Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I denne barske og bevægende beretning fortæller Malene Hasselblad uforskønnet om mødet med ondskaben, den afgrundsdybe sorg og et grotesk svigt fra systemet i forbindelse med drabet på hendes mor i den sag, der er kendt som Seriemordene på Østerbro.Malene inddrager læseren i den grufulde drabssag fra den første mistanke til domsfældelsen. Det er en personlig, vedrørende og modig beretning om at miste, men ikke miste sig selv. Om at bevare modet og finde styrke trods de mest umenneskelige udfordringer. Og om ene kvinde at sætte sig op mod systemet i håb om refleksion og forandring, med den klare mission at forhindre, at noget lignende sker i fremtiden. En søgen efter mening i meningsløsheden. Retfærdighed i uretfærdigheden.Med hudløs ærlighed og autenticitet beskriver Malene, hvad sorgen kan bryde ned, men også hvor meget vi som mennesker er i stand til at bygge op igen med sorgen som transformerende kraft. Hendes viljestyrke inspirerer til at finde nye veje og viser os, at viljen til at skabe skaber viljen til at kunne. Hun skildrer det sårbare og ensomme møde med omgivelserne, som er præget af berøringsangst, og minder os om det eviggyldige spørgsmål: Får vi det ud af livet, som vi ønsker?Essentiel læsning, som rører og berører, og som henvender sig til alle, der har mistet, eller som kender nogen, der har mistet. Dernæst er det en hårrejsende true crime-historie, der i sine chokerende detaljer vil ryste enhver læser.
Nogle skriftsteder siger: ”Døm!”, mens andre siger: ”Døm ikke!”. De fleste kristne er ikke sikre på, om de skulle dømme noget som helst – andre føler ansvar for at løfte den moralske standard, men ved ikke rigtigt, hvor meget autoritet de har. Derek Prince gennemgår den tilsyneladende konflikt ved at svare på:HVEM ER AUTORISERET TIL AT DØMME?HVORNÅR ER DET TID TIL AT DØMME?HVAD ER VI AUTORISERET TIL AT DØMME?HVOR ER GRÆNSERNE?HVORFOR HAR VORES HOLDNING BETYDNING?I en verden, der vender ryggen mod Gud, mens den råber: ”Døm mig ikke”, bidrager Derek Prince med en skriftmæssig undervisning om sund dom.
Mr. Ward! Mr. Ward! Er Christine og Mandy prostituerede?Er De alfons for dem? Hvem har betalt Deres kaution?Er De russisk spion? Hvilken dom håber De på?Hvor begynder en historie? Jeg må helt tilbage til begyndelsen, men jeg har ikke megen tid. Når retfærdigheden har talt i morgen, er det forbi …
Forfatteren skriver: Som ungt menneske fik jeg en bog forærende af min morfar med titlen Christenze Kruckow – en adelig troldkvinde fra Chr. IV’s tid. Bogen indeholder det omfattende domsmateriale, som endte med, at Christenze Kruckow blev henrettet i København i 1621, anklaget for trolddom. Hun blev som den eneste henrettet ved sværd, da hun var adelig. Min morfar hed Jørgen Kruchow og havde slægten Kruchows våbenskjold hængende og var meget interesseret i sagen. Om min mors familie virkelig er i familie med denne kvinde, ved jeg ikke noget om, men jeg har simpelthen ikke kunnet slippe den historie. Hvad skete der? Hvorfor blev hun dømt? Var det retfærdigt? Og var hun en heks? Jeg har igennem læsning af alskens kilder prøvet at krybe ind under huden på denne usædvanlige kvinde.
Dette er historien om, hvad der skete i Rosenslet og omegn under Danmarks besættelse. Sagen er den, at lægefamilien Bøjstrup var særdeles aktive sammen med mange andre af byens og omegnens borgere, men i særdeleshed gjorde spejderne i Rosenslet også en kæmpe forskel i dette arbejde. Specielt er det bemærkelsesværdigt, at da tyskerne optrævlede den første modstandsbevægelse i Rosenslet, så oprustede Rosenslets borgere til en ny modstandsbevægelse, hvor spejderne fik en endnu mere central rolle, selvom henrettelser og fængslinger var en realitet som straf for modstandsarbejde. Læs fortsættelsen af Modstandsbevægelserne, og få indblik i, hvordan det gik med lægefamilien og de følgende modstandsbevægelser, efter at krigsretten havde afsagt og eksekveret sin dom over den første modstandsbevægelse i Rosenslet og omegn.Uddrag af bogen "Sch,” udbrød Pia, da hun hørte nogen skændtes nede fra et af kontorerne, der lå tæt på deres celle. De andre holdt mund og alle lyttede intenst.“Skal vi tage pigerne med op i bakkerne og skyde dem, inden vi rømmer stedet,” sagde en af vagterne. Pigerne kiggede forskræmt på hinanden og lyttede videre. “Eller skal vi blot lade dem blive og selv se at komme væk, inden vi bliver bombet sønder og sammen,” foreslog en anden med en lysere stemme. Pigerne kiggede forfærdede på hinanden, men blev så igen nedstirret af en vagtkvinde på sin runde, der ikke brød sig om, at de dækkede for vinduet.Om forfatterenSteen B.J. skriver hverdagsrealisme, der henvender sig til læsere i alle aldre. Denne miniserie henvender sig til læsere med interesse for, hvordan modstandsbevægelserne under 2. Verdenskrig kunne organiseres, formes og udvikle sig lokalt og nationalt i Danmark. Det hverdagsagtige sprog giver læseren en unik mulighed for at danne sig personlige og uforglemmelige billeder ud fra de menneskelige relationer i den kronologisk fremadskridende handling. En handling, der er stærkt inspireret af virkelighedens historiske helte og heltinder i de danske modstandsbevægelser fra byen Hornslet nord for Århus, der opstod under 2. Verdenskrig.
Denne bog omhandler de krav, der stilles til voldgiftsdommere i Danmark. Ifølge voldgiftsloven skal voldgiftsdommere optræde upartisk og uafhængigt. Disse begreber er dog ikke altid lette at afgrænse i praksis. Formålet med bogen er således at indkredse betydningen af disse begreber samt at undersøge, om kravene til voldgiftsdommeres habilitet varierer i forskellige sammenhænge. Primært på baggrund af praksis søges det at opstille nogle retningslinjer for, hvornår der kan tillades udpegning af en voldgiftsdommer. Udpegning skal dog altid ske med den konkrete situation for øje, og retningslinjerne vil derfor alene have vejledende karakter.Bogen er delt op i følgende hovedafsnit:- Krav til ad-hoc voldgiftsdommere.- Voldgiftsinstituttets krav til voldgiftsdommere.- Krav til internationale voldgiftsdommere.- Habilitetskravenes præceptivitet.Bogen er tænkt som et opslagsværk for potentielle voldgiftsdommere samt for parter og rådgivere, der er involveret i udpegningen af voldgiftsdommere. Bogen samler således den relevante praksis, litteratur og vejledninger på området.Bogens forfatter er advokatfuldmægtig Jens Steffen Hay Pedersen, der til daglig primært arbejder med generel erhvervsret.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.