Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Eksistensfilosofi

Her finder du spændende bøger om Eksistensfilosofi. Nedenfor er et flot udvalg af over 6 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fordybelse, nærvær og mening i det daglige lederskab
    af Tommy Kjær Lassen
    296,95 kr.

    I en professionel og teknologisk ledelsestid, er der mere end nogensinde brug for at styrke den menneskelige side af ledelse. Fremtidens ledelse er for den, der vil være menneske først, og leder næst.FILOSOFI FOR LEDERE er lederudvikling gennem klassiske idéer og personlig dannelse. Filosofisk tænkning kan berige hverdagens ledelsespraksis og inspirere til mere fordybelse, nærvær og mening. Bogen inviterer dig bl.a. til at: - udvikle dit personlige lederskab og ledelsesgrundlag med praktisk filosofi- få dig selv med i din ledelse med afsæt i eksistensfilosofi- styrke din dømmekraft og beslutningsevne gennem klassisk etik- få balance i arbejdslivet med handlingsfilosofi- styrke oplevelsen og forståelsen af den daglige ledelse gennem fænomenologisk tænkning- forholde dig til det bestående med et filosofisk kritisk blik- leve med det, der ikke går op, gennem filosofisk paradoksledelseFILOSOFI FOR LEDERE er skrevet til ledere på alle niveauer og kan anvendes på egen hånd og som oplagt litteratur på lederkurser med fokus på filosofi og/eller det personlige lederskab.

  • - Ledelse & filosofi mod stress
    af Ole Fogh Kirkeby & Ole S. Rasmussen
    287,95 kr.

    Med denne bog forsøger forfatterne at gå nye – filosofiske – veje for at forebygge det største monster på både det danske og det internationale arbejdsmarked, nemlig stressen. For stress er ifølge undersøgelser det, vi mennesker frygter mere end noget andet. Stressen som fænomen har historisk set ligget i hænderne på behandlere og konsulenter, som har rådgivet og uddannet ledere, tillidsvalgte og arbejdsmiljøprofessionelle til at kunne håndtere og forebygge stress. Intentionerne har været de bedste, men som samfund har vi efter næsten fem årtiers forskning og indsats ikke formået at afhjælpe problemet med stress, for problemet er snarere forstærket. Forfatterne ser dybdegående på stress som fænomen for at se det, som det, det er, og ikke som det, vi mener, det bør være. De mener, at vi bør tale om et fælles ansvar hos alle medlemmer af organisationen. Det er ikke kun lederens skyld, kun den stressramtes skyld eller kun kollegernes skyld. Stress omhandler et menneskes forhold til sig selv på den ene side, og dets forhold til andre på den anden side. Dermed skal vi forstå stress som et erkendelsesteoretisk og relationelt fænomen. Det gør ledelse til en filosofisk disciplin, fordi det at vedkende sig sit ansvar forudsætter at kende sig selv. Denne vedkendelse indebærer, at ledelsen formår at løfte opgaven at have magt, fordi den har ansvar for og indvirkning på den organisatoriske struktur og kultur. Her spiller velvilje en central rolle. Den oprigtige velvilje, der kommer fra hjertet, er en dyd hos lederen. Den indebærer et mod til nærvær og samvær, der tør konfrontere strategisk hensyn og vurdere disse i et kort og et langt tidsperspektiv, og som tør sætte sig op mod topledelsen og politikerne der, hvor medarbejdernes trivsel er på spil. Den leder, der tør og gør dette, trods den indbyggede risiko for modstand og konsekvenser af at sige fra, bliver medarbejderens – og egen – advokat og bolværk mod stress. Bogen ser på den del af stressen, som kan tilskrives og ændres via arbejdets påvirkning og henvender sig først og fremmest til praktikere: i særdeleshed ledere – men også medarbejdere og tillidsvalgte. Sekundært til de teoretikere (behandlere, undervisere og konsulenter), der møder praktikerne i bl.a. sundhedssektoren og på lederuddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau.

  • - Kunsten at mestre både kærlighed, familie og karriere
    af Daisy Løvendahl
    127,95 - 188,95 kr.

    LEV er til dig, der elsker både dit arbejde, din partner og dine børn så meget, at det er utænkeligt at leve uden noget af det. Her får du argumenterne for, hvorfor du skal have det hele. Du får også gode eksempler på, hvordan andre har gjort, samt en guide med konkrete tilgange, der viser, hvordan du kan mestre livskunsten og træffe modige valg, som giver dig mere lykke ved at udleve dig selv i alle dine centrale livsområder.LEV er inspireret af samtaler fra Daisy Løvendahls virke som personlig rådgiver, eksistensfilosofiske tanker og teori fra den positive psykologi. Formålet er at gøre store tanker om at leve et lykkeligere og mere meningsfuldt liv let tilgængelige for travle mennesker, der jonglerer karriere, familie og parforhold.

  • - Freudo-lacanianske tilgange til videnskab, kunst, kultur.
    af Kirsten Hyldgaard
    252,95 - 267,95 kr.

    Der findes stort set ingen eksistensfilosofi i dag,ingen Kierkegaard eller Sartre. Til gengæld findespsykoanalysen, hvor eksistentielle spørgsmål fortsater gangbare. De kliniske kategorier i psykoanalysenbeskriver også almene former for handling og tænkning,måder, hvorpå det overhovedet er muligt at være til, heriindbefattet forholdet til den Anden.Bogen har fokus på ekstreme tilfælde sompsykopater og fængselsgroupier, det vil sige noglekvinders tiltrækning til mordere og voldsmænd, og påkunstværker som tv-serien The Wire, westernfilmenOnce Upon a Time in the West og thrilleren Kvindenog aben. Hensigten er at vise, at det patologiskeog ekstraordinære er en indgang til analyse af detalmindelige og at vise, hvorledes kunstværkerbearbejder fundamentale spørgsmål om subjektet og detsociale.

  • - Æstetik, eksistensfilosofi og kulturanalyse i Peter Seebergs skønlitterære forfatterskab
    af Jonas Holst Sørensen
    81,95 kr.

    I Peter Seebergs litterære landskab bærer både menneskene og dyrene rundt på en uligevægtig eller overvægtig skæbne der med tiden fælder dem og tvinger dem mod jorden. Fra de tidligste romaner og noveller til de senere kortprosatekster udgør faldet et knudepunkt som samler en række af de æstetiske, eksistensfilosofiske og kulturanalytiske spor der løber igennem værkerne. Forfatterskabet placerer sig som helhed i den sene tid på dagen og på året hvor lyset er aftagende og dagene bliver kortere, og hvor det er for sent at gøre mere; men i den sanseæstetiske nydelse, i legen, i det dialogiske sprogspil og i omgangen med elementerne kan det seebergske individ for en kortere stund finde hjem til et sted hvor det hører til.Peter Seeberg er en prisopgave ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Tildelt Aarhus Universitets guldmedalje.

  • af Peter Kemp
    227,95 kr.

    "Det filosofiske indslag i kulturdebatten er uundværligt, hvis ikke denne debat skal blive domineret af demagogiske frasemagere." Med blandt andre disse linjer fra forordet præsenterer teolog og filosof Peter Kemp tolv artikler om ældre og – især – nyere filosoffer, hvis arbejder har kaldt på samtidens interesse.Navne som Descartes, Bergson, Kierkegaard, Sartre, Mounier, Nietzsche, Marcuse, Habermas, Merleau-Ponty, Ricœur, Adorno m. fl. giver et fingerpeg om bogens spændvidde, og Peter Kemp går i dybden med emner som idéhistorie, eksistensfilosofi, oprørsfilosofi, sprogfilosofi og etik.Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.