Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den rullende kanon er 242 yndlingsdigte fra hele verden, udvalgt af to lyrikelskere gennem lange læsende liv. Digtene i Den rullende kanon taler sammen på tværs af tid og rum og uden for enhver kronologi; der er beduindigte, haikudigte, mayadigte, beatdigte, prosadigte og rimede digte fra alle tider og alle dele af verden - selv om det er en bærende pointe, at samlingen ikke er repræsentativ. Som Ib Michael skriver i efterskriftet:”Udvalget er vilkårligt sammensat af ren lyst og ud fra dagens læsning. Digtene er alle uden undtagelse med, fordi de har haft en tone, som vi er faldet for. Og som har vakt genklang. Snublesten. De ligger på vejen og får dig til at miste fodfæstet. Et øjeblik er du fri af tyngdekraften og kan flyve til en stjerne”. Her er blandt mange andre snublesten af Naja Marie Aidt og John Ashbery, af Paul Celan og Glenn Christian, af Sappho og Gunnar Ekelöf, af Nicanor Parra og Li Po. Der er 242 digte at gå på opdagelse i, at blive beruset i og inspireret af; digte som alle burde læse, så de for en stund kan miste jordforbindelsen.
Mælk og honning er Instagram-fænomenet Rupi Kaurs debutbog, som er blevet en international bestseller med over to millioner solgte bøger og en årelang placering på New York Times' bestsellerliste. Det er en samling af poesi og prosa, illustreret af Rupi Kaur selv, om at overleve. Om at opleve vold, mishandling, kærlighed og tab, om feminitet og selvbillede. Mælk og honning er inddelt i fire kapitler, der hver omhandler sin egen form for smerte. Rupi Kaurs smukke ord tager læseren med på en rejse gennem livets mest bitre øjeblikke og sætter ord på den sødme, der også kan findes i en svær situation. "I en alder af 24 er Rupi Kaur blevet kaldt sin generations stemme." - USA Today "Rupi Kaurs tekster er simple, men udtrykket er stærkt ... de fanger både universelle menneskelige erfaringer og virkelige udfordringer for en moderne ung kvinde." - Huffington Post
"Det nye digterhåb" -Information ”En vigtig bog”❤️❤️❤️❤️ - Politiken ”Paradoksalt og uretfærdigt nok opleves Nsonis bog (…) umiddelbart langt mere kunstnerisk tilfredsstillende end alle de foreløbig (hele) tre digtsamlinger, Gyldendal har udsendt i år. …sine steder er det så vellykket yahyask, at man får helt ondt af længsel efter den forbandet forsvundne digter…” - Lars Bukdahl, Weekendavisen“Sidder i stilhed og mærker hvordan denne fine og barske digtsamling forplanter sig hele vejen ned gennem kroppen - tak for en virkelig stærk læseoplevelse Alexandre Nsoni” - Sara Blædel, forfatter ”Jeg vil anbefale alle at læse Alexandre Nsonis lille mesterværk af en digtsamling. Den er både hjerteskærende, mørk og grufuld, samtidig med at den også lader en lille sprække lys med lidt håb slippe ind.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Sidses Bogreol ”Digtsamlingen er Alexandre Nsonis debut og sikke en debut! Digtsamlingen er dybt rørende, tragisk og hjerteknusende, og så er den velskrevet. Den griber med det samme fast i sin læser, og gør øjeblikkeligt et stort indtryk.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Maries Bogunivers ”Han er en lysende stjerne på den danske litteraturhimmel, og hans debut står som et mesterligt værk, der måler sig med de helt store.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Xenias Bogblog”Den er VIGTIG, TRAGISK, HUDLØST ÆRLIG, VANVITTIG SMUK og GENIAL” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐⭐6/6 - Bogbanden “Bogen er meget anderledes, end det jeg normalt læser, og den rørte mig dybt. Det var en fantastisk læseoplevelse.” ⭐️⭐️⭐️⭐4/5 - Dinas Books “De er brutale, og det usagte mellem linjerne efterlader læseren fuldstændig blæst bagover af intensiteten.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐5/5 - Julies Bogblog “I AFRIKA FØDES DER IKKE DRENGE - KUN MÆND er fremragende læsning - intet mindre.” - Bog.dag.bog Beskrivelse:“I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd” er 25-årige Alexandre Nsonis første digtsamling. Det er en poetisk og mørk selvbiografi om flugten fra Den Anden Congokrig over Angola til Danmark. Det er historien om mødet med Danmark og danskerne, om at være anderledes og fremmed, og om en krig, der kaster lange skygger.Det er vold, omsorgssvigt og mangel på kærlighed, der ødelægger et lille barn, og som betyder, at Alexandre ikke selv kan holde på kærligheden, når den endelig viser sit sande ansigt. Selvdestruktionen, selvmordstankerne og sindssygen kvæler livet, indtil en pige forveksler et par liderlige sms’er med digte og introducerer forfatteren for poesien og muligheden for selv at gribe pennen. Med den som våben kæmper Alexandre Nsoni nu mod en fast plads i psykiatrien, og han smider samtidig en bombe ind i sin familie. Nsoni skåner ingen, hverken danskerne, pædagogerne, sine forældre eller sig selv, i denne rå, ærlige og vigtige fortælling om en ung flygtnings skæbne – en skæbne, der alt for tidligt gør ham til en ung veteran i sit eget liv.
Langt væk og lige om hjørnet er et portræt af en ung dansk kvinde med syriske rødder. En digtsamling, hvor rodløsheden og længslen efter hjem altid lurer. Et hjem på tværs af to kulturer, der møder hinanden med kritik, humor og kærlighed. Hvordan er det at være midt i 30´erne, ingen børn og ar man ikke taler om? Hvad vil det sige at være en ung kvinde, og hvordan finder man sin egen identitet i et samfund, hvor alle søger friheden til være, og blot eksistere, når de fleste defineres af andre. Langt væk og lige om hjørnet er mest af alt en samling af minder, tanker, historier fra hjemlandet og øjeblikke, der er endt på papir, så de ikke bliver glemt. Sara Rahmeh er 35 år og har palæstinensiske og Syriske rødder. Sara er født og opvokset i Danmark. Hun er poet og optræder med sine digte, der tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser, leveret med humor, selvironi og et kritisk blik på den nutidige samfundspolitiske struktur.
Boldens øjne, værens ben: Notater langs idrættens spalte(n)de veje består af et langt nyskrevet essay og et parallelt spor med sanglinjer. I bogen kommer Torben Ulrich for første gang med et samlet, om end flerstemmigt bud på en fremstilling af de emner, der har optaget ham i adskillige årtier: perspektiverne for en overskridelse af idrættens grundfæstede resultatorientering og tvedeling i vindere og tabere – samt ikke mindst alt dét, der i virkeligheden er på spil: Når bolden kommer …Torben Ulrich har i en menneskealder bidraget til at udvide og berige opfattelsen af idrættens verden, først og fremmest som tennisspiller, men også på en række andre måder. I de senere år, efter at have trukket sig tilbage fra aktiv deltagelse i idrættens kredsløb, har han søgt at udtrykke sine tanker og erfaringer fra et langt liv med kropslig udfoldelse og filosofiske studier i en række forskellige medier: Jazz & Poetry, performance/danseteater, film, billedkunst og skrift (essays og såkaldte songlines).
Job på Håbets Allé er en samling af digte, der alle tager afsæt i livet på en arbejdsplads. Digtene beskriver på en kort og humoristisk måde arbejdslivets mange tabuer og de ledelsesbeslutninger, som mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved.Bogen kredser om de situationer, vi som medarbejdere oplever i dagligdagen, og alle digtene har en skarphed og pointe, der kan danne grundlag for diskussioner og debat. Formålet med bogen er at få ledere og medarbejdere til at se på deres liv sammen med nye øjne og udvikle en større forståelse for hinanden.Med en unik blanding af skønlitteratur og faglitteratur henvender bogen sig til alle med et job. Livet på en arbejdsplads er aldrig rigtig beskrevet på den her måde før, og bogen er både uformel, upolitisk, uhøjtidelig og sidst, men ikke mindst, et fyrværkeri af vigtige budskaber.Om forfatterChristian Kemp har en baggrund i den danske medieverden og har mere end 30 års erfaring inden for salg, ledelse og strategi. Han har i otte år været topchef for Discovery Networks Danmark, har haft Nordisk salgsansvar og arbejdet på tværfaglige projekter verden over. Han har beskæftiget sig med ledelse og den professionelle relation til mennesker i mange år og har iagttaget og oplevet, hvor mange konflikter der aldrig rigtig bliver løst eller behandlet. I dag arbejder han som professionel mentor og hjælper virksomheder med at skabe øget fokus på vækst.E-bogen er lavet i fixed format
Det er vinter i Europa og ekstremt mange mennesker er på flugt. Folk drukner på vej over middelhavet, folk dør af mangel på ilt i containere i forsøget på at krydse grænsen ind i Europa, folk bliver fundet frosset ihjel ved landingsstellet på fly. Bag bakkerne, kysten handler om dem. Om de tusinde og atter tusinde, der omkommer i forsøget på at komme til Europa. Men Bag bakkerne, kysten handler også om os, der står og ser på. Os, der tager imod, og os der ikke tager imod. Og os, der ikke ved, hvad vi skal stille op. Bag bakkerne, kysten er en klagesang til den tid, og den verden, der er vores.
Udgivelsen er forlagets bidrag til fejringen af Friedrich Hölderlins 250-års fødselsdag i 2020. Udvælgelsen af digtene, skrifterne og brevene er foretaget af Jørn Erslev Andersen, som også har skrevet et fyldigt essay. Bogen er illustreret af Peter Brandes.Karsten Sand Iversen har nyoversat digtene 'Som når på højtidsdagen …', 'Brød og vin', 'Natsange' og de filosofiske fragmenter 'Væren, urdeling, modalitet', 'Bemærkninger til Ødipus' og 'Bemærkninger til Antigone'. Endvidere indeholder bogen ældre oversættelser: 'Fædrelandet i undergang …' ved Lars S. Arndal og Stig Olsen, 'Den tyske idealismes ældste systemprogram' ved Søren Mau og Søren Riis samt syv breve oversat af Peter Seeberg.Som digter og tænker virkede Hölderlin i en periode, der indvarslede moderniteten i Europas nyere historie. Krige, kulturelle opbrud, industrialiseringens gennembrud og den franske revolution udgjorde et konfliktpræget, visionært og dynamisk transformationsfelt for den gryende formning af moderne digtning, æstetik og filosofi, som han bidrog til sammen med en række andre nytænkende europæiske digtere og tænkere.Hölderlins epokegørende digte 1800-1806 og brevromanen "Hyperion" med deres komplekse og levende kombinationer af poetisk revolution og visionær filosofisk tænkning er unikke og slidstærke bidrag til periodens kulturhistoriske nybrud med virkning helt frem til i dag. I den henseende præsenterer antologien nogle af hans mest berømte og betydningsfulde digte, skrifter og breve.Jørn Erslev Andersens fyldige essay præsenterer, rentegner og aktualiserer relationen mellem natur og frihed i Hölderlins digtning og tænkning 1789-1806 gennem krydslæsninger af antologiens tekster. Det indledes med et introducerende afsnit om at læse Hölderlin i dag, cirka 100 år efter hans sene spektakulære entre på den verdenslitterære scene. Herefter følger en kort biografisk skitse og introduktioner til teksterne i to længere hoveddele, 'Natur og frihed' og 'Filosofi og poesi', med forslag til nye aktualiserende synsvinkler på Hölderlins naturtænkning og frihedsideer. Essayet afsluttes med en præsentation og analyse af Hölderlins berømte begreb om den tragiske cæsur, der endevendes i bemærkningerne til Sofokles-tragedierne Ødipus og Antigone.Jørn Erslev Andersen (f. 1953), litteraturhistoriker, lic.phil. og lektor ved Aarhus Universitet. Har etableret sig som en internationalt anerkendt Hölderlin-forsker.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger og fotograf. Modtog i 2013 Friedrich-Hölderlin-Preis for sit arbejde med kunstneriske formidlinger af Hölderlin.
Årets eksklusive niche-udgivelse om Københavns mest markante arkitektoniske bygningsværker - beskrevet i digte. En dejlig sær og ny litterær genre ser dagens lys i denne opsigtsvækkende samling af små krydsfelter mellem arkitektur og poesi.Mure kan vække følelser. Og huse indeholder historier. Dét er udgangspunktet i debutdigteren Roald’s finurlige bog. Uanset om du er arkitekturinteresseret, københavner, poesi-glad eller blot nysgerrig efter stærke fortællinger, så er denne bunke digte om arkitekturen i hovedstaden et absolut must på din bogreol. Digtene tegner et lyrisk kort gennem byen, hvor der både er plads til små glimt af drømmende tanker samt legende poesi om arkitekturen og konstruktionerne. Alt sammen med afsæt i markante bygninger i hovedstaden. Arkitekturdigtene bringer dig rundt til de største, hæsligste, mest ikoniske, flotteste og underligste stykker af arkitektur som København kan mønstre. I en tid hvor Danmark er sat på verdenskortet på grund af vores banebrydende arkitektur og byindretning, er denne lille perle af en udgivelse den oplagte kærlighedserklæring til de menneskeskabte rum vi lever og ånder i til daglig. ”Arkitekturdige - København” er en helt igennem unik og særdeles smuk udgivelse. Uanset om dette er dit første møde med poesien eller om du er en habil digtlæser, kan du ikke undgå at blive ramt i både hjerne og hjerte. Roald’s åbne og legende sprog åbner arkitektur og digtning op til det brede publikum, hvor alle er inviteret med ind i rækken af medrivende små fortællinger. Udgivelsen er rigt illustreret af kunstneren Benjamin Noir, som med sin karakteristiske labyrintiske streg af byer og bygninger giver ordene en visuel lyd. Udgivelsen ledsages derudover af en række markante musikvideoer til sociale medier med specialkomponerede toner af både danske og udenlandske musikere til et udvalg af bogens bedste digte.Om forfatterenRoald Bergmann er journalist, kunstner og forfatter og har gennem tyve år dyrket arkitekturen via kunst, podcast, artikler, foredrag og poesi. Som en rød tråd gennem en karriere som iværksætter, tv-udvikler, rapper og underviser har poesien sammen med arkitekturen dannet en forunderlig forening. Og for første gang nogensinde har Roald nu samlet de bedste af sine arkitekturdigte til denne særudgivelse.
Den danske lyrik er gennem tiden blevet formet af det danske sprogs særlige klang og præget af den danske natur, provinsbylivet, de lyse nætter, efterårsblæsten og de lange mørke vintermåneder. 100 Danish Poems giver et repræsentativt udvalg af de bedste digte fra den danske litteraturhistorie – fra folkeviserne til i dag – i en engelsksproget nyoversættelse. Bogen er en paralleludgave, der giver læseren mulighed for at læse og studere det oprindelige danske digt og den engelske oversættelse side om side. Hovedparten af digtene foreligger hermed på engelsk for første gang, og hele 64 forskellige digtere er repræsenteret – fra klassikere som Thomas Kingo og N.F.S. Grundtvig til moderne, nulevende digtere som Søren Ulrik Thomsen og Naja Marie Aidt. Redaktørerne Thomas Bredsdorff og Anne-Marie Mai har forsynet bogen med en indledning, der giver læseren en grundig introduktion til dansk lyrik gennem tiderne ved at stille skarpt på de centrale udviklingslinjer i den dansksprogede digtnings historie og samtidig sætte den ind i en større, international kontekst. Thomas Bredsdorff, professor emeritus i nordisk litteratur, Københavns Universitet, og adjungeret professor ved International Center for Business and Politics, CBS. Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet.
I marts 2020 går Pelle Hvenegaard i gang med et simpelt, men også lettere uoverskueligt projekt: at skrive 1 digt hver aften i 100 dage, ud fra de følelser, tanker og oplevelser, der måtte presse sig på. Skæbnen vil, at corona-epidemien 10 dage inde i eksperimentet lukker Danmark ned. Dermed kommer Pelle til at sætte ord på hverdagen under en af danmarkshistoriens største kriser. Pelle skriver om det helt nære. Der, hvor humøret går i sort, når al indtægt pludselig forsvinder, og kroppen svulmer op, når der trøstespises. Der, hvor ”skal vi lege” synes at være hans 4-årige datters eneste ordforråd, nu hvor børnehaven er lukket, og farmor er gået i coronaskjul. Men også der, hvor kærligheden blomstrer, når den lille rødmende er forelsket i William fra MGP - og der hvor mørket forsvinder, og meningen findes, når han leger eller lægger sig i ske med sin datter.Han digter om livet udenfor, hvor der er fællessang og jazz i gården, og hvor man pludselig kan sove en lørdag nat, fordi byen er død og stille. Og om at drages mod naturen, hvor fuglene ikke har opdaget, at der er krise, og stadig synger livgivende videre. Han kigger også ud i verden, ud på de ting, der sætter det hele i perspektiv. Han sender tanker til sine venners børn på Mallorca, der ikke er uden for en dør i seks uger, og videre ned til de syriske flygtninge, der ville ønske, at corona var deres største problem i livet. Og selvom epidemien ikke er så dødelig herhjemme, må Pelle alligevel forholde sig til døden i løbet af de 100 dage. Både Max von Sydow, Yahya Hassan og George Floyd dør og får hver et digt med på vejen, og Pelle står i et dilemma, da han opdager, at han skylder penge til en mand, der nu er død. Pelles digtning er direkte, og hans digte er lette at læse. Han kommer vidt omkring, og bogen er for dem, der gerne vil have et humoristisk, rørende og tankevækkende tilbageblik på en tid, hvor vi alle nok må spørge: hvad fanden skete der lige dér?!"Et stykke Danmarkshistorie!" - Abdel Aziz Mahmoud, Go' Aften Live"Rå. Brutale. Tankevækkende. Ærlige. Rammende. ... Det er en digtsamling, som giver smil på læben, giver en klump i halsen, efterlader dig blæst bagover af følelser" - Julies Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"Pelle kan virkelig et eller andet med ord, og jeg må - lidt halvforbavset - konstatere, at jeg blev fuldstændig fanget af hans digtning og at det ene digt tog det andet" - Dinasbooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5"Digte rører mig ofte, men jeg græder sjældent af dem. Men det gjorde jeg denne gang. Jeg græd, jeg grinede, jeg smilede, jeg undredes og jeg blev vred. Og jeg nød rejsen!" - Bogdoktor ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"Jeg håber mange vil give denne digtsamling en chance, selv hvis de ikke tror, at digte er noget for dem, måske især lige derfor." - The bookchatter ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5"100 dage 100 digte er en øjenåbner. Den skildrer ikke bare danskernes hverdag under Covid-19-tiden. Nej, den sætter hele den gennemsnitlige danskers liv i perspektiv." - Fabulouslybooks ⭐⭐⭐⭐ 4/5"Digtene minder os om, at livet skal leves, og vi skal få det bedste ud af hver dag. Det er en stærk pointe, og den leveres med omsorg og alvor." - Xenias Bogblog ⭐⭐⭐⭐⭐ 5/5
HORISONTER I bogen er der 23 nye, særdeles fine og krystalklare digte af den prisvindende forfatter Knud Sørensen, og der er fotos af omkring 30 fortrinsvis nye, figurative malerier mv, inspireret af den danske landskabsmalertradition udført af Henrik Scheel Andersen. ’Man går sig til sine bedste tanker’ har Søren Kirkegaard skrevet et sted. Knud Sørensen har gennem mange år indtil for ganske kort tid siden dagligt gået i gennemsnit 8.269 skridt i en fast rute fra sit hjem i det nordlige Nykøbing Mors og langs Østerstrand med det åbne kig til Limfjorden og Fur – og senere på dagen en gåtur med et pitstop i Morsø Kunstforening. På de daglige ture har nogle af digtene bogstaveligt talt overfaldet ham, været påtrængende og krævet at blive sat på papir. Det er de så blevet og har dermed bidraget til et langt forfatterskab siden 1965. Horisonten er vid, og beskrivelserne er underfundige og afslappede, nærmest underspillede, men alligevel krystalklare. Henrik Scheel Andersen går også en del – men når der skal males, står han stille, sådan da. Han maler gerne ude i naturen, men tegner også skitser, der bliver udviklet og færdiggjort i atelieret. Der er højt til himlen, der ofte er lysklar, men tit har dramatiske skyer. Horisonten er vid. I processen med udviklingen af bogen har der indimellem været udveksling af skitser og tanker mellem forfatter og maler. Der er ikke direkte sammenhæng mellem digtene og billederne, men der er samklang og åndsfællesskab, så billeder og digte supplerer og kompletterer hinanden. Bogen er en hyldest først og fremmest til Limfjordslandet med strejf til Vestkysten med natur, folk og fæ, men kun få af digtene eller billederne er stedsspecifikke. På den måde er såvel digtene som billederne universelle. Citat fra konklusionen i lektørudtalelse om bogen: En flot bog, hvor digte og malerier komplementerer hinanden flot, og hvor man næsten kan mærke vindens susen.
"Digte og udkast" er en samling bestående først og fremmest af J.P. Jacobsens samlede digte, men består derudover også af udkast, brudstykker og optegnelser til andet materiale af forskellig art, blandt andet dagbogsfragmenter og breve. Det er i korthed en samling bestående af tanker og erindringer fra en af 1800-tallets mest roste danske forfattere.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJ.P. Jacobsen (1847-1885) var en dansk forfatter, der trods sin korte levetid formåede at bidrage til den europæiske digtning. Kort opremset består Jacobsens litterære arbejde af to romaner ("Fru Marie Grubbe" fra 1876 og "Niels Lyhne" fra 1880), en novellesamling ("Mogens og andre noveller" fra 1882) og et mindre antal digte. Jacobsen var født i Thisted, men rejste til København for at tage sin studentereksamen og efterfølgende studere botanik ved universitetet.
Med udgangspunkt i kirkeårets evangelietekster, som søndag efter søndag læses op under gudstjenesten og som præsten prædiker over, har Charlotte Strandgaard med digtsamlingen Min tro givet sin personlige tolkning af troens spørgsmål.Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, skriver i sin anbefaling:Charlotte Strandgaard har med denne Min tro begået en andagtsbog. Man læser en bibelsk tekst og følger kirkeåret og derefter rykker man 2000 år frem i historien og læser hendes overvejelser. Overvejelserne er sprogligt enkle, rammende, eftertænksomme og ganske ofte provokerende. Personerne er ikke ophøjede og fjerne, men meget tæt på. Nærmest ubehageligt tæt på, men derfor også læsværdig. Der er ikke plads til idealisering, hverken af den bibelske person eller læseren. Personligt finder jeg karakteristikken af kvinderne i Ny Testamente meget stærke og i de digte, hvor Charlotte Strandgaards eget liv tydeligt anvendes som baggrund, er teksterne gribende og bevæger læseren. Forfatteren er meget generøs med sine egne erfaringer og derfor er teksterne oprigtige og til at forholde sig til.Det kan ikke siges bedre.Charlotte Strandgaard bruger hele sin poetiske pondus i den for hende karakteristisk enkle stil og med en ukuelige vilje til at se realiteterne i øjnene. Charlotte Strandgaard mistede i 2011 sin søn og hendes identifikation med jomfru Maria som mor og hendes tab af sønnen er gribende læsning.Halfdan Pisket har med tegneserietrilogien Desertør, Kakerlak og Dansker, 2014-2016, slået sit navn fast som en fornyer af genren i Danmark. – Hans 16 tegninger til Charlotte Strandgaards digte er ikke én til én illustrationer, men fremstår som et værk i værket: fra bebudelsen over Jesu lidelseshistorie og Marias skrig ved korsnedtagelsen til Maria himmelfart.Ligesom Charlotte Strandgaard har sine oplevelser og sin fortolkning af de bibelske fortællinger, sådan har Halfdan Pisket også sine oplevelser og sin fortolkning udtrykt gennem den enkle streg, som er hans, og med brug af bare én farve, rød, som både refererer til Kristi lidelse og Helligåndens ild. Tilsammen revitaliserer de to kunstnere, digteren og tegneren, med udgangspunkt i evangelierne det aldrig fuldt besvarede spørgsmål, om der er en mening med lidelsen.
Birken og kirken er en samtalebog med digteren Simon Grotrian og præsten Bo Bergholt Grymer.Udgangspunkt for samtalerne er læsninger af Poul Celan og Per Højholt, 1. Johannesbrev og Lukasevangeliet, H.C. Andersen og Ernst Jünger, Emmanuel Lévinas, Thomas Kingo og William Shakespeare, Simon Grotrian, Friedrich Hölderlin og N.F.S. Grundtvig, Matt Busby og Martin Luther, og berører især temaer som eksistens, natur og tro.De mange samtaler, der alle har fundet sted hjemme hos Simon Grotrian i Lemming, er først og fremmest båret af en gensidig begejstring over at mødes. Over at sidde over for et andet menneske, som også vil den samtale, der tager sig tid, og som ikke har noget fast endemål. Den samtale der ikke begrænser sig til udveksling af informationer, og som ikke skal udmøntes i bestemte konklusioner eller handlinger, men som derimod rummer sin egen meningsfylde.Bo Bergholt Grymer (f. 1978), uddannet i teologi og religionsvidenskab, ph.d. i teologi. Tidligere sognepræst i Serup, Lemming og Funder sogne. Underviser på University College Lillebælt.Simon Grotrian (f. 1961), forfatter og salmedigter. Har siden sin debut i 1987 udgivet mere end fyrre digt- og salmesamlinger. Modtager af en lang række litteraturpriser og af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
Sonja Åkesson (1926-1977) var en svensk digter, prosaist, dramatiker og kunstner. Hun var den første til at indføre kvinders hverdagsliv i den svenske lyrik. Hun skrev om de hjemmegående og de arbejdende, mødrene og døtrene, de gifte og de enlige, og var i sin levetid en af de mest læste digtere i Sverige. Jag bor i Sverige udkom i 1966 med en grammofonskive & er det første af Sonja Åkessons værker der udkommer på dansk.
Pulsens Koordinater er en kunstnerisk rejse, om det at miste sig selv og finde sig selv i processen. Historien begynder med en kvindes mistede hjerte, og tager dig med igennem et sanseberusende hav af følelser, tanker og nye erfaringer. En skyggevandring gennem Københavns gader i jagten på hendes indre puls og storbyens vildskab, med hver tekst som et koordinat på denne rejse.Uddrag fra digtet ‘Istedgade, Første sok’:“Du leder efter sterile nåletil at lappe dit hjertei jagten på din egen pulssom dengang du grædog ikke kunne finde hjertetfordi det var blevet trampet påmidt i myldretiden”Om forfatteren:Nanna Lundgaard Arbøl, (f. 1989.), er bosat i København Ø. Hendes tekstunivers er et forsødet indblik i de rå følelser, der med sine Disney- og eventyrsreferencer ofte skildrer den moderne kvindes kamp fra ung pige til kvinde, som en underspillet indre konflikt.
Et digt for hver dag i sommerferiens seks uger. Det er den enkle opskrift for Nikolaj Zeuthens sjette digtsamling. Den lægger sig stilistisk set i forlængelse af "Viceværtsdigte", der udkom i 2019 og blev nomineret til Blixenprisen i kategorien Årets skønlitterære udgivelse.Vi følger digteren selv, der i en lejet bil med kone og tre børn krydser Danmark og vender hjem igen. Vi begynder i hovedstaden med strandture og familiebesøg, så går turen til Vesterhavet, og tilbage er det med stop i Århus og Fåborg. Bogen samler sig til et flygtigt danmarksbillede med sol, skyer, regn, bølger og kålorme – men også til et familieportræt med en vranten teenagedatter, brødre der slås, forlystelsesparker og andre ganske almindelige op- og nedture."Sommerferiedigte" er en ligefrem og upyntet samling, hvor lyriske figurer og ornamenter er trådt til side for nøgterne registreringer af natur, dagligdag og menneskers små udvekslinger.Om forfatteren:Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede i 2009 med digtsamlingen ”Oliebål”, der blev fulgt af romanen "Verdensmestre" i 2010. Siden er kommet romanen "Buemundet guitarfisk" og et par håndfulde øvrige titler i mange forskellige genrer, herunder tegneserie og skuespil. Zeuthen er desuden forsanger og sangskriver i orkesteret Skammens vogn.
Digtsamlingen beskriver i 4 satser en klassisk udviklingsrejse fra mørke til lys. Er kanoniseret af Professor F.J. Billeskov Jansen i DEN DANSKE LYRIK Bind V. "Henrik S. Holcks debut "Vi må være som alt" ligner stadig væk intet andet i samtidens poesi: så stærkt og klart og purt, "så løvfint", burde det slet ikke være muligt at skrive; her kulminerer firserdigtningen i nådesløs uskyld to år før årtiet begynder, her udkonkurreres meddebutanterne Strunge og Jac med legende, fint ciseleret lethed, her er et hovedværk i dansk litteratur skrevet af en 16-årig mester, "så nøgenfuldt/så alt for smukt." Lars Bukdahl 2006
En aften i oktober roede jeg ud på søen & Optegnelser er de to seneste digtsamlinger af en af Nordens mest anerkendte og prisbelønnede digtere, her samlet i én bog, oversat i et samarbejde mellem Maja Lucas og Kamilla Löfström.Tua Forsström fører optegnelser over sansninger, impulser og hændelser, linjer fra en bog, en melodistump, en skæv replik eller en halvt ubevidst tanke, som dukker op som i en drøm. Og over den ubærlige sorg over at miste barnebarnet Vanessa:Skyerne gråden og tågen Vanessa Løber vand langs kinderne halsen Græder til gråden holder op med at græde Tua Forsström debuterede i 1972 med En dikt om kärlek och annat. Siden har hun skrevet en række gennemmusikalske digtsamlinger, ofte med rå, men smukke naturmotiver, som i gennembruddet Efter att ha tillbringat en natt bland hästar (1997), der blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Hun har modtaget en lang række priser og er desuden medlem af Det Svenske Akademi.
Alderen har ikke mildnet den færøske digter Jóanes Nielsen, nærmest tværtimod. I Tapet mellem århundreder undersøger han “om der findes nye uniformer i mareridtets klædeskab”, men han skruer også “pærer i nye eventyr”. Jóanes Nielsen er igen stævnet ud på den færge, der udforsker alle sammenhænge i et storladent tapet mellem himmel og jord, mellem før og nu, væbnet med “et hjerte beklædt med fjer”. “Jóanes Nielsen er en af Nordens bedste lyrikere for tiden og til tiden. (…) Læs ham før din nabo. (…) [Han] skriver poesi. Eksistenspoesi fra helt derude, hvor vinden vender og blæser mågerne væk med drukne skrig. Men også helt derindefra, hvor tapet hvisker mellem århundreder om levet liv og en død inden for rækkevidde.” – Henrik Wivel i Kristeligt Dagblad “Jeg skraber indmaden ud af ordene, skriver Jóanes Nielsen et sted. Det er en fryd at følge, hvordan han udfører operationen. (…) Jóanes Nielsens sproglige fantasi er betydelig, både når han udforsker naturen og raser over kulturen. (…)” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Jóanes Nielsens saftfyldte digte vader ind i læseren med gummistøvler på. (…) han [har] opfundet en roligt vejrtrækkende digtform med brug af parallelle sætningsoptakter og listeformede opremsninger af verber og substantiviske led (…) et udtalt episk, fortællende præg, men interessant nok kombineret med en original, tit næsten surrealistisk, billedbrug.” – Eriks Skyum-Nielsen i Information. “Jóanes Nielsens digtsamling Tapet mellem århundreder er det skønne og det ækle blandet sammen i en række vellykkede digte, der, når de er bedst tvinger en til at tænke hårdt og længe over tilværelsen og den retning vi bevæger os i.” – Daniel Boysen på Modspor.dk “Tapet mellem århundreder er en glimrende digtsamling, der er nem at gå til.” – Bogrummet.dk “Når det er bedst, lykkes Jóanes Nielsen med nogle usædvanligt hårde og smukke ordbilleder, der bygger bro mellem det adskilte og modsatrettede, håbet og døden.” – Dansk BiblioteksCenter
"Reminiscens den bimlen! af min udboring mellem benene kommende pisstank ud gennem klædernes almindelighed lokkes frem til dig!"Glenn Christian har siden debuten Det hjemlige (2008) bedrevet rasende afsøgninger af det private og det offentliges afsmitninger og sammensmeltninger i digtsamlinger og hybridudgivelser. Raseriet genfindes i Mudret sol, hvor det udarter sig til en sært ekstatisk tungetale om fremtid og historie, kønnet og kødet.Bogens første digte er lagt i munden på kunstneren Ovartaci (med det borgerlige navn Louis Marcussen), der tilbragte 56 år af sit liv på det psykiatriske hospital i Risskov og, med et ønske om at blive kvinde, befriede sig for sit køn med et stemmejern. Ovartacis gerning anslår den både smertelige og utopiske vrede, der driver bogens brutale billedsprog og uhyggelige toneskred.Over bogens tre dele rettes opmærksomheden mod Ovartacis tredje køn, mod fremtidssamfundet Tarnac og mod Auschwitz’ sprogløse barn Hurbinek. Og desperationen, som disse figurer mødes i, skrives frem i udråb, kropsvæsker og billedstorm, der åbner for mødet mellem det skønne og det frastødende.Om forfatterenGlenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er udkommet Den agrare modoffensiv (Forlaget 28/6, 2008), Moro forsvandt (Forlaget 28/6, 2009), Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012) og senest Hydra! (After Hand, 2013).
-Vi lover du blir’ forelsketTag med digteren Claus Ankersen på et uforglemmeligt eventyr ind i moderne kærlighedsmytologi. Digtsamlingen ’Soulmates’ er en fortælling om jagten på kærligheden, om de tidløse lyserøde skyer alle elskende bor på indimellem og hvad der sker, hvis man falder ned fra dem.Bogen skildrer møder mellem søgende mennesker, kærligheden der opstår, og spejlet vi holder op for hinanden i søgen efter det perfekte parforhold. Men findes den eneste ene, har vi en Soulmate eller flere måske? Eller er det hele bare en romantisk fantasi, forstærket af moderne Hollywood kultur?Bogen leger med begrebet ”Soulmate” og er samtidig en hyldest til kvinder og kærligheden fra en mandlig digters perspektiv. Digtene hylder kvindekønnets mangfoldighed og tager dig med på kærlighedsbesøg i alverdens kvindelige personaer. Vi møder den sarte pige, den liderlige, den vilde, den følsomme, den frække kvinde, den moderlige, den reflekterende, den eksotiske, dem der rummer det meste. Og så møder vi hende der, hende der bare bliver ved med at dukke op igen og igen og igen.Soulmates er den internationalt anderkendte digter og performancepoet Claus Ankersens 8. Bog. Claus er uddannet antropolog og arbejder ved siden af forfatterskabet som kunstner, yogi og journalist. Han har performet og udstillet i 19 lande verden over, og udvalgt materiale er oversat til 11 sprog.
En rodløs almanak er din poetiske havebog og notesbog til et haveliv i forandring, med mulighed for at grave dig helt ned i jorden og opleve alting spire dernedefra.Tekst af Merete Pryds Helle, billeder af Vibe Bredahl.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.