Bøger om Drama

”Min far døde da jeg var 28 år gammel. Hans tredje hustru slog ham ihjel. 10 år senere så jeg ham igen ...” En beretning om to brødres forsøg på at komme overens med at deres far - 10 år efter sin død - viser sig at være upassende levende. Før sin død havde faderen været fordrukken, løgnagtig, utro og voldelig, og der er ikke meget som tyder på at hans genopstandelse har medført ændringer. Den væsentligste forskel er at han i den tid han har været død, er blevet overordentligt velhavende ... Faderens død er ikke det eneste der skal tages op til revision. Fortiden truer fremtiden, og snart er Karl og hans 8 måneder ældre bror hvirvlet ud i det opgør som bliver en konsekvens af faderens genkomst. Samtidig stilles brødrene over for nye perspektiver på gamle minder fra en fortid som de helst havde ladet ligge.

Endnu et mesterstykke fra Danmarks grand old dramatiker Ernst Bruun Olsen. Denne gang er inspirationen Henrik Ibsen og dennes forhold til musen Suzannah.

DEN DANSKE KULTURSTYRELSE har valgt 2006 til "Renæssance-År". Det er tanken at pege på Renæssancens betydning i Danmark. Inden for dramaet er det naturligvis den engelske elizabethanske Renæssance med William Shakespeare der er den store inspirationskilde. BEGYNDELSEN TIL MODERNE TIDER handler om 1500-tallets engelske bønder der blev smidt på landevejene fordi fåreavl betalte sig bedre end landbrug. Hér skabtes industriens første lønproletariat. - BILL SHAKESPEARE forlader sin fødeby Stratford-on-Avon i 1587 og dukker op i London i 1592. Det er skuespillets hypotese at han i de mellemliggende år har oplevet og er påvirket af elendigheden på de engelske landeveje. Belyst forskelligt handler de to spil om denne side af Renæssancen.

Anden bind indeholder de tre skuespil1966-1972 "ARVEN"1989-2002 "PENSIONISTSAMTALER"2007 "SIDSTE AFTEN"

"Hun, min elskede, havde sagt, at hun ønskede når hun så en regnbue...".Denne novelle er eksemplet på en dramatisk, dybdegående og nutidig skildring af en ung kvindes ufattelige kærlighed til en anden kvinde, samt hendes møde med nattelivet, alkohol og stoffer. Det er et billede på, hvor langt ud man kan komme, et billede på hvad kærlighed kan gøre. "Jeg elsker dig, til døden os skiller" får nu en helt anden betydning. Det kunne være så godt, hvis blot...

Bind 1 indeholder følgende 3 skuespil:1939-1941: "DE FØRSTE SAMTALER"1937-1945: "AKTION"1945-1949: "VENTESALEN"

Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Jeg er Antonin Artaud, og lad mig sige det, som jeg har lært at sige det, straks vil De se min foreliggende krop sprænge i stumper og stykker og under ti tusind notoriske aspekter samle sig en ny krop, hvor De aldrig mere vil kunne glemme mig.I 1966 introducerede Arena den franske forfatter Antonin Artaud på dansk. Med udgivelsen af Artauds sidste værk, det sagnomspundne radiostykke Den endegyldige afskaffelse af guds dom (1947) tager vi tråden op igen.Den endegyldige afskaffelse af guds dom blev skrevet på bestilling til opførelse i fransk radio og blev også indspillet i november 1947. Da radioens direktør hørte optagelserne, blev de ikke desto mindre straks taget af programmet under henvisning til deres obskønitet. Artaud døde året efter, og disse omstændigheder har bidraget til mytologiseringen af Den endegyldige afskaffelse af guds dom.Den endegyldige afskaffelse af guds dom indtager en central plads i radiokunstens historie, men er også, hvis ikke først og fremmest, en tekst og et litterært værk, og det er ikke mindst som sådan, at det har haft sin store udbredelse, siden det udkom første gang i bogform en måned efter Artauds død i 1948 – og som sådan at Arena nu gør det tilgængeligt på dansk.Antonin Artauds forfatterskab vidner om en højspændt udveksling mellem liv og skrift og kredser om en eksistentiel ufrihed og en hertil svarende uomstødelig frihedstrang. For Artaud var endemålet, at skriften skulle revolutionere livet, kroppen og sproget. Således også i Den endegyldige afskaffelse af guds dom. Opgøret var stærkt subjektivt funderet, voldsomt i sit udtryk og blev rettet mange steder hen. Fra frigørelsen fra kropsfunktioner – det er i Den endegyldige afskaffelse af guds dom, at Artaud former den idé om en ‘krop uden organer,’ som de franske filosoffer Félix Guattari og Gilles Deleuze siden har gjort til et af de mest berømte omdrejningspunkter i deres fælles værker – over frigørelsen fra sociale magtformer til en frigørelse af sproget selv. Frihedstrangen kommer selvfølgelig ikke mindst til udtryk i det revolutionære formsprog – med dets blanding af lyddigtning, provopolitik og rituel poesi – som også i dag forlener teksten med en poetisk aktualitet og næsten uforandret provokationskraft.Den endegyldige afskaffelse af guds dom er oversat af Kristian Husted og Kenn Mouritzen. Oversættelsen ledsages af et appendiks med en række af Artauds breve og manifestet “Grusomhedens teater” (1947). Desuden omfatter udgivelsen en introduktion forfattet af oversætterne og et efterord af radiojournalist Jan Høgh Stricker – der tilsammen indsætter stykket i en bredere radio-, litteratur- og kulturhistorisk kontekst.Om forfatteren Antonin Artaud (1896-1948) var fransk digter, dramatiker, skuespiller og teaterkritiker. Som skuespiller bl.a. med i den danske filminstruktør Carl Theodor Dreyers La Passion de Jeanne d’Arc (1928). Sammen med den surrealistiske dramatiker og digter Roger Vitrac drev han mellem 1926 og 1928 det blandt tidens kunstnere legendariske og æstetisk indflydelsesrige teater Le Théâtre Alfred Jarry. Blandt hovedværkerne er: L’Ombilic des limbes (1925), Correspondance avec Jacques Rivière (1927), Le Pèse-Nerfs (1927) og Le Théâtre et son double (1938). På Arena udkom i 60’erne og 70’erne: (et udvalg af tekster i) Aktuel surrealisme. Poesi og prosa (1966), Det dobbelte teater (1967) og Antonin Artaud i udvalg og gendigtning ved Peter Laugesen (1973).Om oversætterne Kristian Husted (f. 1976) er dramatiker og teaterkritiker. Kenn Mouritzen (f. 1972) er komponist, lyddesigner og oversætter. Oversætterne iscenesatte i 2012 Den endegyldige afskaffelse af guds dom på Warehouse 9 i København.

Andromaque er et forrygende og klaustrofobisk skuespil om en kvinde der ikke bøjer sig for pres. Karaktererne og handlingen udvikler sig ubønhørligt frem mod den voldsomme og overraskende slutning. Stykket er underholdende at læse - og kan spilles på den lille eller store scene med få eller mange medvirkende. Kaare Thomsens nye oversættelse er mundret og egnet til en moderne opførelse - samtidig med at versenes rytme klart fornemmes, og den aristokratiske stil og stemning er bevaret. Jean Racine slog sin berømmelse fast med dette stykke. Det blev opført første gang i 1667 i Paris for den franske dronning og hendes hof.