Bøger om Erindring

Perlmanns fortielser er en sindsoprivende og oven i købet grotesk morsom roman om videnskab og lidenskab om eksistens og om erindring: Hvad er erindring? Hvad gør os til hvem vi er? Hvor længe kan vi fortie vores livsløgne? Men først og fremmest er historien om Perlmanns genvordigheder og fortielser en psykologisk kriminal- og eventyrroman der med sin raffinerede opbygning og store spændingskurve holder læseren åndeløs til sidste side.På et hotel i luksusklassen på den italienske Middelhavskyst venter Philipp Perlmann en internationalt højt anerkendt sprogforsker - på at en gruppe kolleger fra forskellige lande skal ankomme til en årligt tilbagevendende konference. Alle skal fremlægge deres seneste sprogvidenskabelige arbejde. Dagene går uden at Perlmann kommer i gang.Stillet overfor de andres høje forventninger til hans oplæg må han imidlertid erkende at han ikke rigtig har noget nyt at byde på. Han føler sig udbrændt har tilsyneladende mistet såvel motivation som evne til at producere. Denne indsigt går i tiltagende grad de andre forskere til truende modstandere.I stedet for at arbejde på sit eget oplæg forskanser Perlmann sig på sit hotelværelse og går med ildhu i gang med at oversætte en tekst af en russisk kollega som er forhindret i selv at deltage i konferencen. Oversættelsen er en flugt en nødløsning der ender med at bringe Perlmann i svære vanskeligheder. Situationen bliver for hver dag mere og mere uholdbar og håbløs. Efterhånden drives han ud i et spind af løgne og til kanten af mord.

Elefanten Marcel er ved at skrive en enorm, illustreret encyklopædi, der dokumenterer alt, han har lært, da han modtager nogle anonyme gavepakker. Én af dem indeholder en tuba, som han spillede på i en fjern fortid, hvilket får ham til at huske sit liv som musiker og sine rejser verden rundt (han var blandet andet i Paris under studenteroprøret i 1968). Opslagene veksler mellem Marcels dag og informative illustrerede lister med berømte bygninger, musikinstrumenter, skibe og meget meget, arrangeret som klassiske postordrekataloger. Marcels dag slutter med en overdådig fødselsdagsfest, som hans dyrevenner har planlagt.Bogen blev valgt som en af 2014’s smukkeste børnebøger på adskillige lister.5–8 år.

Pave Johannes Paul II (Karol Józef Wojtyła, 1920-2005, pave fra 1978) var et menneske, der bar mærkerne af det 20. århundredes dramatiske begivenheder på legeme og sjæl: nazismen, kommunismen og terrorismen. I denne bog, der bygger på en række samtaler omkring årtusindskiftet, skænker han os sit åndelige testamente. I ligefremme og personlige betragtninger reflekterer han over eviggyldige spørgsmål som ondskabens mysterium, frihedens gave og Guds barmhjertighed som det sidste, afgørende ord, men også over betydningen af Polens og hele Europas identitet i lyset af Evangeliet og den nyere historie. Bogen var Johannes Paul II's sidste værk, der udkom kort før hans død i 2005. Den udgives nu på dansk i anledning af hans saligkåring i den 1. maj 2011 i Rom. I denanledning er den blevet forøget med et forord af biskop Czeslaw Kozon, der flere gange har mødt Johannes Paul II, og et efterskrift af Torben Riis samt et tillæg af farvefotos fra pontifikatet.

Under hvidtjørnen er en rejse gennem årstiderne beskrevet i haiku-digtningens klare og koncentrerede form. Med fokus på naturens skiftende udtryk og stemninger gengives oplevelser fra forår, sommer, efterår og vinter i levende øjebliksbilleder. Indimellem beskrives erindringer, hvor nutid og fortid væves sammen og giver en fornemmelse af tidens flygtighed.

Bjørn Themsens bog SVIMMEL. HED foregår både i nutidens København, i København i 1955, i Ukraine i 2022, i Tyskland kort efter murens fald og i Congo i 1890. Den består af fire “eskapistler” — en sammentrækning af ordene Eskapisme og Epistler — og bindes sammen af et gennemgående tegneserie-tema. Tegner Tom Kristensen har bidraget med en hel tegneserie inde i bogen, der på forskellig vis undersøger temaer som grænser, erindring og tab.

Her i tredje bog bliver den kvindelige mønsterbryder voksen.I et hverdagssprog autentisk og alment skildrer hovedpersonen sin kamp for sit eget liv og sin selvstændighed.De mange levende huskede erindringer gør den unge kvindes erfaringer til vendepunkter i hendes udvikling frem mod voksenlivet i den tid, da kvinder virkelig begyndte at uddanne sig og tale med og imod mænd. Især ældre mænd blev oprørte over, at deres autoritet blev anfægtet. Det oplever hovedpersonen også i sit møde med kærestens morfar.Også i sin kamp mod sin mors trusler tager hovedpersonen sproget til hjælp og vinder på grund af sin viden og evner til at udtrykke sig bestemt og alligevel høfligt.Et gennemgående træk i alle tre bøger er, at selvmedlidenhed og klynk er ikkeeksisterende, derimod handling og selvstændig tænkning. Ja, den alt for tidligt ansvarlige ældste pige virker så gammelklog og dog sårbar her i tredje bog.Heldigvis træder en hjælper ind i hendes liv, når nøden er værst: en mormor, en veninde/ven, en mester (mentor). Dette giver glæde og varme at læse bogen. En fin afslutning på Bodil Viborgs trilogi, hvori hun med udgangspunkt i egne oplevelser giver sin positive og tilkæmpede livserfaring videre til læserne.Bogen er så positiv og med en total overraskende slutning, at den er velegnet som opmuntring for unge såvel som ældre læsere, der genkender tidens atmosfære af opbrud og holdningsændring.(Kirsten Pløn Elklit)

Drenge skriver først bøger når de er mænd er Tomas Lagermand Lundmes ærlige beretning om at fremkalde motiver – for sit indre blik, på papiret og for læseren.Det er en bog om de mennesker, den musik og litteratur, der har rørt ham, flyttet ham. Det er en bog om at bruge skriften som gelænder og livline, om masker og vold og om det allermest sårbare smertepunkt, hvor end ikke skriften rækker.Og så er det en bog om selv at have et lys med i mørket.

I en sporvogn i Göteborg sætter Horace Engdahl sig ved siden af David Hume, den skotske filosof, der døde i 1776. De påbegynder en samtale, som strækker sig over flere sporvognsrejser og en hel bog, undertiden afbrudt af essays om forskellige emner, der aktualiseres af meningsudvekslingen i sporvognen: 1700-tallets franske salon-værtinder, Rousseaus paranoia, luksus, hunde og meget andet. Under det hele rumsterer spørgsmålet: Findes der noget, vi kan betegne godt og ondt?

Den knap 19-årige Thérèse ser en kvinde i gul frakke på en metroperron. Kvinden ligner hendes mor, som hun ellers har fået at vide var død i Marokko da Thérèse var en lille pige. Thérèse begynder uset at følge efter kvinden, og det sætter gang i en desperat søgen i fjerne erindringer efter en forklaring på hvorfor hun er efterladt uden familie og venner, og tilsyneladende uden muligheder for at skabe et godt liv for sig selv.Undervejs i sin søgen møder Thérèse oversætteren Moreau-Badmaev der behersker tyve sprog, og som bruger nætterne på at lytte til fjerne radioprogrammer i det beroligende grønne lys fra radioen. Hun møder også en apoteker, der tager sig af hende da det hele begynder at ramle.Lille Bijou er en smuk, stilfærdig og gribende roman der udspiller sig i Modianos helt særlige drømmeagtige univers, hvor virkelighed og erindringer væves sammen til ét.

”Hvis man ikke skulle tro på sig selv og sin egen unikke eksistens, hvad skulle man så tro på? Men det var et møjsommeligt arbejde at indse, at der ikke var nogen rimelighed i, at jeg skulle have mindre ret eller adgang til at række fingeren op i timerne, og i livet, end min sidemand eller nabo,” siger Helge Damsbo.’På kanten af tiden’ indeholder essays og erindringer. Om en livsrejse fra mindreværd til frejdig frimodighed. Selv om mindreværd er et væsentligt tema i bogen, er den langt fra noget jammersminde. Den indeholder mange glædelige og sørgmuntre historier. Historierne om de tiltider forkrampede møder, som mindreværd afstedkom, er underholdende set i bakspejlet. Men i momentet var de hjerteskærende og begrænsende.’På kanten af tiden’ er ikke nogen selvhjælpsbog. Den indeholder ikke de gyldne nøgler til en skattekiste fuld af godt selvværd. Tværtimod er den en konstatering af, at det kræver et langt og sejt træk at ændre mønstre, man er præget med fra barndommen. Men det rummer håb og lys at dele sine historier. Og at spejle sig i andres livshistorier.

I et år lejede billedkunstner Anette Harboe Flensburg en tidligere frisørsalon på Tagensvej i København NV og forvandlede rummene til en labyrintisk totalinstallation af billeder og livslang indsamlet materiale. Den lange proces blev løbende dokumenteret i dagbogsnotater og til slut i en fotoserie, der nu ligger til grund for Alt hvad jeg har er sat sammen af nåle, som er den tredje i rækken, der startede med bogen Vi bor i hinanden fra 2014, efterfulgt af Reol, spejl, cirkel fra 2019 også udgivet i samarbejde med Forlaget Wunderbuch.Anette Harboe Flensburg (f. 1961) er billedkunstner. Uddannet ved Skolen forKunst og Design i Kolding. Har desuden studeret filosofi på KøbenhavnsUniversitet.

Den stilfærdige malersvend Edvard er en reserveret mand, som går mest op i at passe sit arbejde. Han lever alene, men ved mødet med en kvinde, der for ham fremstår som særligt god og tillidsvækkende, lukker han sig op og begynder at fortælle om sit liv. Imens han maler hendes lejlighed, tegner hans historie en skæbne, der aldrig rigtig foldede sig ud. Hele livet har Edvard suttet på den sten, han som barn tog i munden, og ved den fastholdt minder fra barndommen. Gennem Edvards naive blik, portrætterer hans lille, fortættede fortælling både ham selv og et provinsmiljøs udvikling i tiden før og efter den anden verdenskrig."Et godt menneske" udkom første gang i 1995.”Flot roman fra Grønfeldt” - Politiken”En fin lille roman (…) Fængslende især ved billedet af den barndom, som vi for altid er forvist fra, og som vi aldrig kan slippe.” - Berlingske”Sproget er en nydelse (…) Ingen af Grønfeldts læsere vil kunne skuffes, og hun bør vinde nye.” - Bibliotekernes lektørudtalelse"Vibeke Grønfeldts roman er den mest klare, hun har skrevet. Et rystende portræt af det gode menneske." - B.T.Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller om provinsmiljøer og det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016.

Vi bærer historien i os hele livet, ikke bare vores individuelle historie og erindring, vores familie- og slægtshistorie, men også den størrehistorie, vores liv er en del af. Erindringen er en vigtig del af vores liv og identitet. Den handler ikke bare om fortiden, men også om nutiden og fremtiden. Samfundet i dag er gennemsyret af film og andre medier, herunder også af erindringsbilleder og historiske fortællinger. De historiske fortællinger og erindringsbilleder, vi oplever og fascineres af, er i høj grad med til at påvirke os individuelt. De etablerer også en forbindelse til en større, kollektiv historie. Denne bog analyserer de centrale historiske genrer inden for både fiktive og dokumentariske filmfortællinger. Den påviser, hvordan film formår at gøre historien levende, og dermed være et væsentligt alternativ og supplement til historievidenskaben. Den filmiske historiefortælling skaber ikke bare en oplevelse af en historisk virkelighed. Den igangsætter også refleksioner over fortid og nutid. Bogens analyser fokuserer både på film, der bruger instruktørens egne barndoms- og familieerindringer som materiale for erindrings- og tidsbilleder, på film, der graver dybt i den historiske hverdagshistorie, og på film som skildrer kendte historiske personer. Den beskæftiger sig også med historiske film, hvor 2. verdenskrig er i centrum, og dermed med fortolkningskampen om store, centrale, historiske begivenheder.

Palæstina-konflikten handler om to folks krav på det samme land. Jøderne er vendt tilbage til deres historiske hjemland efter et langvarigt eksil og har i deres optik derfor ret til landet. Det er imidlertid sket på bekostning af landets oprindelige palæstinensiske indbyggere. De har således betalt den ultimative pris for jødernes hjemkomst. Derfor har retten til tilbagevenden været en stor del af palæstinensisk identitet. Skiftende israelske regeringer har siden 1950'erne hævdet, at palæstinenserne flygtede af egen fri vilje eller blev opfordret til det af palæstinensiske og arabiske ledere, mens palæstinensiske historikere og de 'nye israelske historikere' har fundet beviser for israelske planer og ønsker om at fordrive palæstinenserne for at kunne realisere zionismen og oprette en jødisk stat i Palæstina.Konflikten mellem israelere og palæstinensere handler om narrativer og identitet og om erindring og glemsel. Hvor palæstinenserne gør alt for at bevare båndene til Palæstina og deres hjemland, har israelerne siden 1948 anstrengt sig for at slette beviserne på palæstinensernes tilknytning til landet. Hvor der tidligere lå palæstinensiske landsbyer, er de nu erstattet af israelske landbrugssamfund, nationalparker og skove med hebræiske navne. De palæstinensiske samfund er på nær nogle få blevet ødelagt, og jødiske indbyggere og immigranter er flyttet ind i kibbutzer og moshaver ved siden af den tidligere palæstinensiske landsby.Det skete også for de nye jødiske immigranter i den palæstinensiske landsby Tantura. De oprettede i begyndelsen af 1950'erne kibbutzen Nachsholim. I maj 1948 blev Tantura erobret af israelske styrker. Ifølge den israelske historiker Teddy Katz og den israelske filminstruktør Alon Schwarz blev mindst 200 palæstinensere henrettet efter kamphandlingerne og begravet i massegrave i landsbyen. Grundige undersøgelser i maj 2023 af forskere fra London Universitet har vist, at der ikke kun var tale om én massegrav, men om fire massegrave. Det gør potentielt massakren til en af de største i Israels historie.Fortielsen af massakren og fordrivelsen af de overlevende palæstinensere afspejler den uløselige konflikt mellem israelske jøder og palæstinensere, der ikke kun er voldelig og kompromisløs i nutiden, men også var det i 1948, da Israel blev grundlagt.

Ny bog af forfatteren til Haren med de ravgule øjne“Fra Proust og parisiske rigdomme til Holocausts rædsler …en fremragende og følsom fortælling” The GuardianDen jødiske familie Camondo fra Konstantinopel etablerede sig 1870’erne i Paris som bankfolk, filantroper og kunstsamlere, en fast bestanddel af belle époque-kultureliten, men blev med tiden mål for voldsom antisemitisme – ligesom Edmund de Waals slægtninge, familien Ephrussi, der boede i samme gade. Grev Moïse de Camondo skabte et spektakulært hus og fyldte det med kunst. Efter sønnen Nissims død i Første Verdenskrig blev huset testamenteret til den franske stat som museum for Nissim. Og så rykkede nazisterne ind.Da den verdenskendte britiske keramiker Edmund de Waal blev inviteret til at skabe en udstilling i Musée Nissim de Camondo, begyndte han at skrive breve til den afdøde greve: 58 breve med dybt personlige overvejelser om assimilation, melankoli, familie, kunst, historiens omskiftelser, skønhed og værdien af erindring.

Før var det:A som Altid.L som Leg.T som To der elsker hinanden.I som Ingen som dig.D som dejlig.Gravhunden Freddis historie handler om kærlighed og om at give sig selv lov til at stave med savnets alfabet. Og om at gøre sig klar til at finde ud af at leve med, at noget ikke er, som det var før.Rytmisk-nænsomt fortalt af danske Ditte Steensballe og ekspressionistisk-humoristisk, grafisk illustreret af norske Iben Sandemose.

Nogle mennesker dør og forsvinder, mens andre dør og bliver ved med at sprælle i hukommelsen. Bogens 17 personer spræller. De har det med at poppe op i forfatterens erindring enten i en drøm eller ved en sammenlignelig oplevelse. Fortrolige samtaler, hemmeligheder og tabuer samt de helt unikke oplevelser, man som omsorgsgiver bliver beriget med, er noget af det, der giver sådan et arbejde værdi. Teksterne giver anledning til refleksion over begreber som fx respekt, selvbestemmelse, tavshedspligt og det at være i stand til at bruge sin personlighed og professionalisme. Der er etiske og moralske dilemmaer, og der er anledning til gode diskussioner om, hvad omsorg og nærvær også er. Man får 17 korte, rørende tekster og et vindue ind i en sidste del af levede liv; kik ind der, hvor selv de nærmeste pårørende sjældent får lov at se med. Uddrag af bogen ”Du har da tid til en kop kaffe sammen med mig, ik’?” var fru Lorenz’ standardspørgsmål. Vi vidste, at når vi havde udført dagens plejeopgave omkring hr. Lorentz, så var der dækket op til kaffe; det var en del af en indforstået aftale. Vi kaldte det omsorg for den pårørende. Så kom det! En dag, hvor der tillige var sat et fad med wienerbrød på bordet, sagde fru Lorentz det, som jeg ikke kan glemme: ”Jeg hader ham!” sagde hun. ”Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg hader den mand.” Det skulle bare fortælles, alt det, der lå og trykkede igennem så mange år. Om forfatteren Ellen Johanne Larsen blev som ung uddannet sygeplejerske og tog senere en læreruddannelse. Hun har gennem 17 år undervist på en SOSU-skole, hvor omsorg er et vigtigt emne. Med en god fantasi, evne til indlevelse og til at se det skæve i enhver situation gør Ellen sine tekster lidt sjovere.

"Som ung studerende levede jeg hovedsagelig af Miracoli spaghetti med tomatsovs, og ved sjældne lejligheder blev det til en dåse grønlandske rejer med mayonnaise på franskbrød og en flaske æblevin fra Brugsen. Til gengæld læste jeg meget i en beskeden, lille kogebog med titlen Italiensk Mad, som jeg havde fundet for 4 kr. i en bogkasse."En genre forfatteren Oscar K. aldrig har begået sig indenfor, er kogebogsgenren, til trods for en livslang interesse for gastronomi, ikke mindst pirret af mange år med bopæl i Calpe, Spanien. På opfordring af forfatterkollegaer, venner og familie har han nu sammenstillet en erindringskogebog, for at flere vil kunne finde inspiration i hans køkken og det 'soundtrack', der gennem årene har fulgt hundredvis af timer i køkkenet. Der er tale om en læsekogebog, som forhåbentlig vil vække længsler, appetit og tørst, så man fra lænestolen kan forestille sig retterne og få lyst til at give sig i kast med nogle af dem, mens man lytter til de musikfavoritter, der er parret med opskrifterne – fra Marilyn Monroe til Bach – og nyder et glas af den anbefalede vin til.

Sommeren 2019 forandres livet drastisk for den 43-årige Ebba Lindqvist, en ellers succesfuld samlivscoach med sit eget talkshow i radioen og adskillige solgte bøger. Efter en meget offentlig skilsmisse er hendes råd knapt så efterspurgte, og da hun bliver spurgt, om hun vil skrive en artikel om langvarige ægteskaber, accepterer hun modvilligt. Ebba sendes til en malerisk badeby ved den sydsvenske kyst for at interviewe en kvinde, der tilsyneladende har været lykkeligt gift med den samme mand i tres år.Veronika Mörk er 79 år gammel og bor på et alderdomshjem, men bortset fra det er der ikke meget sagtmodig ældre dame over hende. Veronika er kontant og stilig, og Ebba tiltrækkes umiddelbart af hende. Men Ebbas møde med Veronica fører ikke til det ligefremme, åbenhjertige og nemme interview om 60 års lykkeligt ægteskab, som hun har håbet på. Veronika mindes godt nok sin store kærlighed – men det er ikke hendes afdøde mand, hun taler om.Hvad skete der den varme sommer i 1955, da Veronika, sytten år gammel, faldt for den unge kunststuderende Bo, der kom for at bo på hendes mors pensionat? Hvorfor endte de to elskende trods alt ikke sammen? Og hvad, hvis Bo stadig lever? Hvad der begynder som en famlende samtale vokser sig til et varmt venskab mellem Ebba og Veronika på tværs af generationsgrænser, med hver deres syn på kærlighed, livsvalg og længsler. Om forfatteren:Sara Paborn (f. 1972 i den svenske kystby Sölvesborg) har tidligere arbejdet som tekstforfatter i reklamebranchen, før hun satsede på en karriere som forfatter. Hun debuterede i 2009 med romanen "Släktfeber", og fik sit gennembrud med "Blybryllup", som udkom på dansk i 2018. "Tidselhonning" er hendes seneste roman, den er nomineret til ’Årets Bok 2020’ i Sverige og er indtil nu solgt til udgivelse i 11 lande.

Transformation eller forvandling kan beskrives som en form for rejse ind i en selv med støtte fra sjæl og en åndelig vejleder. Der kan forekomme andre beskrivelser, men da der kun er få lighedspunkter imellem ens egen og andres rejser, findes der ingen køreplan så at sige. Nogle kender måske N.F.S Grundtvigs beskrivelse af en lyskilde, der førte til store forandringer i hans liv. Andre kan have læst C.G. Jungs bog med titlen Erindringer, drømme og tanker. Og inden for de seneste år har bogen Jeg mødte Jesus, skrevet af journalisten Charlotte Rørth, opnået stor opmærksomhed.Men bibliotekerne bugner ikke med svar på de spørgsmål, man efter oplevelsen gerne vil have svar på. Altså er der tale om en ensom rejse. En rejse, hvor man søger svar, lærer nyt om sig selv og andre, men også en rejse, hvor man bliver lukket ind i en verden, der har noget at give, og som har en plan med ens liv. Reelt er den plan essensen af forvandlingen, og det er vejledernes rolle at støtte den rejsende både personligt og kollektivt.Denne bog er skrevet ud fra mine oplevelser, erfaringer og tanker efter en lang årrække som clairaudient.Uddrag af bogenEn sonate i c-mol eller en klaverkoncert? Hvad er dit foretrukne udtryk for en dag med solskin og højt til himlen?? Spørger kun, fordi universets musik er alsidig, og af og til får vi lov til selv at vælge, hvilken musik, vi vil høre i dag. Du tror mig ikke? Væn dig til tanken om, at musik og univers hører sammen, og at du har mulighed for at vælge, hvilken vej du vil gå. Ikke kun på det musikale område, men på de områder, der er vigtige for dig. Det lyder utopisk, og der er nok en snert af sandhed i det ord, men overordnet set, vil muligheden for at træffe valg bliver bedre i Vandbærerens end i Fiskens.Om forfatterenMarie Vinterlys har i mere end tyve år arbejdet med og fortalt om begrebet transformation. Sideløbende har hun modtaget inspiration til at arbejde med transformationsastrologi, hvilket bl.a. resulterede i bogen Det astrologiske livshjul, som udkom i 2007. Forfatteren har sideløbende arbejdet som underviser, vejleder og afdelingsleder i både privat og offentligt regi.

En Helsingørdrengs digte med baggrund i livets hårde barndom.Næsten 40 år skulle der gå, før livets tunge rygsæk blev åbnet, og digtene kom frem i lyset.Mange digte er skrevet i nostalgiens tegn, og de ældste digte har en baggrund, der ligger cirka 75 år tilbage i tiden.Efter at have udgivet min første bog, En Helsingørdrengs erindringer, hvori der er skrevet tre digte, og som har givet en respons, der går lige i hjertet, er jeg blevet opfordret til at udgive en bog med mine digte.Denne bog med digte, hvoraf de fleste er skrevet ud fra min livshistorie, omhandler både det glade, men også det lidt triste, der sker på et eller andet tidspunkt i mit liv.Jeg, som er meget skriveglad, men desværre røg ned i et hul, som varede næsten 40 år, skrev ikke i alle disse år, men så hjalp skæbnen til, og lykken dukkede op.I dag kan jeg næsten ikke lade være at skrive, skriver i dag flere steder på Facebook, skal helst skrive en lille historie hver dag, mit livs sprog er skriftens tegn.Om kort tid går jeg i gang med min tredje bog, som vil være en efterfølger til erindringsbogen – også på opfordringer af den store dejlige gruppe mennesker, der har fulgt mig igennem rigtig mange år.I skrivende stund har jeg rundet de 81 år, jeg er så heldig at huske formidabelt godt, når jeg skriver om mennesker, jeg mødte for cirka 75 år siden, kan jeg genkalde både ansigter og tit deres stemmer også.

"Den fugleunge, Ninna fandt under et træ ved vejsiden nede ved jernbaneoverskæringen, da hun var på vej ud for at løbe en runde, var ikke meget større end en kastanje. Hun bar den tilbage til huset i sine hulede hænder, som når en tryllekunstner skjuler en genstand i hånden for at få den til at forsvinde eller forvandle sig til et silkelommetørklæde, et æg eller … en fugl."Absint er historien om en adoptivfugl; om at møde en fjeret vejviser til en verden af absolut nærvær i nuet. Niklas Rådström (f. 1953 i Stockholm) er forfatter til en lang række udgivelser inden for lyrik, prosa, skuespil, essay m.m. I 2019 modtog han prestigefulde Övralidspriset for ”sin evne til at rejse i alle litteraturens retninger” og i 2021 modtog Rådström Selma Lagerlöfs litteraturpris ”for et fantastisk forfatterskab, en hyldest til fantasiens evne til at genoplade vores gejst og få os til at leve videre”.

”Hun er lidt ... ikke blot usædvanlig, men hvad skal jeg kalde det – excentrisk. Jeg har hørt, at hun har en alligator som kæledyr. At hun går tur med den. Forstår du? Kort sagt,” sagde major Ilić og så mig i øjnene, ”nu ved du det hele.”Den serbiske kavaleriofficer Stevan bliver af sin overordnede pålagt at undervise en ung, egenrådig godsejerfrue, Veronika, i ridning. En opgave han dårligt kan tage alvorligt i en tid, hvor Europa smuldrer.Slovenske Drago Jančars kalejdoskopiske roman begynder som en romantisk historie i de urolige år op til Anden Verdenskrig og folder sig ud til et mangefacetteret portræt af en kvinde – og en understregning af, at krig ingen vindere har. En litterær roman om erindringens dybe smerte, skrevet med udgangspunkt i virkelige begivenheder.Jeg så hende i nat udkom første gang i 2010 og blev tildelt den slovenske Kresnik Pris som årets bedste roman og i 2020 som årtiets bedste roman, samt ikke mindst den franske Prix du meilleur livre étranger (2014). Romanen er ganske imponerende oversat til mere end 20 sprog.

Din Margot er en medrivende historisk roman fra 1980’ernes Østberlin om forbudt kærlighed, svigt, erindringer og samfundets betydning for, hvem vi udvikler os til som individer.Da Vilja Siltanen finder en stak breve fra den mystiske Margot blandt sin fars efterladte papirer, bliver det startskuddet til en rejse tilbage til hendes barndom i 1980’ernes Østberlin.Viljas far var korrespondent og ivrig fortaler for socialismen, men det viser sig, at han har levet et ganske andet liv, end Vilja troede.Hvem var Margot? Og frem for alt: Hvem var Viljas far? Hvordan bliver man som voksen, når man som barn har fået visket det allervigtigste bort fra sin hukommelse? Hvordan fortsætter man sit liv, når man har været nødt til at begrave sine største drømme?Din Margot er en stor kærlighedshistorie og en fortælling om drømme, bedrag og den sump, vi kalder vores hukommelse. En episk fortælling om erindringens skrøbelighed og tavshedens magt.Meri Valkama (f. 1980) er journalist, forfatter samt suppleant i partiet Venstreforbundet og bosat i Helsinki. I sin barndom boede hun nogle år i Østberlin, og har som voksen studeret statskundskab og journalistik på Freie Universität Berlin, hvor hun især beskæftigede sig med DDR-tidens journalistik. Valkama har gået på Den Kritiske Højskoles skrivelinje i Helsinki. I 2021 blev hun tildelt den finske Debutantpris for Din Margot.

”Styrmand, er De klar over, at De har begået mytteri?” er det første, kaptajnen siger, da han kommer op på broen igen. ”Hvad havde De egentlig tænkt Dem, at jeg skulle gøre? Jeg kunne jo ikke vække Dem. De var beruset, og lodsens krav for at tage over var, at jeg blev på broen under indsejlingen,” svarer jeg, mens jeg kigger fast på ham.Jørgen Damgaard er 26 år gammel i 1962 og overstyrmand, da han i Fècamp i Frankrig med ét får hele ansvaret for skibet M/S Jens Emil af Nørresundby. En foreløbig kulmination på en karriere, der starter med en udfordrende klassisk uddannelse på Kogtved Søfartsskole i Svendborg i 50’erne og en endnu hårdere lærlinge - praktik på galeasen Fremad af Svendborg. En anden kulmination er den britiske trans-antarktiske ekspedition i 1955, hvor han i en række af mange oplevelser møder en flok nysgerrige pingviner på Sydpolen. Og tager en af dem med sig hjem i skibets kølerum. Et liv på havet og på land. Om mytteri, pingvindrab og prægtige skibe er Jørgen Damgaards ærlige og levende fortælling om et arbejdsliv, der starter til søs og ender på land. En historie, der viser, hvordan hans grundige sømandsuddannelse og mestring af store udfordringer på verdenshavene bliver til kompetencer, der resulter - er i, at han bliver en vigtig aktør i opbygningen af arbejdsmarkeds - uddannelser i både Danmark og i Østeuropa i 70’, 80’ og 90’erne. Bogen giver også et levende indblik i, hvad det er, man som sømand siger farvel til, når man går i land. Og hvor svært en beslutning det kan være at tage.

Mit Indien er en fortælling om en flok kammerater på motorcykeltur i det nordlige Indien – forfatterens rødder. Med humor, glimt i øjet og masser af billeder bliver vi taget med på turen i landet med de store kontraster. Bogen præsenterer også faktaviden om bl.a. religion, historie, kultur, forurening, trafik, motorcykler og meget andet. Det føles oplagt og helt ligetil at arrangere en rejse på to uger for sig selv og sine venner i forældrenes hjemegn i det nordvestlige hjørne af Indien. Planen er forførende enkel. Gurpaul Singh Rehal skal bare på eventyr og køre en malerisk tur på mytiske Royal Enfield-motorcykler med en håndfuld danske kammerater, som han vil vise den del af Indien, hvor hans forældre stammer fra. Men han bliver hurtigt klogere. Udfordringerne kommer til at handle om andet og meget mere end snoede bjergveje med forræderiske huller og dovne hellige køer lurende bag hver et klippefremspring. Gurpaul Singh Rehals forældre stammer fra Indien. Han selv er født i Danmark og vokser op i Rødovre med basketball og bankuddannelse. For Gurpaul bliver motorcykelturen med vennerne til en rejse tilbage til sine indiske rødder, en opdagelsesrejse ind i den indiske kultur og historie og betydningen af kastesystemet, som han er vokset op med som en konstant og ofte irriterende udfordring i sin ellers danske hverdag. Gurpaul opdager hurtigt, at han har et langt mere kompliceret og fordomsfuldt forhold til sine forældres hjemland, end han havde erkendt inden rejsen, og fordommene bekræftes fra første øjeblik. Men som så ofte imødegår virkeligheden fordommene på uventede måder. Gurpaul Singh Rehal f. 1981 er født i Danmark, stammer fra Rødovre, er bankuddannet og har i fritiden brugt masser af tid på at spille basketball. Han er vokset op i krydsfeltet mellem dansk og indisk kultur, da hans forældre stammer fra det nordvestlige Indien. I dag er han næstformand for Dansk Indisk Forening i Rødovre, har været næstformand i Rødovre Kommunes Integrationsråd og er menigt medlem af kommunens Udsatteråd. Han har vundet Rødovre Lokalnyts ’Rødovre-pris’, der uddeles til borgere, som gør en forskel i kommunen. Oven i alt dette finder han tid til at spille old boys fodboldspil i B93, hvor han også er medlem af bestyrelsen.

I Hullo, Bu-Bye, Koko, Come In, bygger Koleka Putuma videre på sin succesfulde debut Kollektivt Hukommelsestab.Denne gang bruger hun sine egne erfaringer fra rejser og optrædender i Europa til at grave et spadestik dybere i reflektionerne over sorte kvinders (u)synlighed i Historien og Kulturen.flere år efter din dødtjener din gallerist stadig euro på din kunstmens dine børn samler dine ejendele sammeni det skur du efterlod dig”Med Hullo, Bu-bye, Koko, Come In ville jeg gerne reflektere over min personlige oplevelse af at rejse og optræde uden for Sydafrika, helt specifikt i Europa. Jeg ville gerne forstå de forskellige former for æstetik, erindring, dokumentation, performance, hypersynlighed og udviskning. Jeg ville se nærmere på, hvordan disse ting rammesætter vores forståelse af kvinder i arkivet, af nedarvede arkiver, af hyldest, berømmelse og kultur samt af sorte kvinder på og uden for scenen.”– Koleka Putuma

I 2010 lækkede Chelsea Manning mere end 700.000 hemmeligstemplede militærdokumenter. Manning, der var udsendt som efterretningsanalytiker for den amerikanske hær, havde smuglet dokumenterne ud af Irak via sit kameras hukommelseskort. Hun blev idømt 35 års fængsel. Dagen efter erklærede hun sin identitet som kvinde og påbegyndte sin transition. Efter syv år forkortede præsident Obama Mannings straf, og hun blev løsladt.I denne erindringsbog lægger Chelsea Manning sin historie frem – om en svær barndom, om bevæggrundene for at sende dokumenterne til WikiLeaks og om kampen for at forsvare sine rettigheder som transkvinde.Mannings erindringer er en uomgængelig fortælling om vores digitale tidsalder fra en af tidens vigtigste aktivister.Chelsea Manning (f. 1987) er amerikansk aktivist, whistleblower og tidligere efterretningsanalytiker i den amerikanske hær. Hun sad i militærfængsel fra 2010 til 2017, hvor præsident Barack Obama forkortede hendes straf, og hun blev løsladt. Siden 2015 har Chelsea Manning skrevet opinionsstof om krig, køn og informationsfrihed for The Guardian.Anmeldelser"Giver et særdeles interessant indblik i et vanskeligt og dramatisk liv." - ❤️❤️❤️❤️ Politiken"En rørende historie ... som man skal være støbt i beton for ikke at lade sig påvirke af." - ⭐⭐⭐⭐ Jyllands-Posten"En fængende personlig beretning" - Weekendavisen"Vigtigheden af hendes handling skriver sig ind i samtidshistoriens række af whistleblowere som Edward Snowden og Frances Haugen." - Information"Skærende personlige erindringer... Selvom det er foruroligende læsning, formår bogen at være opløftende." - The New York Times"Opslugende beretninger... sublim." - The Washington Post"Fantastisk læsning, fyldt med oplysninger, der strider imod fortidens antagelser om Manning." - The Guardian"Fængslende erindringer... Chelsea Manning er blevet en ny form for amerikansk heltinde." - The Observer"En af verdens modigste personer." - Yanis Varoufakis"Chelsea Manning er den største helt nogensinde" - Vivienne Westwood

Dette er en historie om et selvmord. Det er også en fortælling om al den erindring, som afstedkommer i tabet af det nære, om skønhed og sorg, om polemik og venskab, om kærlighed og brud og om dannelse og udlængsel. Parafrase er Tristitias erindring om den unge, melankolske Ferdinand, som underlagt det modernes åg føler sig draget mod melankoli og æstetik. Gennem den ydre såvel som den indre rejse forbinder han skønheden til melankoli i et stadigt forsøg på at transcendere den fysiske virkeligheds ubarmhjertighed. Virkelighedsflugten fører vidt omkring og betoner, at selvom stedet skifter, så er sindets kviksand uundgåeligt. Med filosofien, musikken og litteraturen som matrice er Tristitia parat til at støbe sig en eklektisk skulptur af videbegærlighed, kritik og nysgerrighed. Skulpturen døbes Ferdinand Santeuil. Romanen er tillige en undersøgelse af stedets betydning i det levede liv, og netop derfor er erindringen det gennemgående tema.Uddrag af bogenSpørgsmålet, som satte sig uudtalt på vores læber, angik begivenheden. Kan der virkelig ske et brud, en forandring, som åbner nye horisonter for den menneskelige bevidsthed? Vi troede det begge til trods for, at det var aldeles svært at definere disse sandhedsbegivenheder videre præcist. Jeg fik såmænd en tro på, at vi i dette øjeblik kunne sidde og åbne denne begivenhed, at vi i netop dette øjeblik ville skabe en ridse i tiden, at vi ville åbne sluserne og lade bevidstheden sive ned i menneskets form. Men vi kiggede bare parallelt ud i horisonten, og intet skete. Verden forblev den samme, men øjeblikket havde forandret os. En accept af livet havde ramt os. Vi erfarede tilfældets magt i det store hele af livets aspekter og vi slog vor ånd ihjel. Hvad skulle vi gøre?Om forfatterenJeppe Øxenvad (f. 1994) er bachelor i filosofi fra Aarhus Universitet og kandidatstuderende i sociologi ved Københavns Universitet. Forfatteren bor på Østerbro. En stor interesse i litteratur og filosofi var anledningen til at debutere som forfatter. Ligeledes spiller kærligheden til Søren Kierkegaard, Arthur Schopenhauer og Walter Benjamin ind i hans litterære virke.Tristia Itinerarium er bogens reelle forfatter og må betragtes som en hyldest til Kierkegaards pseudonymtradition. Forfatterpseudonymet kan oversættes til den melankolske vejbog efter antikkens vejkort. Det litterære kort skal være en lille stifinder til erindringen, som har til hensigt at rette sig mod nyskabelse og æstetisk erfaring.

Stig Dalager præsenterer os for mennesker, der bliver hos os, længe efter bogen er slut. Han tager os med til vidt forskellige steder som New York, Bagdad, Wien og København, men vigtigst af alt fører han os ind i karakterernes inderste tanker og erindringer, deres forsøg på at glemme, på at huske, på at bilde sig selv ind, at virkeligheden er noget andet end den, de er blevet placeret i af den tilfældige skæbne, der ikke tager hensyn til det enkelte menneskes ønsker."En verden af forbindelser" består af novellesamlingerne "Tilfældige forbindelser" og "Oktober" samt romanen "Øvelser i ensomhed". Selvom miljøer og karakterer afviger fra hinanden, bevarer Stig Dalager en rød tråd gennem alle historierne, som er så særlig for hans forfatterskab. Bogen skal således ses som en moderne måde at skrive en roman på - altså som en samtidsroman om 37 forskellige storby-personer og deres historier, der tilfældigvis er forbundet med hinanden."Dalagers fornemme triptykon er et smerteligt og smukt billede af de mange fine og hårde tråde, der spindes mellem moderniteten og melankolien, og vi kan være glade for på dansk at have et så dybt raffineret eksempel på, hvorledes samtidsromaner også kan skrives".- Mikkel Zangenberg, Politiken"Historierne er hver for sig spændende, men det er ikke det, der gør bogen til en usædvanlig stærk oplevelse. Dalagers bedrift består i, at han i løbet af få afsnit får suget læseren ind i personernes univers. Tanker, drømme , erindringer og omgivelser smelter sammen i et smukt og præcist doceret sprog, hvorfra mennesker og handlinger træder levende frem"- Tidsskriftet Standart"Stig Dalager kan mere end sit håndværk. Han kan skrue en god historie sammen og skabe en scene og en stemning. Han behersker sproget virtuost. Alt det gør ham til en læseværdig forfatter - men er han også bemærkelsesværdig? Ja, for så vidt han er en etisk forfatter. I disse historier rører han ved noget fundamentalt. Lad of kalde det skæbne og skyld". - Jyllands-Postenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlStig Dalager (f. 1952) er en dansk forfatter, dokumentarfilmskaber og manuskriptforfatter. Han debuterede i 1980 med "Hærværksforeningen og andre noveller", og sidenhen er det blevet til over 50 værker, hvoraf mange er oversat til fremmedsprog, ligesom flere af hans skuespil er blevet opført rundt omkring i verden blandt andet i New York.