på forfatterens research og fænomenale evne til at fremkalde fortiden, både for romanens hovedperson og for den danske befolkning. Sabotagen vokser i omfang, strejker griber om sig, og spændingen mellem danskerne - også indbyrdes - og besættelsesmagten tager til.Tyskerne frygter gasangreb på flyvepladsen og allieret landgang på Vestkysten. Men værnemagten opfører sig stadig, som om den tror, den kan vinde krigen. Den sætter sin lid til raketvåbnet, som er på trapperne, og de nye jetjagere. Flyvestation Grove udbygges med startbaner til jetfly, og endnu flere landmandsfamilier må forlade hus og hjem. Samtidig benytter Gestapo stadig mere udspekulerede metoder - heriblandt kvindelige lokkeduer og falske modstandsfolk - for at optrevle de fremvoksende modstandsgrupper. Høst 43 fortæller med både alvor og humor et stykke dansk besættelseshistorie: Danmarks vej fra at være samarbejds-partner til krigsmodstander. Bogen slutter med udbruddet af folkestrejken.Erik Juul Clausen er kendt for sine anmelderroste og populære historiske romaner, der tager udgangspunkt i grundig research og en sprudlende fantasi, fx Healeren, Faraos øje (2006) og Borgen på Manhattan (2007).