Bøger om Dualisme

I en verden fuld af plastik extensions, plastik negle, plastik vipper, hvorfor så ikke også få sig en plastik personlighed?"Hvad er mine ægte farver?", "Hvem er jeg egentligt?", "Hvordan ser andre mig?"... Er det måske ok ikke at vide det?Digtsamlingen er en hyldest til at finde sig selv. Det er en hyldest til ikke at være sikker på, hvad ens mening er endnu og til at danne sig sine egne erfaringer. Tematikkerne er: sex, forelskelse, dualisme, død, druk, stoffer og personlighed.PLASTIK FARVER er 20 digte til ungdommen.

Når dagen oprinder er en filosofisk digtsamling om livets gang, fortalt via en række dualismer og modsætninger: fra barndom til alderdom, fra glæde til sorg, fra begyndelser til afslutninger og fra kontrol til frihed. Sprogligt arbejdes der med samme dobbeltheder i form af kontraster mellem naivitet og kompleksitet, stringens og dybde, samt åbne og lukkede digte.Det store spørgsmål, som digtsamlingen behandler, er, hvordan tilværelsen i grunden skal forstås i al dens kaotiske vekslen mellem drømme, håb, kaos, bristede illusioner, medgang og modgang. Er der noget egentligt værende til stede i al det rod, det moderne liv manifesteres i? Er der noget at søge efter, noget at opnå? Eller er det bare noget, vi går og tror?Når dagen oprinder forsøger ikke at give et entydigt og altomfavnende svar på livets store gåde, snarere nogle veje, den enkelte kan gå i forsøget på forstå tilværelsens gang.

Hans Peter Kofoed-Hansen (1813-1893) var en præst, lærer, samfundsdebattør og forfatter, som ikke blev særlig kendt i sin samtid og siden hen er gået i glemmebogen. En ganske uretfærdig skæbne, eftersom de fem romaner, han udgav under pseudonymet Jean Pierre, rejser store, eksistentielle spørgsmål om liv og død, som må interesse alle, der tænker over meningen med livet, og ikke blot henslæber det som "dorske Jordorme", der aldrig sender "et længselsfuldt Blik mod Himlen". "At hvile i Godhedens Favn" omhandler udelukkende Kofoed-Hansens skønlitterære forfatterskab og er et forsøg på at introducere og relancere en overset digter. Især hans hovedværk, "Kjød og Aand, eller de to Veie" (1845), bør sikre ham en selvfølgelig plads i dansk litteraturhistorie. Alene titlen!De fem Jean Pierre-bøger handler bl.a. om, hvorvidt man kan aflæse et menneskes indre væsen i dets ansigtstræk, hvorvidt man kan få et leveværdigt liv efter, at man i en ung alder har mistet en højt elsket ægtefælle, hvorvidt en bærbar balance mellem tilværelsens fysiske og åndelige dimension lader sig etablere, hvorvidt hver generation er moralsk forpligtet til at sone de foregåendeS synder, og hvorvidt to halvsøskende må forelske sig i hinanden?