Bøger om Erindringer

”Pigen var nu fem år, og når far ikke kom hjem, gik hun med mor i hånden ned til værtshuset for at hente ham. Mor skubbede døren op, og en tung stank af øl og røg væltede ud til dem i byluften. Så blev pigen puffet ind efter far, inden ugelønnen var drukket helt op.”Mor var psykisk syg, og far drak. Hele livet var det sådan, og der var ingenting i det lille barndomshjem. Men verden var stor og åben, og livet bragte hende først til de bonede gulve på det smukke gods, og senere til søs på verdenshavene.”Pigen kneb øjnene sammen og knyttede næverne for at minde sig selv om, at dette var en sag, der var værd at kæmpe for. Det var hendes liv.”Om forfatterenInge Jessen (f. 1944) debuterede som forfatter i 1995 med bogen ”Hver by har sin heks.”I bogen ”Men det var hendes liv” ser forfatteren tilbage på en række skelsættende episoder i et langt og til tider hårdt liv.

I 1885 blev Danmarks første kvindelige læge udlært. Hun hed Nielsine Nielsen (1850-1916) og hendes kamp for at få adgang til medicinstudiet banede vejen for, at flere kvinder siden fik lov at uddanne sig på universitetet. Ved Nielsine Nielsens død fandt man hendes ungdomserindringer, der både fortæller om dem, der hjalp hende frem mod målet, og om høje herrer, der skabte forhindringer. Erindringerne er før blevet udgivet i censureret form, men her er originalmanuskriptet. Nielsine Nielsens erindringer tegner et billede af en enestående og visionær kvinde. Som kvindesagsforkæmper er hun blevet kaldt for en af de vigtigste danske pionerer og normbrydere i det moderne gennembruds Danmark.Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLæge Nielsine Nielsen (1850-1916) var Danmarks første kvindelige akademiker. Hun begyndte som den første kvinde nogensinde på lægestudiet ved Københavns Universitet i 1877, kort tid efter at kvinder havde fået ret til at blive indskrevet på universitetet. I 1885 færdiggjorde hun lægestudiet med topkarakterer, og fire år senere åbnede hun sin egen lægepraksis.

"Fra hundevagt til hundeslæde" er Ejnar Mikkelsens egne erindringer om sine eventyrlige bedrifter som styrmand og polarforsker. Bogen beretter om tiden fra han som helt ung stikker til søs, over hans deltagelse i blandt andet Amdrup-ekspeditionen til Østgrøndland og til planlægningen af hans senere arktiske rejser mod det nordlige Alaska. Bogen er første del af det fem bind lange erindringsværk om Ejnar Mikkelsens liv og polarekspeditioner.\"Fra hundevagt til hundeslæde\" er et erindringsværk af den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) om hans ekspeditioner i de nordligste egne af verden.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

Fortællinger fra et liv levet fra barn til voksen:Bogen omhandler oplevelser, sansninger og erfaringer, som de kan tilgå en dreng, ung mand og voksen i mødet med tilværelsens mangfoldighed. Den henvender sig til flere generationer på samme tid med en diskussion om livsværdier, og hvad det kommer an på!

Fastfrosset stille uden bevægelse lyden af ham får hende til at forsvinde griber ud i mørket med lukkede øjne i paralleller til den verden hun ikke kan være i … En bog om seksuelle overgreb, fortalt igennem flashbacks og erindringer. Om den massive fortrængning, der brister, og at måtte gennemleve overgrebene igen, på vejen og i kampen mod mere frihed i både krop og sind. Digte om smerte og overgreb, men også om vilje og håb og om at overleve en barndom med seksuelle overgreb. Uddrag af bogen Ingen holdt hende i deres arme når hun var bange skreg lydløse skrigi smerte mens hun holdt om sin ødelagte kropforsøgte at flygte fra den ingen trøstede hende når hun troede hun skulle forsvinde blive til ingenting holde op med at eksistere ingen fortalte hende at hun ville overleve at det ville holde op igen ingen trak hende ind når hun igen var på vej ud i afgrundennår han drev hende ud på kanten af livet Ingen lappede min fortabte krop sammen Ingen Ingen Ingen Om forfatteren Katrine Vissing har skrevet digte i mange år, med lange pauser indimellem. Hun begyndte at skrive igen for tre år siden efter at være blevet bevidst om de seksuelle overgreb. At udgive denne bog er en stemme ud i verden og et opgør med den hemmelighed, hun har båret rundt på det meste af sit liv.

Livet med Parkinson sygdom har med denne samling digte fået et liv, der handler om at leve med nye udfordringer, tage dem til sig og finde ny glæde. Lasse Rydberg, der har Parkinson, ser på sygdommen og livet med humor. Sygdommen blev en vending i hans liv, hvor han, da han ikke mere kunne læse sin krusedulle lille gnidrede håndskrift, blev nød til at kasserer kuglepennen og skrive på computeren. Han oplevede, at hans veltalenhed og velformulering tabte pusten. Han opdagede, at når han skrev på computeren, så kom der ord og tekster ud af fingrene, han ikke syntes at have dikteret.Der voksede en sproglig verden op i skriveprocessen, der var ved at forlade ham i talen. Det er livsbekræftende poesi. En invitation til at møde livet med Parkinson med humor, der grundlæggende er en almen fortælling om livet med store udfordringer.Lasse Rydberg har arbejdet som lærer, forsker, universitetslærer, skoleinspektør og skribent og redaktør. Debuterede som digter i 2019 med digtsamlingen BARNEVOGNSCAFEEN og andre digte om alderdom. Allerede i 2020 udkom den næste digtsamling ER DET LIDT FORBUDT AT DØ der er skrevet under Coronapandemien. Erindringsdigtene HIMMELEN UNDER BRØNSHØJ - Brønshøjdigte, udkom i februar 2022. Digtsamlingen TABTE MÆLET – ER DER MERE AT SIGE om livet med Parkinson blev skrevet på to måneder i slutningen af 2021. EN DIGT KVARTET skabt og udgivet fra coronakrisens start til dens slutning.Lasse Rydberg er født i 1940 opvokset i Brønshøj. Bor på Østerbro med sin kone Ellen Georg, der er billedkunstner.

Bogens titel, Dommere tænker ikke højt, henviser til, at dommere traditionelt holder deres tanker for sig selv. Her får du et sjældent indblik i, hvad der har formet en dommer og hans tankegang.Du får øget din viden om, hvad der fra 1960’erne og frem foregik i et bondesamfund og på et universitet, om arbejdet som advokatfuldmægtig i en provinsby og som embedsmand i Justitsministeriet. Men først og fremmest får du indsigt i, hvad der foregår i en retssal.John Mosegaard, der som landsdommer blev pensioneret i 2020, skriver om de mange sager og sagstyper, han har haft med at gøre som dommer gennem 30 år. Mange af sagerne kender du fra pressen. Der røbes intet fra voteringsværelset, men meget om, hvordan man tænker som dommer.John har gjort sig tanker om meget andet end jura og har skrevet med et glimt i øjet. Det er ikke kun en erindringsbog. Du får en tankevækkende bog om vores retssamfund.

Anden del i den humorspækkede serie om en familie i det københavnske borgerskab i slutningen af det 19. århundrede.Midt i en klunketidBenjamin Jacobsen (1915-1990) var en dansk forfatter, der blev særlig kendt for sine humoristiske skildringer af borgerskabet. Benjamin Jacobsen udgav både romaner, noveller og digte. Romanen "Midt i en Klunketid" fra 1955 dannede desuden grundlag for filmlystspillet "Krudt og klunker" fra 1958.

Kaptajnen og andre fortællinger er 35 erindringsbilleder om en barndom i en landsby lidt udenfor Amsterdam i efterkrigstidens Holland, en barndom, der udviklede sig til et absurd teater med en syg far, en dybt frustreret mor og lettere skøre onkler og tanter og en katolsk skolegang på en drengeskole hos munkene, hvor sex og piger var tabu. Det er lette og personlige erindringer skrevet mange år senere uden bitterhed, men med en blid og rammende humor. Anden del er noveller fra en skrivebordsskuffe om Leif den Lykkelige, der i 50’erne rejste rundt i verden med en udstoppet hval og blev meget rig, om et hus fra 70’ernes Vesterbro, hvor beboerne levede i en tidslomme igennem 40 år, om tante Iris, der sidder alene i sin lejlighed efter 40 år på en tobaksfabrik, og om en kvinde, der træder ind i sit barndomshjem, hvor hun aldrig har været før.

Digtsamlingen Himmelen under Brønshøj er endnu en digterisk raptus fra Lasse Rydberg der skrev 32 digte om en gammel mand, der ser tilbage på tiden i krigs- og efterkrigstidens liv i Brønshøj.Lasse Rydberg siger om digtsamlingen: "Jeg, nu en og firs år, ser på en lille dreng, der var mig. Det er digtsamlingens omdrejning, at jeg ser min barndom med drengens opdagelse af verdenen. Drengen og byen Brønshøj flyder sammen, byens stednavne har deres navn i drengens opdagelse af livet. Sted og liv bliver uadskillelige. - Jeg ser min barndom gennem drengen i erindringens prisme."Lasse Rydberg begyndte først at skrive da han var 78 år. Da skrev han i en raptus 34 digte på fem sommeruger. 28 af digtene blev til hans debutdigtsamling BARNEVOGNSCAFEEN og andre digte om alderdom. En åben og humoristisk fortælling om at være gammel. Udgivet i 2019. Lasse Rydberg har aldrig drømt om at se sig selv som digter. Da han blev ramt af Parkinsonsygdommen oplevede han, at hans veltalenhed og velformulering tabte pusten. Han opdagede, at når han skrev på computeren (han kunne ikke mere skrive læsevenligt med en pen) så kom der ord og tekster ud af fingrene, han ikke syntes at have dikteret. Der voksede en sproglig verden op i skriveprocessen, der var ved at forlade ham i talen. Hans nye vej til at finde sproget blev i fingrenes kluntede rystende vej over tasterne. Der mødte ham en uset evne til at udtrykke sig i digtning.Lasse Rydberg har arbejdet som lærer, forsker, universitetslærer, skoleinspektør og skribent og redaktør. debuterede som digter i 2019. Allerede i 2020 udkom den næste digtsamling ER DET LIDT FORBUDT AT DØ der er skrevet under Coronapandemien. Han er født i 1940. Bor på Østerbro med sin kone Ellen Georg, der er billedkunstner.

"Prinsessens døtre" giver et interessant indblik i dens samtid, men bogen vidner også om en barsk virkelighed, som stadig eksisterer, og den rummer et nødråb til Vestens civilisation fra en modig kvinde skjult bag slør.Prinsesse Sultana fortæller igen om sit liv i dette andet bind af Prinsesse-serien gennem sin amerikanske veninde, forfatteren Jean Sasson. Sultana er dybt splittet over den virkelighed, hun lever i i Saudi Arabiens overklasse. På den ene side er hun loyal over for kongehuset og islam. På den anden side oprøres hun over den brutale undertrykkelse, kvinderne i Saudi-Arabien stadig udsættes for.Undertrykkelsen findes også i kongehuset, hvor enhver prinsesse er andenrangs i forhold til en prins. Sultanas to døtre har begge gjort oprør på hver deres måde. Den ene gennem et utilladeligt forhold til en veninde. Den anden ved en skræmmende form for religionsvanvid. Kun sønnen giver håb for fremtiden i et samfund, hvor et enevældigt styre og det frygtede religiøse politi, mutawa, kontrollerer alt og alle.Den amerikanske forfatter Jean Sasson (f. 1950) har skrevet en lang række anmelderroste bøger om saudiarabisk kultur og kvindeliv. Da hun i en årrække arbejdede på et hospital i Riyadh, kom hun tæt ind på livet af en prinsesse fra den saudiarabiske kongefamilie. Det er denne prinsesses historie, Jean Sasson beretter om i den populære serie af bøger om prinsesse Sultana og kvinderne bag slør i Saudi-Arabiens ypperste elite.

Bogen tager udgangspunkt i et maleri, der indbyder til at gå tilbage i tiden i hukommelsen.

Da lyset blev mørkt og Jacks dagbog er sidste del af historien om familien fra Østrup, den er baseret på forfatterens fars og egne optegnelser om forløbet fra at blive diagnosticeret med et synshandicap og til i Egons tilfælde at miste synet helt. Bogen beskriver de udfordringer, der opstår i hverdagen, når man ikke har synet til at orientere sig med. Hvordan ens omgangskreds opfatter dit synshandicap, nogle er faktisk meget mistroiske, om det nu også kan passe, at man ikke kan se. Bogen er skrevet i en humoristisk, ironisk og i særdeleshed selvironisk tone. Historien afsluttes med, at Egon har ladet sin meget kloge førerhund ”Jack” fuldende bogen med sin dagbog, som beskriver deres oplevelser på de mange ture både på Amager og senere i Køge og omegn. Uddrag af bogenEt højskoleophold kan byde på mange oplevelser, udover lærdommen man kan tilegne sig. Under et ophold, på en skole i Jylland ”skulkede” jeg et par timer. Dårligt humør! Jeg gik en tur, holdt mig til landevejens siderabat. En tid gik turen flot, jeg nød det gode vejr og den landlige luft, på en eller anden måde mistede jeg orienteringen, jeg prøvede at finde ud af, hvor jeg var. En mand kom hen til mig og spurgte om han kunne hjælpe. Jeg fortalte, at jeg skulle tilbage til skolen, manden gav mig en forklaring, som ikke skulle være til at misforstå. ”Du skal bare gå den vej, og passerer bakken derhenne kan du ude fra vejen tydeligt se højskolens bygninger”. Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens Skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Siden 2006 pensionist og beskæftiget med at færdiggøre de tre bøger om familien fra Østrup.

"Jeg præsenterer dig her, kære læser, for en beretning om en bemærkelsesværdig periode i mit liv". Sådan begynder den britiske forfatter Thomas de Quincy beretningen om sit liv. Fra sin turbulente barndom og sine teenageår, hvor han stikker af hjemmefra og lever som hjemløs i Londons Oxford Street, til sine første åbenbarende oplevelser med opium fortæller han om et liv i dyb afhængighed af opioider og alkohol og de ekstreme oplevelser det medfører af søvnløshed, hallucinationer og mareridt."En opiumsdrankers bekendelser" var Thomas de Quincys første udgivne værk og gjorde ham hurtigt til en berømt skikkelse i det litterære miljø.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlThomas de Quincy (1785 - 1859) var en engelsk forfatter. Han er særligt kendt for selvbiografien "En opiumsdrankers bekendelser", hvori han beskrev sit liv med opiumafhængighed. Hans liv var på mange måder turbulent, men trods misbrug og økonomiske problemer, formåede han alligevel at skrive og udgive en lang række essaysamlinger foruden en enkelt gotisk roman under titlen "Klosterheim, or The Masque".

"Jørgine" er en selvstændig fortælling, som indgår i Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier. Historierne er alle bundne til hjemstavnen i Himmerland og skildrer egnens beboere i de små lokale samfund i sidste halvdel af 1800-tallet. Det er en barsk og hård virkelighed med dramatiske skæbner, men også humor og kærlighed finder vej gennem sprækkerne af armoden. "Jørgine" er en mesterligt skrevet fortælling om en fattig, men lykkelig kvindes bryllupsaften. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

"Min fars Europa" er en bearbejdet udgave af den dagbog, min far førte over sine mange rejser i mellemkrigstidens Europa. Udgangspunktet er det halvandet år lange ophold, min far havde i Berlin i årene 1922-23. Efter endt læretid i tekstil lykkedes det for ham at blive optaget på et internationalt dekoratørkursus i Berlin. Her traf han serberen Dragan Markovic´, med hvem han opretholdt et nært venskab i hele mellemkrigstiden, dels gennem breve og dels gennem fem balkanrejser, indtil vennens pludselige død en måned før Anden Verdenskrigs udbrud.Gennem hele perioden forblev Berlin et fast omdrejningspunkt i forbindelse med min fars mange rejser til Mellem- og Sydeuropa, hvilket bl.a. gav ham mulighed for at opleve den euforiske stemning i byen under OL i 1936 samt den utryghed, der ramte byens indbyggere, da han på sit sidste besøg i byen i sommeren 1940 oplevede, at de første bomber blev kastet over den.

Vil du gerne skrive om din slægt, men har du svært ved at komme i gang?Er du faldet over en familie eller person, hvis historie du bare må fortælle?Er du ved at drukne i materiale og har brug for struktur?Skriv om din slægt – sådan fortæller du om andre og bliver læst er en håndbog, der hjælper dig i gang med at skrive om dem, du er optaget af. Du finder ud af, hvem du vil skrive om, hvem der er din læser, og hvilken form din tekst skal have. Måske skriver du til en stor offentlighed, måske til den nære kreds. Du lærer at vinkle og skrive levende. Med øvelser, tips og mange forfatterværktøjer bliver du guidet fra idé, over research og skrivefase frem til færdig tekst.Du møder i bogen en række personer, der er lykkedes med at skrive læseværdige tekster i forskellige genrer om deres slægtninge, og du får smagsprøver på deres tekster. Alt fra historien om en farfar, der deserterede fra 1. verdenskrig, til en farmor, der alt for tidligt stod alene med fem børn og en stor gård. Mød også flere etablerede forfattere og journalister, der deler ud af deres erfaringer og giver gode skriveråd.Marie Østergaard Knudsen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter til flere bøger – eksempelvis Fortæl dit liv – sådan skriver du dine erindringer. Hun har over 10 års erfaring med at undervise i at skrive erindringer og i at skrive om andre.

Eli Fischer-Jørgensen er en af Danmarks helt store videnskabskvinder. Med hendes grundlæggelse af faget fonetik og oprettelsen af Institut for fonetik ved Københavns Universitet kom dansk fonetisk forskning på den internationale lingvistiks verdenskort.Eli bliver ofte omtalt som fonetiker, men hun var i virkeligheden en mere bredt orienteret sprogforsker. Hendes »opdagelsesrejse« gennem det 20. århundrede omfatter en række væsentlige højdepunkter i dansk og international sprogvidenskab, fx dannelsen af Lingvistkredsen i København, Pragerskolen inden for lingvistikken, Louis Hjelmslevs sprogteori, den såkaldte glossematik. Hun har mødt og samarbejdet med en række af århundredets store sprogforskere, bl.a. Roman Jakobson, Eberhard Zwirner, André Martinet, Viggo Brøndal, Paul Diderichsen, Knud Togeby og Jørgen Rischel.Eli var i videnskabelig henseende en imponerende igangsætter. Hun var optaget af de muligheder, som instrumentalfonetikken bød på, og hun brændte for at oplære yngre forskere i de nye metoder og teknikker. I hendes omfattende videnskabelige produktion står Trends in Phonological Theory fra 1975 fortsat som et betydeligt referenceværk.Eli blev indvalgt i Videnskabernes Selskab i 1968. Det var en revolution af det da 226 år gamle selskab, som indtil da kun havde optaget mænd blandt de indenlandske medlemmer. For yngre kvindelige forskere blev hun et lysende forbillede.Eli var en totalt dedikeret forsker, men naturligvis var der en privatperson bag forskeren, og biografien tegner også et billede af hendes oplevelser og erfaringer gennem et bevæget århundrede: hendes engagement i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, hendes rejser, venskaber og hendes kærlighed til naturen, udtrykt i en fornem produktion af tegninger og akvareller, der vidner om et kunstnerisk talent parret med den videnskabelige begavelse.Bogen er illustreret med fotografier af Eli og de forskere, hun arbejdede sammen med, og med et udvalg af hendes fine akvareller.

"Et monument for viljestyrke"♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Marcus Rubin, PolitikenTaha Husseins storværk Dagene foreligger endelig på danskKultforfatteren Taha Hussein (1889-1973) var en af de mest indflydelsesrige intellektuelle i den egyptiske renæssance og modernismen i Mellemøsten. Dagene er en litterær selvbiografisk tredjepersons-fortælling om drengen, der bliver blind som treårig, men trods ydre mørke finder indre lys til at uddanne sig, først i Cairo – hvor han bevæger sig fra dem, der går med turban, til dem der går med fez, fra de skrifttros skole til det nyåbnede universitet. Hussein blev bl.a. undervisningsminister og Egyptens fremmeste eksponent for oplysning og litterær dannelse.Når Dagene har opnået klassikerstatus, skyldes det ikke mindst, at selvbiografien er charmerende fortalt i tredje person og tillige rummer et litterært udtryk for sansningen og erfaringen af verden som blind. Taha Hussein anses stadig i dag som en af de mest anerkendte og indflydelsesrige arabiske forfattere, og blev nomineret til Nobelprisen 14 gange; Naguib Mahfouz, der modtog Nobelprisen i 1988, omtalte Dagene som den primære inspirationskilde til sin første roman.Dagene er en storslået fortælling om modigt at blive ved at kæmpe sig fremad i livet trods hårde odds, fortalt med humor og en vis ironisk distance. Værkets dybe, nuancerede menneskeforståelse bidrager til, at det opleves som relevant og berigende litteratur den dag i dag.Udgivelsen er blevet til på initiativ af Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, er oversat af Elisabeth Moestrup og forsynet med forord af Bjørn Bredal samt efterord af Jakob Skovgaard-Petersen.

Aage Frandsens erindringsbog er en rejse tilbage i tiden og en fortælling om vilkårene for livet på landet og de mennesker som var til dengang. Vi hører om det eftermæle, Mette Knudsdatter fik ved sin begravelse af præsten i 1799 og vi bliver klogere på klasseskel i 1950'ernes Hvirring i Østjylland. Med Aages far som eksempel får vi indblik i den komplekse andelsverden, som bønderne skabte i fællesskab - høj som lav. Endelig viser bogen, hvordan en families stærke værdier udmøntes i praksis, også som en del af modstandskampen under 2. verdenskrig. Aages første politiske erfaringer får vi en fornemmelse for, da han bliver formand for elevforeningen på Rønde kursus.Aage Frandsen, f. 1941 i Hvirring, bondedreng, gymnasielærer i samfundsfag og historie, medlem af SF fra 1964, folketingsmedlem for SF i 18 år i årene 1971-2005, medlem af SF's hovedbestyrelse 1972-2006, formand for SF's folketingsgruppe 2001-2005

"Theresienstadt" er et erindringsværk af den danske overrabbiner og forfatter Max Friediger om perioden under besættelsen. I 1943 blev Friediger sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og herfra blev de overført til koncentrationslejren Theresienstadt. I bogen fortæller han om tiden i Horserød, om transporten til Theresienstadt, om livet i barakkerne, om Theresienstadt som arbejdslejr, men også om det åndelige liv i ghettoen og om befrielsen af lejren med De hvide bussers ankomst. "Theresienstadt" er et vigtigt og uforglemmeligt vidnesbyrd fra det 20. århundredes mørkeste kapitel. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMax Friediger (1884 - 1947) var en dansk overrabbiner og forfatter. I 1920 blev han valgt til overrabbiner ved Mosaisk Trossamfund i København, men under anden verdenskrig blev han sammen med sammen med 450 andre danske jøder interneret i Horserødlejren af den tyske besættelsesmagt og senere deporteret til Theresienstadt. I Theresienstadt førte Friediger ministerialbog over de danske jøder i lejren, hvor han registrerede fødsler, navngivning og dødsfald. Sammen med de overlevende danske jødiske fanger blev Friediger i 1945 hentet af de De hvide busser.Friediger var stor fortaler for et større fællesskab med den kristne verden samtidig med at han gik ind for et jødisk genopbygningsarbejde i Palæstina. Gennem sit liv udgav han flere bøger om jødedommen, herunder "Lærebog i den jødiske religion" (1922) og "Jødernes historie" (1934) samt erindringerne "Theresienstadt" (1946) om sin tid i koncentrationslejren.

Efter udgivelsen af ”Når livet haster” er jeg blevet kimet ned af begejstrerede læsere, som har bønfaldet mig om at skrive en opfølgning til dette værk.Der er i al fald nogle læsere af ”Når livet haster,” som har givet udtryk for at ville købe og læse ”Nivet er ikke nutter nagkage”, hvis den udkommer.Jeg har hørt om mindst en læser af ”Når livet haster”, som - om muligt - også vil læse ”Nivet er ikke nutter nagkage”.Bogen er en opfølgning på ”Når livet haster”, men kan læses uafhængig af denne.Forfatteren er advokat af uddannelse og har i den rolle haft 30 meget aktive advokatarbejdsår.Forfatteren har fra 2000 til 2014 deltaget i opbygningen og ledelsen af Plesners insolvensafdeling, som blev blandt de største i Danmark.Der omtales i værket - overordnet - nogen af de konkrete sager, som forfatteren har haft, men det er ikke en faktumbaseret roman, for ”hvorfor lade fakta ødelægge en god historie?”Forfatterens advokatliv fik en lidt ”hård mellemlanding”, da forfatteren i 2000 blev diagnosticeret Parkinson, men desuagtet fortsatte advokatarbejdet 10 timer dagligt i 14 år.Forfatteren deponerede sin advokatbeskikkelse den 31. december 2014 og har herefter og frem til nu været med til at etablere nye virksomheder og har drevet rådgivningsvirksomhed.

"Dyr og mennesker" fra 1911 er Carl Hagenbecks erindringsværk. Da Hagenbeck fyldte 14 år og fik en isbjørn og et par sæler af sin far, dedikerede han sit liv til at rejse verden rundt og købe og sælge eksotiske dyr. Faderen ejede allerede en dyreforretning i Hamborg, som hurtigt blev udvidet med rovdyr, krybdyr og havdyr. Forretningen udviklede sig med tiden til en egentlig zoologisk have, og med Hagenbecks filosofi om at basere dyrenes dressur på tillid frem for pisk og genskabe dyrenes naturlige habitat blev "Tierpark Hagenbeck" en sensation. Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Carl Hagenbeck (1844-1913) var en tysk zoolog og regnes for at være de moderne zoologiske havers fader. En væsentlig filosofi for Hagenbeck var at genskabe dyrenes naturlige habitater og basere dressuren på tillid mellem dyr og menneske. Han grundlagde Tysklands mest succesfulde zoo, "Tierpark Hagenbeck", som den dag i dag stadig ligger i Hamborg. Hagenbeck døde af et alvorligt slangebid.

"Kajakmænd. Fortællinger af grønlandske sælhundefangere" indeholder fjorten små fortællinger om livet som fanger i Grønland i anden halvdel af 1800-tallet. Historierne indeholder dramatiske oplevelser fra den barske natur og det iskolde polarklima. Fra møder med isbjørne til kajakforlis og farefulde rejser over indlandsisen. Bogen er et sjældent og yderst interessant vidnesbyrd fra det grønlandske folk fra en periode, hvor der foreligger ganske få skriftlige kilder på grønlandsk. Fangernes fortællinger er oversat og redigeret af den danske forfatter Signe Rink, der selv var født i Grønland, og som havde et indgående kendskab til inuitterne og grønlandsk sprog og kultur.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSigne Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

Peter Dürrfeld – Hele brættet rundt · En bog med 64 indfald om skak, musik og andre glæder Med skakbrættets 64 felter som udgangspunkt har Peter Dürrfeld skrevet 64 små essays, der på fornyende vis binder skak, musik og erindringer sammen. Her er indlevede portrætter af skakkoryfæer, komponister og andre originaler. På forunderlig vis blandes dette kludetæppe sammen til en meningsfuld og særdeles underholdende enhed. Skrevet i Dürrfelds humoristiske, drilske men kærlige stil. En tur rundt på brættet med gode oplevelser på samtlige felter. En både klog og morsom bog til at blive glad og overrasket af. 148 s.

"Kim" er en samling breve og dagbogsnotater skrevet af den danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun i tiden under besættelsen. Det er en gribende beretning om en ung mand, der led en tragisk skæbne og som endte med at ofre livet i sin kamp for en bedre verden. Kim blev arresteret af Gestapo på Østerbro under en illegal våbentransport i 1944 og blev indsat i Vestre Fængsel. Mens han sad fængslet skrev han breve til sine forældre og sin forlovede, Hanne. Med ordene: "Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod (...) Tiden er kort, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt" tog han afsked med sine elskede. Den 6. april 1945 blev Kim ført tilbage til København, hvor han blev henrettet af nazisterne. Hans jordiske rester blev fundet efter befrielsen, og han blev efterfølgende begravet i Mindelunden i Ryvangen. Kim Malthe-Bruun (1923 - 1945) var en dansk sømand og modstandsmand under anden verdenskrig. Han blev født i Canada af danske forældre og kom til Danmark i 1932. Som 17-årig fik han hyre på et skib der sejlede til Finland under Vinterkrigen og herfra nedfældede han i breve og dagbøger sine oplevelser af en verden i opløsning. I 1944 besluttede han at tage tilbage til Danmark for at deltage aktivt i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Samme år blev han arresteret og dømt til døden af Gestapo. Han blev henrettet af nazisterne kort inden befrielsen og ligger i dag begravet i Mindelunden.

Den saudiarabiske prinsesse Sultana er gift med den yderst velhavende prins Kareem, og hun lever luksuriøst i deres overdådige palads omgivet af tjenestefolk. Men skjult bag paladsets mure og sit slør, drømmer Sultana om et helt andet liv, et liv med frihed til at have sine egne meninger og udrette noget. Det elitære og indflydelsesrige miljø, som prinsesse Sultana tilhører, skinner nok på overfladen, men har i virkeligheden en grim bagside. Sultana kan berette om alt fra tvangsægteskaber til stofmisbrug og pædofili, for i magtens og pengenes epicenter lurer barbariet bag hvert hjørne. Parallelt med Sultanas voksende afsmag for sin egen verden, vokser modstanden mod den royale familie også udenfor paladset, og i befolkningen begynder en islamisk fundamentalisme at ulme.Prinsesse "Sultana" er en virkelig person. Hun er en del af den saudiske kongefamilie og nært beslægtet med kongen. Gennem sin amerikanske veninde, forfatteren Jean Sasson, fortæller hun anonymt den grusomme sandhed om sit liv bag sløret. "Prinsesse Sultanas kamp" er nummer tre i serien af prinsesse-bøger fra Jean Sassons pen. Den kan læses i forlængelse af de to første eller selvstændigt.Den amerikanske forfatter Jean Sasson (f. 1950) har skrevet en lang række anmelderroste bøger om saudiarabisk kultur og kvindeliv. Da hun i en årrække arbejdede på et hospital i Riyadh, kom hun tæt ind på livet af en prinsesse fra den saudiarabiske kongefamilie. Det er denne prinsesses historie, Jean Sasson beretter om i den populære serie af bøger om prinsesse Sultana og kvinderne bag slør i Saudi-Arabiens ypperste elite.

"Nu havde vi hørt far synge om kragen og den hæslige jæger. Straks stormede vi ud i haven, og Peter, som var ældst, gik i gang som instruktør. Da vi var fire, som alle gerne ville agere, bestemte han, at der skulle være tre jægere med ham som anfører, og som den mindste skulle jeg være kragen, der blev skudt."I erindringsværket "Så kom en hæslig jæger" mindes forfatteren Niels Fenger sit liv som jæger helt tilbage fra dengang, han og hans brødre legede, at de gik på jagt, og Niels Fenger selv måtte spille bytte. Senere i livet fik han rig lejlighed til at skifte rolle og være jæger.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

I "Et besøg i Sevenoaks og andre essays" er det forfatterens kærlighed til sprog og litteratur, der er i højsædet. Gennem ni essays fortælles der om forfattere og litteratur, der på forskellig vis har sat deres aftryk i kulturhistorien. Samlingen rummer essays om blandt andet den franske renæssancehumanist Michel de Montaigne, der tilskrives æren for at have grundlagt selve essaygenren og om den franske aristokrat Madame de Sévigné, der er husket for sin brevskrivning. Også mere nutidige forfattere som britiske Jane Austen og franske Marcel Proust bliver sat under kærlig behandling i bogen. Logan Pearsall Smith (1865 - 1946) var en amerikanskfødt britisk litteraturkritiker og essayist. Han blev uddannet fra universiteterne Harvard og Oxford og var kendt for sine aforismer og epigrammer. I løbet af sit liv udgav Smith en lang række bøger, herunder både faglitterære bøger om det engelske sprog og sprogbrug, essaysamlinger og selvbiografien "Unforgotten Years" fra 1938.

"16 speedwaymaskiners motorer brøler over Ullive Stadion i Göteborg. 40.000 tilskuere synger slagsange til deres idoler, men kan ikke overdøve motorlarmen.Det er den 10. september 1971.Verdens bedste speedwaykørere er ved at gøre klar til det sidste nervepirrende og skånselsløse opgør. Er opgør hvor alle moralske skrupler er fejet af vejen.Jeg ser kun 15 modstandere. 15 fjender, som alle er ude på det samme som mig selv: Et verdensmesterskab."Den legendariske speedwaykører Ole Olesen fortæller om sin spændende karriere, om de mange verdensmesterskaber og regnen af medaljer, der gjorde ham til en nationalhelt. Han fortæller om de biler og motorcykler, der har betydet mest for ham, og om de sværeste kampe og sødeste sejre.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOle Olesen (f. 1946) har en lang og strålende karriere som speedwaykører bag sig. Han har vundet intet mindre end 21 VM-medaljer, og hans store succes var med til at få danskerne til at få øjnene op for speedway. Efter Ole Olesen trak sig tilbage fra livet som professionel speedwaykører, har han arrangeret speedwaykørsel på sin egen bane og er blevet direktør for det globale Speedway Grand Prix.Frode Munksgaard (f. 1949) er en dansk journalist, der i mange år var vært på tv-programmerne Hammerslag og Profit. Han har endvidere været chef for tv-stationen TV 2 Charlie. Han er medforfatter til speedwaykører Ole Olesens selvbiografi, "Speedway er mit liv".