Bøger om Eksistentiel

Med udgangspunkt i begreber fra Heidegger giver bogen en beskrivelse af samspillet mellem tanke og følelse, som ophæver den traditionelle psykologis og psykoterapis dualistiske billede af kognition og emotion. Den drager en række konsekvenser, som den beskrevne eksistentielle menneskeopfattelse må have for en eksistentiel terapeutisk praksis og udmønter disse i en enkel og overskuelig model kaldet Den ligeværdige dialog.

Anna mister sin søster og opdager, at hun i sin sorg er blevet en skygge af sit tidligere jeg. En tilstand, der har givet hende særlige evner. Hun kan pludselig tale med andre udgaver af sig selv, og hun kan se og besøge andre versioner af virkeligheden. En af hendes dobbeltgængere bliver dog mere og mere nærgående, og denne udgave af hende synes ikke, at Anna udnytter sit fulde potentiale. Hun mener slet ikke, at Anna har ret til sit eget liv. Langsomt skubbes Anna længere og længere væk fra den virkelighed, hun kender. Skyggemennesket er en eksistentiel fortælling med et strejf af magi om jagten på, hvad det vil sige at være menneske, om savn og familie, og om hvordan man kan leve den bedste version af sit liv. Emilie Q. Olesen (f. 1989) er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og engelsk. Hun er bosat i København og arbejder til daglig som gymnasielærer.

William er gået på pension, men han er ikke lykkelig. Dagene er svære og hårde at komme igennem. Hans elskede hustru Martha ligger i koma og om natten hjemsøges han af en mystisk skikkelse. Da William mod sin vilje presses tilbage i sit gamle job, er han nødsaget til at finde sin pistol frem igen og løse nogle besværlige opgaver, der gradvist fører ham tættere og tættere på Afgrunden...Afgrunden er første bind i en mørk, magisk realisme serie.En eksistentiel, melankolsk og surrealistisk roman der blander noir elementer og spænding med magisk realisme.

Vi har skrevet disse digte hver for sig. Derefter har vi fundet sammen om at prøve at få dem udgivet, da vi fandt ud af, at mange af dem kunne matche hinanden.Vi mener, at mennesket søger efter en mening med tilværelsen. Man vil gerne se på livet i en meningsfuld sammenhæng.Den kan være vanskelig at finde, når sorg og modgang truer og fylder. Men meningen skal opdages indefra. Og ikke udefra. Noget af dette har vi forsøgt at give udtryk for i denne samling.Vi håber, at den må blive læst med interesse for det eksistentielle, og ikke mindst at den vil kunne hjælpe mennesker i al almindelighed, men også dem i nød.

De foreliggende digte handler i høj grad om sprog og især om ”det sprog, som hænder, der møder hænder, har i behold”. Flere steder refereres der – med afstandtagen – fra filosoffen Wittgensteins kendte tese, ”at grænserne for mit sprog er grænserne for min verden”. Hermed tænker forfatteren bestemt ikke på noget metafysisk, men snarere på noget eksistentielt. Hensigten med digtene er primært at gøre opmærksom på menneskets konkrete, oprindelige forhold til sin historie og til naturen som alternativ til tidens overfladelige og rastløse medievirkelighed. Sideløbende hermed er der mange digte, der udtrykker en hvas samfundskritik, ikke mindst i relation til eliternes ideologi.I mange digte, måske mest i dem, der handler om natteregnen, antydes tilstedeværelsen af en anden person end den, der skriver digtet. Og måske er det netop denne tilstedeværelse af en livsledsager, som digtet handler om.

Hvad er formålet med psykiatrien? Er det ”stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, men aldrig skade”, som den græske læge Hippokrates ytrede for mere end 2.000 år siden? Eller noget helt andet?Stefan Holm afdækker, med disse noveller, nogle etiske problemstillinger, der findes i psykiatrien, og psykiatri som videnskab, som måske er skjult i den offentlige debat, mest på grund af manglende kendskab til, hvordan livet kan være som sindslidende.Bogen giver også et bud på, dog en smule karikeret, hvordan psykiatrien kan udvikle sig, hvis den får lov til ”at stikke af”, og den stiller tillige nogle spørgsmål, som får læseren til at reflektere over, hvordan vi, som samfund, har valgt at behandle mennesker med dybe, eksistentielle problemer.

Philip er belastet af en ægteskabelig krise, og situationen, som efterhånden omfatter en generel eksistentiel livskrise, har påvirket hans sindstilstand, netop som han står foran en antropologisk forskningsekspedition til landet Matasien. Under ekspeditionen gennemgår Philip sine følelser og sin baggrund og erkender, at han må ind i naturen for at finde fred. Han skal blot ændre perspektiv på livet og følge en ny retning.

Stjernekonstellationerne står ikke godt for præsten Sidsel for øjeblikket. Hun er desuden ramt af omsorgstræthed.Hun er gået gennem porten til helvede – eller var det Bogfinkevej? – hvorfra intet menneske vender tilbage. Hendes liv roterer om svigt med svigt på. Drysset med et krydderi af eksistentiel ensomhed. Hun har fået fælleskabsforstoppelse. Vælger hun at lade sig opsluge af bitterheden og mørkeT?Lunten er blevet så uendelig kort. Hvor går en midaldrende kvinde hen med sin vrede? Efter en trist skilsmisse? Når hendes egen mor er blevet dement og behandler Sidsel som et barn? Og når Sidsels sanser svigter hende, og hun pludselig ser ting og døde mennesker, der ikke burde være der. Hvad gør man så? Går til øjenlæge? Samtidig med at hun som præst skal være den lyttende, den rummelige, den altomfavnende. Så flink, så flink. Vil hun affinde sig med det? Gu vil hun ej.

Peder er en overmåde nysgerrig lille dreng på ca. 11 år, som stiller, stundom plager, sin far med uskyldige, ofte lidt spøjse spørgsmål. Peder spørger om det, voksne synes er indlysende, eller som de ikke har reflekteret over og netop derfor er svært at besvare. Han spørger om natur og alskens dyr, men har også mere eksistentielle spørgsmål.Hvor kommer alt levende fra, hvor kommer vi fra, hvorfor er verden indrettet, som den er, hvorfor lever mennesker, som de gør, og hvem styrer og bestemmer over det hele? Hvad er det at være lykkelig?Hvor kommer tiden fra, hvorfor har vi dag og nat, hvorfor er det koldt om vinteren, hvorfor er der så meget vand i havet, og hvorfor er græsset grønt og himmelen blå?Det er ikke alle af den videbegærlige og spørgelystne Peders spørgsmål, som hans far kan svare på, men Peder er så heldig at have en meget vidende klasselærer, Lise, som kan besvare vanskelige spørgsmål og desuden fortælle om naturens mysterier og pudsigheder.Barnets tankeverden er ikke altid logisk og er ikke, som de voksnes, fastlåst i bestemte referencerammer.

Langt hovedparten af de 72 digte, der udgør Klokkerne, er ganske korte digte. Mange af dem leder automatisk tankerne hen på den japanske haikutradition. Digtsamlingen præges dog i høj grad af ordspil og finurlige vendinger, hvilket i flere tilfælde er med til at udfordre læserens fantasi. Selv om humoren er generelt betegnende for Klokkerne – eksempelvis et kendt ordsprog i en ny sammenhæng – er der også plads til alvorlige temaer af mere eksistentiel karakter.

I begyndelsen var sporet, aftrykket af en eksistens tabt af syne. Men selv om sporet kan føre væk fra dig, så kan det også føre dig til den mistede i håbet om en genforening. Kærlighedsforhold er ikke blot at vinde sin elskede og så være forenede for altid eller et brud for altid, men kan også være en kamp for at genvinde den tabte. Livet sætter sine spor.Sporene til og fra, nærhed og fravær, gennemløbes i digtsamlingen Spor af dig eksistentielt, filosofisk og sprogfilosofisk.

Min morgen – set i dagslys er en samling velfortalte og velskrevne meditationer over morgenstunden, ledsaget af eksistentielle overvejelser, erindringsstykker, dagbogsnotater og coronarefleksioner. Forfatteren beskriver sine refleksioner over en række eksistentielle emner, og læseren lærer ham at kende i al hans skrøbelige menneskelighed. Det er også historien om den midaldrende mand og hans familie, børn, ægteskab, karriere, intellektuelle interesser, krop og ikke mindst erindringer fra et efterhånden langt liv. Det hverdagsagtige hæves på elegant vis op på et plan, hvor det udtrykker de store almenmenneskelige temaer, som vil tiltrække enhver læser med interesse for de livsfilosofiske sider af tilværelsen.Uddrag af bogenSkyld og synd smager af mest om morgenen, når den spejles i den nye dags renhed og uspolerede vorden. Jeg har ofte fået forbrydelsen lidt på afstand gennem søvnen. Måske har jeg drømt noget, som forsøgte at klinke skårene. Men det er samtidig med friske kræfter, jeg vågner op til erkendelsen af min egen ufuldkommenhed. Måske er det en slags naturlov, at nattens hvile giver mig de kræfter tilbage, som skal til for at kunne holde mit selskab med mig selv ud endnu en dag. En anden naturlov siger mig efter mere end et halvt århundrede, at jeg nok aldrig vågner op og under kaffebrygningen kommer frem til den erkendelse, at jeg endelig er fri for synd og skyld for gårsdagens gerninger.Om forfatterenNiels Falbe Schmidt (f. 1966) er cand.mag. i russisk og finsk, bor i Odense og er privatskolelærer på Nordfyn. Han har tidligere udgivet bøgerne Med udsigt til havet og Ømanden og er forfatter til en række artikler om især finske, russiske og baltiske forhold.

“Hun havde lært at arbejde med kvalmen. At presse fornemmelsen nedad mod mavesækken igen. Men hun havde ikke lært at styre blodforsyningen til hjernen gennem en hals snøret sammen med et sjippetov.”Romanen ”Jeg er dig og du er mig” følger en piges vej fra fødsel til ung i både fascinerende og barske nedslag.Læseren oplever også hendes forældres særlige mentale habitus og i særdeleshed den tvilling, der gør pigens liv til et helvede.Om forfatterenGitte Herdin (f. 1972) dykker ned i det menneskelige sinds skrøbeligheder i sin anden roman. Det gør hun med stor sanselighed og tager læseren med på en rejse i både cellekerner, personernes plagede sind og menneskelivets fortælling.

Min grå maske kan ikke tale er en personlig beretning om at møde den eksistentielle meningsløshed. Om at miste sit ønskebarn under graviditeten, om at føle ensomheden og smerten som usynlig mor og far. Om ikke at kunne flygte fra sin egen klaustrofobiske og voksende kvindekrop, når noget går galt indeni, og om at skulle føde sit døde barn. Om at mærke forståelseskløften til omverdenen, sundhedssystemet og dem, der elsker en. Om at møde sorgens had og jalousi og overleve bag en stille maske. Men det er også en beretning om to mennesker, der vælger kærligheden og livet midt i tomheden. Og om, hvordan forestillingen om fairness, forældreskab og meningen med ens eksistens får en ny dimension gennem tabet og igennem erkendelsesglimt af, at livet er utæmmeligt, forgængeligt og enestående. Uddrag af bogen Jeg skulle ikke være med til at slå mit barn ihjel. Jeg skulle ikke være med til at føde mit lille kærlighedsmenneske, hvis ikke det skulle leve. Jeg skulle ikke se mit elskede lille Tigerdyr ligge stille i mine arme. Jeg insisterede på, at jeg ikke kunne. Hun lyttede. Perler af frygt trillede ned ad mine kinder. Mit hjerte gjorde ondt. Hun talte til mig, og ordene lagde sig som skyer af tåge over mine tanker. Jeg hørte intet. Jeg frøs. Jeg mærkede pludselig kærlige strøg inde fra min mave. Fra en lille fiskehale, der beroligende kærtegnede mit forpinte hjerte. Tårerne svømmede ud. I oceaner af sorg. Om forfatterenLouise Desirée Handberg-Huusfeldt (f. 1987) er uddannet bachelor i Internationale Virksomhedsstudier og kandidat i Service Management fra Copenhagen Business School. Min grå maske kan ikke tale er hendes første non-fiktive udgivelse.