Bøger om Egyptologi

Da arkæologen Howard Carter efter ti års ihærdig søgen den 4. november 1922 fandt indgangen til barnekongen Tutankhamons grav, var hans lykke gjort. Der var nok guld til at gøre ham og hans sponsor, adelsmanden lord Carnarvon, både berømte og stenrige. Men ikke alt var fryd, guld og gammen. Fundene førte til slagsmål mellem journalister, styrkede nationalistiske strømninger i Egypten og var med til at forværre det anspændte forhold mellem Egypten og Storbritannien. Jagten på Tutankhamon er ikke kun en dramatisk fortælling med helte og skurke, forbandelser og ørkenstøv, glitrende guld og rygter om et 3.000 år gammelt kongemord. Det er i høj grad også en historie om skattens betydning, det oldegyptiske samfund og Carters egyptiske kolleger – de kvinder, mænd og børn, som er blevet glemt. Det er historien om Tutankhamons korte liv og den lange søvn, som Carter vækkede ham af. Og endelig er det fortællingen om, hvordan fundene kom til at præge den vestlige verdens syn på de gamle egyptere. Nicky Nielsen er lektor i egyptologi ved University of Manchester. Den danske forsker har deltaget i en lang række udgravninger i Egypten. Jagten på Tutankhamon er hans første bog på dansk.

What happens when we close our eyes for the very last time? The ancient Egyptians provide a fascinating answer to human life’s most enigmatic question. Over three millennia the rich river civilisation along the banks of the Nile develops funerary customs which enable the Egyptians to find their way to eternal life, where everyone who lives and dies is reborn. It all begins in the embalming workshop, where the dead are transformed into mummies. Chapter by chapter, the reader is initiated into how ancient Egyptians achieved immortality. A lost culture’s conception of death and its incredible burial customs are unfolded and explained, revealing a fantastic and compelling universe of myths and rituals. At first glance, it all appears alarmingly alien, but gradually it begins to make sense and speak to us across the many millennia. Published in conjunction with Moesgaard Museum’s special exhibition Ancient Egypt – Obsessed with life, this book can also be read as an independent introduction to the Egyptians’ conceptions of the afterlife.With contributions by Tine Bagh, Paul John Frandsen, Ole Herslund, Rune Nyord, Rune Olsen, Maxime Rageot, Sofie Schiødt, Philipp Stockhammer and Jørgen Podemann Sørensen.

Hvad sker der, når vi lukker øjnene for sidste gang? Degamle egyptere giver et fascinerende svar på menneskelivets mest gådefuldespørgsmål.Over 3000 år udvikler den rige flodcivilisation ved Nilensbredder begravelsesskikke, gennem hvilke egypterne finder vejen til et evigtliv, hvor alt levende bliver genfødt efter døden. Vejen begynder ibalsameringsværkstedet, hvor de afdøde bliver forvandlet til mumier.Kapitel for kapitel indvier bogen læseren i, hvordan degamle egyptere fandt vejen til evigt liv. Den præsenterer en svunden kultursforestillinger om døden og dens utrolige begravelsesskikke. Et vildt og dragendeunivers af myter og ritualer, der ved første øjekast virker næsten urovækkendefremmed, men som langsomt begynder at tale til os på tværs af mange tusind år. Bogen er udgivet i forbindelse med Moesgaard Museums særudstillingEgypten – Besat af livet, men kan læses som en selvstændig introduktiontil egypternes efterlivsforestillinger. Med bidrag af Tine Bagh, Paul JohnFrandsen, Ole Herslund, Rune Nyord, Rune Olsen, Maxime Rageot, Sofie Schiødt,Philipp Stockhammer og Jørgen Podemann Sørensen.

Den urgamle egyptiske kaosgud Seth genfødes i nutidens København. Med en grådighed hinsides godt og ondt kaster han sig ud i livet og trækker et spor af ødelæggelse efter sig. Samtidig sidder den unge musikstuderende Gabriel og analyserer en nyopdukket arie til Mozarts Tryllefløjten. Gradvist afsløres et forunderligt netværk af sammenhænge, fra Tryllefløjtens elskende par, over gudeparret Osiris og Isis, til Gabriel og barndomsveninden Héloise, der til sidst begge må sætte livet på spil i et forsøg på at mane Seths vilde kræfter i jorden. Djævelens kvint er en medrivende spændingsroman, hvor tråde og temaer slynger sig mellem hinanden i en fabel om balancen mellem orden og kaos, mellem liv og død. Djævelens kvint er første del af trilogien Gudestorm. “Egyptologi, musikhistorie, klassisk filologi, filosofi, okkultisme og mange andre materier forenes i en herligt ambitiøs og velskrevet historie … En usædvanlig og usædvanligt begavet spændingshistorie.” Politiken “Det er fantastisk udtænkt, farverigt og vildtvoksende, og der ligger mange spændende og sprængfarlige emner på lur under underholdningens overflade.” Kristeligt Dagblad ”Ikke siden Umberto Ecos Rosens navn har man set en spændingsroman - også lidt af en kærlighedsroman - baseret på et så stort filosofisk-religiøst historisk apparat … Spændende som bare pokker.” Weekendavisen

Efter at have dumpet sin eksamen til stillingen som lektor i egyptologi ved Milanos universitet, finder Camilla Pepi et job som deltidsjournalist hos Sapori & Dissapori, der er et succesfuldt psyko-gastronomisk månedsmagasin. Ved en misforståelse tror seniorredaktøren hos La Notizia, Gianluca Bazzini, at Camilla er jihadist. Historien breder sig hastigt i ugerne op til, at Sapori & Dissapori skal lancere et sofistikeret kagemagasin. Da sandheden om Camillas identitet er ved at komme for en dag, dukker rigtige jihadister imidlertid op i hendes liv. Gianluca næse for den gode historie gør, at det forestående terrorangreb bliver til en international nyhedshistorie. Camilla gør en uventet opdagelse i Mentuccia Dadaz’ modeatelier, og alle historiens karakterer forenes i en sprudlende finale på Magdalene College, Oxford.Uddrag af bogenDen første uge på Sapori & Dissapori havde, for at sige det ærligt, ikke været let.Bortset fra det udgivelsessystem, der var helt fremmed for hende, var der problemet med at matche den meget lave interesse, hun følte for madlavning, med de enorme forventninger, som magasinets redaktør havde til hende. Den uventede opmærksomhed, som offentligheden gennem de sociale netværk gav, helt gratis, til karakteren Rabiya (og hvad var det, der var så specielt ved hende) gjorde situationen meget vanskeligere end forventet. Hvis Camilla tænkte på at kopiere nogle mellemøstlige opskrifter fra Google, tilpasse dem og derefter klæde dem på med psykologiske referencer, som hun troede, hun havde forstået det i interviewet for den kvartalsvise udskiftning, måtte hun snart tænke om igen. Ud over at holde medieteatret for en ikkeeksisterende arabisk kok i live og opbygge en fantasiprofil på Facebook måtte hun også svare på e-mails. I gennemsnit omkring tyve om dagen fra dem, der bad hende om råd.Om forfatterenPrimavera Fisogni (f. 1963) er journalist ved den italienske avis La Provincia, kurator på de tosprogede magasiner Tess, Salone del Mobile og Enjoy Como – samt ph.d. i metafysik. Som filosof har hun skrevet en lang række artikler om international terrorisme.