Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Didaktik

Her finder du spændende bøger om Didaktik. Nedenfor er et flot udvalg af over 53 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - detektion, diagnosticering og intervention
    af Morten Blomhøj, Mogens Niss & Uffe Thomas Jankvist
    328,95 kr.

    Behovet for kvalificerede matematikvejledere i gymnasierne har aldrig været større. Samtidig er der mere end nogensinde før brug for at belyse både de udfordringer og muligheder, som matematikvejledning rummer.UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I GYMNASIAL MATEMATIKVEJLEDNING indeholder indsigter, erfaringer og praksisbaserede strategier fra uddannede matematikvejledere. Bogen belyser, hvordan vejlederne har anvendt detektion til at identificere elever medmatematikspecifikke læringsudfordringer, diagnosticering til at analysere og forstå årsagerne til disse udfordringer og intervention til at designe og implementere strategier og tiltag, der hjælper eleverne med at modvirke og i bedste fald overvinde deres vanskeligheder.Gennem cases fremlægges og diskuteres vejledernes erfaringer og disses indflydelse på matematikvejledningen. Herigennem belyses det, hvordan matematikvejlederuddannelsen også har formet og styrket undervisernes egen praksis. Bogen viser, at matematikspecifikke læringsvanskeligheder bliver stadigt mere udbredte i gymnasiet, og det sidste kapitel peger på, at disse vanskeligheder nu også forefindes hos naturvidenskabelige universitetsstuderende.Bogen er det fjerde og sidste bind i serien, der formidler indsigter og resultater fra RUC’s matematikvejlederuddannelse. Første bind Fra snublesten til byggesten udkom i 2016, andet bind Læringsvanskeligheder i matematik i 2017 og tredje bind Matematikvejledning i gymnasiet i 2020.Mogens Niss er professor emiritus ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Uffe Thomas Jankvist er professor ved Didaktikuddannelserne på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Morten Blomhøj er professor ved Didaktikuddannelserne på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

  • - Supplement til Det tænkende klasserum i matematik
    af Peter Liljedahl
    299,95 kr.

    Det tænkende klasserum – 14 praksisser til bedre læring har allerede inspireret tusindvis af matematiklærere til en undervisning, der fanger elevernes interesse på en helt ny måde, og som samtidig styrker deres selvstændige tænkning. Bogens didaktiske tilgang er relevant i de fleste læringskontekster, men nogle kræver tilpasninger. Bogen her viser, hvordan du kan tage højde for særlige forhold som fx elever i særlige læringsvanskeligheder, en-til-en undervisning, små klasser og elever, der undervises online.Du får konkrete ideer og inspiration til at styrke dine elevers læring i netop den kontekst, de befinder sig i. Bogen præsenterer de forskellige undervisnings- og læringssituationer i fem dele:• Læringsstøtte til elever i matematikvanskeligheder• Særlige fysiske rammer• Virtuel undervisning• Hybrid undervisning• Hjemmeundervisning.Tænkende klasserum i flere læringskontekster er et supplement til praksisserne i Det tænkende klasserum, men kan også læses som dit første møde med dem.Bogen er oversat og bearbejdet af Conni Hesel Rickmann efter Modifying Your Thinking Classroom for Different Settings.

  • af Luca Tortolini
    298,95 kr.

    Skolen er, hvad vi gør den til. Så lad os gøre den lige så smuk som i denne italienske billedperle:Skolen er et åbent rum, både udenfor og indenfor. Det er et sted fuld af ord og idéer, hvor piger og drenge af alle slags kan dele tanker, blyanter, frugt og nogle gange kram. Et sted hvor man lærer at folde fantasien ud, at lære af sine fejl, at blive en del af verden og at passe på den.Luca Tortolini og Marco Somà skriver og tegner et detaljerigt, taknemmeligt og passioneret portræt af, hvad en skole er. Blandt andet med den fine pointe, som selv skoletrætte børn opdagede under Covid-19 nedlukningerne; fandtes skolen ikke, måtte vi opfinde den!En betagende bog til den, der skal til at begynde i skole; den der har behov for at se skolen på en anden måde; den der arbejder i skolen; og alle voksne der ikke må glemme, hvad skolen betød for os.

  • af Beatriz Martin Vidal
    308,95 kr.

    Fortryllende billedbog om det at læreVed daggry på efterårets første dag slår skolen porten op. Pigerne ankommer alene, én efter én går de ind. Hvad skal de i skolen, hvad kan de lære der? Og hvorfor er det en skole, som kun slår porten op den ene gang om året – hvordan kommer pigerne ud igen?I skole er en fortryllende billedbog om det at lære. Om hvor frustrerende det kan være, hvor meningsløst det kan virke … og om hvordan netop det at kæmpe med noget og vinde – dét giver vinger.Spanske Beatriz Martin Vidal har begået denne lille genistreg af en bog, som vil give yngre læsere mod til at gå ind ad porten og tage kampen op – og minde forældre, pædagoger og lærere om, hvad det hele handler om. Læs også om kreativitet, vinger og videbegær i Vidals to andre bøger på dansk: Flyv og Kære tante Agathe (begge 2020).

  • - Praktisk og teoretisk guide til vedholdenhed og praksisfaglighed i FGU-skolen
    af Søren Peter Dalby Andersen, Anne Katrine Blond & Maja Larsen
    314,94 kr.

    Praksisbaseret læring er en undervisningsmetode, som med fuld fart, stor appel og pædagogisk begejstring er på vej ind i det danske uddannelsessystem. På flere og flere af landets FGU-skoler stilles spørgsmål som:- Bør vi implementere PBL, vedholden og praksisfaglighed?- Hvordan kommer vi i gang med PBL?- Hvordan designer vi undervisning, som inddrager PBL og vedholdenhed?- Hvad kan eleverne særligt lære ved at PBL integreres i undervisningen, og hvordan kan vi undersøge, om det sker?Bogen er til alle, der interesserer sig for unge, PBL og praksisfaglighed. Bogen klæder læseren teoretisk og praktisk på til at kunne besvare ovenstående spørgsmål. Den beskriver et didaktisk ståsted, som på tværs af FGU-skolens mange faggrupper, kan fungere som fælles sprog.Bogen henvender sig særligt til:- Lærere og pædagoger, der søger efter nye metoder til at arbejde med PBL, vedholdenhed og praksisfaglighed- Studerende, der ønsker didaktisk indsigt i tankerne bag PBL, vedholdenhed og praksisfaglighed- Skoleledere, som ønsker inspiration og didaktisk grundlag for implementering af PBL, vedholdenhed og praksisfaglighedDenne bog bygger på teorien, som er præsenteret i bogen Projektbaseret læring og innovation i en åben skole. Du vil derfor kunne genkende den didaktiske og teoretiske ramme, som bogen folder ud. Forskellen på denne bog og bogen Projektbaseret læring og innovation i en åben skole er målgruppen. Denne bog henvender sig til FGU-skolerne, hvor imod den anden har grundskolens undervisere som målgruppe. Bogens teorier, modeller og planlægningsredskaber er er testet og udviklet i samarbejde med FGU Midt- og Østsjællands ledelse, medarbejdere og de unge mennesker.

  • af Ida Schwartz, Line Lerche Mørck & Tina Wilchen Christensen
    398,95 kr.

    Fællesskabende praksisser forsøger at besvare nogle helt centrale spørgsmål, når det kommer til fællesskab. For hvor mange interventioner har fokus på problemer hos det enkelte menneske og ofte er meget individualiserede, hvad sker der så, når indsatsen er en invitation til et fællesskab? Hvordan kan den aktuelle trivselskrise imødegås gennem brobygning og fællesskabende praksisser?Fællesskabende praksisser tager udgangspunkt i at forstå 'hjælp' som en del af et kollektivt arbejde med at udvikle og forandre lokale deltagelsesmuligheder, hvorved den enkelte samtidig udvikler personlige livsmuligheder. Der argumenteres for, at vi kan imødegå en omsorgskrise i velfærdsstaten gennem øget opmærksomhed på, hvordan fællesskabende praksisser skabes og udvikles på tværs af lokale fællesskaber, institutioner og policy i velfærdsstaten.Med dens begreb om fællesskabelse kombineres en politisk og administrativ velfærdsstatslig tilgang med et fokus på, hvordan fællesskaber skabes både nedefra og sammen af børgere, frivillige og andre aktører. Bogen taler således for at fremme 'vilde' og demokratiske former for samskabelse, der kan skabe fælles handlemuligheder gennem øget demokratisk deltagelse.

  • af Hanne Møller, Lene Storgaard Brok, Mette Vedsgaard Christensen, mfl.
    228,95 kr.

    Grammatikundervisning handler ikke blot om at øve korrekt stavning og tegnsætning, ordklasser og sætningsstrukturer gennem individuelle udfyldningsopgaver.Den grammatikundervisning, der præsenteres her i bogen, sætter grammatikken ind i kontekst. Den kan ikke stå alene, men den viser, hvordan undervisningen kan udvikle elevernes bredere kommunikative kompetencer. Det sker gennem dialog om og refleksion over de grammatiske sproglige valg, eleverne møder og selv træffer i mundtlige og skriftlige tekster.Bogen giver lærere nye didaktiske forslag til, hvordan refleksion over forskellige grammatiske muligheder kan udfoldes eksplicit i undervisningen. Og den viser betydningen af at betragte grammatikken som en meningsfuld del af et bredere sprogbegreb.Bogen tager afsæt i elevers og læreres erfaringer med grammatikundervisning i praksis og i aktuel forskning. Den er henvendt til dansk- og fremmedsprogsfagene på læreruddannelsen og universitetet.Bogens centrale temaer:• Elevperspektiver• Didaktisk refleksion• Traditionelle og nye tilgange• Kontekst og mening• Praksisudvikling

  • af Carlo Grevy
    168,95 kr.

    Bogen henvender sig til alle, der er interesseret i folkeskolen. Den rejser nemlig reelt nogle centrale spørgsmål, der må interessere enhver, der mener, at kvaliteten af vore børn og unges skole- og uddannelsestilbud har stor samfundsmæssig betydning. Den henvender sig derfor også til skolesystemets professionelle brugere.Denne bog kaster et kritisk blik på det samlede danske skolesystem og på de pædagogiske, didaktiske m.v. overvejelser, der må anses for nødvendige for at give børn og studerende et meningsfuldt udbytte af undervisningen. Som pædagogisk manifest kalder den ikke kun til opgør med en skolekultur, der er præget af vanetænkning og de dermed forbundne blinde pletter. Den viser også en vej ud af krisen og peger på muligheder, der er realisable for den enkelte lærer. Det pointeres, at læreren ikke kun ser sig formelt forpligtet på at udfolde indholdet i de givne love og bekendtgørelser for skoleområdet, men også føler sig etisk ansvarlig for, at undervisningen kan honorere de krav, som børn og unge i dag stiller. Poul-Erik Feldstedt, redaktørMed manifestet præsterer Carlo Grevy en storstilet indsats for at vække Tornerose af søvnen. I langt over 100 år har hun hvilet i en forestillingsverden, som hverken er tryg eller god. Men alligevel føles denne verden for mange undervisere tryggere end at tage springet fra det vante. Hvordan kommer vi videre? Grevy viser med eksempler, hvad en formålsstyret og livsnær undervisning kan være. I valget af metode, som kan betegnes som hermeneutisk, går Grevy tæt på oplevede situationer. Det bringer læseren tættere på virkeligheden. Søren Rønhede, efterord

  • - fagdidaktisk set
    af Mart Tiemensma
    348,95 kr.

    "Kunstneriske fag og idræt – fagdidaktisk set" indeholder syv artikler om nogle tidstypiske fagdidaktiske temaer i de kunstneriske fag og idræt i gymnasiet i dag.De kunstneriske fag og idræt danner en samlet faggruppe i den del af teoretisk pædagogikum, der organiserer og udfører fagdidaktiske kurser, som i pædagogikums studieordning kaldes ’at være lærer i fag’. Bogen kan bruges både af studerende på pædagogik, men også af erfarne lærere inden for faggruppen, der vil have nye input til undervisningen.Bogens artikler handler om henholdsvis idræt, billedkunst, design/design & arkitektur og dramatik. Hver artikel fra det ene fag kommenteres af mindst én forfatter med baggrund i et af de andre kunstneriske fag eller idræt. Ideen med antologien er således todelt:På den ene side belyses en række fagdidaktiske emner rettet specifikt mod en kunstnerisk fagkreds. På den anden side forsøger forfatterne med antologien at undersøge, hvad de forskellige kunstneriske fag og idræt har til fælles – eller hvad der netop adskiller dem.Forfatterne er alle erfarne undervisere og didaktikere i gymnasieskolen og/eller ved landets universiteter.

  • af Raffaele Brahe-Orlandi, Thomas Østergaard, Christina Højlund, mfl.
    398,95 kr.

    MULIGHEDERNES DIDAKTIK er skrevet til undervisere, der har en interesse i at tage elever/studerende med på en opdagelsesrejse i muligheder. Muligheder for noget. Med nogen. Mod noget. En rejse, hvor man som underviser kan pege på forestillede destinationer, fylde elevens/den studerendes rygsæk med værktøjer og metoder, men også må give slip og lade dem selv tage springet for at forfølge deres muligheder.Bogen adresserer udfordringer og potentialer, der er indlejret i arbejdet med muligheder i læringskontekst. Emnet udfoldes både gennem teori og med praksiseksempler. Med baggrund i forskellige uddannelser og professioner giver bogens forfattere bud på mulighedernes didaktik i relation til:Dannelse og dannelsesidealerLæringsprocesser og -indholdUnderviserrollerMULIGHEDERNES DIDAKTIK handler om læringsrum uden fastlagte grænser, og den faciliterer meningsskabelse i uforudsigelige læringsprocesser, hvor kontrol og autonomi må være til forhandling.Tag med på rejsen! Tag springet! Og læs bogen!

  • af Birgitte Madelung
    291,95 - 348,95 kr.

    En undervisers kompetencer, handlerum og muligheder afspejler organsationens og ledelsernes perspektiver og handlinger i relation til undervisning og pædagogisk praksis. Pædagogisk kompetenceudvikling på de videregående uddannelser sætter fokus på samspillet mellem organisation, ledelse og underviser. Den argumenterer for, at samspillet er fundamentet for en god pædagogisk praksis.I løbet af bogens fem kapitler bliver samspillet og dets elementer behandlet. Til sidst følger et sjette kapitel, der opstiller supplerende forslag til konkrete handlinger.Bogen er rammesættende, men tilbyder ikke én fast ramme. Den skal først og fremmest fungere som inspiration med konkrete bud på handlinger og med målet, at der på relevanter niveauer arbejdes med rammer og handlinger for kompetenceudvikling, der både har et kort og et langt sigte. Underviserne skal kunne udvikle sig og handle i en kontekst, der understøtter de forventninger, der er til dem som undervisere, og som understøtter det, som pædagogisk praksis handler om – de studerendes læring.

  • - i udskolingen
    af Kathrine Iversen & Malene Schat-Eppers
    378,95 kr.

    Bevægelsesdidaktik i matematik i udskolingen tager udgangspunkt i spørgsmålene Hvorfor matematik i bevægelse, hvad er matematik i bevægelse og hvordan matematik i bevægelse?Bogen præsenterer en didaktisk ramme, hvor bevægelsesaktiviteterne er delt op i fire kategorier ud fra målet med aktiviteten; Klar til at lære (mere), Tune ind på matematik, Variation og motivation og At lære med kroppen. Den didaktiske ramme strukturerer og rammesætter bevægelse i matematikundervisningen, så bevægelsen bliver meningsfuld og effektfuld, og er med til at skabe fælles sprog om en undervisnings-kultur med bevægelse.Skal dine elever være klar til at lære? Skal eleverne tunes ind på matematik og de faglige områder? Ønsker du, at bevægelsen skal skabe variation i din undervisning og øge motivationen for at lære matematik? Eller ønsker du at sætte flere sanser i spil og lade eleverne lære matematik med hele kroppen? Bogen kommer med inspiration, konkrete redskaber og aktiviteter til hver kategori lige til at bruge i din undervisning. Det kræver øvelse at sætte matematik i bevægelse. Når du tager afsæt i de didaktiske muligheder for, hvordan dine elever kan lære matematik i bevægelse og med kroppen, så kommer matematikken først og bevægelsen bliver et meningsfuldt didaktisk valg. Et valg som ovenikøbet kan skabe motivation og gode læringsforudsætninger for at lære matematik.Bevægelsesdidaktik i matematik i udskolingen henvender sig til matematiklærere i udskolingen samt lærerstuderende og andre, der ønsker at sætte fag i bevægelse.

  • af Over Korsgaard m.fl.
    78,95 kr.

    Selvom mangeønsker at bidrage til fællesskab og sammenhængskraft, kan det være svært atafgrænse og definere dette fællesskab. Temanummeret belyser, hvor folkeskolenstår i dag i forhold til fællesskabets skole og kommer med bud på muligheder ogbegrænsninger i tilrettelæggelse af fællesskaber i undervisningen og i klassen.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:"Times New Roman"; mso-fareast-theme-font:minor-fareast; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

  • - En forskningsbaseret brugsbog
    af Lars Ulriksen
    418,95 kr.

    Alle kan lære at blive en bedre underviser, og ofte er det ikke nødvendigvis store, forkromede ændringer, der skal til. Det første skridt er at blive opmærksom på betydningen af de små ting.Det er en af pointerne i denne bog, skrevet af professor i universitetspædagogik, Lars Ulriksen.For nogle forskere kan undervisningen være en frustrerende oplevelse – måske fordi de ikke kan fange de studerendes interesse og derfor finder undervisningssitua­tionen svær. Samtidig stiller de store optag på de videregående uddannelser – med tilhørende spredning i interesser og forudsætninger hos de studerende – nye udfordringer.Underviserne skal vide, hvad de kan gøre, men for at det virkelig skal fungere, skal de også vide, hvorfor det er en god idé at gøre det på den måde. Kun ved også at kende baggrunden, forklaringen og forskningen bag, kan underviserne handle selvstændigt i deres undervisningstilrettelæggelse.Forfatteren giver ideer til, hvordan man kan forbedre sin undervisning og samtidig forklarer han, hvordan disse ideer er forankret i forskningsmæssig viden. Læseren får derfor ikke kun tips og tricks – men får også indsigt i, hvorfor de virker. Bogen henvender sig til alle, der planlægger og gennemfører undervisning ved landets universiteter og professionshøjskoler.Lars Ulriksen er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Han har siden midten af 1990’erne forsket i universitetspædagogik og siden 1999 undervist på adjunktpædagogikum og andre pædagogiske kompetenceudviklingsforløb på forskellige danske universiteter.

  • - - Og giver faglig inklusion, trivsel og mønsterbrydere
    af Ingegerd Jenner Løth
    598,95 kr.

    Bogens formål er at ændre 30 år med dårlige læseresultater til verdens bedste læseresultat I 30 år har Danmark haft mange dårlige læseresultater. Det til trods for, at vi har en metode, der bevisligt kan få danske lærere til at opnå verdens bedste læseresultat! Bogens forfatter, Ingegerd Jenner Løth, har udviklet metoden - Level Up - der kan gøre 96 pct. af eleverne på alle årgange til dygtige læsere. Den er udviklet ud fra didaktikken, der førte til verdens bedste læseresultat. Et offentligt tilgængeligt forskningsresultat, der aldrig har fået opmærksomhed. Level Up-metoden giver faglig inklusion, stor læselyst, trivsel, og selvtillid. Den ændrer negativ social læsearv og forebygger læseproblemer. Ingegerd Jenner Løth har selv oplevet, hvordan dårlig læsning påvirker elevernes trivsel og indlæring, og hvor frustrerende det er ikke at kunne hjælpe eleverne til gode resultater, fordi man mangler didaktikken. Hun har skrevet bogen og udviklet metoden for at hjælpe både lærere, elever og samfund.Bogen er inkl. en plakat (100 x70cm) til klassen, der motiverer til at blive en dygtig læser og kopiark til klassens dansklærer, der viser grafen for hver elevs læseudvikling, og hvad der skal til, for at forebygge læseproblemer. God fornøjelse med Level Up læseundervisningen!

  • - en inspirationsbog til fagligt relateret bevægelse i skolens undervisning
    af John Rydahl, Peter Green Sørensen, Anne-Sofie Aabenhus, mfl.
    260,95 kr.

    BEVÆGELSE I SKOLEN - PRAKSIS OG TEORI. - Ni forskellige bevægelsesformer til skolens undervisning i 1.-9. klasse Kan man gribe en bevægelse med kroppen? Kan man veksle en brainstorm til en bodystorm? Eller stikord til fagter? Kan man danse et begreb og stille eksistentielle spørgsmål gennem tableau-øvelser, forumteater eller kampsport? Brug af krop og bevægelse i undervisningen rummer både muligheder for at motivere eleverne, nuancere faglige pointer og øge bevidstheden om, at vores tænkning er forankret i kroppens erfaringer. Bogen indeholder konkrete beskrivelser af, hvordan ni forskellige bevægelsesformer kan indgå i skolens undervisning fordelt på 1.-9. klasse. Bevægelsesformerne gennemgås ud fra tværfaglige forløb, og der peges på, hvordan man som lærer eller underviser didaktisk kan tænke bevægelse ind i sin undervisning gennem enkle overvejelser om sammenhæng mellem form og indhold samt placering af bevægelsesaktiviteten i undervisningsforløbet. I bogen finder man desuden fire teoretiske og mere rammesættende kapitler, der beskriver bevægelse i et skolehistorisk perspektiv, definerer bevægelse æstetisk og pædagogisk samt placerer bevægelse i et alment didaktisk perspektiv. Endelig er der en kort beskrivelse af det treårige udviklingsprojekt, som ligger til grund for denne inspirationsbog. Projektet rummede et ønske om at kvalificere og nuancere brugen af bevægelse i skolens undervisning og stille spørgsmålet Kan man forstå med kroppen? ind i den pædagogiske verden.

  • - innovative, digitale, globale og karrierekompetencer
    af Lea Lund & Laura Cordes Felby
    308,95 kr.

    Denne bog er et bidrag til den verserende debat om gymnasiereformen fra 2017. Her lægges der vægt på at styrke studieforberedelse, faglighed og dannelse i gymnasieskolen. I aftaleteksten kommer dette blandt andet til udtryk under overskriften ’styrket faglighed’, hvor fire nye kompetencer – innovative, globale, digitale og karrieremæssige – introduceres.Nye kompetencer i gymnasiet indeholder en introduktion til og et kapitel om hver af kompetencerne. Bogen har til formål at give kandidater på teoretisk pædagogikum samt lærere på stx, hhx, htx og hf en indsigt i disse kompetencer, som de forstås med forskningsmæssigt udgangspunkt og med en kobling til den praksis, man udøver som lærer i gymnasieskolen.Synspunktet i bogen er, at der i arbejdet med de nye kompetencer er hjælp at hente fra almendidaktikken, hvorfor den indleder med et kapitel om dette.Forfattergruppen består af forskere, der arbejder med pædagogik og didaktik inden for ungdomsuddannelserne.

  • af Thomas R.S. Albrechtsen
    228,95 kr.

    Øvelse i undervisningen er en indføring i, hvordan lærere ved at tænke øvelse ind i planlægningen, gennemførelsen, vurderingen og udviklingen af den daglige undervisning i grundskolen kan støtte eleverne i at indøve og udøve nye færdigheder. I bogen får du svar på følgende seks væsentlige spørgsmål: Hvad er øvelse, og hvorfor er det relevant for skoleundervisningen? Hvad kan aktuelle læringsteorier fortælle os om øvelse, og hvilke didaktiske konsekvenser kan man drage heraf? Hvordan planlægger du meningsfulde øvelsesopgaver til undervisningen? Hvordan kan du opretholde et engagement blandt eleverne, når de øver sig? Hvordan kan du organisere en øvelsesbaseret undervisning for både grupper og den enkelte elev? Hvordan vurderer du, om eleverne gør fremskridt i deres øvelse, og om noget skal omøves? Øvelse i undervisningen henvender sig til lærerstuderende og praktiserende lærere.

  • af Simon Skov Fougt
    249,94 kr.

    Denne bog præsenterer en ny didaktisk model, der støtter læreren i at undervise scenariebaseret – det vil sige i projekter, der er koblet til samfundet uden for skolen: Den scenariedidaktiske relationsmodel. Modellen skærper blikket for undervisningens kompleksitet og udpeger en række relationer, som læreren må forholde sig til, herunder fag, teknologi, stof, læremidler, mål, elever og produkt. Med afsæt i idealet om det 21. århundredes kompetencer viser Simon Skov Fougt nødvendigheden af scenariebaseret undervisning. Han præsenterer en sammenhængende forståelse af faglighed og it, og gennem analyser af konkrete samtaleformer og cases fra undervisningen giver han redskaber til den scenariekompetente lærers planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Bogen præsenterer således en didaktisk model, der peger direkte ind i lærerens grundfaglighed.

  • - At tage udgangspunkt i livsverden, når der undervises i historie
    af Carlo Grevy, Jesper Kikkenborg, Anette Poder, mfl.
    198,95 kr.

    I de seneste par år har en række studerende, lærere og undervisere ved læreruddannelsen arbejdet med nye og utraditionelle tilgange til historieundervisning i folkeskolen. Udgangspunktet har været, at overgangen til det senmoderne samfund på væsentlige punkter udfordrer og problematiserer den hidtidige tilgang til faget. Samtidig har nye videnskabsteoretiske positioner markeret sig med alternativer til den traditionelle politiske historie med nationalstaten som omdrejningspunkt. Her tænkes særligt på de videnskabsteoretiske paradigmeskift, der har fået betegnelserne den litterære vending og den kulturelle vending. Teoretisk tages der udgangspunkt i bl.a. Bernard Eric Jensens værk Historie – livsverden og fag fra 2003 og Carlo Grevys Historie og livsverden – en historiedidaktik fra 2014.I denne antologi præsenteres de første konkrete bud på, hvordan en senmoderne og konstruktivistisk historieundervisning kan tage sig ud i praksis. For forfatterne har det været en særlig udfordring at betragte en praksis i folkeskolen, hvor lærere i stedet for at give liv og oplevelse formår at afskære børns egne erfaringer fra undervisningen. Historieundervisning bliver ofte til kolde facts. Forfatterne giver derfor her nogle bud på, hvordan lærere – samtidig med at der konstruktivt tages udgangspunkt i de nye Forenklede Fælles Mål – kan undervise, samtidig med, at der tages udgangspunkt i børnenes livsverden.Antologien består af en række bidrag fra følgende lærere og lærerstuderende: Anette Poder, Tine Müller Glibstrup, Anja Roj Søndergaard, Kristoffer Einshøj Palmqvist, Ajla Balicevac, Philip David Halckendorff Wassermann, Oscar Flindt, Pia Lena Sloth Pedersen og Adina Mariana Rolfs.Bidragene har forskellig karakter. Hvor nogle er forskningsbaserede er andre af mere undersøgende og eksperimenterende karakter. Ideen er, at læseren skal lade sig inspirere. Det er svært i den praksis, der i høj grad i dag er dominerende i skolen, at få albuerum for nye initiativer. Denne bog lægger op til, at der arbejdes ud fra nye landvindinger på området, og den giver konkrete bud.

  • af Kirsten Paludan
    298,95 kr.

    Det ældste menneske er flere millioner år gammelt, og vores egen art er 100.000 til 200.000 år. Skolen for alle er kun ca. 200 år gammel - ikke meget, når man betænker, at den skal rumme og "danne" elever, der bærer rundt på så gammel en arv som vores. Menneskets lærelyst og læreevner er formet lag efter lag af evolutionen gennem mindst to millioner år, og da den lyst og de evner var nye, skulle de ikke bruges på at gå i skole men på at klare sig i en vanskelig omverden. Det var på den afrikanske savanne, menneskene blev til, og de levede et hårdt jæger-samlerliv. Men hvilken rolle spiller elevernes nedarvede natur fra de vanskelige dage på savannen for skolens problemer i dag?I skole, natur og fantasi påviser Kirsten Paludan, at det, vi fra naturens hånd er indrettet på at lære, langtfra altid falder sammen med det, vi skal lære i skolen.

  • af Kim Boye Holt
    288,95 kr.

    Den kreative skole Den kreative skole er en skole, der er opmærksom på den enkelte elev og dennes passioner og kompetencer, en skole, der nytænker virkemidler og metoder, en skole, der iscenesætter fag, undervisning og læring på nye måder, en skole, der sætter fag, undervisning og læring i en dramaturgisk ramme.Den kreative skole er det modsatte af en standardiseret, hverdagsgjort, afritualiseret, informaliseret, passionsløs, partikulariseret og testfokuseret skole.Frem for at• fokusere på læreplaner, der hovedsageligt handler om, hvad eleverne skal lære hvornår, kunne vi begynde at interessere os for, hvordan eleverne skal lære, og hvordan vi kan give dem glæde ved at lære.• se skolen som et konkurrenceområde, hvor individer skal præstere ud fra måltal, der sammenlignes med kinesere, kunne vi bruge tid på at udforske kreativitet, tværfaglighed og skabelse af viden.• parkere ansvaret for skoleudviklingen hos lovgiverne, kunne vi give lærerne og eleverne mere frihed til at gå nye veje og opsøge nye læringsparadigmer.• måle og kontrollere udvalgte og partielle områder i elevers læring, kunne vi give mere plads til deres individuelle læringspotentialer ved at udvikle en mangfoldighed af inspirerende og motiverende undervisningsformer.

  • af Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp
    368,95 kr.

    Faglig læsning er med de nye fælles mål et nødvendigt element i alle skolens fag. Eleverne skal lære at læse og afkode vidt forskellige faglige tekster: forskellige genrer i dansk, matematiske opgaver geografiske kort, tabeller, diagrammer og pædagogiske tegninger.Denne bog giver med konkrete eksempler lærerteamet redskaber til at koordinere og samarbejde om at lære eleverne at læse fagtekster. Den giver forskellige faglærere et fælles sprog og en fælles referenceramme at arbejde ud fra. Og den giver konkret og konstruktivt indhold til det tværfaglige teamsamarbejde. Desuden giver den konkrete forslag til, hvordan eleverne kan arbejde med faglig læsning bl.a. i form af kopiark.Bogen er primært henvendt til praksis, men vil også kunne inspirere studerende i forhold til konkrete praktikforløb og i fagdidaktiske diskussioner.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.