Bøger om Det moderne gennembrud

Marie Bregendahl: En Dødsnat+ Ved Lars Skrædders Sygeseng (1912 og 1902)Marie Bregendahls En Dødsnat er uhørt moderne. Og også meget mere moderne end det meste af det, der bliver skrevet i dag. Som Johannes V. Jensens Kongens Fald. De er lige skånselsløse i beskrivelsen af undergang. Der er død og ødelæggelse i hver sætning. Men Marie Bregendahl er kvinde og som kvinde for længst skrevet ud af litteraturhistorien. Kanon tilhører manden.Set i dannelsesromanens perspektiv er der noget svimmelt og kantet og ufærdigt over En Dødsnat. Fortællingen som sådan er egentlig kun til som en ramme for sansning og refleksion. Og ikke desto mindre handler En Dødsnat netop om dannelse. Hvordan en moders død i barselsseng inden for mindre end et døgn forandrer alt for den 13-årige Lise.Romanen er båret af erindringens stof, men Marie Bregendahls tilrettelæggelse af dette stof og hendes stærke modellering af sproget forrykker blikket fra det opbyggelige eller jævnt fremadskridende til en aperspektivisk myldrende ornamentik. Fortælleren påtager sig på den ene side at sætte en scene og zoomeind og lade scenens personer overtage styringen, men på den anden side er denne selvsamme fortæller parat til at stige ned fra olympen og kommentere, hvad personerne, bundet som de er til øjeblikket, har gang i. Fortælleren sprænger tiden, strækker den langt ud over scenens tid, og skriver senere skete det og det. – Det vil sige, tiden er ikke fast, øjeblikket findes ikke, men er altid inficeret af både det, der ligger før, og af det, der kommer. Selve distraktionen, at rummeså mange følelser på en gang, og så megen viden, bliver hermed, fra nu og i al evighed, et vilkår.En Dødsnat + Ved Lars Skrædders Sygeseng, 188 sider,199,95 kroner.

Georg Brandes (1842-1927) står i dansk åndshistorie som et stridens tegn, og vurderingerne af ham er stærkt modsatrettede. Han er blevet opfattet i overensstemmelse med egen selvforståelse, som oprører og befrier fra nationalkulturens snærende bånd, og han er blevet anset for at være roden til fordærv og ødelæggelse af dansk åndsliv. Det er den grundlæggende historie om stormen i andedammen, der delte, og endnu deler, de ideologiske vande i Danmark.Men denne historie om frontstillingen står ikke alene. For den indgår i en nær forbindelse med historien om brandesianismens receptions- og virkningshistorie, som omhandler det levede livs glidende overgange, udviklinger og tilegnelser, hvor konkrete kulturpersonligheders forsøg på tilkæmpelse af et åndeligt ståsted har bragt dem i forbindelse med fænomenet Georg Brandes og – for nogles vedkommende – sidenhen i direkte opgør med ham.Denne bogs sigte er af grundlæggende kulturhistorisk art, og de 12 bidrag angår både den direkte frontkrig og de personlige forviklinger. For dem alle gælder det, at de er forsøg på virkningshistoriske livtag med tænkeren og agitatoren Georg Brandes og den idéstrømning, der bærer hans familienavn.Efter Georg indeholder artikler af Anders Thyrring Andersen, Lotte Thyrring Andersen, Børge Houmann, Knud Bjarne Gjesing, Hans Henrik Hjermitslev, Bo Hakon Jørgensen, Jørgen Knudsen, Rasmus Markussen, Martin Ravn, Christian Egander Skov, Rasmus Vangshardt, Jens Wendel-Hansen og Henrik Yde.Bogen er redigeret af Kristoffer Garne (f. 1990), stud.theol. ved Københavns Universitet, og Johan Christian Nord (f. 1988), ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet.

Konservatisme og Kulturkamp er bogen om de konservative intellektuelle, der i slutningen af det 19. århundrede søgte at formulere et alternativ til det moderne gennembrud, åndsradikalismen og liberalismen. Det er den første samlede behandling af denne glemte konservative tradition, og den samler trådene i den konservative argumentation og kritik, der siden blev glemt, men aldrig besvaret.Jon A.P. Gissel er dr.phil. i historie og har bl.a. udgivet den anmelderroste bog Den indtrængende Forstaaelse – Johannes Steenstrups historiesyn samt en række artikler om kulturkampen i slutningen af 1800-tallet.

Den kulturrevolutionerende Georg Brandes navngav i denne portrætsamling for første gang begrebet "det moderne gennembrud", der blev definerende for perioden op til det 20. århundrede. Her introducerede han de vigtigste forfattere i Norden, der gennem litteraturen satte problemer under debat og dermed skabte opbrud i de herskende samfundsnormer.Med skarp pen beskriver Brandes forfattere som Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen og J.P. Jacobsen. Et vigtigt værk om en skelsættende periode i skandinavisk kultur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

”’Alie kan alt, hvad hun vil,’ svarede den gamle frue. ’Hun kunne også blive en udmærket hustru, hvis hun ville. Men det bryder hun sig ikke om, og det gør hun ret i.’’Ja, når man har så liden kvindelig følelse som hun,’ tilføjede Aagot.”Alie er en viljestærk og lidenskabelig ung kvinde, hvis legeme er lige så skrøbeligt, som hendes sind er stærkt. Da en læge råder hende til at tilbringe vinteren i sydens milde klima, rejser hun med sin storesøster Aagot til Italien for at skåne sine svage lunger for den svenske vinter. I Italien møder hun en italiensk adelsmand, der stjæler hendes hjerte. Aagot, der selv lever i et mageligt og lidenskabsløst ægteskab, sætter alle kræfter ind for at føre de to sammen, så Alie kan opleve den store forelskelse, som ikke har været hende selv forundt.Romanen ”Kvindelighed og erotik” skabte et enormt røre, da den udkom i 1890. Dens skildring af lidenskab og kærlighed og særligt kvindens erotiske længsler stred mod samfundets propre og frigide normer. Det er Anne Charlotte Lefflers mest berømte bog og en klassiker inden for svensk litteratur.Anne Charlotte Leffler (1849-1892) var en svensk forfatter, der skrev en række bøger inden for genren realisme. Hendes ærlige og åbne skildring af kærlighed og erotik vakte furore i Sverige, og særligt romanen ”Kvindelighed og erotik” fik hårde ord med på vejen fra kritikerne. Alligevel var bogen en stor succes og udkom på flere fremmedsprog. Anne Charlotte Leffler havde en stor kærlighed til Italien og italienernes varme sindelag. I 1890 giftede hun sig med en adelig italiensk professor og tilbragte de sidste år af sit liv i Italien.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

I tre dybdegående artikler gennemgår den anerkendte litteraturforsker Hans Hertel nogle vigtige og nye aspekter af det moderne gennembrud. Herigennem belyses både de politiske og kulturelle aspekter af den betydningsfulde periode.Bogen indeholder artiklerne"Georg Brandes mellem socialdemokrater, marxister og kulturradikale" fra bogen "Den politiske Georg Brandes" (1973)"Nødigt, men dog gerne – da Danmark blev moderne" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)"Georg Brandes’ kulturrevolution – og kulturkampen omkring Georg Brandes 1871-2004" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)"Henrik Pontoppidan og det forlængede gennembrud" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Alrik Lundstedt er en genert og sky, ung mand, men han har en livlig fantasi og en sommerdag i 1859 drager han fra sin lille barndomsby til Stockholm for at studere ved musikkonservatoriet. Her forelsker han sig i en ung kvinde, som han øjner mellem publikum under en koncert og i sine drømme forelsker de sig og bliver forlovet. Men virkeligheden er ikke som i drømmene, og Alrik ender som urmager og skolelærer på den lille ø Rånø ud for hovedstaden. Den triste og grå tilværelse hindrer ikke Alrik i at fantasere videre om sin forelskelse og sin fiktive forlovelse, men under fantasierne ligger en tragisk barndomsoplevelse begravet. For hvad var det egentlig, der skete den dag for mange år siden da Alriks mor døde ?"Klokkeren på Rånø og andre skærgårdshistorier" er en gribende novellesamling om Alrik Lundstedt og andre karakterer af den svenske forfatter August Strindberg, som især er kendt for sine samfundskritiske satiriske skildringer af livet i Stockholm i tiden omkring det moderne gennembrud. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAugust Strindberg (1849-1912) var en svensk kunstner, digter og dramatiker, og han har især med dramaer som "Frøken Julie", "Dødsdansen" og "Et drømmespil" skrevet sig ind i verdenslitteraturen. Han fik sit gennembrud i 1879 med romanen "Det røde værelse" – en stærkt samfundssatirisk skildring af livet i Stockholm i 1870’erne. Strindberg blev af sin samtid både stemplet som blasfemiker og kvindehader, prædikater der udsprang af hans kønspolitiske holdninger – holdninger som dog i hans dramaer er alt andet end entydige. August Strindberg blev født og døde i Stockholm og nåede at være gift tre gange.

"Den store novelle Les Quatre Diables eller De fire Djævle fra 1890 er en feberhed fortælling om ulykkelig kærlighed og en jaloux kvinde, der langsomt ædes op af et vanvittigt had. Men vanviddet griber ikke bare den stakkels kvinde, også fortælleren synes at blive opslugt af hadet og hævntørsten. Dette er ikke bare Herman Bangs sidste excentriske novelle, men også den mest excentriske. Det er historien om fire cirkusakrobater, der arbejder under navnet Les Quatre Diables. Akrobaten Fritz, en af de fire djævle, får et forhold til en gådefuld overklassekvinde, der kommer aften efter aften til de fire djævles forestilling. Denne rovdyrslignende femme fatale-figur suger kraften ud af Fritz, og han bliver mere og mere ødelagt af deres forhold. Fra sidelinjen ser akrobatpigen Aimée sin elskede Fritz gå til grunde. Hun er hemmeligt forelsket i Fritz, og også hun bliver fortæret af had og sit eget ødelæggende begær. Det bizarre miljø og den tragiske fortælling om jalousiens ødelæggende væsen gjorde Les Quatre Diables til en af Herman Bangs mest elskede noveller. Denne fascinerende cirkusverden er skildret med en nerve og indlevelse, der sammen med den lumske bang'ske fortæller skaber en gådefuld stemning. Undergangsstemningen ulmer under overfladen fra novellens første sider, og læseren bliver langsomt spundet ind i fortællingens net af jalousi, hævn og det vanvid, der griber Aimée." - Theis Vallø Madsen, Litteratursiden

Herman Bangs "Stuk" fra 1887 handler om 1880'ernes København og er vores første storbyroman. I centrum står det nybyggede Victoriateater og dets omtumlede skæbne. En strålende begyndelse under en højkonjunktur afløses af stigende problemer, da konjunkturerne vender. Omkring teatret grupperes hen ved hundrede personer, hvis livsskæbner på forskellig måde afspejler teatrets udvikling. Det er mennesker, der lever og ånder i storbyens atmosfære, og som er i tæt berøring med dens forlystelsesliv, medier og modeforretninger. Med titlen signalerer Bang en indre tomhed bag det strålende ydre, men romanen er samtidig et vidtgående kunstnerisk eksperiment, der søger at indfange såvel storbyens mylder, forlystelsesindustri og medier som sjælelivet, erotikken og livsformerne. Med et på én gang lidenskabeligt og analytisk blik skildrer Bang udvekslingen mellem økonomi, erotik og menneskelige relationer i et samfund og en by under drastisk forvandling. Romanen har derved kunnet fungere som spejl for senere generationer og kan det måske ikke mindst i dag, hvor et nyt København atter er i færd med at rejse sig, og hvor de områder, romanen vier sin særlige opmærksomhed, som aldrig før er i fokus. - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

"Haabløse Slægter" (1880) er den 23-årige Herman Bangs debutroman. Romanen er en delvis selvbiografi. Alle de kendte begivenheder i Herman Bangs liv er centrale i romanen: moderens tidlige død, faderens kollaps, kostskolen, teaterdrømmens forlis, flanørlivet. Han gør rede for sit følelsesliv, koste hvad det vil. Romanen vakte skandale med sin skildring af en moden kvinde, der forfører den unge hovedperson. Den blev beslaglagt af politiet og af Højesteret stemplet som utilstedelig. Bang vendte 1884 og 1905 tilbage til sin roman og foretog ændringer med udeladelse af de forbudte passager. Den her foreliggende tekst er den oprindelige fra 1880.

Tolvte nummer af "Samlede poetiske skrifter" og indeholder: Gurre; Den hellige Ild; Hallfred Vandraadeskjald; Broget Løv; Det grønne Haab; Kirke og Orgel; Den fattige Drengs Eventyr; Hr. Oluf han rider -; Den blaa Grotte.Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer. Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Henrik Ibsen er et indlevende portræt af den norske forfatter med skarpe og originale analyser af hans værker baseret på et livslangt venskab og en righoldig brevveksling. Henrik Ibsen regnes ikke blot for en af det moderne gennembruds største forfattere, men er også den mest spillede dramatiker efter Shakespeare. Hans realistiske samtidsdramaer, der satte samfundsproblemer under debat, omfatter bl.a. Et dukkehjem, En folkefjende, Vildanden og Peer Gynt. Georg Brandes' portræt af Ibsen er delt op i tre 'indtryk', som er skrevet med 16 års mellemrum. I disse indtryk går Brandes ikke blot i dybden med Ibsens kunstneriske person, men ligeledes med Ibsens dramaer, karakterer og digte samt modtagelsen af hans værker verden over. "Den biografiske læsning er klassisk Brandes. Han indlæser samtiden, sætter forfatteren i forbindelse hermed og derpå ser han på teksten." – Jesper Beinov, Berlingske