Bøger om Ekspeditioner

Rane Willerslev var kun 20 år, da hans nysgerrighed første gang drev ham langt ud i den sibirske ødemark. Senere fulgte en lang række andre dramatiske ekspeditioner. I Kamtjatka stod han ansigt til ansigt med en aggressiv bjørn. I 65 graders sibirsk kulde var han ved at fryse ihjel. Da den russiske skindmafia var i hælene på ham, måtte han flygte ud i tajgaen og gemme sig i månedsvis. Senere rejste han til Uganda for at møde stammen, der var kendt som ”verdens mest modbydelige folk”.Rane Willerslev vil se, hvordan verden hænger sammen, og han bevæger sig gerne helt ud til kanten for at finde ud af det. Sådan har han haft det, fra han var en ung og uprøvet antropolog, til i dag hvor han er direktør for Nationalmuseet.

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

Kirsten Hastrups storværk Vinterens hjerte - Knud Rasmussen og hans tid er ikke en biografi i klassisk forstand, men derimod en rejse med polarforskeren ind i vinterens hjerte. Forfatterens ærinde er at forstå, hvad der drev ham ud i det yderste øde, og hvorfor hans rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som de gjorde. Hvad var det for en tid og et samfund, der gjorde ham til helt og bannerfører for langt mere omfattende ideer? Knud Rasmussens mange Thule-ekspeditioner og hans beretninger om dem vandt ham et ry som nationalhelt og anerkendt forsker - og han er ikke til at komme uden om, hvis man er det mindste interesseret i arktisk kultur og historie. Hans omfattende forfatterskab rummer skønlitterære ansatser, rejseberetninger, oversættelser af eskimoiske sagn samt videnskabelige fremstillinger af eskimoisk kultur. Og det er først og fremmest hans fortjeneste, at København længe var eskimoforskningens verdenshovedstad.Knud Rasmussen er biograferet flere gange før, oftest i begejstrede helteportrætter, men fælles for dem alle er, at det historiske bagtæppe er mere eller mindre usynligt. Kirsten Hastrup fortæller en historie, som er meget større end Knud Rasmussens egen – det er også videnskabens, nationens og kolonialismens historie, som her bliver fortalt. Kirsten Hastrup drømte som barn om at blive polarforsker, men endte i stedet som professor i antropologi ved Københavns Universitet og præsident for De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. "Seks hjerter." - Politiken "Fire stjerner." - Berlingske Tidende "Fire stjerner." - Jydske Vestkysten "Fire stjerner." - Jyllands-Posten

Ukendt Land – den yderste grænse handler om en række vilde danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Det er historien om mænd og kvinder, som brød med, hvad folk troede var muligt og begav sig ud i det ukendte. Mange drog ud for fædrelandet eller videnskaben, mens andre var på jagt efter berømmelsen eller bare drømmen om eventyret. De fleste kom hjem igen, men for nogle af dem gik det skæbnesvangert galt. I Ukendt Land finder vi bjergbestigere, polarfarere og skibbrudne; vi følger i sporene på geniale forskere og eventyrlystne lykkejægere. Undervejs møder vi både en dødsforagtende linedanser, kvinden der rejste Jorden rundt hurtigere end Jules Vernes’ romanhelt og selveste verdens ondeste mand. Eventyrene går over isklædte vidder og gennem hede ørkener og fugtige jungler; til de højeste punkter på Jorden, til dybet under havets overflade og til sindets mystiske afkroge.OBS! E-bogsudgaven indeholder ikke illustrationer.

Havisen blev hans motorvej, tidevandet hans almanak og eventyret hans ledestjerneEn mand behøver ikke at eje mere, end der kan være på en hundeslæde. Men den 82-årige Ivars Silis rykker gerne, så der også bliver plads til dig på læsset, når han ser tilbage over skulderen på sit livs slædespor. Et forrygende zigzag, der ringler af istappe og glimter af lune og lykke.Silis' meget velskrevne erindringer tager afsæt i en flygtningelejr på Amager og en række muntre københavnerier, inden den unge mand med en ingeniøreksamen i lommen i 1964 flyver til Grønland. Efter tre år som geofysiker opgiver han klima-tabellerne, laster sin slæde med riffel og kamera og slår følge med inuit-bjørnejægerne. Det blev starten på en lang karriere som fanger, fotograf og ekspeditionsmand i arktiske egne, men også med afstik til varmere kontinenter og til Letland, hvor han har sine rødder.I denne bog møder vi kærligheden og nogle af hans venner: storfangere, passionerede biologer, dristige piloter, kyniske redaktører, crazy milliardærer og prustende hvalrosser.Grønland har været Silis’ hjemland gennem et halvt århundrede, og han har mærket hele den svimlende udvikling på egen krop. Hvilken vej vil Grønland vælge nu, da den globale opvarmning smelter isen under isbjørnens labber, og verdens største ø for alvor er kommet i stormagternes søgelys?

HANS ERIK RASMUSSEN har rejst i Sydamerika siden 1981, hvor han som ung elitegymnast var på turné i Argentina. Han har været gift med en argentinsk kvinde, boet og arbejdet i Patagonien i lange perioder og rejst sammenlagt syv år i næsten alle hjørner af det kontrastfulde kontinent.Som eventyrer har han redet på heste og vandret med lamaer gennem Andesbjergene, padlet en måned i en udhulet træstamme ad junglefloder og gennemført en lang ekspedition blandt yanomami-folket i Amazonas. Hver gang har mødet med andre mennesker og kulturer haft en afgørende betydning for Hans Eriks opfattelse af sig selv og verden.I REJSEN HJEM fortæller Hans Erik om de rejser, der har gjort størst indtryk på ham. På kompetent vis kæder han sin enorme viden om sydamerikansk kultur, politik og historie ind i skildringerne af sine egne eventyr.Værket er æstetisk flot illustreret med fotos fra de mange oplevelser gennem mere end 40 år. Billederne omfatter hans unikke samling af pile og lændeklæde fra et ukontaktet folk i Amazonas, en stenøkse fra inkatiden og håndvævede tæpper og ponchoer fra Andesbjergene.Titlen refererer til, at forfatteren altid har følt sig hjemme i Sydamerika. I en ceremoni med shamanernes bevidsthedsudvidende bryg ayahuasca har han oplevet sig selv som en spansk erobrer, der i 1600-tallet var gift med en indfødt kvinde i Peru. Hans Eriks mange rejser til Sydamerika har været en genopdagelse af det kontinent, hvor han boede i et tidligere liv.FORFATTEREN er uddannet højskolelærer og psykoterapeut. Han driver sit eget rejsebureau Rasmussen Travel, der er specialiseret i at arrangere skræddersyede rejser til Sydamerika. Han har desuden været med til at arrangere og gennemføre flere større tv-produktioner om Sydamerika. I 1996 blev han optaget i den legendariske The Adventurers’ Club of Denmark.

Henning Haslund-Christensen var en eventyrer. Som dreng ville han ud i verden. Han blev Danmarks sidste store opdagelsesrejsende. Og kom på spændende rejser gennem Mongoliet. Følg med på kamelryg gennem Gobi-ørkenen. Kom på besøg i en spøgelsesby. Og hør, hvordan det er at gå gennem isen med heste. Da Haslund blev ramt af en lavine, troede han, at alt var slut. Ville han aldrig gense Danmark?

Polarforsker Peter Freuchen fortæller her fabulerende, men autentisk, historier fra sit liv som ekspeditionsrejsende i især de barske arktiske egne. Hans kærlighed til de dengang såkaldt primitive folkeslag gennemsyrer fortællingerne, der er rige på både hårdføre naturoplevelser og ren overlevelse.Samhørende med \"Min grønlandske Ungdom\"Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

På rumfærgen Endeavour, nær Proxima Centauri, vækkes menneskehedens første kosmosrejsende aarhusianer, Thomas Carstensen. Kryosøvndrukken mødes han af et fantastisk syn: En fremmed og storslået globe.I selskab med de aparte og polyforme venner, Phlux og Plax, står de tre rumrejsende over for en anden verdensorden end den, Thomas kender. Verdensforbundet, han skal udforske, består af et utal af planeter, måner og særprægede destinationer.For at skjule sin noblutraxiske identitet bærer Thomas en fremmedgjort permaskikkelse. De tre venner søger at opklare sabotagen af Phlux' og Plax' rumfartøj, som bragte dem nær Jorden til at starte med. Undervejs oplever de livstruende og moro-fremkaldende situationer, hvor venner og fjender ofte bytter roller. Deres rejse fører dem til et galaktisk museum på en måne, centralt for forbundets og Jordens historie. Museets leder, en intimiderende museolog, lover adgang til et hemmeligt rum med artefakter fra Jordens forhistorie, hvis Thomas løser umulige opgaver og besvarer en kosmisk legende.

"Kajakmænd. Fortællinger af grønlandske sælhundefangere" indeholder fjorten små fortællinger om livet som fanger i Grønland i anden halvdel af 1800-tallet. Historierne indeholder dramatiske oplevelser fra den barske natur og det iskolde polarklima. Fra møder med isbjørne til kajakforlis og farefulde rejser over indlandsisen. Bogen er et sjældent og yderst interessant vidnesbyrd fra det grønlandske folk fra en periode, hvor der foreligger ganske få skriftlige kilder på grønlandsk. Fangernes fortællinger er oversat og redigeret af den danske forfatter Signe Rink, der selv var født i Grønland, og som havde et indgående kendskab til inuitterne og grønlandsk sprog og kultur.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigne Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

Peter trådte ind i hulen. Han havde faklen i hånden. Der var som i et feslot. Krystaller lyste. Drypsten lignede trolde. Så kikkede han ned. Han stod på et tykt lag af knogler og kranier.Peter Wilhelm Lund var videnskabsmand. En af 1800-tallets berømte. Han udforskede skjulte huler i Brasilien. Han ville kende jordens historie. Havde hele verden været oversvømmet? Var alt liv blevet udslettet? Og havde livet måttet starte på ny?Han ledte blandt millioner af forstenede knogler. Og han fandt nogle overraskende svar.Bibliotekerne (DBC) skriver: "En fin og velskrevet bog, som levendegør historien. Det er en god idé at fortælle om de knap så kendte danskere i lettere fagbøger, som ligner skønlitterære fortællinger. Historien vil fange de nysgerrige børn, som kan lide de virkelighedsnære bøger."

Omkring år 1900 tager barske eventyrere af sted for at udforske ukendte polarområder. En af de mest berømte er Peter Freuchen - eller Store Peter, som han bliver kaldt. Med det viltre skæg og det lange hår, minder han mest af alt om en polarhippie.I vinteren 1923 ligger Peter Freuchen fanget under en hundeslæde. Det er 50 graders kulde. Selv om han er stærk som en bjørn, må han kæmpe for livet.

Grønland har været mål for mange opdagelsesrejser. Både mænd og kvinder har sat livet til i kampen med kulde og sult. I 1906 er der stadig et stykke af Nordøst-Grønland, der ikke er kortlagt. Derfor tager polarforskeren Mylius-Erichsen og 27 andre mænd af sted på Danmark-ekspeditionen. Med skib sejler de så langt mod nord, som de kan. Så begynder den lange rejse med slæder over indlandsisen. Men noget går galt. Mylius-Erichsen, Jørgen Brønlund og Høeg Hagen forsvinder. Denne bog fortæller den dramatiske historie.