Bøger om Elena Ferrante

Det er en roman om at leve i stedet for ikke at gøre det, og dem kunne vi godt bruge flere af.– The New YorkerGoliarda Sapienza sicilianske, forrældreløse Modesta bliver det 20. århundredes sidste heltinde.– Chris KraussModesta var for fri for Italien i 70'erne. Men i begyndelsen af det 21. århundrede er det en anden sag: Hun er fascinerende.– Le MondeSocialisten og feministen Goliarda Sapienza skrev sin roman Kunsten at glædes i 1960’erne og 70’erne, men en række italienske forlæggere vendte tommelfingeren ned. Den var for stor, for voldsom, for provokerende. Kunsten at glædes fik først sit gennembrud i 1990’erne, efter Goliardas død, da forlag i Frankrig og Tyskland fik blik for bogens litterære, historiske, vilde kvaliteter. I dag er den et klassisk hovedværk internationalt.Romanens hovedperson, den unge Modesta, er klog, opsætsig, vild, grænseløs, enerverende. Hun fødes i landproletariatet på det østlige Sicilien. Hendes mor og debile søster omkommer i en mordbrand, måske anstiftet af Modesta selv. Derfra begynder den meget målrettede Modestas sociale opstigen, som går via et skrækkeligt nonnekloster til en dekadent adelsfamilie, hvis overhoved Modesta ender med at blive.Modesta er stærkt videbegærlig og fast besluttet på at bruge sine privilegier til at dygtiggøre sig, stifte bekendtskab med verdenslitteraturen og leve livet. Hun er til både mænd og kvinder og samler en større klan omkring sig med nuværende og tidligere partnere og egne og sammenbragte børn, som hun opdrager i en progressiv og fordomsfri ånd. På Sicilien under fascismen.

Anna Maria Orteses noveller fra Napoli udkom første gang i 1953 og er siden blevet en klassiker i italiensk litteratur. Det er en af de bøger som Elena Ferrante ofte nævner som inspiration til sine Napoli-romaner.

En elegi over en tabt verden og en tabt tid. Men også en gribende fortælling om venskabets væsen, om kærlighed, begrænsninger og ubærlige tab.Lige fra første møde bliver Goliarda fascineret af den smukke, gådefulde Erica. Hun vil gøre alt for at vinde hendes opmærksomhed, og et særligt venskab vokser frem mellem de to kvinder på trods af deres forskelligheder. Det usædvanlige bånd mellem en velhavende aristokratisk enke og en idealistisk bonvivant blotlægger 1900-tallets kompleksitet og paradokser i Italien, hvor katolicisme, fascisme og socialisme strides. Men venskabet vækker også genfærd fra fortiden, der kaster skygger over det solgyldne Paradis. Møde i Positano fortæller historien om Goliarda Sapienzas betydningsladede møde i den lille havneby på Amalfikysten i 1950’erne, før masseturismens indtog. Positano folder sig ud som et flimrende drømmesyn fuld af fortryllende charme og fatale indsigter. Engang for vild for Italien, men nu får Goliarda Sapienza endelig sin plads … et særligt intenst stykke autofiktion … Møde i Positano er en nuanceret udforskning af glæden, skylden og de menneskelige følelsers omskiftelige natur. — New York Times Book ReviewGoliarda Sapienza blev født i Catania på Sicilien i 1924. Som 16-årig flyttede hun til Rom for at studere på Skuespilakademiet. Siden blev hun en central figur i efterkrigstidens italienske kulturelite. Sapienza skrev flere romaner, men hendes vilde, ukonventionelle skrivestil mødte modstand i samtiden. Først efter hendes død i 1996 blev de fleste af hendes værker udgivet. Møde i Positano er hendes sidste roman, skrevet i 1984, og foreligger her for første gang på dansk. Hendes gennembrudroman Kunsten at glædes udkom i 2021 på dank og modtog seks hjerter i POLITIKEN.

Til læsere af Linn Ullmann, Elena Ferrante og Delphine de Vigan:Et rystende vidnesbyrd om svigt fra højeste sted– Og et portræt af familiens ofre, voldsudøvere og alkoholikere i middelklassedanmark anno start-90’erneVerden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende.ANNE-HELENE MERKELSEN (f. 1981) er uddannet journalist, opvokset i København og Svendborg og bor i København. UDEN EGENTLIG AT VILLE DET er hendes debut og den første fritstående bog i en planlagt trilogi om fortælleren og brødrenes ungdomsliv efter morens tidlige død, frem til fortælleren selv bliver mor og må konfrontere sin arv.

”Rekorddebut om geniale veninder og fascismen.” – La RepubblicaVi er i 1936 i Norditalien. På bredden af floden Lambro forsøger to chokerede og halvt påklædte piger at skjule liget af en mand, der bærer en brystnål med fascisternes kendemærke og trikoloren på sin skjorte.Det er den ene pige, Francesca, der på første hånd fortæller historien om, hvordan de to er kommet dertil.KRAPYL er en italiensk debutroman om et venskab på tværs af sociale skel, og om to piger, der sammen står stærkt i deres fordømmelse af tidens mandlige magtmisbrug i det fascistiske Italien op til Anden Verdenskrig.BEATRICE SALVIONI er født i norditalienske Monza i 1995. KRAPYL er hendes første roman. Hun er prisvinder fra den litterære Scuola Holden.