Bøger om Efterkrigstiden

»Nu foreligger hele Per Pettersons fiktive forfatterskab på dansk. Vi bøjer os og takker.« - Weekendavisen 5 stjerner Ekstrabladet og Euroman 6 stjerner Berlingske Tidende Aske i munden, sand i skoen er Per Pettersons debutbog fra 1987 og handler om den seksårige Arvid og hans verden. Arvid bor i en forstad til Oslo. Hans far arbejder på en skofabrik og hans mor er dansk og gør rent. Arvid tisser i sengen om natten og har mareridt om slanger og krokodiller. En dag bliver hans far hentet af en sort bil, for bedstefar er død, ligesom kongen og dompappen, og da Arvid ser et billede af moren som ung, forstår han at tiden går og så græder han og siger at han ikke vil blive en dag ældre. Barndomslandets mytologi består af kvindefængslet og Laden og typer som Fede og Bandini, italiener og kunstmaler. Vi befinder os sidst i halvtredserne og i begyndelsen af tresserne, der er kold krig og Cuba-krisen står for døren. En morgen siger klasselæreren til eleverne at de skal bede til Gud, for atomkrigen lurer og enden er nær. Klip fra anmeldelser: »... en perle.« - Mai Misfeldt, Berlingske Tidende 6 ****** »I den norske forfatter Per Petterson romaner er der »næsten kun hovedsætninger, men syntaksen er formidabel«. Så kort forklarede Naja Maria Aidt i et interview sidste år hvorfor den roman, hun endnu aldrig har skrevet, helst skulle være »som en roman af Per Petterson«. Det vil sige romaner »helt uden fyld«, sagde hun til Politiken. Paradoksalt nok er det måske netop ordknapheden, der har gjort Per Petterson til så stor en succes, endda internationalt. (-) Pettersons svendebrev som sprogmager kan man roligt kalde den tyve år gamle debut, mester er han blevet. Ubesværet, enkelt og med »næsten kun hovedsætninger« trækker han her sine fine tråde. (-) De heldigste, som endnu har hele forfatterskabet til gode, kan med fordel begynde her - ved begyndelsen.« - Søren Vinterberg, Politiken »Der er både humor og ømhed i Per Pettersons debut fra 1987 om drengen Arvid, der vokser op i en forstad til Oslo i slutningen af 1950´erne. (-) Per Petterson mestrer kunsten at skrive let om det svære. Han har lært af Ernest Hemingway og Kjell Askildsen, hvordan man med diskrete beskrivelser giver plads til læserens egen medskabelse af den fiktive verden. (-) Som læser er man med hele vejen og taknemlig for at have lært Arvid at kende.« - Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

Anna Maria Orteses noveller fra Napoli udkom første gang i 1953 og er siden blevet en klassiker i italiensk litteratur. Det er en af de bøger som Elena Ferrante ofte nævner som inspiration til sine Napoli-romaner.

"Og ligesom skorpionen – ifølge både den yngre Plinius og Albertus Magnus – bærer sit talrige afkom på ryggen og en tid lang beskytter og opretholder det for senere ubarmhjertigt at opæde det, var Skorpionsagen ikke nogen enkelt sag, men en familie af sammenhængende sager, en hel koloni af kriminelle affærer, som forgrenede sig og ynglede og bar hverandre på ryggen og fortærede hverandre."Under besættelsen og umiddelbart efter befrielsen florerede sortbørshandlen overalt i Danmark, og både kriminelle og højtstående politifolk tjente svimlende summer ved at bruge lyssky metoder. Da det kriminelle netværk blev afsløret, fik sagen navnet "edderkoppesagen". Med overvældende stor viden tager Hans Scherfigs spændende roman "Skorpionen" udgangspunkt i denne sag og de mange uopklarede mordsager, der omgav den.Hans Scherfigs "Skorpionen" ligger til grund for TV-serien "Edderkoppen" (2000) instrueret af Ole Christian Madsen.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

Leif Sylvester Petersens selvbiografiske fortællinger fra en barndom og ungdom i en verden, der ikke findes mere.I 'Ama’rkaner' fortæller Leif Sylvester om sin opvækst på Amager, der har haft afgørende betydning for hans rejse fra hustler til tømrerlærling og endelig multikunstner.Han fortæller i øjenhøjde med barnet og den unge mand om en til tider barsk opvækst i krigens skygge og om familietragedien, der ændrede alt. Men også om masser af frække drengestreger og om de tidlige ungdomsår i 50’erne med jitterbug, jazz og rock & rul – og den første store kærlighed. Gennem det hele går som en rød tråd længslen efter frihed.De små scener fra et barne- og ungdomsliv samler sig til en udviklingshistorie om en ægte 'Ama’rkaner' - og tegner et portræt af kunstneren som ungt menneske.'Ama’rkaner' er illustreret med forfatterens fingertegninger på mobiltelefon.Leif Sylvester Petersen, født 1940 på Amager, uddannet tømrer, er sangskriver og komponist, gadeartist og skuespiller, forfatter og billedkunstner.

I de syv fortællinger, kommer du vidt omkring! Du kan blandt andet læse om fantasten Erling fra Holeby, og hans tungnemme svoger. Erling har viet sit liv til banebrydende opfindelser, der gør at han måske ender med at være det første menneske i rummet?Eller hvad med kontoristen Henry, som elsker sit arbejde, men som hader de mennesker som omgiver ham! Det er en umulig situation Henry er havnet i, med den nye elev på kontoret! Det kræver at han tænker ud af posen, så han atter kan nyde freden på sit elskede kontor.Vi kommer også omkring en diskussionsklub, som fire gamle venner har stablet på benene. De mødes til middag en gang om måneden, hvor den står på diskussion og højlydte meningsudvekslinger med videre. Alt sammen centreret omkring et solidt måltid, og rigeligt af de våde varer!Alt dette og meget mere..

Kunstnerhjem foregår over fire årtier fra 1940'erne til 1970’erne og skildrer perioden i et kvindeliv fra den sene barndom og til børnene flytter hjemmefra.Signe vokser op i et velstående dyrlægehjem, men i sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan og drømmer om at leve et andet liv, hvor kunsten er i højsædet. Virkeligheden bliver dog en anden, og efter en årrække bliver hun forladt af Johan og alenemor for sine tre børn, som hun må kæmpe for at forsørge.Det er en klasserejse, men også et helt almindeligt kvinde- og moderliv, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.Om forfatteren:Amalie Laulund Trudsø, f. 1988, debuterede i 2013 med anmelderroste Koordinater – en samling prosatekster med genrebetegnelsen københavnertekster. I 2016 fulgte hun succesen op med romanen Sommerhus, der skildrer et sommerhus ved Sejerøbugten og en pige på tærsklen til teenageårene.

„En dyrlægesøns erindringer” handler om at vokse op i det bedre borgerskab i en søskendeflok på fire. Forældrene er flyttet fra København for at etablere dyrlægepraksis i Sæby, en lille fiskerby og købstad i Nordjylland, hvor forfatteren kommer til verden i 1940. Selvbiografien består af en række tilbageblik og betragtninger om tidstypiske forhold. Med et farverigt persongalleri skildres livet i den lille by. Her fortælles om familie, naboer, venner og tjenestepiger – og mange andre skikkelser fra Sæby og omegn. Og om datidens traditioner, moralkodeks, klasseforskelle og en række historiske hændelser. I en tid hvor den offentlige skatteliste bekendtgør, at hans far tilhører byens rigeste, forsøger sønnen at finde et ståsted og en vej mod voksenlivet. Forældrene er religiøse og har bosat sig i villakvarteret „De Helliges Land”, og sønnen går både i flinkeskolen og i søndagsskole. Faderen beundrer han, men dyrlæge vil han nu ikke være, selv om han holder meget af dyr. Et kostskoleophold i Haslev, frivilligt arbejde i en sommerlejr i USA og tiden som soldat i Viborg former hans ungdomsliv, og i bogen følger vi hans liv fra at være en nysgerrig og opmærksom dreng, til han uddannes som lærer i Hjørring. „Jeg har i det meste af mit liv (...) været fluen på væggen, der har set, hørt og sanset alt omkring mig og taget det ind (...) Mit liv har haft flere skift og mange spor. Det lyse sind, som jeg har arvet efter min mor, har været min ballast og givet mig både inspiration og overskud, blandt andet til at skrive disse erindringer, som med vilje slutter i 1965, hvor voksenlivet for alvor begyndte,” forklarer Gunnar Terje Lysemose. Fra nyere tid skildres desuden en række rejser, som alle har sat sig dybe spor i forfatteren. For Gunnar Terje Lysemose har vandret i naturen, siden han var helt ung. Som 61-årig nåede han sit hidtil højeste punkt: Mera Peak i Nepal, 6.461 meter over havet. Norge er dog det land, han til dato har rejst mest i: Mere end 100 ture med vandring og på ski i de norske fjelde er det blevet til. „Jeg har aldrig været bange for at være alene eller at fare vild, hverken i en storby som New York, London eller den gamle bydel i Katmandu uden gadelys – eller alene i fjeldet. Det lyder sikkert mærkeligt, at man kan nyde den særlige intensitet, der opstår, når man er blevet klar over, at man er faret vild. I dag vil man sige, at det er et udtryk for ungdommeligt overmod. Ungdommen tror, den er uovervindelig og udødelig. Det har været denne følelse, der har karakteriseret mig i mine unge dage og langt op i årene og givet mig oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. ‘Ene gør stærk’ er en talemåde ikke alle vil eller kan bifalde! Man kan også tilføje, at uden selvværd og selvtillid kan man ikke give eller bidrage med noget til andre,” konkluderer Gunnar Terje Lysemose. Bogen er inddelt i tre dele: Barndom, ungdom og rejseliv, og den er redigeret af hans søn, der er journalist.

Den stilfærdige malersvend Edvard er en reserveret mand, som går mest op i at passe sit arbejde. Han lever alene, men ved mødet med en kvinde, der for ham fremstår som særligt god og tillidsvækkende, lukker han sig op og begynder at fortælle om sit liv. Imens han maler hendes lejlighed, tegner hans historie en skæbne, der aldrig rigtig foldede sig ud. Hele livet har Edvard suttet på den sten, han som barn tog i munden, og ved den fastholdt minder fra barndommen. Gennem Edvards naive blik, portrætterer hans lille, fortættede fortælling både ham selv og et provinsmiljøs udvikling i tiden før og efter den anden verdenskrig."Et godt menneske" udkom første gang i 1995.”Flot roman fra Grønfeldt” - Politiken”En fin lille roman (…) Fængslende især ved billedet af den barndom, som vi for altid er forvist fra, og som vi aldrig kan slippe.” - Berlingske”Sproget er en nydelse (…) Ingen af Grønfeldts læsere vil kunne skuffes, og hun bør vinde nye.” - Bibliotekernes lektørudtalelse"Vibeke Grønfeldts roman er den mest klare, hun har skrevet. Et rystende portræt af det gode menneske." - B.T.Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016.

Året er 1945. En tyk dyne af smog ligger over byen Donaublau, hvor den gravide Berta venter på, at hendes forlovede vender tilbage fra fronten. Men i stedet for Rudolf træder hans ven Wilhelm ind ad døren og overbringer Berta nyheden om kærestens død. Hun gifter sig med den hjemvendte soldat og får et barn mere med ham. Livet bliver dog mere og mere som en ond drøm for Berta, og tilværelsen tynger alle ned, særligt de to små børn, som hun ender med at befri fra ”tingenes tyngde”. Først på en psykiatrisk institution finder hun beskyttelse mod livets sår. Tingenes tyngde af østrigske Marianne Fritz (1948-2007) er en kort og brutal fortælling om efterkrigstidens hykleri og grusomhed leveret med mesterlig tragikomik. Romanen udkom første gang i 1978 og modtog samme år Robert Walser-prisen.

Digtsamlingen Himmelen under Brønshøj er endnu en digterisk raptus fra Lasse Rydberg der skrev 32 digte om en gammel mand, der ser tilbage på tiden i krigs- og efterkrigstidens liv i Brønshøj.Lasse Rydberg siger om digtsamlingen: "Jeg, nu en og firs år, ser på en lille dreng, der var mig. Det er digtsamlingens omdrejning, at jeg ser min barndom med drengens opdagelse af verdenen. Drengen og byen Brønshøj flyder sammen, byens stednavne har deres navn i drengens opdagelse af livet. Sted og liv bliver uadskillelige. - Jeg ser min barndom gennem drengen i erindringens prisme."Lasse Rydberg begyndte først at skrive da han var 78 år. Da skrev han i en raptus 34 digte på fem sommeruger. 28 af digtene blev til hans debutdigtsamling BARNEVOGNSCAFEEN og andre digte om alderdom. En åben og humoristisk fortælling om at være gammel. Udgivet i 2019. Lasse Rydberg har aldrig drømt om at se sig selv som digter. Da han blev ramt af Parkinsonsygdommen oplevede han, at hans veltalenhed og velformulering tabte pusten. Han opdagede, at når han skrev på computeren (han kunne ikke mere skrive læsevenligt med en pen) så kom der ord og tekster ud af fingrene, han ikke syntes at have dikteret. Der voksede en sproglig verden op i skriveprocessen, der var ved at forlade ham i talen. Hans nye vej til at finde sproget blev i fingrenes kluntede rystende vej over tasterne. Der mødte ham en uset evne til at udtrykke sig i digtning.Lasse Rydberg har arbejdet som lærer, forsker, universitetslærer, skoleinspektør og skribent og redaktør. debuterede som digter i 2019. Allerede i 2020 udkom den næste digtsamling ER DET LIDT FORBUDT AT DØ der er skrevet under Coronapandemien. Han er født i 1940. Bor på Østerbro med sin kone Ellen Georg, der er billedkunstner.

Børge Poulsen (1920-1995) var blandt de første lærere, der efter Anden Verdenskrig blev sendt til Grønland for at undervise børn i dansk. Bogen her fortæller den dramatiske historie om den ukendte skolelærer, der ændrede Grønlands historie ved at tage initiativ til den første arbejdersammenslutning i landet nogensinde.Prisen, som han kom til at betale, var høj, med bortvisning, arbejdsløshed og mange års udelukkelse fra det land, han elskede højt.Men var han den farlige kommunist, som man gjorde ham til, eller var han ’blot’ en idealist og ildsjæl, der satte kampen for ligestilling mellem danskere og grønlændere højere end personlige hensyn?Søren Peder Sørensen (f. 1955) er journalist og forfatter, blandt andet til bogen Qullissat – byen der ikke vil dø.

"Enhver krig har sine flygtninge, og emnet synes desværre at have permanent aktualitet. Aldrig har Danmark dog haft en flygtningeopgave så stor som i forbindelse med anden verdenskrigs afslutning.""Drivtømmer" fortæller om de 250.000 tyskere, der kom til Danmark som flygtninge efter anden verdenskrig. Hvordan tog danskerne imod de mennesker, der havde besat landet i fem forbandede år og nu bad om beskyttelse hos et i forvejen fattigt land? Hvorfor flygtede de hver især, og hvad håbede de at finde i Danmark?Arne Gammelgaards bog kaster lys over et kapitel af danmarkshistorien, der ellers sjældent bliver talt om. Alligevel synes spørgsmålet om flygtninge, og hvad man skal stille op med dem, at være et evigt aktuelt emne, der, så længe der er krig og katastrofer i verden, vil blive ved med at trænge sig på. Arne Gammelgaard (f. 1928) er dansk lokalhistoriker, forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række bøger om Hammels lokalhistorie og står endvidere bag bøger om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter anden verdenskrig. Ved siden af virket som forfatter har Arne Gammelgaard ernæret sig som lærer, skolebibliotekar og viceskoleinspektør.

Denne bog er en videreførelse af familiens arbejde med at skrive om vores familie. Denne bog fokuserer på min egen opvækst, studietid, første arbejdsår og tiden frem til 1994, hvor min første hustru dør.Titlen henviser til Lolland, hvor jeg blev født i Maribo i1942. På trods af sin status som udkantsområde, står Lolland stadig i min opfattelse, som den grønne ø, og som jeg gerne besøger igen og igen. Min mor omtalte altid Lolland som "det forjættede land".Der er i det forløbne kommet meget materiale til, ikke mindst fra digitaliserede dagbøger, og et større studium af tiden under og efter besættelsen. En periode, som vores forældregeneration var meget sparsomme med at oplyse om. Efter at have forsket en del i materiale fra den tid, og sammenfattet efter egen hukommelse og hvad mine forældre har fortalt, er det lykkedes at komme til mere klarhed over besættelsesperioden og den første periode efter befrielsen. Jeg er i dag kommet til den konklusion, at deres tillukkethed, som måske kunne virke mærkelig fra starten, var begrundet i den nødvendighed, der var under krigen, til ikke at røbe netværkene, som de enkelte jo af gode grunde ikke kendte i detaljer. Den kolde krig og måske frygten for, at en ny besættelse kunne ske, tror jeg også var medvirkende til lukketheden. Min mor fik et gevær med en sølvplade med inskription af modstandsbevægelsen efter krigen, med tak for hendes indsats.Begge mine forældre var optaget af at være med til at bidrage til at skabe en bedre verden. Min mor var, efter at have været med i DKB, medinitiativtager til at etablere den lokale afdeling af Red Barnet i Maribo umiddelbart efter krigen, hvor første opgave var at sørge hjælp til de store børneflokke, som var kommet i klemme under krigen, en stor indsats, hvor mere end 450.000 børn blev hjulpet med bespisning over det meste af Europa. Over 20.000 børn kom til Danmark på 3-mdr. rekreationsophold. Næste projekt var Roebørnehaverne på Lolland-Falster, der havde som mål, at få landarbejderbørnene uf af de fugtige og kolde roemarker. Projektet lykkedes og der blev på få år etableret ca. 50 roebørnehaver.Min far var medstifter af lokalafdelingen af Forening Norden i 1943. Umiddelbart efter krigen var den meget engageret i at få de Norske børn på rekreation i Maribo. Min far var med til at stifte den første hjemmeværns forening efter krigen og var resten af sit liv medlem af hjemmeværnet. Her samledes mange af de tidligere modstandsfolk i de følgende år.

Under tvang er en veldumumenteret bog om minerydning i Danmark. Juristen og fritidshistorikeren, Helge Hagemann, fortæller historien om 500 tyske soldater, som mistede livet eller blev kvæstet i sommeren 1945 på den jyske vestkyst, hvor de blev beordret til at rydde landminer.Det er bogens tese, at Danmark hermed begik en krigsforbrydelse. Historiens akter lå gemt i Rigsarkivets arkivmapper i 50 år, inden de blev gravet frem. De blotlægger et uhyggeligt kapitel i Danmarkshistorien. En historie som her fortælles.

Fra Brødsuppeland til Broadway er en fritstående fortsættelse af romanen Enestokke og mirakelsalve.Handlingen udspiller sig i efterkrigstiden i forrige århundrede og handler om forfatterens morbror, som emigrerede til Amerika i 1951.Dette er en historie om en enkel mand. Historien om den amerikanske drøm som splintredes på grund af misbrug, men også på grund af ulykkelig og forbudt kærlighed. Historien om den af sine fosterforældre mishandlede fattigdreng, som søgte lykken i det store land mod vest. Beretningen bygger på sande hændelser, der udspiller sig i egnene omkring Asarum i Sydsverige samt i Chicago, Illinois og Cleveland, Ohio, USA. Da Enestokke og mirakelsalve kom ud i 2006, gav Dansk BiblioteksCenter følgende udtalelse: "En roman af den slags der langsomt kryber ind under huden på læseren, og gør indtryk, som kun den slags bøger næsten umærkeligt kan. Lille roman med bred appel."