Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vinteren raser i Storbritannien, da Brightons politi bliver presset til det yderste. Et voldsomt regnskyl afslører en primitiv grav på en bakkehøj, alt imens en teenager terroriserer et supermarked med et haglgevær, og et tragisk røveri udspiller sig i én af byens eksklusive butikker. De har desperat brug for ledetråde, men kan de stole på Ciara O’Cleary, røveriets eneste levende vidne, som intet så, men alligevel kan dele afgørende viden om forbrydelsen? Den unge irske kvinde gemmer nemlig på en hemmelighed, for hun har en lugtesans som de færreste. Det er en helt særlig gave – og byrde, for er hyperosmi overhovedet en rigtig lidelse? Er hun et uskyldigt vidne eller hovedpersonen bag et velplanlagt røveri? Politiet er splittet, men enspænderen vicekriminalkommissær Kate Darroch er villig til at sætte sin karriere på spil og følge Ciaras næse, hvilket fører hende dybt ind i Brightons kriminelle underverden.---”[Sam Christer] skriver fremragende” – Andrup’s Bookshelf”Christer er med sikkerhed en god forfatter” – Taking the Short View“Christers prosa er simpelthen tryllebindende. Hans evne til at beskrive karakterer og deres omgivelser med malende billedsprog minder om en kunstmaler, som omhyggeligt tilføjer farvestrålende lag på et lærred” - The History of the World”Jeg var vild med den bagvedliggende humor og de skønne personligheder … Helt til det sidste havde jeg overhovedet ingen anelse om, hvem gerningsmanden kunne være. Spændende bog og jeg glæder mig til at læse mere fra forfatteren” – Gullbergs bogreol
Hvordan ville du reagere, hvis der pludselig dumpede et nøgenbillede af dig gennem din brevsprække? Det er lige præcis den situation, som den midaldrende kvinde Charlotte Danielsen oplever. Hun bliver ængstelig og frygter, at kopier af nøgenbilledet vil dukke op andre steder, og må nidkært vogte de sociale medier. Skrækscenarier opstår i hendes hoved. Det skal dog vise sig at være Charlottes mindste bekymring i det, der efterfølgende kommer til at overgå hende selv og familien. Team Milton, bestående af Silas, Ibsen, Ella, Milton og deres chef, Li-Mei, må således forholde sig til Charlotte, som pludselig findes skuddræbt i sit hus. Som sagen udvikler sig, har Team Milton kun set en flig af et større scenarie, som udspiller sig i Midtjylland. Men det bliver yderst vanskeligt at finde et motiv, så de kan finde hoved og hale i sagen. For hvordan hænger deres sag sammen med, at en ung kvinde, Alberte, forsvandt sporløst nogle år tidligere? Det spørgsmål giver også Team Milton hovedbrud, og de bliver voldsomt overraskede over den dødelige hævn, som de udfordres af. En dødsengel gør rent bord med dødelig vandhævn. Ella udfordres af sin søn, Kasper, og Li-Mei udfordres via sin datingprofil.Uddrag af bogen Baronen var ankommet til huset i sin hvide Tesla hybrid-bil. Han blev modtaget af to vagter, som fulgte tavse og ærbødige efter ham ud til deres fællesrum. “Vis mig optagelsen fra Rose og Stella,” bad Baronen. Den optagelse, som vagten tidligere havde truet bluffende med over for kvinderne, men som han ikke havde vist og fortalt om til kvinderne, da han ikke ville skabe mere uro blandt dem, og specielt nu, hvor kunderne stod i kø og for at købe. Men optagelserne kunne ikke sådan slettes, så de to vagter var blevet enige om at tilkalde Baronen, der nu så optagelserne igennem sit lange sorte, fedtede og klistrede hår, som hang ned i panden på ham. “Vi tænkte, at det var vigtigt, at du kom personligt og så det,” forklarede den ene engelsktalende vagt. “Det kan I bande på. Den far sender jo politiet herud på et tidspunkt og vil have datteren med hjem. Hvis ikke politiet kommer, så sladrer datteren om det her foretagende,” konstaterede Baronen og pustede cigarrøg ud over bordet med computerskærmen, hvor han havde stoppet optagelsen. Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Hvad ville du sige til, at dit barn eller barnebarn bliver bombarderet med sms’er med tilbud om køb af stoffer, som endda kan leveres til nærmeste gadehjørne inden for 20 minutter? Amfetaminen flyder frit i Østjylland, og specielt de unge tiltrækkes og lokkes. Problematikken har ikke fået den største bevågenhed, men to dødsfald sætter fokus på området. Team Milton, bestående af Ella, Silas, Ibsen, Milton Li-Mei fra afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Østjyllands Politi, sættes på sagen. En ung folkeskoleelev, Sigge, kollapser under en privatfest med venner fra skolen. En kvinde, Martine, findes skuddræbt i sin seng. Spørgsmålet er, om begge sager er narkorelaterede, og hvor amfetaminen kommer fra. Team Milton kæmper med at finde en gerningsmand og finde ud af, hvordan tilgængeligheden af amfetamin til egnens unge er blevet mulig i det omfang, som det er tilfældet. De rammer en mur, men den afgørende hjælp synes at komme fra udlandet, hvilket giver uanede muligheder i efterforskningen.Samtidig er en ung mand ved navn Odin blevet tilbudt et specielt job ved siden af jobbet som forpagter på en kro. Et specielt job med andre personer, hvilket kræver remedier og præcision, men som kærester og koner absolut ikke indvies i.Ellas søn, Kasper, bliver for alvor involveret i sin mormor Olines skruppelløse liv. Han er chokeret, men nysgerrigheden driver ham til spionere på Oline. Li-Mei vælger at holde pause fra dating efter voldtægtsforsøget, men kan det nye dateforslag fra Ester mon friste hende?Uddrag af bogenDe mødtes på parkeringspladsen mellem Sundby Kirke og sognehuset. Der holdt også tre andre biler parkeret, og man kunne ane konturerne af enkelte mennesker ovre på kirkegården. Kristian steg ud af sin bil og gik over og satte sig ind på forsædet ved siden af Falken.“Hvad så, er der problemer med helbredet, Healthy Man?” spurgte Falken og grinede.“Øh, nej, helbredet er fint, men der er andre ting på spil,” svarede Kristian brødebetynget.“Fortæl?” bad Falken.“Altså, det drejer sig om en ungarbejder, Martine,” begyndte Kristian uddybende og forklarede også, at han ville få rengjort og desinficeret kroen med polske eller rumænske rengøringsarbejdere.“Det er et rigtig godt initiativ. Vi skal have salget af feta helt afsluttet på kroen. Med hensyn til Martine, så får jeg den sag lukket,” konkluderede Falken.“Tak. Men hvordan med fetaen, for de faste bude kommer jo alligevel om formiddagen?” spurgte Kristian.“Altså, jeg tænker, du bare skal sige til dem, at det hele er stoppet med omgående virkning. Færdigt arbejde,” afgjorde Falken.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
En række gamle mordsager dukker op, og kun en mand kan stoppe dem...Fjerde bog i serien om William Warwick, sympatisk og dynamisk politikommissær hos Metropolitan Politi i London. Her har man dannet en enhed for uopklarede mord - et cold case-team - med det formål at pågribe de kriminelle, der undslipper almindelig efterforskning. I Genève er rigmanden og kunstsamleren Miles Faulkner erklæret død to måneder tidligere. Så hvorfor bliver hans skruppelløse advokat ved med at arbejde for ham? Og hvem er den mystiske mand, hans enke planlægger at gifte sig med? Det stenrig familiedynasti Alden nyder det overdådige og glamourøse liv ombord på en trans-atlantisk luksusliner. Alt er tilsyneladende lykkeligt, men under overfladen udkæmpes en indædt kamp om magt og position, en kamp, der tager en morderisk drejning undervejs.Fællesnævneren for alle efterforskninger er politiinspektør William Warwick fra Metropolitan Politi. Hans talent for at gennemskue komplicerede sager, hans skarpe intellekt og hans store mod vil snart male de kriminelle op i et hjørne - spørgsmålet er bare, om Warwick kan fange morderne, før det er for sent?
Hvad ville du tro var sket, hvis du så en midaldrende mand ligge skudt med en 45-mm pistol liggende ved siden af på gerningsstedet, mens retsmedicineren finder et 38-mm projektil i mandens hoved? Det er lige præcis det, som Team Milton bliver præsenteret for. Men det er kun en del af en ondskab, som hverken Ella, Li-Mei, Ibsen, Silas eller den delvist pensionerede Milton har mødt før. Team Milton har denne gang en udfordring i motorcykelmiljøet i området ved Bjerringbro, Silkeborg og det nordlige Aarhus for at finde hoved og hale på, hvad der er sket med bikeren Ulrik, der tilsyneladende skulle have skudt sig selv. Ulrik er biker, kontanthjælpsmodtager, depressiv, har rygproblemer og er afhængig af smertestillende opiater og joints, men der hviler en anden forbandelse over hans hus, som er ondsindet og ikke kan ses med det blotte øje. Forbandelsen er skjult i dødstrekanterne og lader sig først afsløre efter ihærdigt efterforskningsarbejde. Li-Mei formår at udfordre sin mand, Ming, i deres åbne forhold, og hun lader sig overtale til at gå på dating af sin sekretær, Ester. Endvidere får Ellas søn, Kasper, stolen sat for døren af sin mor. Oline får desuden endnu en gang skabt drama ved en familiemiddag hos Ella. Uddrag af bogen “Var der mere end kys og kærtegn?” spurgte Silas så. Li-Mei blev helt overrasket over sin egen indlevelse i afhøringen. Hun tænkte på, at hun kyssede med Silas og Ming på samme tid, mens Ania også kyssede med. Hun virrede lidt med hovedet over disse personlige tanker, men Silas tændte på en eller anden måde disse tanker sammen med Winnies fortælling, men hun dunkede sig selv i hovedet for at holde fokus. “Det udviklede sig hurtigt til, at vi alle tre endte i sengen sammen,” svarede Winnie. “Og det havde du det stadig godt med?” spurgte Silas. Altså, som du da kan spørge, tænkte Li-Mei og rødmede helt over sine tanker og Silas’ nærvær i afhøringen. “Jo, jeg lod mig rive med og savner faktisk, hvor underligt det end kan lyde, at blive elsket og kærtegnet af to personer samtidigt. Jeg mærker rigtigt savnet nu, hvor de er væk, mens vi taler om det. Det gør mig ked af det at tænke på det,” svarede Winnie og tørrede nu en tåre væk i begge øjenkroge. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
En efterårsnat finder et blodigt dobbeltmord sted på Birgittagården, et hjem for stærkt adfærdsvanskelige teenagepiger. Ingen har set noget, men samme nat flygter en af de unge piger. I Stockholm brænder jorden under kriminalkommissær Joona Linna. Han er suspenderet fra jobbet og på vej nordpå, jaget af sin egen fortids dæmoner. Mordene på Birgittagården får ham til at vende om, men alle spor i sagen ender blindt. Joona står over for sin karrieres hidtil mest lukkede mordgåde. Samtidig begynder en kvinde at ringe til politiet med anonyme tips. Først er hun ude efter en dusør, men efterhånden forsøger hun bare desperat at få politiet til at lytte. Om forfatteren: Lars Kepler er pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Deres krimiserie om kommissær Joona Linna har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Lars Kepler skriver samtidig krimier i Nøgleserien under navnet Alex Ahndoril.
En mand bliver fundet brutalt myrdet i et sportscenter uden for Stockholm. Derefter bliver hans kone og datter fundet lige så meningsløst stukket ihjel i familiens rækkehus. Hensigten har tilsyneladende været at udslette hele familien. Men sønnen overlever, hårdt såret, og da kriminalinspektør Joona Linna opdager, at også en søster er i live et sted, indser han vigtigheden af at finde hende, før morderen gør. Sønnen glider ind og ud af bevidstløshed og for at fremskynde forhørsprocessen kontakter Joona Linna lægen Erik Maria Bark og overtaler ham til at hypnotisere drengen. Dermed bryder Erik Maria Bark sit gamle løfte om aldrig at hypnotisere igen. En skræmmende kæde af begivenheder er sat i gang. Om forfatteren:Lars Kepler er et pseudonym for forfatterparret Alexandra Coelho Ahndoril (f. 1966) og Alexander Ahndoril (f. 1967). Deres krimiserie om kommissær Joona Linna har solgt 17 millioner eksemplarer og er udkommet i 60 lande. Efteråret 2024 udkommer bind 10 i serien. Sideløbende med Joona Linna skriver parret en serie af krimimysterier, Nøgleserien, under navnet Alex Ahndoril.
Hvad ville du gøre, hvis din forlovede pludselig forsvinder på en køretur og efterlader sin bil stående efterladt ved vejkanten? Det er det spørgsmål, som manden Mark stilles over for. Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei, Silas, Ibsen og deres chef, Milton, undrer sig også. For hvorfor forsvinder en kvinde pludselig? Ligger der en forbrydelse bag, eller hvad er der på spil? Hvem har et motiv til at stå bag denne kvindes pludselige forsvinden, og mon kvinden selv har valgt at gøre sig usynlig, eller er hun blevet dræbt?Efterforskningen tager en uventet drejning, da et vidne henvender sig med noget, hun har oplevet, som kan være en vigtig ledetråd. Nogle motiver må derfor udelukkes, og andre tager en uhyggelig form, som i den grad er skræmmende og får vidtrækkende konsekvenser. De dødsdømte må kæmpe en kamp for at overleve, og det altoverskyggende spørgsmål er, hvem der først taber kampen.Li-Mei har truffet nogle svære valg på hjemmefronten. Disse valg rammer hende nærmest som en boomerang, og det kræver styrke og mod at stå ved de svære valg, når hun tvinges til refleksion over egne valg.Uddrag af bogenDer var gået lang tid, før lyset og kameraerne blev tændt igen. ”Nå, Mark, vil du stadig ikke sige noget, og hvad med I andre?” spurgte stemmen indledende. ”Hvis, jeg skulle vælge, hvordan de skulle elimineres, så ville jeg vælge at skyde dem,” udbrød Mark så pludselig. Han var stadig forbitret over, at Silje var en slave selv her i dette helvede, men han sagde ikke den grund højt. Publikum klappede, og det irriterede Silje ”Så hvis vi stemte igen, og de fleste publikums stemmer faldt på Silje, så ville du ikke tøve med at eliminere ved at skyde dem,” gentog stemmen. Silje vidste godt, at han ikke kunne skyde et andet menneske, så hun stirrede bare frem for sig, men hun vidste heller ikke, om hun selv ville kunne rive pistolen ud af hånden på ham og skyde ham. Mark nikkede. ”Så er vi blevet så kloge. Jeg vil godt høre dig, Silje, om du vil fortælle lidt om, hvorfor publikum ikke skulle stemme på dig. De beundrer sikkert dit mod. Du kan redde dig selv?” spurgte stemmen.Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Hvad sker der, når en gruppe af unge mandlige spastikere og yngre mænd med muskelsvind pludselig får mulighed for at spejle sig i og følge en ung ”normal” mands liv på helt tæt hold? Det åbner en særdeles spændende verden op, men det bliver også særdeles synligt, at denne ”normale” mand, August, kastes ud i nogle ret vilde dilemmaer. Mange kiggede derfor digitalt med, da han scorede en ung pige, Mathilde, som kommer fra nogle familieforhold, hvor en indremissionsk menighed har dannet rammen om hendes opvækst. Et forhold mellem en kvinde fra en troende menighed og en verdslig mand er ikke uproblematisk. Nogen vogter ubønhørligt på troen og verdsligheden. Team Milton består af Silas, Ibsen, Ella og desuden Li-Mei, som er på delvis barsel. Derfor er den allerede delvist pensionerede Milton tilbage som chef igen. For Team Milton bliver indledningen til denne efterforskningssag det faktum, at kvinden Mathilde pludselig melder to af sine brødre savnet. Li-Mei og Ming lever i proformaægteskab, som har udviklet sig til et åbent forhold. Det kommer helt bag på Li-Mei, at hun pludselig mærker begejstring for det modsatte køn, selvom det ikke er rettet mod Ming. Uddrag af bogen ”Jeg vil bede dig om tilladelse til noget, som vil forskrække dig,” forklarede Sigge, mens de nu var kommet tæt på den parkerede bil igen, som tilhørte plejerne som turbil for kørestolsbrugerne i lejlighedskomplekset. ”Sig det så,” kommanderede August, der var blevet ret nysgerrig på, hvad han mente. ”Jo, altså, jeg har bestilt sådan nogle kameraer hjem fra nettet, som ikke fylder ret meget og kan kobles på min computer,” forklarede Sigge. ”Nå, det har du. Jeg kan godt regne ud, hvad du har i tankerne. Du har virkelig en beskidt tankegang,” udbrød August. ”Hvad mener du? Du ved slet ikke, hvad jeg mener,” udbrød Sigge overrasket. ”Jo, du er altså en åben bog. Tror du ikke, jeg godt kan regne ud, at du vil have de kameraer placeret på mit værelse, på mig selv, eller jeg skal havde dem påmonteret min frakke eller mobil, så du kan prøve at følge med i mit liv og forestille dig, at du er mig,” udpenslede August og grinede. Om forfatteren Steen B.J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Kan man dø to gange? Det kan lyde som et urealistisk spørgsmål. Ikke desto mindre er det, hvad Team Milton, bestående af Ella, Li-Mei, Silas, Ibsen og Milton, bliver konfronteret med. En midaldrende kvinde, Lærke, findes indebrændt i sit eget hus i Aarhus-forstaden Sundby, hvor hun boede alene. Lærke er åbenbart ikke død under branden, viser det sig, og en efterforskning tager sin begyndelse, for hvem ønskede at brænde en allerede død kvinde i kvindens eget hjem?Det giver Team Milton hovedbrud at finde gerningsmanden, der ikke lige umiddelbart er til at få øje på, med manglende spor og indlysende motiver. Der skal dog flere tragiske hændelser til, før der synes at komme en åbning i sagen. Det er dog ikke en helt almindelig gerningsmand, som viser sig at være den brandfarlige drabsmand. Find ud af, hvordan det hele hænger sammen i denne bog, Brandfarligt drab, bind 47 i Team Milton-krimiserien, hvor Li-Mei også får besøg hjemme af en overnattende gæst. Silas hjælper sin bedste kammerat, Samuel, som bliver udsat for ret så voldsomme trusler, der kræver øjeblikkelig handling.Uddrag af bogen”Goddag, Silas,” sagde Gregersen og havde allerede lagt liget af Lærke op på båren og næsten lukket ligposen.”Hvem er hun?” spurgte Silas”Jeg har prøvet at skannet ansigtet med ansigtsgenkendelsesappen, men hun er så forbrændt i ansigtet, som du kan se, at jeg skal have taget røntgenbilleder og sammenligne med husets ejer. Hun hedder Lærke Lunddahl,” forklarede Gregersen og kiggede på Silas. Han lagde nu også mærke til fingrene, som var helt forbrændte med smeltet hud, da Gregersen lynede ligposen lidt op. Liget af kvinden havde heller ikke meget hår tilbage på hovedet.”Men hun døde af røgforgiftning, eller hvordan?” spurgte Silas.”Det er jo den åbenlyse forklaring. Vi undersøger tingene, og jeg vender tilbage. Det undrer mig blot med asken omkring stedet, hvor liget har ligget,” svarede Gregersen.”Nå, hvad mener du?” udbrød Silas.”Kom med herind,” udbrød Gregersen så og trak Silas med ind i stuen. Han så straks, hvor liget af Lærke havde ligget på gulvet. Omkredsen var blevet tegnet på trægulvet. Det havde ligget et par meter fra pejsen.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Team Milton, bestående af Silas, Ibsen, Ella og deres chefer, Milton og Li-Mei, udfordres først og fremmest af et drab i forstadsbyen Sundby. Menighedsrådene i Danmark udfordres sommetider af interne grupperinger og splittelser generelt. Det er netop det, der er på spil i menighedsrådet i Sundby lige nord for Aarhus. Der skal ansættes en ny præst, da en af sognets tre præster er blevet 70 år. En af de to præster i menighedsrådet hedder Rakel Linde, og hun har sin helt egen favorit til at skulle blive den kommende præst i sognet. Nogle synes blot, at det er nepotisme at fremhæve et af sognebørnene som sin favorit til at blive deres nye præstekollega. Den unge uddannede præst, som Rakel Linde gerne vil have til kollega, er dog speciel på sin egen måde, hvilket også vanskeliggør sagen og sætter sindene i kog. Det store spørgsmål er, om Rakel Linde må opgive sit forehavende, og om Team Milton kan finde ud af, hvad der har ført til et drab i byen, og hvilken forbindelse der er med stridighederne i menighedsrådet. Li-Mei er på barsel, men er også sommetider en uvurderlig hjælp i efterforskningsarbejdet hos Team Milton. På hjemmefronten hjælpes hun af veninden Ania, som hun og Ming har boende. Det giver også udfordringer, og Silas har sin helt egen udfordring.Uddrag af bogen”Der er altså allerede flere kvindelige præster i den danske folkekirke, og det er støt stigende gennem de sidste år. Selv menighedsrådene består af flere kvinder end mandlige deltagere,” pointerede Jens.”Men der er jo kun en ansøger af de fire, der skal til samtale, som er en mand. Og ja, denne mand bor sammen med en mand. Hvordan vil du være sikker på, at han heller ikke læser Femina og vælger min og Rakels gruppe, hva’, Jens, svar mig på det,” udbrød Lisbeth nu anklagende, så selv Ina ikke kunne kende hende.”Hvad skal jeg sige, det er igen nepotismen, der har styret fravælgelsen af andre mænd i ansøgerfeltet,” udbrød Jens og kiggede på Lisbeth.”Hvad mener du? Er jeres gruppe nu også homofobiske? Jeg troede, vi var kommet længere inden for den danske folkekirke,” udbrød Lisbeth og var nu langt mere fri og direkte i sin tale. Det var, som om paraderne var helt faldet ned. Selv Kalle kiggede måbende på sin kone, men tog hurtigt øjnene til sig igen.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Den 67-årige mangemillionær Guy Brouard bliver fundet død på en strand på den engelske kanalø Guernsey, kvalt af en mærkelig talisman. Han har i nogle år levet alene med sin søster, men har flere ægteskaber og børn bag sig.Det amerikanske søskendepar China og Cherokee River har fået til opgave at transportere nogle vigtige tegninger fra Californien til Guernsey og ankommer til den engelske kanalø få dage før mordet. Det der blot skulle have været en fredelig tur over Atlanten, tager pludselig en helt anden drejning, da China bliver arresteret for mordet på Guy Brouard.Cherokee opsøger Chinas ungdomsveninde, fotografen Deborah St. James og hendes mand Simon, og beder om deres hjælp. Da Guy Brouards testamente læses op, viser det sig, at han har gjort sine nærmeste arveløse, flyttet noget af sin formue til udlandet og testamenteret en stor sum penge til den fattige dreng Paul Fielder. Deborah og Simon erfarer snart, at adskillige mennesker på Guernsey har haft grund til at ønske Guy Brouard død: hans tidligere hustruer, hans forretningsforbindelser, hans elskerinde og Paul Fielder.I deres søgen efter morderen får Deborah og Simon et indblik i øens dystre historie under Anden Verdenskrig og en uhyggelig indsigt i nogle af øboernes lidelser.Elizabeth George (f. 1949) er en amerikansk krimiforfatter. De fleste af hendes romaner udspiller sig i Storbritannien, og hun er særlig kendt for krimiserien om Thomas Lynley og Barbara Havers fra Scotland Yard. George debuterede som forfatter i 1988 med "En fars begær", som indbragte hende en Agatha Award. Hendes bøger er oversat til flere sprog.
Barbara Havers er taget på rekreation i Balford-le-Nez, en søvnig badeby på Sydenglands kyst. Da Haytham Querashi, et medlem af byens lille men hurtigt voksende pakistanske befolkning, bliver fundet død på stranden, vågner det lille samfund. Det viser sig hurtigt, at ikke ret meget er, som det syner på overfladen. Det bliver en af de hårdeste sager Havers har været på, for hun skal ikke kun undersøge en morders sind men også sag, som ligger foruroligende tæt på hendes eget hjerte. Mens spændingen og temperaturen i den hedebølge, som har ramt landet, stiger, må Havers tage kampen op med lokale politiske konflikter, betændte familieforhold og spændte racekonflikter. "Skinnet bedrager" har kommisær Lynleys assistent Barbara Havers i hovedrollen. Inspector Lynley-serien er den amerikanske krimistjerne Elisabeth Georges mest kendte bøger. Sammen med sin klodsede og irriterende, men glimtvis geniale assistent, Barbara Havers, opklarer den aristokratiske kriminalkommissær, Thomas Lynley, mordsager i London. De første 11 bind i serien blev filmatiseret af BBC i perioden 2001-2007.Elizabeth George (f. 1949) er en amerikansk krimiforfatter. De fleste af hendes romaner udspiller sig i Storbritannien, og hun er særlig kendt for krimiserien om Thomas Lynley og Barbara Havers fra Scotland Yard. George debuterede som forfatter i 1988 med "En fars begær", som indbragte hende en Agatha Award. Hendes bøger er oversat til flere sprog.
En kvinde findes dræbt på en regnvåd gade i London. Tilsyneladende kørt ned af en flugtbilist. Dødsfaldet viser sig at være en brik i et indviklet puslespil, hvor adskillige brikker mangler. Samtidig oplever den verdensberømte violinvirtuos Gideon Davies sit livs krise. Midt under en vigtig koncert mister han pludselig evnen til at spille på sit instrument. Traumet kaster ham ud i en voldsom selvransagelse, der langsomt afdækker pinefulde oplevelser. Men kan han stole på sin hukommelse? Hvad bygger på omgivelsernes gengivelse af fortiden, og hvad er hans egen erindring? Og hvordan kommer man ud af et eksistentielt blackout? Politiinspektør Thomas Lynley og Barbara Havers, kommer på den gådefulde og tragiske sag, hvor de føres ned i en undergrund af rystende hemmeligheder, løgne og selvbedrag, som involverer deres egne følelser og privatliv i ubehagelig grad. Inspector Lynley-serien er den amerikanske krimistjerne Elisabeth Georges mest kendte bøger. Sammen med sin klodsede og irriterende, men glimtvis geniale assistent, Barbara Havers, opklarer den aristokratiske kriminalkommissær, Thomas Lynley, mordsager i London. De første 11 bind i serien blev filmatiseret af BBC i perioden 2001-2007.Elizabeth George (f. 1949) er en amerikansk krimiforfatter. De fleste af hendes romaner udspiller sig i Storbritannien, og hun er særlig kendt for krimiserien om Thomas Lynley og Barbara Havers fra Scotland Yard. George debuterede som forfatter i 1988 med "En fars begær", som indbragte hende en Agatha Award. Hendes bøger er oversat til flere sprog.
Hvordan ville du have det som medvidende om uhyrligheder, hvor din rolle er fastlåst, og det kan få fatale konsekvenser, hvis du bryder ud af rollen? Team Milton, som består af Silas, Ibsen, Ella og Milton og deres chef, Li-Mei, kommer denne gang ud for en sag, hvor en kvindelig sexarbejder findes dræbt i skoven. I efterforskningsarbejdet med at finde ud af, hvorfor den kvinde skulle dræbes, finder Team Milton ud af, at kvinden kun er en del af et større puslespil. De føres ind i en udenlandsk sexarbejders kummerlige slavetilværelse. Parret Astrid og Adams forældre har sommerhus i samme område og på samme vej med få huses mellemrum. De forelsker sig i hinanden, men kommer til at leve et facadeliv, som bag facaden er uhyggelig, og alting er langtfra normalt. Spørgsmålet er, om denne brik i puslespillet passer eller ej. Det bliver en udfordring at finde et motiv i denne opklaringssag, hvor sporene ikke er entydige.Gravide Li-Mei og Ming lever også et facadeliv i hver sin afdeling af lejligheden og sender billeder af lykkelig familieidyl hjem til Kina. Spørgsmålet er, hvor længe det holder. Desuden bliver Ella virkelig forskrækket og grædefærdig over afsløringer om sin mor, Oline. Følg med i bind 40, Drabelige bekendelser, og få svar på udviklingen på alle fronter.Uddrag af bogen“Ja, altså de afrikanske sexarbejdere rejser herop og bor enten alene eller i grupperinger styret af en alfons eller bagmand. De østeuropæiske kvinder er meget mere organiseret og bor i større enheder. De er dog ikke stationære, men bliver jævnligt rykket rundt på, både rundt i Danmark men også over landegrænser,” forklarede Milton. “Hvorfor gør de det?” spurgte Li-Mei. “De gør det, for at kvinderne ikke skal blive for hjemmevante og knytte sig for meget til bestemte klienter og omvendt.” svarede Milton. “Så bagmændene har et antal bosteder som altså sender kvinderne rundt til med forskellige intervaller. Er det hvad du fortæller?” spurgte Li-Mei. “Det er korrekt, de slører også sporet på den enkelte sexarbejder, hvis nogle ville stræbe dem efter livet eller vil finde dem. Så der er adskillige motiver for deres praksis,” svarede Milton.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Forestil dig, at du bor sammen med eller måske kender et menneske, som har kyniske og dødbringende planer med dig, men du ved det ikke selv, før det er for sent. Team Milton, bestående af Silas, Ella, Ibsen, Milton og deres højgravide chef, Li-Mei, får en efterforskningssag om sådan et menneske. Team Milton er et efterforskningsteam ved afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Aarhus Politi, og de modtager anklager mod en driftig mor med to børn, som bor i en bjælkehytte i et sommerhusområde langt fra strand og by. Det er ikke til at forstå, hvorfor nogen skulle beskylde en hårdtarbejdende mor, der endda har været udsat for så meget ulykke i sit unge liv, for noget Beviserne mangler, og spørgsmålet er, hvordan det hele egentlig hænger sammen. Ella og Ibsen samt Ellas halvsøster, Søs, skal for første gang møde Oline i hendes hus i Egå, nu hvor Olines skeletter i skabene er kommet for en dag. Her møder de også hendes ven Bent-Ole. Spørgsmålet er, om Ella kan leve med Olines tilståelse. Højgravide Li-Mei modtager en speciel besked fra Kina. Ester får desuden for alvor smag for efterforskningsarbejde. Uddrag af bogen Han havde kigget sig lidt omkring i stuen, men fandt ikke det, han søgte. Nu stod han foran døren ind til soveværelset. Den var på klem, og han kunne høre tunge åndedrag derindefra. Han puffede forsigtigt til døren, så den åbnede sig. Da han hørte noget bevæge sig, stoppede han brat op og ventede åndeløst. Tankerne for rundt i hovedet på ham, for hvorfor skred han ikke blot fra stedet med de 40.000 kroner hurtigst muligt og var tilfreds med det? Tænk nu, hvis det var et setup fra Kayas side. Han stolede ikke på hende, var hans klare fornemmelse. Hvilket normalt menneske ville også tilbyde sin kærestes partner penge for at rydde ham af vejen? tænkte han, mens han nu igen hørte naturlige åndedrag gennem sprækken i døren. Han puffede forsigtigt til døren igen, mens han kiggede ud gennem stuens ruder mod gårdspladsen, om Kim skulle dukke op tidligere end forventet. Om forfatteren Steen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Den tyske bestsellerforfatter Martin Degotschin bliver myrdet på Krimimessen i Fængslet i Horsens. Hans morder er iklædt en rød heldragt og bærer en hvid fastelavnsmaske. Øjenvidner til mordet tror i første omgang, at det er skuespil. Først da morderen for længst er forsvundet, går det op for dem, at det er alvor.Den dansk-tyske journalist Michael Bech skal dække den tyske forfatters besøg på Krimimessen. Han blander sig i efterforskningen af mordet. Ved forfatterens begravelse i Tyskland kommer det til en skudepisode, hvor politiet afværger, at nogen bliver dræbt.I forbindelse med Michael Bechs research kommer han i tæt kontakt med forfatterenken, så tæt, at de indleder et forhold. Det viser sig, at Martin Degotschin har haft seksuelle forhold til mindreårige piger. Ved hjælp af nogle videooptagelser af disse forhold bliver han afpresset. Enken og journalisten dykker, ikke helt ufarligt, i den forbindelse ned i prostitutionsmiljøerne i Hamburg og Lübeck.Efterforskerne står nu over for spørgsmålet, om forfatteren er blevet myrdet på grund af sit forhold til de mindreårige piger, eller om motivet kan være noget, han har skrevet om en myrdet pizzabager og hans mafiafamilie på Sicilien.Tråde fører til Sicilien, og så kommer journalistens kæreste, kriminalkommissæren Angela Pecci, også ind i billedet. På Sicilien fører efterforskningen til en person, der overnatter i et mausoleum på en kirkegård.
Team Milton, bestående af Silas, Ella, Ibsen, Li-Mei og Milton, er blevet udfordret af en sag om et selvmord, som trækker tråde til et andet selvmord. Efterforskningen afdækker nogle tragiske skæbner og viser sig kun at være toppen af et større isbjerg, som tårner sig op foran dem i horisonten, mens folk henvender sig med nye ledetråde. Det viser sig også, at det ikke kun er Team Milton, som forsøger at finde arkitekten bag selvmordene. To næsten voksne sønner og deres far tager affære, da deres mor for alvor er blevet hjernevasket og manipuleret. Spørgsmålet er, hvem der først finder den skyldige manipulator, og om det er muligt at komme ham nær. Silas og Esters forhold udvikler sig, mens Li-Mei og Mings forhold er på frysepunktet, og Li-Mei får et uventet opkald fra Kina. Oline har en højst overraskende udmelding, der sætter Ella skakmat.Uddrag af bogen“Godt, jeg ikke er alene herude. Jeg ville aldrig turde gå her, medmindre du var med,” udbrød Anne.“Der kommer en bil, træk lidt ind til siden her i græsset. Så kan den ikke se os,” bad Lise og trak Anne helt væk fra asfalten, mens de lod være med at kigge mod bilens lysende lygter.“Hold da fast, hvor den slingrer,” udbrød Anne.“Ja, de er sikkert fulde. Det hænder, at der kommer fulde folk og kører rundt i området,” sagde Lise og fik Anne til at dukke sig helt ned på knæ i det våde græs. Anne følte, at det var ulækkert.“Nej, se, nu bremser de op. Åh nej, Lise, tror du, de har set os?” udbrød Anne forskrækket og rystede i hele kroppen.“Vi holder bare mund og lægger os fladt ned,” kommanderende Lise.“Uha, de står ud,” hviskede Anne og kiggede ned græsset, mens to mænd steg ud af bilen. De gik lidt væk fra bilen og lynede bukserne ned. “De tisser bare,” hviskede Lise med munden helt henne foran Annes øre. Det fik Anne til at nikke, da hendes hals havde snøret sig helt sammen.Om forfatterenSteen B. J. (f. 1965) er forfatter til over fyrre værker inden for genrerne krimi og historisk roman. Hans mest kendte er Danmarks vel nok længste krimiserie: En udfordring for Team Milton.
Den århusianske lægestuderende Luka er få måneder fra at bestå eksamen med topkarakterer, som hendes mor altid har ønsket det. Pludselig er hun vidne til det ene hjertestop efter det andet og hvirvles ind i opklaringen af denne mystiske, nye sygdom, RICA – Røntgenudløste hjertestop, som skaber panik på fly og sygehuse i store dele af især den vestlige verden. Mens Luka forsøger at undertrykke sin ubelejlige tiltrækning til kriminalbetjent Holm, og han forsøger at opklare årsagen til RICA, falder Lukas hverdag fra hinanden, da hendes udadtil så perfekte kæreste Adrien viser sig fra en helt ny side.Personerne og deres historie udvikler sig til fuld forståelse i de følgende titler i serien "Stemmernes magt".
Læge og psykolog Samantha Laschen forlader en hektisk karriere i London for et liv på landet sammen med sin femårige datter Elsie. Sam har behov for mindre stress og mere tid til datteren, som hun sørger for alene. Hun har taget orlov for at færdiggøre sin disputats og har fået tilbudt et spændende job på et nærliggende hospital med en afdeling for traumebehandling – Sams speciale.Men livet på landet viser sig at være alt andet end fredeligt. Et velstående ægtepar, ejerne af et medicinalfirma, bliver myrdet, og man beder Sam tage sig af datteren Fiona. Før Sam ved af det, er både hendes og Elsies liv i fare.Nicci French er pseudonym for det engelske forfatter- og ægtepar Nicci Gerrard (f. 1958) og Sean French (f. 1959). Sammen har de udgivet en lang række populære krimier og spændingsromaner, som er blevet oversat til flere fremmedsprog.
Gamle Alberta findes død af kulilteforgiftning, og arvingerne strømmer til hendes hjem ved Skogasøen for at få boet delt op. De kan imidlertid ikke blive enige om, hvem der skal arve hvad, og kaster sig som gribbe over Albertas ejendele. Bølgerne går højt blandt arvingerne, og da det ender helt galt, bliver Kriminalkommissær Christer Wijk sat på sagen.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
En ung kvinde i den lille svenske provinsby Skoga har foretaget anonyme opkald og sendt trusselsbreve. Da hun findes myrdet, vælter det frem med motiver. Det bliver en sag for kriminalkommissær Christer Wijk at opklare, hvem der har mest at vinde ved den unge kvindes død.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
I oktober er der en af Skogas beboere, der vinder en million kroner. Vinderen vælger at forblive anonym, og hurtigt løber sladderen løbsk, om hvem den heldige mon kan være. Den uventede gevinst falder sammen med, at en fremmed mand kommer til Skoga en sen aften uden at give sit ærinde i byen til kende. Pludselig sker der et mord, og der er nu hverken mangel på motiver eller intriger...Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
Det er efterår på den lille ø Amrum i Nordsøen. En stormfuld nat dør en gammel mand, efter han er blevet hængt op med hovedet nedad på øens lille fyrtårn.Hans kone bliver også fundet brutalt myrdet. Kriminalkommissær John Benthien fra kriminalpolitiet i Flensborg overtager efterforskningen. Benthien har håndteretmange grufulde sager i sin tid, men denne overgår dem alle. Hvem står bag dobbeltmordet? Var det en hævnaktion? Inspektøren og hans hold famler i mørket – indtil de falder over to begivenheder, der skete langt tilbage i tiden.
Ejendomskomplekset Korpen i provinsbyen Skoga er under ombygning, og i den forbindelse flyttes et byggestillads frem og tilbage foran forskellige vinduer. Tre bestemte ruder bliver på skift blokeret – de har det tilfælles, at de alle bruges til at udspionere et fjerde vindue, der er overordentligt interessant. Men hvorfor lige dette vindue? Det finder kriminalkommissær Christer Wijk ud af, da der sker et mord bag netop dette vindue...Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
Ingalill har været guide på forfatteren Selma Lagerlöfs gård Mårbacka i Värmland i Sverige. Da hun skal derfra, tager hun to af gårdens ildrøde katte med sig. Herefter forsvinder Ingalill sporløst. Da hendes søster og venner giver sig til at lede efter hende, hjemsøges de af Selma Lagerlöfs ord om, at den, der forgriber sig på katte, vil blive straffet.Til sidst må de give fortabt og bede kriminalkommissær Christer Wijk om hjælp. Under efterforskningen bliver selv den garvede politimand overrasket over de ugerninger, mennesker er i stand til at begå.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
"Han løftede op i et skræppeblad. Et par øjne i et ansigt, der var plettet af mudder, så op mod ham. Men der var noget sært ved øjnene. De var tomme med et stirrende blik, der nærmest kiggede gennem ham. Det var en kvinde, der lå helt stille."Da en kvinde bliver fundet dræbt tæt ved Utterslev Mose, vækker det uhyggelige minder for drabsefterforsker Felix Jørgensen. Morderen har efterladt samme makabre signatur som den seriemorder, det aldrig lykkedes ham at finde.Den samme morder var lige ved at slå hans kollega Kathrine Nymark ihjel, og hun er stadig præget af det sadistiske overfald. Alligevel beslutter hun sig for at arbejde sammen med Felix for at stoppe den bestialske morder i at myrde flere kvinder.Som efterforskningen skrider frem, går det op for makkerparret, at morderen ikke har glemt Kathrine og kun er blevet mere snu og skruppelløs med tiden.Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, som blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. I den anmelderroste serie om Selma Eliassen er senere udgivet tre bøger. I starten af 2017 udkom Djævelens værk, som er hendes første bog med knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen.
John Sebastian Lafcadio var – mens han levede – en meget berømt kunstmaler. Da han døde, havde han i sit testamente bestemt, at hans malerier i ti år efter hans død hvert år skulle udstilles i London – han ville gerne sikre sig, at hans navn ikke blev glemt. Disse udstillinger trækker hele Londons fest- og receptionsglade High Society af gårde, og også kunstnerverdenen flokkes om Lafcadios kunstneriske arv.Men til den ottende årlige udstilling går det galt – pludselig går lyset ud, og da det bliver tændt igen, ligger Thomas Dacre myrdet på gulvet midt under receptionen og midt blandt en masse mennesker. Heldigvis er Albert Campion til stede."Margery Allingham skiller sig ud som et strålende lys."– Agatha ChristieMargery Allingham (1904-1966), engelsk kriminalforfatter og en af De Fire Store fra krimigenrens Golden Age. De Fire Store bestod af Dorothy L. Sayers, Agatha Christie, Ngoia Marsh og Margery Allingham. Sammen med bl.a. Ronald Knox og G.K. Chesterton var de medlemmer af den kendte sammenslutning af britiske krimiforfattere: The Detection Club. Allingham er mest kendt for sin serie med gentlemandetektiven AlbertCampion.
En efterårsnat røver fire mænd på spektakulær vis otte Picasso-billeder fra en særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. En vagtmand bliver dræbt på stedet, mens en anden om morgenen findes hængt i Labyrint Lolland-Falsters udsigtstårn. Lokale efterforskere går i gang med at opklare røveriet og drabene. Da det hurtigt viser sig, at sagerne har international karakter, tilkaldes efterforskere fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Tilfældet vil, at den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans sicilianske kæreste, commissaria Angela Pecci, er på ferie i et sommerhus ved Nysted. Gennem TV-nyheder bliver de orienteret om forbrydelserne. Deres professionelle nysgerrighed får dem til at blande sig i opklaringen. Der bliver mange spor at forfølge. Angela Pecci og Michael Bech efterforsker sammen og hver for sig i Danmark, Tyskland og Italien, hvor det kommer til dramatiske episoder med bl.a. skudvekslinger med mange dræbte og sårede både på Sicilien og i Vicenza i Norditalien. Amerikanske CIA kommer ind i billedet, ligesom polske mafiagrupperinger, der har forbindelser til Sicilien, spiller en rolle. Det store spørgsmål er, om Picasso-værkerne skal sælges på the dark web, eller om det er en kunstsamler med et hemmeligt galleri, der har givet ordren til røveriet. Og hvor er lærrederne henne?Under journalisten og kommissærens efterforskning kommer de også rundt til forskellige turistmål på Sydhavsøerne og i Italien. Desuden forstår de at nyde livet, så handlingen er en kombination af krimi, gastronomi, historie og turisme parret med et stænk erotik.Uddrag af bogenCharlotte gik langs med udsigtsplatformen. Der undslap hende et lille skrig, og hun tog sig til ansigtet med begge hænder. Hun blev stående og stirrede, som ville hun ikke tro sine egne øjne. I et reb, der var bundet fast i det øverste trappetrin, dinglede en mand. Hans hoved hang lidt på skrå i en løkke. Hans ansigt var blåhvidt. Under ham lå en væltet stol. Hendes første tanke var selvmord. Dernæst at han skulle hentes ned. Men det klarede hun ikke selv. Efter hans ansigtsfarve at dømme, var hun sikker på, at han var død. Der var ingen tegn på, at han trak vejret. Der kom heller ingen lyde fra ham. Hun anede dog lugten af urin og afføring. Hun turde ikke rigtig røre ved ham.Om forfatterenHans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet i autobranchen, men er også autodidakt journalist. Fra han var omkring 14 år gammel, har han skrevet for aviser. 1984-2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis, som han selv var redaktør af. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark er det blevet til syv krimier. Han skriver på nummer otte. Desuden har han oversat tre tyske krimier til dansk, og i et samarbejde med sin nabos søn, Theodor William Larsen (født 2012), har han skrevet en børnekrimi. Nummer to er i støbeskeen. I 2014 vendte han tilbage til fødebyen.
En dag banker det på døren hos forfatterinden Almi Graan. Udenfor står tre forfatterkolleger, der vil have hende med i en alliance mod forfattersammenslutningen Detektivakademiet i Stockholm. Men det bliver en hård omgang, da det viser sig, at forfatterne er rivende uenige om alt andet end deres modstand mod Detektivakademiet. Da en af deltagerne bliver forgivet, bliver Christer Wijk tilkaldt. Spørgsmålet er nu, om morderen skal findes i Detektivakademiet eller blandt den nye alliance.Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.