Bøger om Den muslimske verden

Dette er historien om, hvordan opfindsomhed, kløgt og en smule held reddede et gidsel ud fra et faretruende og kaotisk Irak. Samtidig er det også en fortælling om at kunne bevare håbet og troen på fremtiden på trods.I sommeren 1990 befalede diktatoren Saddam Hussein sine tropper til at erobre oliestaten Kuwait - hvad, der skulle vise sig at blive starten på Golfkrigen. Dette fik katastrofale følger for en stor gruppe danskere, der endte som gidsler i Kuwait og senere Bagdad. Alt imens USA planlagde at gribe militært ind i landet. I Kuwait valgte nogle danskere dog at blive tilbage, for at bekæmpe det nye styre. Det galt blandt andet den 39-årige Liselotte Hertz, der besluttede at blive en del af undergrundsbevægelsen, imens samlede en gruppe sig på et hotel i Bagdad. For at hjælpe denne gruppe af landsmænd sendte den daværende, danske udenrigsminister en specialtrænet agent dertil. Danskerne fik undervisning i, hvordan de kunne overleve og gemme sig i ørkenen eller flygte helt. De fleste gidsler slap dog ud af Irak inden jul - ikke mindst takket være den daværende statsminister Anker Jørgensens indsats. Anker Jørgensen rejste selv til Irak og ved hjælp af gode forhandlingsevner fik han hele 16 af de danske gidsler befriet. Befrielsen af de øvrige gidsler fulgte derefter, men én måtte dog blive tilbage. Det Sidste Gidsel var Mogens Pedersen, der var ansat ved den danske ambassade. Danmark søgte påny at hjælpe den nu sidste landsmand fanget i ørkenstaten. Specialagenten Mads Sandau-Jensen blev endnu engang sendt afsted sammen med kommunikationsekspert Tine Aastrupgaard. De to skulle i fællesskab få skabt en plan, der kunne få smuglet Mogens Pedersen ud, inden de amerikanske tropper landede - og Irak blev forvandlet til en krigszone. I bogen kan du læse, hvordan en omsyet postsæk, en hvid stationcar og en hundehvalp kaldet Saddam blev deres redning. 

11. september 2001 forsvandt tvillingetårnene i New York sammen med verden, som vi kendte den. En ny global tidsalder begyndte: krigen mod terror. Siden da har Danmark og resten af Vesten jagtet jihadister på tværs af kloden – fra Tora Bora i Afghanistan til Brabrand i Østjylland.Men i dag, 20 år og flere invasioner efter 9/11, står jihadismen som bevægelse og idé stærkere end nogensinde før. Fra støvet af Irakkrigen rejste Islamisk Stat det største jihadistiske kalifat i århundreder. I Afghanistan er Taleban ved at genvinde magten. I Afrika, Asien og Europa vinder nye jihadistiske grupper indflydelse. Samtidig er Vestens borgere stadig mere utrygge.Tilbage står det grundlæggende spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvordan og hvornår vinder vi over jihadisterne?I Vi tabte undersøger forfatter og journalist Jakob Sheikh forholdet mellem Vesten og jihadismen de sidste 20 år. Gennem personlige møder med jihadister, rejser i den islamiske verden og analyse af både jihadistiske og vestlige kilder viser Sheikh, hvordan Vesten tabte krigen mod terror. Spørgsmålet, vi bør stille først, er derfor ikke, hvordan jihadismen besejres, men hvordan vi kommer videre som tabere. Det kræver et opgør med et af de største politiske tabuer i Vesten: at vi begynder at lytte til jihadisterne.

Maiken Tarp fra Forsvarets Efterretningstjeneste befinder sig i Jordans hovedstad Amman, da en ung dansk kvinde kidnappes for øjnene af hende. Straks indledes en klapjagt for at finde gidslet og stoppe et planlagt bombeattentat. Men det politiske spil i både Danmark og Jordan undergraver efterforskningen. Derfor må Maiken trodse sine overordnede, og sammen med journalisten Kåre Nygaard indleder hun sin egen jagt på terroristerne.GIDSEL I AMMAN er en politisk thriller, der tegner et sammensat billede af forholdet mellem Vesten og Mellemøsten. Bogen er første del af en serie med efterretningsagent Maiken Tarp.Mogens Blom (f. 1956) har været ansat i Udenrigsministeriet i 17 år. I arbejdet med denne roman har han trukket på erfaringerne fra sin tid som seniorrådgiver i ministeriets mellemøstkontor. Han har gennem ti år rejst intensivt i Mellemøsten og var involveret i håndteringen af Muhammed-krisen, ligesom han befandt sig på Radisson SAS-hotellet i Amman, da det blev bombet i 2005.

"Examines the formation, history, and transformation of the Islamic legal discourse and institutions through the lens of a particular legal practice: the issuance of fatwas (legal opinions). Informed lay readers and scholars alike will gain from it an appreciation about the development of the Islamic legal system and its particular legal practices"--

Studienarbeit aus dem Jahr 2016 im Fachbereich Weltgeschichte - Allgemeines und Vergleiche, Note: 13, , Sprache: Deutsch, Abstract: Mit dem sogenannten Islamischen Staat assoziieren wahrscheinlich die meisten Europäer martialische Exekutionsvideos und vermummte Dschihadisten. Ist der Islamische Staat jedoch einfach nur brutal oder wird die extreme Brutalität vielmehr als Stilmittel der Selbstdarstellung verwendet? Warum der Islamische Staat sich selbst als brutal darstellen sollte, ließe sich relativ leicht erklären: Es würde zur Einschüchterung der Bevölkerung des besetzen Gebietes dienen. Noch wichtiger: Es würde die westliche Welt verunsichern. Die Einflussnahme durch gezielte Darstellung von Ereignissen ist jedoch keinesfalls ausschließlich ein Phänomen der Neuzeit, auch im Mittelalter wurde versucht, durch Geschichtsschreibung zu manipulieren. Diese Arbeit analysiert, wie die Kreuzzüge von christlichen und muslimischen Zeitgenossen dargestellt werden. Die Darstellung soll hier in zwei Teile gegliedert werden: Erstens, wie die Menschen ¿ und zweitens, wie historische Ereignisse dargestellt werden. Für die historischen Ereignisse soll die Eroberung Jerusalems im Jahre 1099 herangezogen werden. Die Darstellung der Menschen soll durch eine Charakterisierung der jeweils anderen Partei aus den zeitgenössischen Quellen aufgezeigt werden. Für die Zeit der Kreuzzüge sind unzählige christliche Quellen vorhanden. Aus diesem Grund bezieht sich diese Arbeit je zu analysierendem Aspekt lediglich auf einige ausgewählte Quellen. Ein weiteres Problem stellt die beschränkte Anzahl an muslimischen Quelleneditionen in deutscher oder englischer Sprache dar. Die Arbeit erhebt also keinesfalls den Anspruch, die Gesamtheit der Quellen über die Eroberung Jerusalems oder den Charakter der zwei Hauptparteien auszuwerten, sondern nur einen Teil dieser Menge. Dieser wird nach den gegebenen Bedingungen bestmöglich ausgewählt. Im Anhang befindet sich ein Personenregister, welches die Verfasser der zitierten Quellen umfasst. Dies dient der besseren Einordnung der Quellen. Die Jahreszahlen sind folgend einheitlich in gregorianischer Zeitrechnung angegeben.

Le Coran ( ¿¿¿¿¿¿¿¿, al-Qur¿an, « la récitation ») est le texte sacré de l'islam. Il reprend verbatim la parole d'Allah. OEuvre de l'Antiquité tardive, le Coran reste le premier et le plus ancien livre connu en arabe jusqu'à ce jour. La tradition musulmane le présente comme le premier ouvrage en arabe, avec le caractère spécifique d'inimitabilité dans la beauté de sa structure et dans ses principes moraux et éthiques.Le Coran regroupe les paroles d'Allah, révélations (ayat) faites au dernier prophète et messager de Dieu Mahomet (¿¿¿¿, Müammad, « le loué ») à partir de 610-612 jusqu'à sa mort en 632 par l'archange Gabriel (¿¿¿¿¿, Jibril). Le Coran est parfois appelé sous d'autres dénominations comme al-kitab (« le Livre »), adh-dhikr (« le Rappel ») ou encore al-furqan (« le Discernement »).

Shows how extensive the naval power of Islamic states was, charts the rise and fall of Islamic navies, and outlines the various wars and campaigns in which Islamic navies were involved.Studies of the "e;Age of Fighting Sail"e; have tended to focus on the British or American navies, or sometimes on those of France or Spain. However, there were also at this time very significant navies built by the Islamic powers: theNorth African Barbary states, whose ships, allegedly pirates, plagued Mediterranean shipping and raided even as far as Cornwall and the south coast of Ireland; the Ottoman Empire, which built some of the largest sailing warshipsever; the navies of Arabian and Indian rulers and of Persia, which were forces to be reckoned with in the Indian Ocean; and more. This book presents a comprehensive survey of Islamic seapower from about the beginning of the seventeenth century until the middle of the nineteenth century, charting the rise and fall of different Islamic navies. It focuses on strategy, examining the development and implementation of naval policy and exploring the technology that supported it. It considers the wars Islamic navies participated in, covers all the areas in which Islamic navies operated, and relates Islamic naval power to wider international power politics. The book highlights in particularthe importance of the large Ottoman navy, which influenced and gave a lead to other Islamic naval powers. PHILIP MACDOUGALL was formerly a Lecturer in the Department of Economic History at the University of Kent. He isthe author and editor of several books on maritime history, including The Naval Mutinies of 1797 (Boydell, 2011) and Naval Resistance to Britain's Growing Power in India, 1660-1800 (Boydell, 2014).