Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Elefanten i rummet handler om det vi mærker og ikke handler på. Vi kender det alle sammen. Vi sidder i en gruppe eller til et møde og diskuterer et emne eller en problematik. Men neden under diskussionen kører en undertekst, som ingen af de tilstedeværende sætter ord på. Dette fænomen er et eksempel på 'elefanten i rummet': Den mærkes af de fleste, den går i vejen og bliver svær at arbejde med, hvis ingen peger på den og siger: 'Dér er den. Lad os kigge på den og se, hvordan vi kan få den til at fylde mindre.'? I Elefanten i rummet viser Lotte Svalgaard gennem eksempler og spørgsmål til refleksion, hvordan elefanten bør behandles, til gavn for både arbejdsglæde, kreativitet og produktivitet.
Kunsten at gå glad på arbejde er en inspirerende håndbog til medarbejdere, som ønsker en øget trivsel, bedre samarbejde, større motivation og mindre stress. Bogen er fyldt med konkret viden, små historier og refleksions øvelser. Bogen er desuden velegnet som arbejdsgrundlag til workshops i organisationer, hvor man ønsker at højne både trivsel, samarbejde, motivation og performance. Med bogen har man et fælles afsæt for arbejdet.
"Årets smukkeste og klogeste bog" Politiken"En blændende smuk fortælling" Børnenes bøger"Ualmindelig smuk" LitteratursidenClara er næsten usynlig. I skolebussen, i klassen, i frikvarteret. Kun buschaufføren, Patricia, ser hende, men jo mere hun prøver at hjælpe, jo værre bliver det. Først den dag Clara ikke kommer i skole, får de andre børn øje på hende.En betagende, illustreret fortælling om en stille pige, der går på en mobbefri skole, men bliver ignoreret af de andre. En bog for børn, unge, voksne og gamle, der har erfaring med at skulle finde mod, sætte af og tage et spring, så der kommer luft i livet. Om empati og fantasi.N.B: Denne bog skal åbnes! Efter illustratorens ønske er omslaget dæmpet, næsten halvkedeligt, mens bogen kommer til live, når den åbnes – for at danne en parallel til, hvordan vi nogle gange fejlbedømmer et menneske ved kun at se det ydre, og ikke det indre, rige liv.Et usædvanligt – og usædvanlig helstøbt – værk skabt i et unikt samarbejde mellem forfatter Inge Duelund Nielsen og illustrator Gitte Gade, der også stod sammen om bogen Hulder til Balder (2019).
I de seneste år er mange arbejdspladser begyndt at tilrettelægge og udføre arbejdet radikalt anderledes end tidligere. Det sker bl.a., fordi ansatte ikke kun formes af arbejdspladsen, men også er med til at forme den. Og fordi arbejdspladser befinder sig i turbulente omgivelser, hvor konkurrencen er global, og forbrugerne kræver, at produkter og serviceydelser konstant fornys og forbedres. Peter Holdt Christensen introducerer begrebet livlige organisationer som en betegnelse for den forskning og praksis, som i de seneste årtier har fokuseret på disse nyere måder at lede og organisere mennesker på. Med udgangspunkt i dette begreb introducerer, analyserer og diskuterer han en række nyere teorier og perspektiver på arbejdspladsen, som supplerer klassiske organisationsteorier. Således fokuserer bogen bl.a. på det meningsfulde arbejde, engagement, energi, feedback, design thinking, distancearbejde, generationer i arbejde, multitasking, sociale medier og videndeling. Han giver desuden eksempler på, hvordan man kan lave en organisationsanalyse og viser, hvordan organisationsforskningen kan inspirere til overvejelser over, hvordan noget på arbejdspladsen måske kan gøres bedre.
Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup (1905-81) er en af de mest betydningsfulde tænkere i Danmark i det 20. århundrede. Han beskæftigede sig med en mangfoldighed af emner inden for både teologi, filosofi, etik, kultur og samfundsliv. I en artikel fra 1938/39 skriver Løgstrup om personalismen i Frankrig. I personalismen fandt Løgstrup en tænkning, der var en modsætning til tidens totalitære ideologier. Inspirationen fra personalismen fik endvidere Løgstrup til at kritisere kulturlivet i Vesten, der ifølge artiklen er blevet til fritidsbeskæftigelse og luksus uden evne til at forandre samfundet. Selvom artiklen er skrevet ind i en anden tid end vores, er den stadig tankevækkende og aktuel med dens insisteren på ansvar og engagement. Artiklen genudgives her med forord af Jonas Norgaard Mortensen, direktør for Institut for Relationspsykologi, og Jan Nilsson, cand.theol., præst ved Den danske Diakonissestiftelse.
PisseGod Ledelse er bogen, du ikke vil gå glip af som ny eller uerfaren i ledelse. Med Tips og Tricks og øvelser.”Bøger som denne, kan vække din slumrende bevidsthed om nye måder at lede på, men det er først når du begiver dig ud på en helterejse i INDRE karriere, at du vil få adgang til de vises sten.Det er tydeligt at begge forfattere har taget denne rejse selv og derfor ved, hvad de taler om. Forfatterne piller ledelse ned fra piedestalen og viser, at ledelse dybest set handler om at være et ordentligt og vågent menneske, der behandler andre som ditto. ” skriver Kirsten Stendevad i forordet.Om bogenVi er alle ledere. Menneskeheden står på kanten af et markant paradigmeskift. Vi har endnu meget nyt og eksisterende at lære og integrere.Forfatterne deler i denne bog med glæde de knubs, de selv har fået, i ydmyg erkendelse af ikke nødvendigvis at sidde med den endegyldige sandhed. Bogen giver en masse at tænke over – herunder især at du er nødt til at starte med at udvikle dig selv for at blive en god leder og være med til at udvikle andre: Hvis du vil øge din bevidsthed, skal du mindske din ubevidsthed.”Jeg er begejstret for sproget og den personlige tone", siger reviewer.
Personalismen er en af de vigtigste filosofiske strømninger i det 20. århundrede og fik afgørende indflydelse på det politiske og åndelige liv i efterkrigstiden.Franskmanden Emmanuel Mounier (1905-1950) var en central figur i grundlæggelsen af personalismen og kan derfor regnes blandt de betydeligste filosoffer i det 20. århundrede.Mounier er dog et forholdsvis ubeskrevet blad i dansk sammenhæng, og kendskabet til personalismen er stadig begrænset i Danmark.Tænketanken og forlaget Cura genudgiver derfor Mouniers bog ”Personalismen”, hvori han radikalt betoner personers relationer, værdighed og engagement som fundament for liv, eksistens og samfund.Bogen er et af hovedværkerne inden for personalismen og genudgives med et fyldigt forord og introduktion af forfatter Jonas Norgaard Mortensen og professor Bjørn Thomassen.Mounier udviklede sine tanker om personalismen som en vej ud af den civilisatoriske krise, Europa befandt sig i mellemkrigstiden, en krise, der kulminerede i den altødelæggende Anden Verdenskrig.Nutidens kriser i vores demokratiske kultur, globale økonomiske systemer, psykiske sundhed, økosystemer og mellemfolkelig forståelse minder i stigende og foruroligende grad om mellemkrigstiden.Der er politiske, kulturelle og åndelige krisetegn i tiden, der kalder på et genbesøg af Mounier og personalismen.
Hvordan møder vi bedst – med frisind – de udfordringer fremtiden byder på? Skønt artiklerne i denne er samling er forskellige, synes den dominerende fællesnævner for svaret på dette spørgsmål at være: samfundsengagement.Samlingen er skrevet som en hilsen til Asger Baunsbak-Jensen i forbindelse med hans 90-års dag. Den udfolder historiske analyser og skitserer fremtidige perspektiver inden for de områder, han navnlig har beskæftiget sig indgående med i sit lange liv: politik, skole, kirke, etik og litteratur.Med bidrag af: Klavs Birkholm; Erik Bjerager; Jørgen Carlsen; Jeanne My Dalgaard; Clara Halvorsen; Bertel Haarder; Steen Hildebrandt; Kjeld Holm; Marianne Jelved; Christian Jensen; Ole Jensen; Jesper Jespersen; Per Schultz Jørgensen; Ove Korsgaard; Niels Kærgård; Martin Lidegaard; Kathrine Lilleør; Brian Patrick McGuire; Christian Mejdahl; Rasmus Meyer; Samira Nawa; Peter Skov-Jakobsen; Henrik Vestergaard Stokholm; Svend Thorhauge; Robert Baunsbak Coull / Martin Baunsbak Vermehren; Mikkel Wold.
Vor tids værdi- og kulturkamp har iøjnefaldende store fællestræk til mellemkrigstiden, hvor personalismen fandt sin moderne form. Personalister som Martin Buber, Martin Luther King, Europasfædre, Jacques Maritain og andre forenes i ånds- og kulturkampen mod en afpersonaliseret verden, hvor menneskerbliver tingsliggjort til et ”det” eller anonymiseret til et ”man”. Personalismens idéhistorie er i høj grad kontekstuelle reaktioner på det, personalister anså som bekymrende afpersonaliserende tendenser. Et intellektuelt værdiforsvar for, at mennesker aldrig reduceres til et anonymiseret nummer i systemer, et objektiveret middel i totaliserende ideologier eller et tingsliggjort tandhjul i materialismens vækst og udvikling. Idéhistoriske positioner fra thomismen, religionsfilosofi, jødiskfilosofi, fænomenologien og eksistensfilosofi flød som kilder sammen til en personalistisk strøm fra slutningen af 1800-tallet og inspirerede og bidrog til formuleringen af personalismen i første halvdel af det 20. århundrede. Personalisme er et menneskesyn, som radikalt betoner relationer, værdighed og engagement som fundamentet for personers eksistens, liv og samfund. Denne akademiske undersøgelse giver det store panoramiske view over personalismens idéhistorie. Bogen giver et overblik over hvornår, hvor, hvorfor og af hvem personalismens tanker initieres, udvikles og gør sig gældende i moderne tid.
Hvad har Gud for med mennesket? Teolog Henri Boulad giver en ny forståelse af, hvad Evangeliet mener med "forløsning", og han lægger især vægt på den menneskelige frihed.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.