Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
ENHVER KONTAKT EFTERLADER SPOR følger en ung betjents vej fra politiskolen i København til drabsafdelingen. Arbejdet er ikke uden omkostninger. Det sætter sig i psyken. Kynismen trænger sig på, og han må hele tiden minde sig selv om, at ofrene er mere end sagsakter. De er mennesker med navne, familier og hårde skæbner. Martin Wittrup Enggaards politidigte stiller et grundlæggende spørgsmål: Hvordan holder man sammen på sig selv og troen på at kunne gøre forskel i mødet med en endeløs række af tragedier på samfundets bund?Læseren bliver ikke efterladt med et entydigt svar, men med en klump i halsen og et uafrysteligt portræt af en del af samfundet, vi alt for ofte lukker øjnene for. Martin Wittrup Enggaard (f. 1985) er drabsefterforsker i København og del af politiets nationale drabsgruppe. I 2023 blev hans borgerforslag om genetisk slægtsforskning vedtaget i Folketinget. Dette førte i år til, at der blev rejst tiltale mod en mand i sagen om Hanne With, der blev dræbt i 1990. En sag, som Martin Wittrup Enggaard havde efterforsket siden 2018.
Hvad der skulle blive en hyggelig traditionel sankthansaften med bål i Sandgraven foran Bjerget i Helberskov nær Mariager Fjord ender i et drama, idet den sicilianske commissaria Angela Pecci i bålet får øje på et lig, som viser sig at være en skuddræbt tysk turist. Sammen med efterforskere fra Nordjyllands Politi deltager Angela Pecci og hendes kæreste, den dansk-tyske journalist Michael Bech, i efterforskningen af ikke alene dette mord, for inden for nogle få dage bliver ligene af yderligere tre skuddræbte tyskere fundet. Har disse mord noget med tyskernes besættelse af Bjerget 1940-45 og mordet på lodsen Ib Welling natten til den 6. maj 1945 at gøre? Skal morderen findes blandt hjemsendte soldater, som er uddannede skarpskytter? Det er spørgsmål, efterforskerne samt den sicilianske kriminalkommissær og journalisten står overfor. Kombinationen af fakta og fiktion, turisme og gastronomi samt et stænk kærlighed og erotik gør Midsommermordene til spændende læsning for krimifans og borgerne ved Mariager Fjord. Uddrag af bogen Da man var nået til ”Sankte Hans” i andet vers, begyndte Pecci at sidde og snuse ind. ”Michael, her lugter af brændt kød!” sagde hun og skubbede til sin kæreste. ”Okay, det er nok bare nogle pølser, der brænder på.” ”Nej, Michael, det er noget ganske andet. Se lige ind i bålet!” Bech stirrede over mod flammerne. Nu så han det, Pecci hentydede til. Der lå en menneskeskikkelse inde i bålet. Bech sprang op på bordet og brølede af lungers kraft: ”Sluk bålet! Der ligger et menneske derinde.” Et par mænd reagerede hurtigt. Af sikkerhedsmæssige grunde var der lagt en haveslange hen til bålet. Mens den ene drejede op for vandhanen, gik den anden i gang med at slukke. Om forfatteren Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet og har arbejdet mange år i autobranchen. Siden han var 14 år gammel, har han skrevet artikler til aviser. I de seneste mange år har han arbejdet som selvlært journalist. Fra 1984 til 2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to kriminalromaner. I Danmark har han fået udgivet tre kriminalromaner og denne er den fjerde. Han arbejder allerede på den femte.
Lusk og ugerninger er tredje bog i serien om Skurvognsdetektiven. Krimiforfatter og Lystmorder Ole Thorvaldsen arbejder nu med jævne mellemrum som seniorkonsulent for Kasper Havthorn. Hans franske kæreste, Annabelle, arbejder på livet løs i sit atelier i den nordprovencalske by Reillane med store glasmosaikker til byen Forcalquier. Hendes ry stiger til nye højder, og hun kaldes Glaskvinden og Madame Vitre. Rundtomkring i Vendsyssel sker der stadig mange ugerninger, som kræver indsats fra de private efterforskere. Smarte svindlere fra Frankrig og Italien optræder på herregården Voergaard. Endnu en gang sker der et voldsomt overfald på hovedkvarteret i plantagen. Rettidig omhu får dog gerne forbryderne til at bide i græsset, så de kan bringes for retten, og julefreden kan sænke sig over det dejlige Sæby. Uddrag af bogen Ole var netop sovet ind ved midnatstid, da en nøgen kvinde gled ind under lagnet i hans seng. Drømte han, eller var han vågen? Per refleks gjorde han alle de rigtige bevægelser, mens det langsomt gik op for ham, at det ikke var Annabelles lavendelparfume, der omgav ham, men snarere en mere sofistikeret fra Yves Saint Laurent. Den varmblodige og fyrige inspektør fra kunstpolitiet var i sandhed noget af en superaktiv, krævende håndfuld. Nu var han pludselig lysvågen, men kunne på dette sene tidspunkt kun lade stå til og nyde de frugter, der så gavmildt blev ham tilbudt. ”Tak, Olé! Du er en dejlig og spændende mand. Nu må du ikke føle dig misbrugt, men en travl kvinde som jeg har altså også sine behov,” hviskede hun, da hun senere kyssede ham og stille forlod hans seng. Om forfatteren Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at alle træerne har smidt sine blade, længes han igen mod sydens sol i Provence. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig derfor også både i Danmark og i Frankrig.
Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.
Gertrud Wittenberg er selvudnævnt paranomal efterforsker. Hendes undersøgelser følger en simpel metodologi. Hun udforsker hjemsøgte egne og lokationer; skoler, parcelhuse og sommerhuse. Naturområder, godser m.v. I sine undersøgelser benytter hun hele sit sansespektrum og sin tilegnede viden og kundskaber. Gertruds mål er ikke at hjælpe de hjemsøgende ånder, men at dokumentere og videreformidle dem. Gertruds efterforskning skaber imidlertid ofte flere spørgsmål end svar, og mens hun prøver at rede trådene ud i forgangne mysterier og mordgåder, træder hendes egne dæmoner langsomt frem. Ditte Maja Noach står, i samarbejde med John Kenn Mortensen, bag Hvileløs – Wittenbergjournalerne; Gertrud Wittenbergs personlige notesbog med skitser og optegnelser. En moderne spøgelseshistorie.
Hvad vil du sige til at blive bundet fast til et grantræ langt ude i skoven og blive truet på din familie, hvis du ikke samarbejder? Sådan en situation sættes Ena i, som er en midaldrende kvinde, der har ofret store dele af sit liv på at passe sin halvlamme mand. Ena prøver selv at finde ud af, hvorfor nogen vil hende det ondt. Hun tager sagen i egen hånd, men ender med at komplicere sagen dramatisk. Da en mand, som Ena kender, findes dræbt, må Team Milton tilkaldes for at opklare drabet. Team Milton består af Silas, Ella, Ibsen, Milton og deres chef, Li-Mei, og de sættes på en vanskelig efterforskningssag, hvor tingene ikke helt er, som de umiddelbart ser ud til at være på overfladen. Ellas mor og Ibsens svigermor har lejere, som sælger amfetamin. Det finder Ella ud af med hjælp fra Ibsen og hendes voksne søn, Kasper. Det gør hende både rasende og ængstelig, for som efterforsker kan det være problematisk med en mor, som har en amfetaminsælger boende. Ting kan rygtes i Aarhus, og Ella kan næppe klare flere overraskelser fra sin skruppelløse mor. De sender Silas ud som repræsentant fra narkopolitiet for at overrumple Oline.Uddrag af bogenLogisk ræsonnerede Ena sig videre frem til, at den eneste, som var sur på hende, og som havde nærmest stalket hende, det var Bo. Kunne han virkelig være så ond, når han var konstant beruset, eller havde han perioder, hvor han ikke drak, og blev han så måske yderst ubehagelig? Hun kom også til at tænke på nogle af de dates, som hun havde været nødt til at blokere. Kunne det være en af dem, frygtede hun. Med de sammenstripsede hænder prøvede hun at føle sig ved munden, øjnene og næsen. Det måtte være rødt og fyldt med bidemærker, tænkte hun bekymret. Og hvad med bagefter, tænkte hun videre, ville hun ikke blive nødt til af sygemelde sig, hvis hun var helt ophævet og bidt i ansigtet. Hvad ville Ivan ikke sige og var han ikke blevet bekymret for, hvor hun var henne.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Et lig dukker op til overfladen i byen Kalundborg på Vestsjælland. Drabsefterforskningen lander på kommissær Steen Summers bord på den lokale politistation. Den pensionsivrige kommissær Summer og hans team får hjælp af den nye, meget fandenivoldske efterforsker Jack Storm, som han lige har ansat fra Station City, København.Efter blot nogle dage, hvor det første lig bliver fundet, dræbes en højt agtet politimand, og efterforskningen intensiveres. De finder hurtigt ud af, at han ikke var den, han udgav sig for at være. Hvem var han så? Og hvorfor blev han dræbt?Tingene er ikke, som de ser ud på overfladen. Dystre hemmeligheder, som skulle have været begravet sammen med liget, dukker op og tåler ikke dagens lys. Livet, som de kender det i teamet, bliver aldrig det samme igen.
Et barn og barnets farfar er i Faxe Kalkbrud, hvor barnet finder et vættelys. Men desværre er det ikke et vættelys, men en halv langfinger. Da fingeren er skåret af for nyligt, bliver Pernille og Skovsmose af vicepolitikommissær Toft sat til at finde et menneske, der mangler den halve langfinger. Kort efter bliver der fundet et kvindelig på naturlejrpladsen ved Vemmetofte Strand. Da det er tydeligt, at det er et drab, bliver hele teamet samlet. Mistanken retter sig hurtigt om en mand fra Haslev. Forholdet mellem Pernille og hendes kollega Birk halter, men så får Pernille et trusselsbrev. Fingeren i Faxe Kalkbrud er tredje selvstændige bind i serien om efterforsker Pernille Markussen. Uddrag af bogen Hun besluttede at åbne kuverten. Tog sin kniv og sprættede kuverten op i toppen. Der var et tyndt stykke papir indeni. Hun tog det ud, foldede det op og læste: Leder luder og møgfisseDu fortjener ikke at have en søn Vi har ham Hold dig væk fra os Hendes hjerte hamrede så højt, at det føltes, som om det forsøgte at flygte. Om forfatteren Else Lefmann er lektor i dansk og har arbejdet på Faxehus Efterskole, Danmarks Lærerhøjskole (nu: DPU, Aarhus Universitet) og Storstrømsseminariet (nu: University College Sjælland), hvor hun alle steder har undervist i dansk og drama.
En efterårsnat røver fire mænd på spektakulær vis otte Picasso-billeder fra en særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. En vagtmand bliver dræbt på stedet, mens en anden om morgenen findes hængt i Labyrint Lolland-Falsters udsigtstårn. Lokale efterforskere går i gang med at opklare røveriet og drabene. Da det hurtigt viser sig, at sagerne har international karakter, tilkaldes efterforskere fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Tilfældet vil, at den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans sicilianske kæreste, commissaria Angela Pecci, er på ferie i et sommerhus ved Nysted. Gennem TV-nyheder bliver de orienteret om forbrydelserne. Deres professionelle nysgerrighed får dem til at blande sig i opklaringen. Der bliver mange spor at forfølge. Angela Pecci og Michael Bech efterforsker sammen og hver for sig i Danmark, Tyskland og Italien, hvor det kommer til dramatiske episoder med bl.a. skudvekslinger med mange dræbte og sårede både på Sicilien og i Vicenza i Norditalien. Amerikanske CIA kommer ind i billedet, ligesom polske mafiagrupperinger, der har forbindelser til Sicilien, spiller en rolle. Det store spørgsmål er, om Picasso-værkerne skal sælges på the dark web, eller om det er en kunstsamler med et hemmeligt galleri, der har givet ordren til røveriet. Og hvor er lærrederne henne?Under journalisten og kommissærens efterforskning kommer de også rundt til forskellige turistmål på Sydhavsøerne og i Italien. Desuden forstår de at nyde livet, så handlingen er en kombination af krimi, gastronomi, historie og turisme parret med et stænk erotik.Uddrag af bogenCharlotte gik langs med udsigtsplatformen. Der undslap hende et lille skrig, og hun tog sig til ansigtet med begge hænder. Hun blev stående og stirrede, som ville hun ikke tro sine egne øjne. I et reb, der var bundet fast i det øverste trappetrin, dinglede en mand. Hans hoved hang lidt på skrå i en løkke. Hans ansigt var blåhvidt. Under ham lå en væltet stol. Hendes første tanke var selvmord. Dernæst at han skulle hentes ned. Men det klarede hun ikke selv. Efter hans ansigtsfarve at dømme, var hun sikker på, at han var død. Der var ingen tegn på, at han trak vejret. Der kom heller ingen lyde fra ham. Hun anede dog lugten af urin og afføring. Hun turde ikke rigtig røre ved ham.Om forfatterenHans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet i autobranchen, men er også autodidakt journalist. Fra han var omkring 14 år gammel, har han skrevet for aviser. 1984-2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis, som han selv var redaktør af. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark er det blevet til syv krimier. Han skriver på nummer otte. Desuden har han oversat tre tyske krimier til dansk, og i et samarbejde med sin nabos søn, Theodor William Larsen (født 2012), har han skrevet en børnekrimi. Nummer to er i støbeskeen. I 2014 vendte han tilbage til fødebyen.
Rikke Rusk er altid kampklar og en særdeles foretagsom efterforsker. Hun har selv skabt sin udfordrende og spændende karriere, der tager fart, så snart hun får sat sin fiskekutter i vandet. Både under og over dæksplankerne udfolder sig et rigt og ganske opfindsomt liv. Med sig har hun skibskatten PØS, der bander fælt og kæfter op om Rikkes moral og kærlighedsliv. Den er misundelig over ikke at kunne være med, når Rikke ifører sig bikerdress og suser af sted på sin røde Yamaha. Hendes på eventyrlig vis erhvervede hus i Les-Hauts-de-Provence sprænges nærmest til atomer, og Rikkes vrede slippes for alvor løs. Fjender møder ikke kvindelig overbærenhed, men lider ofte fysisk overlast.
Drabsefterforsker Sophie Liv Kristophersen føler, at hendes liv er ved at falde på plads, da et mareridt rammer hendes kollega, Thor. Hans lillebror, Samuel, er forsvundet fra en lukket psykiatrisk afdeling. På Samuels værelse ligger hans kontaktperson dræbt. Hun er blevet udsat for adskillige knivstik. Samuel antages at være gerningsmanden, eftersom han afsoner en behandlingsdom for knivdrab, men Thor kæmper for at finde Samuel og rense ham for mistanke. Da Sophie og Thor går i gang med at efterforske sagen, opdager de, at intet er, som det ser ud. Der er ikke tale om nogle enkelte mord, men en serie af uhyggelige forbrydelser. Noget tyder på, at den forstyrrede morder er tæt på Sophie og Thor, og at flere ofre er under lup. Staven udgør fjerde bind i krimiserien om Sophie, der med sin evne til at opklare forbrydelser søger et ståsted i livet efter en turbulent barndom.
Rikke Rusk er en altid kampklar og foretagsom efterforsker, der driver sin virksomhed fra en fiskekutter, hvor der foregår mange og spændende ting både over og under dækket. Med sig har hun skibskatten PØS, der går sine egne veje, bander og kæfter op om Rikkes moral og gøren og laden. Rikkes røde Yamaha kan svinges på land med en lastebom. Hun har stor appetit på veldrejede kvinder. En enkelt mand finder også hendes interesse. Som hun er han heller ikke særlig autoritetstro og vælger ofte at skære et par hjørner.Rikke foretager en spændende rejse ad Europas floder og kanalsystemer, kaster sin kærlighed på Provence, men jagter også narkotikasmuglere og ekstremt højreorienterede, halvmilitære i den svenske skærgård. Kort sagt, hun kommer omkring. Hun køber et hus i det nordlige Provence, og det byder på nye muligheder.
Rikke Rusk er hovedpersonen i et helt nyt miljø, der måske kan forekomme lidt kontroversielt. Hun er privat efterforsker, der sejler rundt langs danske og svenske kyster i sin flot restaurerede fiskekutter, hvor der også er plads til hendes elskede Yamaha-motorcykel, som gør det muligt at arbejde inde i landet. Rikke har ikke et egentligt tjenestevåben, men klarer sig fint med forskellige slags slangebøsser, til hvilke hun har udviklet en meget effektiv ammunition.Med sig har hun katten PØS, der stiller store krav til Rikke. Han er sig meget bevidst om at være avanceret fra baggårdskat til skibskat. Til læserens irritation og forundring kommenterer den meget af, hvad der foregår, og frem for alt, hvad han mener, at Rikke burde holde sig for god til.
Tre kvinder – en tidligere misbruger, en retsmediciner og en måske alkoholiseret efterforsker. En kvinde findes død. Er det selvmord, et uheld eller drab? Kvinden, Marianne, er tidligere misbruger, og selvom det er flere årtier siden, så sættes der ikke gang i den store efterforskning fra politiets side. Tidligere misbruger tager sig et fix og dør af det. Sagen bliver lukket som ’uafklarede omstændigheder’. Én gang narkoman, altid narkoman. Sidse, Mariannes veninde og kollega, nægter at acceptere politiets konklusion. Sammen med veninderne Else og Fadime sætter hun sig for at løse det uløselige, for hvis Marianne ikke selv har indtaget heroinen, hvad er der så sket? Flere dødsfald følger efter, og de tre kvinder drages ind i et spind af løgne, bedrag og mord. Uafklarede omstændigheder er første bind i en serie om de tre kvinder Sidse, Else og Fadime. Udover at være en krimi stilles der skarpt på det, ”vi ikke taler om”. Specielt de tabubelagte emner for kvinder, der er ude over den første ungdom. Uddrag af bogenHun havde vinket farvel til Sidse, da veninden på sin cykel kørte afsted mod Odense. Bagefter var hun gået i bad og havde været omhyggelig med sin makeup, fordi hun ventede en gæst. Han skulle komme. De havde spist en dejlig middag, hygget og grinet. Og hvad så? Hvordan havde kærlighed og latter ført til denne tilstand? Igen flød tankerne sammen, og hun koncentrerede sig med en enorm kraftanstrengelse. Fokuser. Det gælder dit liv. – Hvorfor gælder det mit liv? spurgte hun sig selv og åbnede øjnene. Rædslen fyldte hende, da hun så, hvad der lå på sofabordet foran hende. En sprøjte, en ske … Jeg må væk, må bevæge mig. Hun forsøgte at bevæge sig, men kroppen ville ikke lystre. Han, hendes nye kærlighed, sad ved siden af hende, og da hun løftede blikket til hans ansigt, syntes hun, han så bedrøvet ud. Uendelig bedrøvet. Nu rakte han ud efter hendes arm, og uden at kunne forhindre det så hun, hvordan han førte nålen ind gennem hendes hud, fandt en blodåre og langsomt trykkede væsken ind i hende.Om forfatteren Sia Mau (f. 1956) er psykoterapeut og har arbejdet i misbrugsbehandling i mange år. Er nu bosiddende i Spanien og skriver om det, hun kender bedst til: livets bagsider, misbrug, mennesker, glæder og sorger.
Forladt af konen og overflyttet til provinsen: Kaptajn Roger Blanc står midt i ruinerne af sit liv. Indtil for nylig var han en succesfuld korruptionsefterforsker i Paris, men han fik jokket godt og grundigt på en række magtfulde personers fødder. Han befinder sig nu alene i sit nye hjem i Provence, en forfalden oliemølle, som en onkel testamenterede ham for mange år siden. Men inden Blanc kan nå at finde sig til rette i den lille by Gadet, får han en mordsag. Kaptajnen bliver pludselig viklet ind i en intrige, der fører ham dybere ind i sin nye hjemstavns strukturer, end han bryder sig om. Og han skal også vænne sig til sine nye kolleger: til sin partner, Marius, der er mere interesseret i rosévin end i arbejde. Til den temperamentsfulde computerspecialist Fabienne, der synes at færdes hjemmevant overalt, lige med undtagelse af denne søvnige by. Og til den frygtede såvel som tiltrækkende undersøgelsesdommer Aveline Vialaron-Allègre, der er gift med lige netop den politiker, der ødelagde Blancs karriere. Så sker der nok et mord – og det ender med et showdown i pinjeskovene, som mistralen har forvandlet til et rasende flammehav ... “Cay Rademachers Morderisk mistral er den perfekte feriekrimi (…) en whodunit med et stramt komponeret plot (…). New York Times Book Review ”Plottet er lige så originalt som karaktererne. Det er, som om man mellem linjerne kan fornemme duften af Provence.” Kölner Stadtanzeiger “Morderisk mistral er en stærk begyndelse på en ny, spændende serie, der udspiller sig i fantastiske omgivelser – en bog man ikke må gå glip af.” BookloonsUddrag af bogen »Er offeret blevet brændt levende?« Retsmedicineren rystede på hovedet og pegede på furen i den forkullede overkrop. »Sandsynligvis skudhuller,« sagde hun. »Den døde er en mand. Jeg vil undersøge hans lunger på instituttet. Det, der er tilbage af dem. Men jeg ville blive overrasket, hvis jeg fandt sod i bronkierne. Han åndede ikke mere, da han brændte.« Tonon pegede på det støvede område omkring dem, som var blevet markeret af specialisterne. »Patronhylster. Kalasjnikov. Mindst ti hylstre. Og vi må ikke længere gå på skydebanen, fordi vi er nødt til at spare penge.« Han rystede på hovedet. »Farid Berrhama var en bølle og dealer fra Salon, der ønskede at blive en af de helt store i underverdenen af Marseille. De kaldte ham ›Le Barbecue‹, fordi han dækkede sine spor ved at sætte ild i de fyre, han ville have af vejen. Vi fik ham aldrig. Men en korsikansk klan fangede ham i et brasserie, otte mordere på én gang, tolv kugler i kroppen. Det ser ud til, at nogen vil være Berrhamas efterfølger.« Om forfatteren Cay Rademacher (f. 1965) er freelancejournalist og forfatter. Morderisk mistral er første bind i hans Provence-serie om Roger Blanc, der foreløbig har solgt over 560.000 eksemplarer og er blevet oversat til en række hovedsprog.
Sommer 2018. Hedebølge. Europa sukker i varmen og sukker over bankskandaler, Brexit-bøvl og klimaforandringer. Annesofie Gundelach flygter fra jobbet på ambassaden i London og tager på ferie i Danmark. Dels for at slutte fred med datteren Samantha, dels for at møde sin nye chef i Forsvarets Efterretningstjeneste. Efterforsker Gitte Frederiksen jagter ufortrødent ”narkomansnigskytten”. Navnet på en mulig morder er dukket op, men beviserne er få, og hun ledes konstant på vildspor af vidner, tidligere kollegaer og eksperter. Lucas Zickermann Fischer er sendt på tophemmelig opgave i Dubai, da han pludselig får at vide af sine medsammensvorne, at kæresten Annesofie Gundelach er forsvundet. Ingen har hørt fra hende, siden hun landede i København. Han må i al hast hjem, selv om både danske og udenlandske modstandere vil ham til livs. Og efterforsker Frederiksen får hjælp fra uventet kant. Uddrag af bogen Han holder et visitkort op. Det er nusset og bøjet, men ser troværdigt ud. Manden er spinkel, smalskuldret og ikke særlig høj. Kan nemt overmandes, konkluderer Annesofie og slår låsen fra og åbner døren. En knytnæve ryger frem og rammer hendes mave, hurtigt fulgt af et slag mod kæben, hun langer ud efter viceværten, men rammer kun luft og får et slag på halsen. Nu er de pludselig tre personer, én skubber hende bagud, en anden spænder ben, hun havner på gulvet, sparker ud efter den nærmeste. Mere smerte. Og alt bliver sort.Om forfatterenMorten Buschmann (født 1964, København), forfatter, foredragsholder og journalist. Arbejdet for bl.a. DR, TV 2, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet.
For otte år siden blev fire kvinder myrdet og tre af dem blev lemlæstet. Maverne på dem var blevet skåret op, og en plastikdukke var placeret i dem. Gerningsmanden blev aldrig fundet. kriminalbetjenten Ash Henderson, som har ledt efterforskningen i de sidste otte år, har kun mødt modgang. Hans familie er gået i opløsning, hans karriere ligger i ruiner og en af Oldcastles værste forbrydere har sikret, at Ash nu selv er i fængsel … formentlig for resten af hans liv. Men da en sygeplejerske bliver fundt død, med en dukke i maven ser det ud til, at Ash’ held vender. Nu har han chancen for oprejsning. For at få sin frihed og hævn. Andet og selvstændige bind i serien om Ash Henderson
For fem år siden forsvandt hans datter Rebecca, lige inden sin 13 års fødselsdag. Et år senere modtog han det første kort. Hvert år kommer der et nyt kort, hvert år er det værre end det forrige.Medierne kalder ham for ”Birthday Boy”. Han har kidnappet piger i 12 år, altid lige inden deres 13-års fødselsdag. Hvert år sender han et fødselsdagskort til deres familier, et fødselsdagskort som viser, hvordan han langsomt torturerer pigerne til døde. Men Ash har ikke fortalt nogen om Rebeccas’ fødselsdagskort – alle tror bare at hun er stukket af hjemmefra. For hvis nogen finder ud af sandheden, får han ikke længere lov til at arbejde med sagen. Han har ofret for meget, til bare at give op, inden hans datters morder får hvad han fortjener.1 del af 2 i serien om Ash Henderson ". 2. del er "En sang for de døde"
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.