Bøger om Eksil

Den unavngivne fortæller flygter fra sit hjemland Zanzibar til England vel vidende, at han nok aldrig vender tilbage. I England er alt forkert, og han glemmer hurtigt, hvordan det føles at høre til. Han møder Emma, en ung, smuk og rebelsk kvinde, de gifter sig og får et barn. Men fortælleren vælger at skjule sin fortid for hende, ligesom han heller ikke deler sin nuværende situation med familien på Zanzibar. Tyve år senere vender han tilbage til sit hjemland, og det, han opdager dér, ændrer hele hans livssyn. Om forfatteren: Abdulrazak Gurnah (f. 1948) blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur. Han har skrevet ti romaner, hvoraf "Paradis" (da. 2022) og "Ved havet" blev nomineret til Bookerprisen. Gurnah er født på Zanzibar og emigrerede til Storbritannien som 20-årig.

Breve fra... er en samling af personlige breve fra de sidste to århundreder. De er skrevet af forfattere, billedkunstnere og filosoffer såvel som menige soldater, modstandsfolk og flygtninge. De er sendt fra så forskellige steder som New Zealand, Rigshospitalet, Stockholm og Grønland. Det er breve, der for et kort øjeblik ophæver adskillelsen i tid og sted mellem den, der skriver, og den, der læser. Anmeldelser:♥♥♥♥♥ "En delikat samling breve skrevet af danskere fra hid og did." – PolitikenBreve fra... er en formidabel dokumentsamling, der lader os besøge andres inderste i breve, der oftest er skrevet i en af livets undtagelsessituationer, hvor meget, måske alt, står på spil." – Weekendavisen"Breve er liv i ord på godt og ondt, og det liv, der engang strømmede fra det nu uddøende kommunikationsmiddel, afspejles fint i nærværende interessant diffuse og smukt layoutede brevsamling, hvor mange af brevene kan ses i deres oprindelige maskinskrevne form." ★★★★ – BerlingskeBogen indeholder breve fra: Søren Kierkegaard,
 H.C. Andersen, Herman Bang, Karen Blixen, Asta Nielsen, Gustaf Munch-Petersen, Børge Outze, Tove Ditlevsen, Shadi Angelina Bazeghi,
 Pia Arke mfl.

En sen aften i november ankommer 65-årige Saleh Omar til London fra Zanzibar. Han har nogle få personlige ejendele med sig, blandt andet et lille mahogniskrin med røgelse. Engang havde han en møbelbutik, et hus og en familie, men nu er han asylansøger fra paradis og har kun sin tavshed som beskyttelse.Latif Mahmud lever et stille liv, alene i sin lejlighed i London. For længe siden forlod også han Zanzibar. Da Saleh og Latif mødes i en engelsk kystby, udfolder en gammel historie sig – en historie om kærlighed og svigt, og om mennesker som forsøger at finde fodfæste i en urolig tid.Om forfatteren:Abdulrazak Gurnah (f. 1948) blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur. Han har skrevet ti romaner, hvoraf "Paradis" (da. 2022) og "Ved havet" blev nomineret til Bookerprisen. Gurnah er født på Zanzibar og emigrerede til Storbritannien som 20-årig.

Fra psykoanalytikerens briks ser en yngre kvinde tilbage på sin barndom. Hun blev født med en hvid skønhedsplet på øjets hornhinde – i en familie der var opsat på at korrigere denne skavank for enhver pris – og med klap for det ene øje udvikler hun et særligt blik for det, andre ikke ser. Hendes frigjorte forældre flytter hende frem og tilbage mellem Mexico City og en socialt belastet forstad i Sydfrankrig, og hun udsættes skiftevis for progressiv 70’er-pædagogik og konventionel pigeopdragelse. Oplevelsen af fremmedhed og følelsesmæssig isolation får hende til at forskanse sig og fremkalder bizarre møder med kakerlakker og lysegrønne larver. Men efterhånden som den voksne kvinde fortæller sin historie forvandler de smertefulde erfaringer sig til et nyt blik på verden. Kroppen jeg blev født i, er et fascinerende portræt af forfatteren som ung pige, af en af Latinamerikas mest markante unge forfattere. "Guadalupe Nettel er en mester i at synliggøre barnets magtesløse perspektiv." Politiken, 5 hjerter "Fremragende selvbiografisk fabel... Et smukt og mildt ironisk opgør med normalitetsbegrebet." Kristeligt Dagblad, 5 stjerner "Litteraturen har fået en ny stemme. (...) En mexicansk forfattersøster til danske Leonora Christina Skov og Katrine Marie Guldager og franske Delphine de Vigan." Weekendavisen Let og legende roman." Nordjyske, 4 stjerner

”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fra slutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

Bogen handler om fire unge flygtninge, der mere eller mindre tilfældigt havner i Danmark. Vi følger gennem et kvart århundrede hovedpersonernes forsøg på at tilpasse sig livet i eksil.Historiens omdrejningspunkt er, hvordan deres identiteter udformes i samvirkning mellem de personlige og kulturelle baggrunde og de nyetablerede relationer i deres nye land.Det er en beretning om afsavn, dårlig samvittighed, mistro, identitetstab, frygt, håb og kærlighed.

På vej til et litteraturarrangement strander forfatteren M. i en fremmed by, hun har mistet sin telefon, og ingen ved hvor hun befinder sig. Nogen tid forinden er hun flygtet fra sit hjemland på grund af krig. Hun lever nu som i et limbo, fyldt af skam og fortvivlelse over krigen, afskåret fra sit hjem og sit sprog. Ny fyldes hun af en berusende frihedsfølelse. På dette ukendte sted kan hun være hvem hun vil, gøre hvad som helst. Men minderne vil ikke slippe hende. Hun bliver hele tiden fanget ind af billeder fra barndommen, det sidste bånd til en verden der er ved at forsvinde. Pressen om Til minde om erindringen: ”et unikt prosaværk (…) De seks stjerner virker som et nærigt lysdrys på et enormt himmelhvælv.”(Seks stjerner, JYLLANDS-POSTEN) ”et imponerende monument, som med sin fragmentariske form formår at flette de store historiske begivenheder sammen med familiehistorien.”(Fem hjerter, POLITIKEN) ”Et storværk om erindring.” INFORMATION

Kuppet mod Salvador Allende i 1973 satte sig spor i verdenshistorien. Menhvordan satte det sig spor i dem, der overlevede og måtte flygte, kom i eksil ogskulle skabe en ny tilværelse?Hvordan er det gået for dem, der søgte asyl og har tilbragt tiden i eksil? Oghvordan er det gået for dem, der vendte tilbage?Formålet med denne bog er at fortælle historien om de chilenere, der flygtedefra Pinochets styre, drog i eksil og kom til Danmark. Det er en fortælling omflugt og mødet med Danmark, om livet i eksil, om tanker og drømme, håb ogforventninger, om fortiden og fremtiden. Det er også en fortælling om og afefterkommere og fra nogle af dem, der vendte tilbage.Bogen er en symfoni af personlige fortællinger og gruppesamtaler, illustreretog bundet sammen af spot på nogle af de begivenheder, der har været med tilat forme og udfordre livet for eksilchilenerne i Danmark.Bogen er skrevet og redigeret af journalisten Ole Hammer i samarbejde medMyriam Navarrete og Ivan Salinas fra ”Chilegruppen 50 år”.

Den 12. juni 1941 blev Anna Rakhmankos bedstefar, hans forældre og hans mindre søskende vækket midt om natten. De blev ført bort af bevæbnede soldater og uden en forklaring. At miste sit hjem, at leve ufrit under usle forhold i et fjernt og øde Sibirien sætter sine spor. At aldrig få en forklaring gør disse spor uudslettelige, og afstedkommer evige spørgsmålstegn i de kommende generationers dna. Din bedstefar Vasja er historien om hvad der skete med Anna Rakhmankos familie, om deres deportation og det liv de fik, fortalt til hende af bedstefarens lillesøster, Ljuba. Og det er historien om hvordan dine bedsteforældre og forældres oplevelser også kan blive en del af dit udsyn.

Langt fra Rom handler om den romerske digter Ovids eksil. Romanen følger de historiske begivenheder uden at opsluges af dem. Den er gennemsyret af vid, erotik og poesi, men dette er ingen hindring for forståelsen af romanen. Tværtimod er de med til at konstruere et nutidigt syn på en af det litterære eksils største figurer. Bestående af korte kapitler skrevet med sikker og fin hånd indkapsler Langt fra Rom historien i et litterært univers, som det ikke er set før.

Monsieur Antipyrine åbner en ny genetisk massegrav i det kapitalistisk-postmarxistiske imaginære og nærmeste omegn: en virkelig fesen, sen, blå-i-blå affære. Vi kan slet ikke blive ortolitterært-tænksomme eller akademisk-normative eller kunstnerisk-klæbrige eller dumkritisk-medløberiske eller poetisk-idiotiske nok. Vi kan ikke tilstrækkeligt bekræfte al den vederhæftige kanonicitet, på størrelse med et fordøjelsessystem-forvekslet-med-et-kønsorgan, eller alt det mægtig, mægtig sukkersubtile. Og ganske specielt ikke når det drejer sig om dem, der for eksempel måtte bilde sig noget særligt ind vedrørende nogen som helst fordrejnings strategiske habitus, status eller vomitus lige nu. Se blot alle disse fodnoter hos Monsieur Antipyrine: en interplanetarisk forvokset klump af møllesten, der ikke kan kyles noget sted hen, men kun være på en eller anden fæl forkant hos hele den godmodige bestand af for længst givne individer. Rundtomkring gnider alt mod alt. Alle disse uendelige litteraturlister: amazon.coms demokratiske genitalier, Marx the Profit. Fra skridtets forfængeligheder og helt ned i knæ på de højere læreanstalter. Monsieur Antipyrine kan simpelthen ikke komme af med sig selv, det er ikke nogen misforståelse. Og der bliver ingen metastasering til nye, hidtil usete højder af modifikation, heller ikke denne gang, ikke en globalobskøn skid. Monsieur Antipyrine tager afstand fra al etableret diskurs og tænker mere eller mindre, som en tumpe tegner, og fatter ikke, hvad der menes, når andre påstår i det hele taget at kunne ‘se noget’ i en tegning. Nogle vil sikkert spørge: Tager Monsieur Antipyrine afstand fra eller afstand fra al etableret diskurs? Altså, er det ikke diskursen i sig selv, den er gal med, så må det fandme være det etablerede — etableringen og, øh, snarere diskursen, den skrumper rent faktisk iøjnefaldende for dernæst at eskalere sit verdensomspændende grovæderi, sit mentale tyngdepunkts objektive diktatur. Ja, vi kender det jo alligevel ikke. Det private er sgu da ikke nulpunkt nok. Ærlig talt, det er snarere Monsieur Antipyrine, den er gal med: Antipyrine-i-kapitalismen. Og vi kan godt gentage det, bare med os selv som modsat fortegn. […]Følgende har bidraget til de rørende scener:Claus HandbergSimone WeilEva La CourJørgen MichaelsenAnne-Louise BosmansGayatri Chakravorty SpivakMathias SæderupCæcilie H. PoulsenErik SteinskogRoswitha ScholzRobert KurzJonas Georg ChristensenLaura JacksonAlexander TrocchiHenriette HeiseMorten Holm LarsenElizabeth BishopLaureNaja Vucina PedersenMikkel ThykierMikkel BoltHenrik HaveDen redaktionelle uorden varetages af: Mikkel Bolt Claus Handberg Mathias Kokholm Jørgen Michaelsen Mikkel Thykier

Essay om adoption af børn fra fjerne lande. Adoptionen sammenholdes med forfatterens eget eksil hvad angår det eksistentielle tab i begge situationer. Debatbog, polemisk og subjektiv, men med åbne teser, understøttet af forfatterens personlige erfaringer og tekster af hans yndlingsforfattere.