Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Dostojevskij

Her finder du spændende bøger om Dostojevskij. Nedenfor er et flot udvalg af over 12 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Fjodor Dostojevskij
    271,95 kr.

    Det døde hus er Dostojevskijs måske mest personlige roman, baseret på hans ti år i fangelejr og landflygtighed i Sibirien, straffen for en deltagelse i en politisk studiekreds. Romanen følger den adelige straffefange Gorjantjikovs oplevelser i en sibirisk fangelejr, hvor han stifter bekendtskab med en broget skare af medfanger fra alle lag og egne af det russiske samfund. Med psykologisk dybde beskrives forbrydelsens væsen og det særlige lejrliv, der som en modpol til det omgivende samfund har udviklet sine egne normer og regler. Romanen blev Dostojevskijs andet gennembrud efter 1840’ernes tidlige værker og kan ses som en forløber for hans senere store værker. Mange af de kendte personer fra romaner som Idioten, Forbrydelse og straf og Onde ånder findes i deres urform i disse ’Optegnelser fra det døde hus’.

  • - En introduktion
    af Tine Roesen
    197,95 - 287,95 kr.

    Fjodor Dostojevskij ønskede i sine første bøger at give stemme til samfundets svageste i 1800-tallets Rusland, hvor zaren var enevældig og hierarkierne stærke. Men netop Dostojevskijs engagement i kampen for sociale og politiske ændringer af det traditionsbundne ​land førte til hans deportation til Sibirien, hvor han i ti år var frataget sin status som forfatter.Først efter sin benådning og rehabilitering i 1859 genoptog han famlende forfatterskabet, men viste også fornyet litterær styrke i Det døde hus og Kældermennesket, hvor han henholdsvis genfortæller sine fængselserindringer i romanform og uforfærdet går i rette med samtidens destruktive nihilisme. Med Forbrydelse og straf om den samvittighedsplagede øksemorder Raskolnikov fandt han frem til den ekstreme psykologiske realisme i både form og indhold, som også efterfølgende tillod ham at udforske faktiske forbrydelser, retssystemer og straf i hovedværker som Idioten, Onde ånder og Brødrene Karamazov. ​Dostojevskij kredsede desuden i hele sit forfatterskab om kristne temaer som tro, synd, anger og tilgivelse.I Dostojevskij. En introduktion tager Tine Roesen, ekspert i russisk litteratur, læseren med ind i en dramatisk periode af Ruslands historie, hvor en af verdenshistoriens mest anerkendte forfattere samtidig undersøgte menneskets sjæl grundigere end nogensinde før. Bogen gennemgår forfatterskabets forskellige perioder og dets litterære ambitioner og udgør en lettilgængelig guide til Dostojevskijs samlede værker.

  • - en fortælling
    af Fjodor M. Dostojevskij
    188,95 kr.

    Den evige ægtemand er fra 1870 og anses for en af Dostojevskijs mest velkomponerede romaner i sin logiske opbygning. Romanen behandler og analyserer forholdet mellem Don Juan-typen Veltjaninov og hanrejen (den evige ægtemand) Trusotskij i en spændingsmættet opbygning, hvor Trusotskij efter hustruens død opsøger Veltjaninov og konfronterer ham med en fjern fortid, hvor han kom i ægteparrets hjem som ven – eller havde han været mere end blot en ven? Som vanligt i Dostojevskijs romaner karakteriseres personerne gennem deres dialog og viser sig langt mere komplekse end de klichetyper, de repræsenterer, ligesom forholdet imellem dem til stadighed skifter fra underlegenhed til overlegenhed."Dostojevskijs perfekte roman Den evige ægtemand er kommet i ny mundret oversættelse. Den er stærkt underholdende. Den evige ægtemand indeholder essensen af hans temaer. Den er klassisk i sin konstruktion og minutiøs og virtuos i sine dialoger og dermed i skildringen af det fluktuerende evigt skiftende magtforhold mellem hovedpersonerne." - Marie Tetzlaff, Politiken, ♥♥♥♥♥♥"Den evige ægtemand hører muligvis ikke blandt Dostojevskijs mest kendte værker, men hvis dét skulle få nogen til at tro, at det ikke kan måle sig med mastodonterne Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov og Idioten, kan nogen godt tro om igen! ... Anskaf hurtigst muligt denne bog. I vil ikke fortryde det. ... Denne bog er pligt- og lystlæsning i én og samme indpakning." - Marie Guldager, Litteratursiden"… man mærker bag den beske selvironi en overlegen humor, der på grund af emnets selvbiografiske karakter virker betagende i sin menneskelige storhed. Desuden er dette møde mellem den bedragne ægtemand og hustruens elsker fra for ni år siden så mesterligt komponeret, at det i sine få, hektiske scener åbenbarer alt." - Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad"I Den evige ægtemand når Dostojevskijs beherskelse af hans specielle dialog - en dialog, hvis ord er ladet med uudtalt betydning - måske toppen af perfektion. Scenerne mellem Veltjaninov og Trusotskij, hvor de hver især svarer - ikke på det den anden siger - men på det de ved eller fornemmer, den anden har ladet uudtalt, er fyldt med en hypnotisk spænding, som er fuldt på højde med scenerne mellem Ivan Karamazov og Smerdjakóf, og måske mere psykologisk spidsfindig, da elskeren og hanrejen skifter roller." - Joseph Frank, Dostoevsky - The Miraculous Years, 1865-1871

  • af Anna Grigórjevna Dostojevskaja
    197,95 kr.

    “Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.” – V.S. Pritchett, New York Review of BooksAnna Grigórjevna Dostojevskaja er blevet kaldt Fjodor M. Dostojevskijs hjerte og sjæl. Hun var Dostojevskijs anden hustru og var gift med ham i fjorten år frem til hans død i 1881.I efteråret 1866 stod Dostojevskij i en katastrofal situation. Forfulgt af kreditorer med trussel om gældsfængsel havde han i desperation indgået en kontrakt om at levere en ny roman på ca. 200 sider med afleveringsfrist 1. november. Som sikkerhed for leveringen havde han stillet rettighederne til alle sine tidligere udgivne romaner.Den 1. oktober havde han endnu ikke påbegyndt den nye roman, og det forekom fysisk umuligt for ham at udfærdige og nedskrive romanen på 30 dage. Vennerne foreslog ham da at ansætte en stenograf, som han kunne diktere til og som efterfølgende kunne renskrive manuskriptet.Den 20-årige stenograf, Anna Grigórjevna Snitkina, løste opgaven på 26 dage. Manuskriptet blev afleveret til tiden og rettighederne sikret. En måned senere friede Dostojevskij til stenografen, som blev hans anden hustru og hans redning.Anna Dostojevskajas erindringer Mit liv med Dostojevskij er et unikt vidnesbyrd om Dostojevskijs liv og arbejde, ægteskabet med Anna, deres kærlighed og uselviske hengivenhed både til hinanden og til en fælles sag: skabelsen af nogle af verdenslitteraturens største værker."Hvad skulle 'verdens bedste romanforfatter' dog have gjort uden sin kone? Hun faldt for ham, da hun var 20, og kæmpede for ham og hans skriveri til hans død 18 år senere. 'Mit liv med Dostojevskij' giver et godt tidsbillede af tsartidens Rusland. Og er så kærligt skrevet, at man ikke kan lade være med at holde af hovedpersonen." – Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥"... af samme grund kan man glæde sig over en udgivelse, der relancerer Dostojevskijs sidste kone, Anna Dostojevskaja (1846-1918), og hendes erindringer, der handler om at elske forfatteren Dostojevskij ... Anna græder og griner med Dostojevskijs romaner som den første læser og burde blive en modellæser for os andre." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad"Elsker man Tolstojs Anna Karenina, Thomas Hardys Fjernt fra verdens vrimmel og andre store kærlighedsfortællinger, så skal man læse med her (...) Dialogerne og hendes oplevelse af mødet med Dostojevskij er fremragende. Det er kunst, kærlighed og dedikation (...) Jeg var komplet opslugt fra start til slut og kan varmt anbefale romanen til alle, der elsker at læse erindringer." – Julie Rasmine Larsen, litfix ★★★★★ "Der er ikke noget, der er så smukt som en ægte kærlighedshistorie. Og det er først og fremmest det, som Anna Dostojevskajas fortælling om sit liv med Dostojevskij handler om. Anna og Fjodor. (...) Fortællingen om deres liv er inderlig og stærk, og den giver et utroligt blik ind i, hvordan livet var for parret i samtiden og kulturen." – Louise Trankjær, Skriv for livet "Mit liv med Dostojevskij anbefales til alle, der interesserer sig for Dostojevskijs værker og hans tid – og for dem, der gerne vil møde en usædvanlig stærk og klog kvinde anno 1866." – Katrine Lester, Bogblogger.dk"… Anna Dostojevskaja har skrevet en smuk og indtagende bog … hun fortæller så jævnt og naturligt, med en anskuelighed, som kun den jævne fortæller kan eje, eller den store digter kan nå." – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad, 1957"… den [bogen] brillerer ved de enkeltstående skildringers evne til som billeder eller små noveller at anskueliggøre livsformer fra en tid, der snart helt er forsvundet (…) oplevet og genfortalt af et menneske, der ganske afgjort har sit eget talent og ikke blot er den, der har kendt en berømthed." – Social-Demokraten, 1957 "Man kan uden tøven kalde dette værk ‘spændende som en roman’ for samlivet var en roman, præget af den fælles kamp mod fattigdom og gæld og hendes kamp mod digterens uudrydelige tilbøjelighed til at understøtte alt og alle." – Jacob Paludan, Dagens Nyheder, 1957"Den charmerende historie om deres møde og frieri, som er berettet i Erindringerne [Mit liv med Dostojevskij], der blev redigeret og udgivet efter hendes død, er en af de mest lysende episoder i et liv, der ellers var fyldt med mørke og ulykker." – Joseph Frank, Dostoevsky – A Writer in His Time "… den må være det vigtigste enkeltstående dokument om de sidste fjorten år af Dostojevskijs liv – de år, hvor han skrev Idioten, De besatte og Brødrene Karamazov." – Philip Toynbee, Observer"Hun holdt sin mands værker i live, lagde grundlaget for Dostojevskijstudier og efterlod et billede af manden selv, som vi ikke ville have været foruden." – Anthony Burgess, Guardian "… kaster et vidunderligt suggestivt lys på de omstændigheder, de følelser og den medrivende atmosfære, der omgav ham [Dostojevskij] i det skabende arbejde. Bedst af alt, muligvis, er det en enkel, glødende fortælling om stor kærlighed." – Helen Muchnic, Introduction to Dostoevsky: Reminiscences, 1977

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    118,95 kr.

    "Onkel" er en affældig, noget senil, men velhavende fyrste, som tilfældigt ankommer til byen Mordassov og omgående tages under beskyttelse af byens magtfulde førstedame, Marja Aleksándrovna. Hun udpønser en plan til at få ham gift med sin skønne 23-årige datter Sina, men både den stolte Sina, konkurrerende bejlere og rivalinder gør sagen kompliceret, og Marja Aleksándrovna må udfolde hele sit mesterlige register af overtalelse, snedighed og intriger.Sladderen og rygtemøllen i den provinsielle by er behændigt fanget i Dostojevskijs latterliggørende heroiske tone. Onkels drøm er ligesom den samtidige roman Godset Stepantjikovo en farceagtig, satirisk komedie og viser, hvor morsom Dostojevskij kan være, som det også mere glimtvis kommer frem i de store romaner.For første gang optræder her en fortæller, som med forkærlighed for sladder og skandaler beskriver det provinsielle miljø, han selv er en del af – en teknik som Dostojevskij anvender igen i Onde ånder og Brødrene Karamazov. Dialogen er som vanligt hos Dostojevskij uhyre fængende og giver dybdeborende portrætter af de forskellige karaktertyper. Onkels drøm har alle de typiske kendetegn fra Dostojevskijs psykologiske og filosofiske forfatterskab.

  • af Knud Hansen
    228,95 kr.

    Knud Hansen var berømmet for sin evne til at formidle sit stof på en klar og enkel måde illustreret med praktiske eksempler. Hans kendteste værk om Dostojevskij er baseret på et livslangt engagement i Dostojevskijs forfatterskab, som han holdt utallige foredrag om.Bogen bliver normalt omtalt som det bedste og mest fyldestgørende værk på dansk om Dostojevskij, og den blev fremhævet som værende på niveau med en doktordisputats eller højere, da han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. Bogen fik fremragende anmeldelser ved sin udgivelse i 1973, ikke mindst for sin klare formidling til en bred læserskare."Knud Hansens legendariske Dostojevskij-bog bør altid læses af en ny generation." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad, 2021‟I gennemgangen af Dostojevskijs værker benytter Knud Hansen sig af en stor mængde direkte citater og handlingsreferater, som gør de omtalte romaner helt nærværende og læsningen tilsvarende medrivende. Hele fremstillingen er båret oppe af Knud Hansens indlevelse i stoffet, hans rige associationsevne og hans lysende klare formuleringer. … en klar og lettilgængelig form, der ikke kun vidner om dyb indsigt i det behandlede emne, men også om et stærkt ønske om at nå en stor og bred læserskare.” – Samuel Rachlin, Politiken, 1973‟… afgjort den væsentligste fremstilling af tankeindholdet i Dostojevskijs forfatterskab, der indtil nu foreligger på dansk.” – Eigil Steffensen, Information, 1973‟ … Dostojevskijs store romaner … kommer helt til deres ret … hos den der som Knud Hansen formelt har sin største styrke i fortællingen og genfortællingen, båret oppe af en sproglig ubesværethed der gør den tykke bog frydefuld at læse.” – P.G. Lindhardt, Jyllands-Posten, 1973‟… en i ordets bedste forstand folkelig introduktion henvendt til et bredt læserpublikum. Knud Hansen … fortolker kyndigt og begribeligt nogle hovedtemaer i Dostojevskijs samlede forfatterskab. … Hansens værk rummer mange skarpsindige betragtninger over de ’evige temaer’ i Dostojevskijs forfatterskab.” – Eigil Steffensen, Politiken, 1991‟På dansk findes der ikke noget større og bedre værk om Dostojevskijs digtning end den forhenværende Askov-forstander Knud Hansens bog, der udkom første gang i 1973.” – Hans Andersen, Jyllands-Posten, 1991‟Mange æstetiske specialister kunne med god grund misunde Knud Hansen den personlige tilegnelse af Dostojevskijs tankeverden, som denne bog vidner om. Den er ved sin hjertelige, hjemmevante indsigt i emnet ikke så lidt af en begivenhed. Man tør roligt spå den mange læsere og et langt liv.” – Peter Ulf Møller, Weekendavisen, 1974Knud Theodor Hansen (1898-1996) var uddannet teolog. Efter en række år som sognepræst blev han lærer på Jelling Seminarium i 1944, og i 1953 blev han forstander på Askov Højskole frem til 1968. Udover sit praktiske virke var han forfatter til en række betydelige teologiske, filosofiske og litteraturvidenskabelige værker om blandt andre Kierkegaards og Dostojevskijs forfatterskaber.

  • - Af en ukendts dagbog
    af Fjodor Dostojevskij
    137,95 kr.

    Da Sergej Aleksandrovitj en dag ankommer til sin onkels gods, opdager han, at den teatralske og egenrådige Foma Fomitj Opiskin har fordrejet hovederne på alle godsets beboere, ikke mindst den godmodige og opofrende godsejer, som i alle henseender føjer sin gæsts sære luner. Nevøens ankomst sætter imidlertid sindene i kog hos beboerne, og inden længe befinder han sig midt i et højtravende drama om kærlighed, ære og personlig integritet. Foma - Godset Stepantjikovo og dets beboere er den første af Dostojevskijs store romaner.Nummer 4 i serien Glemte Mesterværker

  • af Fritz Wolder
    227,95 kr.

    Den bedste guide til Skt. Petersborg giver et klart og samlet overblik over de mange seværdigheder i Ruslands kulturhovedstad, hvor arkitekturen, de enestående kunstsamlinger, musik- og teaterlivet, naturen omkring Nevaen, gastronomien og gadernes pulserende liv fra tidlig morgen til sen nat garanterer den besøgende en uforglemmelig oplevelse. Bogens forfatter har flere års ophold i byen bag sig og et indgående kendskab til landets historie og befolkningens mentalitet. I korte og kyndige afsnit tages læseren med rundt til både de steder, hvor turisterne kommer, og til dem, hvor de sjældent eller aldrig kommer. Den bedste guide til Skt. Petersborg gør det nemt for den enkelte at tilrettelægge rejsen efter de seværdigheder, der har størst interesse, således at udbyttet bliver maksimalt – også selv om opholdet kun er af kortere varighed, og uanset om man rejser alene eller i gruppe sammen med andre. Ikke blot er Skt. Petersborg en af verdens smukkeste byer med et overflødighedshorn af attraktioner, den har også været scenen for nogle af de mest dramatiske begivenheder i Ruslands og verdens historie. Den bedste guide til Skt. Petersborg er samtidig et panorama over mere end 300 års russisk historie fra byens grundlæggelse i 1703 og frem til vores egen tid med dens tydelige tegn på, at Rusland endnu en gang går sine egne veje. "Den flittige forfatter og forlægger Fritz Wolder, der sidste år udsendte den fremragende bog Vikingerne ved Ruslands vugge, har denne gang udgivet en guidebog til Sankt Petersborg...Bogen er udgivet i det typiske lommebogsformat og opdelt i en historisk indledning, otte kapitler, en tidstavle, praktiske oplysninger og et stikordsregister. De otte kapitler kan hver især betragtes som en inspiration til at følge en bestemt tur gennem byen. Alle kapitler viser forfatterens store historiske viden, lokalkendskab og sprudlende fortællelyst, der suppleres af grundige og informative sektioner med henholdsvis en tidstavle og en sektion med praktiske oplysninger lige fra kontaktinformation på den danske ambassade i Rusland til åbningstider i Sankt Petersborgs zoologiske have.Der er tre elementer ved guiden, der især må fremhæves. For det første forfatterens store viden, der formidles i et levende og velskrevet sprog. For det andet den grundige og informative sektion med praktiske oplysninger. For det tredje de meget fine oversigter over de væsentligste kunstværker og deres placering på store russiske museer".Kim Frederichsen, Dansk-Russisk Forening-Fyn, 2. juni 2017."Forfatteren til denne lille guide er forelsket i sit emne. En forelskelse, der pikant pibler frem mellem bogens linjer. Men en forelskelse, der dog ikke skygger for seriøsiteten i projektet... Skt. Petersborgs historie er især knyttet til tre temaer. Det er Europa, Imperiet og Revolutionen. Aspekter, som forfatteren gennem tekst og illustrationer beskriver gennem sit valg af seværdigheder... Imperiet og Oktoberrevolutionen - to verdenshistoriske begivenheder, der tog deres begyndelse i Skt. Petersborg, og som begge hentede deres ideologiske gods i Europa. Begge illustreres med tekst og billeder på udmærket vis i bogen. De store pladser, parkerne, slottene i og uden om byen, Smolnyj, Aurora osv... Fritz Wolder får det hele med - både historien og Skt. Petersborgs genopbygning og forskønnelse. Ikke mindst som følge af bysbarnets omsorg og finansiering i forbindelse med byens 300 års jubilæum i 2003". Uddrag af anmeldelse af universitetslektor emer. Thomas Petersen på historie-online.dk, 23. maj 2017.Andre bøger om russiske emner fra Forlaget HELIKON:Fritz Wolder Vikingerne ved Ruslands vugge (2016)Marquis de Custine Breve fra Rusland. Sandheden om det russiske despoti (2020)

  • af Henrik Rehr & Chantal Van den Heuvel
    272,95 kr.

    Fjodor Dostojevskij (1821-1881) er en af russisk litteraturs store skikkelser, der i sit forfatterskab dykker ned i menneskesjælens mørkeste afkroge i fortællinger af etiske, religiøse og psykologiske dimensioner.Den belgiske forfatter og journalist Chantal Van den Heuvel og danske tegner Henrik Rehr beretter om Dostojevskijs liv, der var lige så dramatisk som forfatterskabet: En dødsdom, der i sidste øjeblik blev ændret til fi re år i sibirisk straffelejr, epilepsi, spillegæld, to børns død og et problematisk ægteskab med en meget yngre sekretær. Under disse omstændigheder skrev han over fire årtier romaner såsom ”Optegnelser fra et kælderdyb”, ”Forbrydelse og straf”, ”Idioten” og ”Brødrene Karamazov”, der alle hører blandt verdenslitteraturens helt store værker.

  • af Caspar Andreas Jørgensen & Viktor Melnikov
    367,95 kr.

    Forfatteren Fjodor Mikhailovitj Dostojevskij (1821 - 1881) aflagde i oktober 1865 besøg hos vennen baron Aleksander Jegorovitj Wrangel (1833 - 1915), der var ansat som 2. legationssekretær ved Den kejserlige russiske legation i København. Besøget her blev rammen om et vendepunkt i Dostojevskijs liv. Han arbejdede på at færdiggøre et af vor tids største litterære værker, "Forbrydelse og Straf". Ved dårligt helbred, truet med gældsfængsel og forfulgt af kreditorer var den næsten 44 årige Dostojevskij i sommeren 1865 rejst til den tyske kurby Wiesbaden. Her tabte han alt ved spillebordene. Pengeløs og ensom tog han nu imod vennens invitation og rejste til København. I 1864 havde man her fejret forlovelsen imellem den russiske tronfølger Nikolaj Aleksandrovitj (1843 - 1865) og den danske prinsesse Dagmar (1847 - 1928). Men Nikolaj var død i foråret 1865. Det blev nu Dostojevskijs ven, baron Wrangels opgave, at færdiggøre den diplomatiske mission. København var samtidigt en festlig by i forvandling.

  • af Carl Stief
    77,95 kr.

    Carl Stief skildrer Dostojevskijs dramatiske liv og giver en eksemplarisk klar og overskuelig gennemgang af de centrale værker i Dostojevskijs forfatterskab. På en-to timer vil man kunne få et glimrende indblik i og overblik over Dostojevskijs liv og forfatterskab.Om at læse Dostojevskij udkom oprindeligt som et supplement til Einar Thomassens oversættelser i Dostojevskijs Samlede Værker, 1- 24 (1965).Carl Stief (1914-1998) var professor i slavisk filologi ved Københavns Universitet fra 1954 til 1984. Han havde oprindeligt læst litteratur og hans primære interesse var den slaviske litteratur og de slaviske sprog, folklore og folkedigtning. Han skrev disputats om russiske historiske viser og udgav en del værker om russisk litteratur, bl.a. bogen Den russiske nihilisme fra 1969, som er en undersøgelse af forudsætningerne for Dostojevskijs roman De besatte. Han har herudover bidraget til en række litteraturhistoriske samleværker samt skrevet et stort antal oplysende tidsskrift- og dagbladsartikler.

  • af Albert Cossery
    137,95 kr.

    Tiggerne og de hovmodige er en rejse ind i mellemkrigstidens Kairo, hvor den tidligere universitetslærer Gohar, der nu lever som tigger, i en pludselig indskydelse dræber den unge, smukke luder Arnaba, hvilket ikke blot sætter en politiundersøgelse, ledet af den homoseksuelle kommissær Nour El Dine, i gang,men ligeledes trækker Gohars trofaste ven og pusher Yéghen ind i en eksistentiel jagt gennem Kairos slum og armod. Tiggerne og de hovmodige er et lille fordærvet og eksistentialistisk mesterværk af den fransk-egyptiske forfatter Albert Cossery og foreligger hermed for første gang på dansk ved Ove Gregers Petersen. Romanen indleder i øvrigt forlagets nye serie Franske Fortællere. Nummer 1 i serien Franske Fortællere

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.