Bøger om Esrum

I 1944 faldt et engelsk Mosquito jagerfly ned i Gribskov efter at piloten var fløjet over Esrum Sø. Noget på flyet kappede toppen af nogle høje træer og flyet styrtede ned og brød i brand. Begge piloter omkom. Dette er historien om denne flyvning, som startede i England under 2. verdenskrig. Baggrunden om piloterne og fly-typen, og om de kampe flyet var involveret i tidligere på dagen i Aalborg-området og på Sjælland.

Bogen er tiltænkt min egen familie, men indeholder mange aspekter af værdi for interesserede i slægtsforskning og dansk landbrugshistorie. Den beskriver hvordan livet har formet sig for generationer i en slægt af nordsjællandske bønder. Den begynder med slægtens rødder af uidentificerede fæstebønder under det lokale kloster, herfra går den til en oplistning af slægtens gårdejere fra stavnsbåndets ophævelse frem til en mere detaljeret beskrivelse af hvordan familiernes og de enkeltes liv har formet sig. Med denne slægt som eksempel gives et billede af, hvordan man har levet med hinanden indbyrdes og med andre gårdejerslægter. Disse i nogen grad indgifte slægter af gårdejere har udgjort rygraden af dansk økonomi i tiden fra stavnsbåndets ophævelse frem til landbrugets industrialisering gjorde slægtsgården som produktionsenhed forældet. Beskrivelserne er sine steder åbenhjertige, og nogle vil måske med rette føle dem udleverende. Jeg håber, at man ikke desto mindre vil bære over med denne manglende diskretion, idet der knytter sig noget, man måske kunne kaldes en narrativ dimension, til en ægte slægtsoverlevering, som jeg har valgt ikke skulle gå tabt.

Med Bernhard af Clairvaux som foregangsmand havde cistercienserordenen udviklet sig fra at være en samling burgundiske landklostre til at blive et europæisk fænomen, der satte sit tydelige aftryk på magtpolitikken i middelalderens Europa. Cistersienserne var ofte lærde og veluddannede mennesker fra de bedre lag i samfundet, og derfor appellerede de til de herskende klasser, der ønskede at knytte tættere bånd mellem verdsligheden og gejstligheden i det nye Europa. Cistercienserne i Esrum lagde stort an. De planlagde fra begyndelsen at opføre et prægtigt klosterkompleks efter forlæg fra moderklosteret i Clairvaux, og munkene ser i det store og hele også ud til at være lykkedes med deres forehavende, således at Esrum i højmiddelalderen var et af de største og mest betydningsfulde klostre i Norden. Et af cisterciensernes klare formål var at efterleve Benedikt fra Nursia's regler om ligeligt at bede og arbejde, hvilket fik dem til at opdyrke klosterområdet og abbediets jorder med deres egne hænder, og skabte på denne vis jorder, haver, krat og fiskerier til selvforsørgelse. Allerede fra 1180'erne er munkene i Esrum lykkedes med at anlægge de nødvendige haver til at forsyne et af de nærliggende klostre med frø, stiklinger og podekviste, hvilket gør abbediet i Esrum til en af de ældste planteskoler på dansk jord. Det kolossale arbejde med at opføre klosteret, anlægge haverne og vandsystemet fik munkene i Esrum til at engagere sig som landskabs- og havearkitekter. Munkene i Esrum ønskede at genskabe paradisiske tilstande i klosteret, og forsøgte at anlægge deres haver ud fra forbilleder i de bibelske skrifter, selvfølgelig med Edens have og Guds egen by, Jerusalem som de fornemmeste eksempler.