Bøger om Erkendelsesteori

Den nye filosofis hovedværk om rationalitetens altafgørende kraft, ikke mindst til at bryde igennem Dsecartes' metodiske tvivl - 'de omnibus dubitantum est' - og godtgøre, at såvel jeget i det daglige liv som Gud i det Høje eksisterer. Via 'cogito ergo sum' - jeg tænker, altså er jeg - får fornuften atter mæle, også til at tro på sine egne sanser og på Gud. Seks dage med dyb meditation skal der til.

´Filosofien referer alt til visdom - med ad den videnskabelige vej. Når først denne vej er banet, er den den eneste, der aldrig vokser til igen og som ikke vil føre os ud i vildfarelser. ´Sådan lyder det mod slutningen i Kritik af den rene fornuft (1781) som Immanuel Kant anså for at være den definitive oprydning i erkendelsens, videnskabens og tænkningens udvikling. Herefter var det blot at undersøge, erkende og slutte sig til indsigter, der lidt efter lidt ville etablere det sande, det gode og det skønne blandt menneskenes børn - de sidste to (og ganske normative) sfærer fik efterfølgende læst lektien i Kritik af den praktiske fornuft og Kritik af dømmekraften.

Kritik af dømmekraften er den tredje (og sidste) af Kants store Kritik´er, gennem hvilke han genoptager filosofiens store, antikke temaer om det sande, det gode og det skønne - via den RENE, den PRAKTISKE og den hhv. æstetisk og teleologisk DØMMENDE fornuft. Kald det erkendelsesteori, etik og æstetik, men bemærk i Kants tilfælde, at den sidste og æstetiske/teleologiske Kritik griber tilbage til den første - om den rene fornuft - og gentænker hele systematikken eller progressionen.Den ÆSTETISKE dømmekraft handler om det skønne (modsat det hæslige), både det naturskønne og det kunstskønne, der har mennesket inde over - og både det SKØNNE som sådan (smagens almene primat) og det OPHØJEDE (det sublime), der på Kants tid betegnede noget andet end i dag: det voldsomme, frygtindgydende, som dog finder et forsonende og tankefuldt udtryk - fra skælven og frygt til ro og afklaret velbehag. Den æstetiske dømmekraft nødvendiggør en række kriterier eller spilleregler, hvis dommen skal være objektiv og stå til troende, og Kant formulerer derfor disse - ´det interesseløse velbehag´ osv. Dertil kommer diskussionen af, hvad kunst er, som Kant slipper udenom ved introducere talen om GENIET, den autonome, selvlovgivende instans, hvis værk som kunst ikke står til diskussion - en ulykkelig tanke, der siden har forfulgt os, især såkaldte kunstnere.I værkets anden del handler det om den teleologiske dømmekraft, dvs. vor evne - tilbøjelighed - til at se (og dømme om) hensigtsmæssighed - i sær i naturen - hvor den ikke findes. Eller hvor den reelt kun findes på en kontingent måde - som et tilfælde, der forblænder os og bilder os ind, at bag det hele må der stå en vis skabergud. Kant medgiver denne tilbøjelighed - grænsende til sandsynlighed - men afviser i sidste instans, at vor forestilling om hensigtsmæssighed skulle bevise eksistensen af Gud. Grænsen bliver atter trukket skarpt om: Der er det, vi ved, og det, vi gerne vil vide, men reelt ikke ved - ikke kan vide. The rest is silence.

’Kritisk-rationel pædagogik’ er baseret på Karl Poppers erkendelses- og dannelsesteoretiske tanker. Bogen bygger derfor i lige grad på den kritisk-rationelle metode og på Poppers arbejde imod de totalitære regimer og tendenser i de moderne og senmoderne samfund. Forudsætningen for ethvert pædagogisk arbejde med den lærendes erkendelse er den grundlæggende forståelse af læringens natur, det vil sige af hvordan læring foregår inde i hovedet på den lærende. Popper vover at sætte denne proces på formel! Sideløbende med det erkendelsesmæssige arbejde er der et dannelsesmæssigt perspektiv, der blandt andet afhænger af den måde undervisningen tilrettelægges på. I denne bog trækkes der især på Poppers arbejde med begreberne individualisme og altruisme som modvægt til den totalitære praksis i fascismen og socialismen. Det er praksisformer, der igen begynder at vise sig i et økonomisk svækket Europa! ’Kritisk-rationel pædagogik’ tilbyder således den mere teoretisk-faglige læser en helstøbt pædagogisk teori baseret på realisme, en teori med en klar forståelse af læringsbegrebet som forudsætning for pædagogiske og didaktiske overvejelser og handlinger og som sætter læring, pædagogiske handlinger, innovation og forskning på formel. Og på én og samme formel vel at mærke! Og den tilbyder den mere praktisk-faglige læser en bog, der drager praktiske konsekvenser af egen teori og anviser måder at handle på. Endelig tilbyder bogen den professionsstuderende læser et velbegrundet alternativ til uddannelsernes hegemoniske forståelse af god opgaveskrivning.

Der er langt fra stenaldermanden til Niels Bohr, men ikke kun målt i tid. Menneskets erkendelse har med en svimlende hast ændret sig helt grundlæggende: I dag ved vi meget mere, end at æbler kan spises, og hvordan man laver en spydspids - vi ved nu også, hvorfor is kan blive til vand, og hvorfor atomet er stabilt. Erkendelsen har udviklet sig fra viden at og viden hvordan til viden hvorfor.Denne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på især naturvidenskabens opdagelser, der har medført enorme forandringer i menneskets levevilkår. Alligevel er såvel den hverdagslige tænkning som filosofien præget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgås hovedstrømningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Også forestillingen om en særlig form for religiøs erkendelse gennemlyses og tilbagevises.

Hvorfor findes der noget, og ikke bare intet? Er verdens eksistens blot et brutalt faktum uden nogen mening?Er grunden til verdens eksistens Gud?Er verdens eksistens et mysterium vi aldrig vil kunne opklare?Spørgsmålet om verdens eksistens, må siges at være et af filosofiens største spørgsmål, og et dybt eksistentielt anliggende, som de fleste mennesker på et tidspunkt kommer i forbindelse med. Bogen ”Det mystiske at verden er” præsenterer og perspektiverer, hvad naturvidenskaben, filosofien (metafysikken), teologien og mystikken har at sige os om spørgsmålet om verdens eksistens. I bogen gennemgås hvad forskellige toneangivende astrofysikere (Stephen Hawking) , filosoffer (fra Thomas Aquinas til Ludvig Wittgenstein og Martin Heidegger), teologer og mystikere, har tænkt om spørgsmålet. Bogen kommer bl.a. ind på og diskuterer emner og tanker omkring Big Bang, det antropiske princip, multi-universer, intelligent design, gudsbeviser, erkendelsesteori, fænomenologi, bevidsthed, videnskabsteori, fornuft og fornuft-kritik, forståelse og mening, rationalisme og idealisme, sprog og virkelighed, tro og viden, religion og mystik.

Institut for Venterettigheder blev grundlagt, da René Magritte en eftermiddag ventede på en sporvogn, der aldrig kom. Romanens fortæller, ETC, er arkivar på instituttet og beretter ved hjælp af indkomne, anonyme dokumenter om menneskets forsøg på at finde ro i verden og hvile for øjet.Klaūs Rød Frederiksen (f. 1965) debuterede som forfatter med den litterært eksperimenterende roman Henrik, Omkuld (2016) og senest er udkommet romanen En suite (2021); Magritteruten er hans til dato mest tilgængelige – men stadig eksperimenterende – tekst, udsprunget af bl.a. forfatterens fascination af og kærlighed til fotografiet som medie og René Magritte som poet.Måske er Margritteruten en erkendelsesfilosofisk kortprosa-essay-arkivroman om skønhed.

REC er et sjældent stort og suverænt litterært livtag, der sætter nye standarder for, hvad en roman er og kan.Et værk der genfortryller litteraturen og fornyer kærligheden til fiktion. En på én gang litterær og legende roman, der spiller kispus med sin læser og romanens hovedperson(er), en historie om venskab og kærlighed, både mennesker imellem og kærlighed til de fortællinger, vi lever med og af.Samtidig er det en erkendelsesteoretisk meditation over vores liv i en billedverden, hvor ens eksistens er så afhængig af at se og blive set. Hvornår er noget ægte, hvornår er det blot et optisk bedrag?REC vender verden på hovedet i en nydelsesfuld camera obscura-funktion og efterlader læseren både mæt og sulten efter mere ... mere seriøs litteratur, mere verden, mere skærpelse af sanserne. Som at være forelsket.

I denne bog argumenteres der for, at verden undertiden er selvmodsigende, og paradokser forekommer, hvorfor selvmodsigende udsagn i princippet kan være både sande og meningsfulde.Kontradiktionsprincippet, første gang formuleret af den græske filosof Aristoteles, gælder derfor ikke universelt, hvilket resultater indenfor den moderne fysik og selv matematikken bekræfter.

Menneskelig blindhed og livets betydning er to forelæsninger af den amerikanske psykolog og filosof William James. De udkom oprindeligt i 1899 som sidste del af bogen Talks To Teachers On Psychology; And to Students On Some Of Life’s Ideals.Den særlige menneskelige blindhed handler om menneskets erkendesituation i verden, ja, om et helt verdenssyn og vores moralske relation til den. Verden og andre mennesker i den forstås indefra, responsivt og sansende, aldrig kun udefra eller i forhold til et mål. Både verden og sandheden er, skriver James, for stor for et enkelt menneske at sande. De praktiske konsekvenser af William James’ psykologi og filosofi ses tydeligt i hans tale om, hvad der gør et liv betydningsfuldt, der handler om undervisning, uddannelse, civil ansvarlighed og livsidealer. Alt sammen set gennem en mesterlig forfatters mangestemmige litterære stil.

Fra omslagets bagside:Mit Dannevirke er en samling "betragtninger om allehånde", der skal ses som forfatterens forsøg på at bidrage med noget, der svarer til de berømte otte afhandlinger i Grundtvigs enmandstidsskrift Danne-Virke (1816-1819), som han har behandlet grundigt i disputatsen Omkring Grundtvigs Vidskab. Grundtvigs afhandlinger eller betragtninger er den filosofiske og programmatiske grundstamme i et i øvrigt historisk og poetisk stof, som der ikke er noget der svarer til i den bog, som er udgivet her to hundrede år efter udgivelsen af fjerde bind af Grundtvigs Danne-Virke. Bent Christensen lægger ikke skjul på, at han ønsker at optræde som discipel af Grundtvig og stående på hans skuldre. Men altså som sig selv og i sin tid. At være discipel af Grundtvig indebærer jo som noget af det allerførste, at man ikke efterligner og ikke går baglæns. Grundtemaerne i nærværende bog er erkendelsesteori, filosofi og videnskab samt kulturanalyse og kulturkritik, men den rummer også lidt poetik og i en skitse til et politisk og kulturelt program. Bogens ottende og sidste del har overskriften "Fremtiden?". Bent Christensen. Født 1943. Sprogløjtnant med russisk 1964. Cand. mag. i dansk/russisk 1968. Gymnasielærer 1968-1971. Med supplerende teologisk uddannelse præst i Folkekirken 1971. Lic. theol. (ph.d.) 1985 (Fra drøm til program, udg. 1987), dr. theol. 1998 (Omkring Grundtvigs Vidskab). Har si-den 2002 stort set kun arbejdet med sine egne ting (dog artikler i Grundtvig-Studier 2011, 2012 og 2013). Efter pensioneringen i 2003 intensiveret arbejde med teologi (herunder salmedigtning), poetik og egne digte, men også fortsat slavisk, nu næsten udelukkende polsk, engagement.Bent Christensen har siden 2015 udgivet oversættelser af den polske nationaldigter Adam Mickiewicz samt egne salmer og digte. Nærværende bog er en opfølgning af Mit teologiske testamente (2017) og forventes fulgt op af "Min poetik". En eller flere nye digtsamlinger (og andet) vil forhåbentlig også følge.

Den tyske sociolog Niklas Luhmann er ikke til at komme udenom i diskussionen af det moderne samfund. Selvom Luhmann er svær er forstå, dukker han alligevel hele tiden op i alle problemstillinger, indenfor alle mulige discipliner og fag, lige fra pædagogik til medievidenskab. Dette er ikke noget tilfælde, da Luhmann gennem en række bøger og artikler har indvarslet den kommunikative vending udenfor mere snævre filosofiske kredse og præsenteret den som én sammenhængende sociologisk teori, og Luhmann stiller et imponerende begrebskompleks op, der som en terrængående maskine kan iagttage og analysere i alle sociale landskaber.Bidragydere: Michael Paulsen, Lars Qvortrup, Jesper Tække, Gorm Harste, Ole Thyssen, Søren Brier og Ole Bjerg.

Bogen Erkendelse og virkelighed tager udgangspunkt i Platons filosofiske tankegang. Herefter behandler bogen modsætningerne rationalisme og empirisme, samt romantik og positivisme frem til markante nye strømninger i vort århundrede.Tekstsamlingen behandler emner som det filosofiske perspektiv i kvantefysikken over for den klassiske fysik. Bogen belyser ligeledes Poppers kritik af den måde, hvorpå man siden Platon har opstillet erkendelsesspørgsmålet.Erkendelse og virkelighed indeholder tekster af bl.a. Platon, David Hume, H.C. Ørsted og Werner Heisenberg.

Forfatterens filosofiske analyser, der inviterer læseren på en vandring på fjeldet og i filosofihistorien for at lede efter en kropslig virkelighed der går bag om de ord, der i dag misbruges til magt og manipulation