Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Alt om kærlighed" udgår fra den antagelse at vi lever i et kærlighedsløst samfund hvor omsorg, medfølelse og fællesskab glimrer ved deres fravær, og er erstattet med et materialistisk begær efter forbrug. I 13 velskrevne kapitler undersøger forfatteren bell hooks sin egen ’kærlighedshistorie’ og blotlægger med kritisk skarphed familiens og kulturens manglende evne til at give os en brugbar model for at lære at elske. Hun udvikler en ny kærlighedens etik der viser vejen til en mere uselvisk form for kærlighed, som kan hele os både som individer og som samfund. "Alt om kærlighed" tilbyder en ny og radikal måde at tænke over kærligheden og dens politiske potentiale på.
Denne nye, gennemarbejdede fjerdeudgave (udk. 8.11.22) af den allerede klassiske Kierkegaard-bog fra 1994 adskiller sig fra sine forgængere ved at være gået mere radikalt til værks mht. forkortelser (to kap. helt udeladt), opstramninger og præciseringer, der kan styrke en nutidig læsning. Substansen - og den gode formidling - er naturligvis uforandret, og der er kommet et nyt, lille kap. til om Kierkegaards kristne engagement. Hovedvægten er dog stadig lagt på det filosofiske - eksistensen, valget, det etiske, angst, fortvivlelse, kærlighed - og på den biografiske skildring. I omfang slanket med ca. 20% siden sidst, i bogladepris desværre øget en smule pga. tidens omkostninger. Allerede oversat til flere sprog og solgt i 92.000 eksemplarer.
”Fornemmelse for skønhed” er en fortælling om betydningsfulde øjeblikke, om hændelser og foreteelser, der har værdi i sig selv, om ægthed og pædagogik.Thune Holm har skrevet 33 små kapitler om nogle af de vigtigste episoder i sit liv. Om situationer fra livet i familie, skole, musik, teater og fodbold. Han forsøger at trænge ind bag de fremtrædelser af livet, der med et hav af udvendige krav alt for ofte slører det, som han betragter som det ægte i livet. ”Jagten på udvendige krav fører os på afveje. I virkeligheden er det i det flygtige nu, man opdager de skønne øjeblikke, som hjælper én til at finde det, der har værdi i sig selv.” Forfatteren anser skønheden som en eksistentiel kraft, og den har han som lærer, elitefodboldtræner og musiker arbejdet med at sætte fri. Et par af kapitlerne handler om, hvordan eleverne gennem sokratiske og filosofiske samtaler drages ind i diskussioner for at forstå det aktuelle fag. I fodboldundervisningen bliver ældre og dygtige spillere vigtige mesterlærere. Forfatteren opfordrer til, at man fremkalder de følelser, der i sin tid gjorde, at man som barn brugte alle frikvartererne i skolen på at spille fodbold eller samlede sine band-medlemmer under simple forhold i kælderen for at øve. Eller når man mærkede kærligheden, brød koden og forstod essensen af noget, man gerne ville lære. Gennem livgivende fortællinger og samtaler er der således et pædagogisk og filosofisk perspektiv i bogen, som vil kunne appellere til lærere og pædagoger på alle niveauer.
Filosofiens mål er efter Epiktet det rent praktiske, at virke etisk højnende, og den bliver derfor en stræben efter det gode; men denne stræben beror på erkendelsen, som Epiktet i højere grad end andre senere stoikere og i tilslutning til de ældre, navnlig Khrysippos, lagde vægt på.Det gælder først om at afgøre, hvad der står i vor magt og hvad ikke, og at frigøre sig for alt det, som vi ikke er herre over, alt, hvad der tilhører den ydre verden, og at finde alt det, som er værd at stræbe efter, i sit eget indre; sjælen er jo udgået fra Gud, og det gælder om at føle hans virken i sig. Bliver vore handlinger bestemt heraf, da vil de komme til at gå ud på det gode, at virke forbedrende på vore medmennesker, og dette hører med til den etiske fuldkommenhed.
Søren Kierkegaards "Forførerens dagbog" er oprindeligt en del af værket "Enten – Eller" fra 1843, hvor den indgår som afslutning på bogens første del. Den unge, narcissistiske Johannes, skriver i en romanlignende dagbogs- og brevform om mødet med den skønne Cordelia, som han ved hjælp af intellekt og intriger gør til genstand for sin forførelseskunst. "Forførerens dagbog" bliver brugt som eksempel på den æstetiske livspraksis, som ifølge Kierkegaard står i modsætning til det etiske valg, og forskellen mellem æstetik og etik bliver på et højere plan gjort til forskellen på godt og ondt.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.
Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve. Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres. Er naturen blot et spisekammer, der skal "fungere" eller er der andre etiske hensyn at tage? Hvem og hvad er i egentlig forstand værdige til at blive vist etisk hensyn og hvordan kan man indenfor en kristen tænkning finde plads til naturen? Disse spørgsmål og mange flere tages op i de 9 bidrag af cand.theol. Mickey Gjerris, ph.d. Aksel Haaning, dr. theol. Ole Jensen, cand.theol. Lars Danner Madsen, dr. theol Bent Flemming Nielsen, cand. theol. Ulrik Becker Nissen, mag. art., ph.d. Jacob Dahl Rendtorff, mag.art., dr. phil Peter Sandøe og dr. theol. Jakob Wolf.
Etik og værdier er en integreret del af hverdagen i psykiatrien. Forholdet mellem mennesker er omdrejningspunktet for al psykiatrisk behandling. Det er i denne relation, at etikken og værdierne i praksis skal vise deres bæredygtighed. Psykiatrien berører mange: sundhedspersonale, ansatte i socialsektoren, lovgivere og embedsmænd og vigtigst af alle de mennesker, der selv har psykisk sygdom inde på livet, og deres pårørende. I hverdagen i psykiatrien ser man ofte etiske dilemmaer og konflikter mellem forskellige værdier. Det gælder både, når man arbejder klinisk, dvs. med patienter, og når man organisatorisk tilrettelægger psykiatrien. Men det er sjældent, at man systematisk og målbevidst inddrager etiske analysemetoder. Det er et område, der bør prioriteres højere. Derfor denne bog, der forsøger at favne både teoretiske og mere praktiske sider af det omfattende og komplekse felt. Det er bogens ærinde at gøre nogle af de abstrakte begreber inden for etiske og værdimæssige diskussioner mere konkrete og anvendelige i praksis. Det er håbet, at bogen vil kunne inspirere studerende og ansatte inden for sundheds- og socialsektoren til at blive mere bevidste om værdier og etik, så det kan inddrages i dagligdagen i psykiatrien.
Det varme klima fordrede samtalen hos de gamle grækere, og deres snak i gader og taverner kom til at ændre vores tænkemåder. I Danmark sidder vi i vores varme stuer, men nu bringer to studiekammerater Michael Christiansen og Ditlev Tamm i bogform den levende samtale til læserne mod nord. Ikke om de gamle grækere, men om hverdagens kristne synder, der ligger i os alle. Samtaler var for grækerne selve livets ånde. Det skal de også være for de moderne danskere.
Bogen anlægger et helhedssyn på Løgstrups livsværk. Den formidler hans tanker, både til fagfæller og til alle andre interesserede. Og den fortæller biografisk om Løgstrups liv, både hans offentlige virke og private forhold af almen interesse. Bogen er velegnet som introduktion til forfatterskabet. Den kan bruges af studerende og som studiekredsgrundbog – og til almindelig lystlæsning."Så brillant udført, at jeg godt tør sige, at dette ganske enkelt er bogen for enhver begynder udi den løgstrupske filosofi ... bogen er den klareste og mest pædagogiske fremstilling af Løgstrups tænkning hidtil."Lars Sandbeck, Politiken"Et blivende hovedværk i den efterhånden omfattende Løgstrup-litteratur ... stramt og velkomponeret, begejstret og indviet ... Nye Løgstrup-læsere kan begynde her og gamle fortsætte."Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten"Ole Jensens introduktion til K.E. Løgstrup er i sjælden grad god og medrivende og gjort i ét stykke * * * * * * (6 stjerner)"Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende"Et facetteret billede af manden og en glimrende indføring i hans originale bidrag til filosofi og teologi."Johannes Værge, Weekendavisen"Fungerer eminent som en indføring i Løgstrups teologi ... (Ole Jensens bog) er præget af et stort kendskab til stoffet samt en lige så stor kærlighed til K.E. Løgstrup, og der er tale om en imponerende klar gengivelse af et uhyre omfangsrigt tankeunivers. Løgstrup er svær at læse, men med Historien om K.E. Løgstrup er læseren hjulpet rigtig godt på vej til en forståelse af, hvad Løgstrup egentlig var ude på."Sørine Gotfredsen, Kristeligt Dagblad"Til fulde et vellykket biografisk værk om Løgstrups tænkning."Mikkel Wold, Information
Denne bog udtrykker 10 år af mit arbejdsliv på CBS, nærmere bestemt som underviser, vejleder og øvelseslærer på kombinationslinjen; filosofi og økonomi (FLØK). Samtidig udtrykker den min store interesse i at finde ud af og forstå hvorfor og hvordan filosofi kan og skal bruges i en erhvervsøkonomisk kontekst. Ambitionen med bogen er at den kan bruges til at styrke kommende og nuværende erhvervsfolk, ledere såvel som medarbejdere til at bruge den filosofiske tænkning til at gøre virksomheder og organisationer i stand til at fungere formålstjenesteligt; økonomisk og strategisk såvel som etisk og erkendelsesmæssigt.
I Etik uden moral udvikler Ole Bjerg et begreb om etik i det postmoderne samfund, som han med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori beskriver som hyperdifferentieret. Indretningen af det postmoderne samfund gør det umuligt at tænke moral som et altomfattende metasystem, og Bjerg argumenterer for, at der i dag ikke findes et etisk regelsæt, som kan fortælle os, hvad vi skal gøre og ikke gøre. I stedet må den enkelte navigere ud fra en praktisk fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert i enhver given situation. Den etiske fornemmelse er altså konkret og kan ikke generaliseres eller defineres. Bogens omfattende undersøgelse udfoldes med eksempler inden for videnskab, kunst, økonomi, politik, sundhed og kærlighed i det postmoderne. Den kombinerer filosofiske diskussioner af bl.a. Aristoteles, Schopenhauer, Durkheim, Weber, Heidegger, Baudrillard og Luhmann med sociologiske analyser af tidstypiske personlighedstyper. Desuden undersøger bogen, hvordan det er muligt at tænke og handle etisk inden for virksomheder og andre organisationer.
Dydsetik indtager en speciel plads på scenen for nutidig moralfilosofi. På den ene side udgør dydsetikken rammen om den første vestlige filosofiske etik, som man finder i den klassiske græske tænkning. På den anden side har dydsetikken inden for filosofien været marginaliseret i århundreder af nytte- og pligtetikken. Men her i starten af det 21. århundrede er dydsetikken igen trådt i karakter som en selvstændig og levende teori.Moderne dydsetik - arven fra Aristoteles er den første bog på dansk, der giver en samlet indføring i den moderne dydsetik og dens vej mod pladsen som en af de mest indflydelsesrige etiske teorier i dag. Dydsetikken danner rammen om generelle refleksioner over det vellykkede liv. Dens overvejelser om moralsk rigtig handlen er indlejret i den meget bredere kontekst, som et menneskes samlede liv udgør. Dydsetiske refleksioner rækker dermed langt ud over det spørgsmål om 'rigtig handling', som ellers er omdrejningspunktet for megen moderne moralfilosofi.Bogen gennemgår centrale temaer i dydsetikken som karakter, dyd og det gode liv samt centrale tænkere som Philippa Foot, Martha Nussbaum og John McDowell. Bogen kobler desuden teorien med vores hverdag og viser, hvordan dydsetikken er en frugtbar teori både i forhold til dagligdagens problemer med børneopdragelse og moralske dilemmaer og i forhold til fag som pædagogik, psykologi og lægevidenskab.
Andres adfærd og handlinger påvirker din egen overlevelse. Det står i din magt at vise vejen til en mindre farlig og lykkeligere tilværelse. • Lær de 21 leveregler at kende, der befordrer en lykkelig tilværelse • Hjælp andre med at leve lykkeligere • Spred roen længere og længere ud
Lighedsidealet er under angreb. I ingen af de tidligere socialistiske lande lykkedes det at skabe et klasseløst samfund. Mange mener derfor, at ethvert forsøg på at skabe et lighedsbaseret samfund er dømt til at mislykkes. Har lighedsidealet spillet fallit? Med udgangspunkt i teorier, fremsat af førende politiske filosoffer som Rawls, Dworkin, Nozick og Taylor, undersøger forfatterne hvilke former for lighed, det overhovedet er værd at stræbe efter, og hvordan lighedsidealet kan begrundes.Nils Holtug, Klemens Kappel og Kasper Lippert-Rasmussen er alle tilknyttet Institut for filosofi på Københavns Universitet.
Jeg bliver lykkelig, hvis jeg taber 10 kilo. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får børn. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får mit drømmejob. Listen er lang. Men hvad sker der, når drømmen bliver til virkelighed? Når lykken ikke længere er et fatamorgana, men den oase, jeg har vandret mod og nu står foran. Her forventer jeg varig lykke, men hurtigt er den væk. Måske har vi skabt en monstrøs illusion. Et kulturelt blændværk, som vi hovedløst kæmper for. Denne bog trykprøver tidens jagt efter lykke og afslører, hvorfor vi ofte jagter forgæves. Selvom lykken virker indlysende sand, er det ikke givet, at vi skal stræbe efter den. Vi stræber heller ikke efter foråret, selvom vi nyder dets komme. Måske erfarer vi lykken bedst, når vi holder op med at lede efter den. I stedet kan vi fokusere på livet med alt dets bøvl og lade lykken dukke op undervejs. Gennem eksempler fra hverdagen udforsker bogen desuden flere centrale spørgsmål: Er lykken en aktivitet eller en tilstand? Kommer den udefra eller indefra? Er lykken et mål i sig selv, eller fungerer den bedre som et middel? Og hvordan hænger den sammen med alder, køn, penge, personlighed og relationer?
Johan Feierskovs debutroman finder sted i et online spil og handler om glitch, naturen, termodynamik, netværk og etik.Fra bogens bagside:En spiller starter et computerspil.En guide hjælper med at forløse spillerens potentiale.De har brug for hinanden.Verdenen er fuld af spillere og ikke-spillere.Verdenen er fuld af mennesker, dyr og planter.Det er en fortælling om samarbejde og konflikt.Det er en fortælling om sociale insekter og det interkontinentale netværk.Det er en fortælling om at miste troen på at man er helten.Karaktererne lærer værdien af venskab.Hemmeligheder afdækkes.De lærer om spillets verden og om sig selv.Kun termodynamikkens love sætter grænser.Lad os dykke ned i dette fascinerende univers.Her smelter virkelighed og fantasi sammen.Hver spiller har en vigtig rolle i den interaktive fortælling.
Astrid har taget springet ud i et liv som selvstændig og sat sig bag rattet i sin egen, hvide rustvogn. Hun møder de sorgramte, de døde, portørerne, retsmedicinerne, sygeplejerskerne. Døden kan ingen vælge fra, men vi kan vælge vores afsked. Askeland er en stilfærdigt insisterende roman om en svær branche, et dybt ønske og et stort hjerte.Askeland er Signe Klitgaards debutroman. Hun er uddannet indenfor læring og didaktik, materiel kultur og familie-terapi, og har i en stor del af sit arbejdsliv beskæftiget sig med facilitering af lærings- og forandringsprocesser. I dag arbejder hun som begravelsesrådgiver.
"Forbilledligt mesterstykke" Jørgen Carlsen, Altinget"Skrevet med kløgt og hjerteblod" Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"Velskrevne essayistiske angreb på pengenes dominans" Peter Nedergaard, BerlingskePengene eller livet er en bog om dødssynden, som blev til en dyd – om hvordan grådigheden og de frie markedskræfter blev et styrende princip i vores samfund. Om hvordan nihilismen blev salonfähig og et brutalt menneskesyn voksede frem. Om en kapitalisme, der fik for meget magt.Pengene eller livet er også en insisteren på muligheden af et andet samfund – et samfund som på et bagtæppe af historisk indsigt skaber rum for etisk tanke og handling.Mikkel Wold (f. 1958) cand. theol. fra Københavns Universitet 1992; eksamen samme år i psykoterapi fra Hamburger Institut für Integrative Logotherapie und Existenzanalyse; sognepræst ved Marmorkirken i København fra 1994. Tillige lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 2008-18; bidragyder og forfatter til flere bøger om teologi, psykologi og samfundsdebat; medlem af Det Etiske Råd; underviser, foredragsholder.
En sentens, et bonmot eller en aforisme er en litterær genre, som opstod i antikken, og det er korte sætninger, der udtrykker store tanker, gode intentioner eller eksistentielle paradokser. Det er en slags komprimeret visdom, og det giver indsigt med en ubegrænset udsigt, idet det er liv, lærdom og litteratur, der komprimeres i de små sætninger. Platon formede læren om idéerne, og de kan sammenfattes i betegnelserne det gode, det sande og det skønne, og derfor har aforismesamlingen fået den titel. Det er en kendsgerning med Platon og alle andre filosoffer, at filosofien evner at lede mennesket frem til den sande virkelighed, og de filosofiske tanker eller aforismer giver altid en indføring og udlægning af det gode, det sande og det skønne. Det bliver hermed fastslået, at de tre begrebers betydning ikke er mindre end menneskelivets egentlige mening og mål, og det er naturligvis at leve ordentligt og etisk.
Den amerikanske forretningsmand Hunter White er taget til den afrikanske savanne for at skyde det sidste af the big five: næsehornet. Men af lodgens ejer bliver han diskret tilbudt, formedelst en mindre formue, at skyde the big six ...“Trofæ får dig til at tænke, gør dig vred og river dig med fra første side til den eksplosive, bittersøde slutning” Financieel Dagblad“Schoeters overvælder sin læser med en retorisk kraft … et mareridt på adrenalin” De Standaard
I rum sø: En sentenser-bog er en samling af aforismer af Friedrich Nietzsche. Samlingen er fra et mindre kvarthæfte fra Nietzsches efterladte papirer fra efteråret 1882. Hæftet er i en kort periode tænkt som en selvstændig udgivelse. Men Nietzsche opgiver overvejelsen. I sentenserne udfolder Nietzsche sit talent for den psykologiske iagttagelse og rekapitulerer flere af sine filosofiske tankefigurer. Kvarthæftets tekster dokumenterer desuden Nietzsches veneration for og tilføjelser til den franske moralist François de La Rochefoucaulds portræt af ”det menneskelige hjerte” – livets forstillelser, bedrag og glæder. Nietzsches aforismer I rum sø: En sentenser-bog foreligger her for første gang i en dansk oversættelse med et forord af Peter K. Westergaard.”At det at tænke over det menneskelige, alt for menneskelige – eller, med det mere lærde udtryk: den psykologiske iagttagelse – hører til de midler, hvormed man kan gøre sig livets byrde lettere, at øvelsen i denne kunst giver åndsnærværelse i svære stunder og underhold midt i en kedsommelig omgivelse, ja, at man kan plukke sentenser af de mest tornefulde og ubehagelige træk ved ens eget liv og således føle sig en smule bedre tilpas: det troede man, det vidste man – i tidligere århundreder. Hvorfor har dette århundrede glemt det … ?” Friedrich Nietzsche: Menneskeligt, alt for menneskeligt, §35
Komisk, kløgtig, kunstnerisk og moderne fabel om at ville hjælpe, skønt man ikke kan være sikker på udfaldet.Den distingverede Hr. Løve sidder roligt og nyder en kop kaffe, da det pludselig banker på døren. Udenfor står en troldmand uden sko på – nogen har stjålet dem. Ja, han ville selvfølgelig bare have tryllet et nyt par frem, hvis han ikke havde glemt sin tryllestav på kontoret, men nu vil han i stedet høre, om han kan låne et par sko af Hr. Løve? Naturligvis kan han det. Da troldmanden er gået igen, bliver Hr. Løve overfuset af naboerne: "Hvor er De dum, Hr. Løve, de sko ser De da aldrig igen!"Mon naboerne får ret? Læs selv :)Læs også Hr. Løve og æbletyven, som Statens Kunstfond i 2016 med ordene "et helstøbt og originalt værk" kårede som en af årets fem bedste bøger + Hr. Løve og ånden i kaffen (2017), hvor Hr. Løve kommer til at befri en ånd, der i taknemmelighed oversvømmer Hr. Løves hjem med alle mulige (unødvendige) materielle goder ... som ånden næppe er kommet lovligt til + Hr. Løve i biografen (2019), om at der ikke er noget så irriterende som folk, der har travlt, når man lige går og hygger sig – undtagen når man selv har travlt!
Ingen kender sin skæbne beskriver den græske bystats politiske, historiske og filosofiske udvikling, fra den græske mytologi opstår omkring det 9. århundrede f.v.t., til den græske filosofi kulminerer med de etiske filosoffer Sokrates, Platon og Aristoteles i det 4. århundrede f.v.t. Med den græske mytologi opstod der myter og sagn, som kunne bruges til at forberede sig til et liv i kamp, som gjorde det muligt at leve i en brutal hverdag. Senere indføres retsstaten, hvor ret går forud for magt. Den græske filosofi udvikler sig til en etisk filosofi, som skal forebygge tab og smerte.Uddrag af bogenDe græske bystater havde deres storhedstid i perioden ca. 800 f.v.t.-200 f.v.t., hvor de mistede deres betydning ved Romerrigets erobring af Grækenland. Helt afgørende for bystaternes udvikling er samfundets overgang fra stammesamfund til bysamfund. Fra at bestå af stammer, der bekriger og tilintetgør hinanden, bliver de til et samfund, der bygger på lovgivning, der skal beskytte indbyggerne mod overgreb på hinanden. Samfundet går fra at være styret af magt til at være styret af ret. Fra magtsamfund til retssamfund.Afgørende for denne udvikling er det fænomen, der opstår med dannelsen af bystaten eller polis, som bliver helt afgørende for udviklingen fra stammesamfund til bysamfund. I denne sammenslutning af tættere beboelse bliver der brug for regler, der kan regulere det daglige liv. Der bliver brug for lovgivning og love. I Grækenland og uden for Grækenland i de koloniserede områder i Jonien på Lilleasiens vestkyst, omkring Sortehavet og i kolonier i Syditalien bliver der oprettet flere hundrede bystater.Om forfatterenOle Thestrup (f. 1943) er tidligere forlægger. Hans interesse for de senere års skandaler i erhvervslivet, herunder spørgsmålet om erhvervslederens ansvar for virksomhedens etiske adfærd, har sat ham i gang med at undersøge, hvad antikkens etik kan betyde for den enkelte.
Lydia Dunge har fuld knald på karrieren som enhedsleder i fængslet i Vinterbo. Samtidig er hun i gang med at planlægge både sit bryllup og en begravelse. Men hendes forlovede, Douglas, føler sig tilsidesat af hendes lange arbejdsdage og prioritering af hendes familie. Og da bryllupsplanlægning og begravelsesplanlægning falder sammen, gør forholdet til Douglas det også.Ved en fejl sender Lydia en sms, der var tiltænkt Douglas, til Ninos, en komplet fremmed. Det bliver startskuddet på en samtale, som bliver Lydias faste holdepunkt i de hektiske måneder frem til begravelsen, hvor hun bor på skift hos sine søskende, som hun pludselig ser nye sider af. Hemmeligheder afsløres, mennesker forandres, og da begravelsen nærmer sig, er intet længere det samme.Skulle spørge for en ven er en skøn roman om at genfinde sig selv og sin familie, hvad der bringer glæde i livet og i kærligheden, og hvordan man finder ud af, hvad fremtiden bør indeholde.Om forfatterenSara Molin født 1983, bor i Sollentuna med sin mand og deres tre børn. Hun underviser i svensk og svensk som andetsprog på gymnasiet og bruger sin fritid på at skrive feel-goodlitteratur.
Arbejder du med digital kommunikation eller produktudvikling, har du et ansvar – nemlig ansvaret for, at dine digitale superkræfter ikke gør mere skade end gavn.Misbrug af data, diskriminerende algoritmer og manipulerende adfærdsdesign er det seneste årti blevet hverdagskost. Den digitale verden er løbet af sporet, og ansvaret hviler på skuldrene af alle, der designer, udvikler, programmerer og projektleder digitale løsninger.Digital etik hjælper dig med at bære ansvaret. Bogen giver dig:• En forklaring på, hvorfor etik og ansvarlighed bør være det første, du tænker på, når du vågner om morgenen• Et sprog til at tale om digital etik• Konkrete redskaber til at forbedre dine digitale løsninger• Argumenter for, hvorfor digital etik gavner din virksomheds bundlinje – også på den lange bane.Skal vi bygge en bedre og mere menneskelig digital verden, starter det med dig og dine valg. Denne bog hjælper dig med at træffe de rette valg. ”Digital Etik er noget så sjældent som en menneskelig, håndgribelig og dybt sympatisk bog om digitale forandringer og de praktiske, politiske og etiske refleksioner, som vores teknologiske fremtid afkræver. Og det er netop den slags kritiske og konkrete perspektiver på digitalisering, som verden har brug for lige nu.”– Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer, CBS, formand for regeringens ekspertgruppe om tech-giganter og medlem af Digitaliseringsrådet og Dataetisk Råd ”Vi har mere end nogensinde brug for etikken som pejlemærke, når vi designer vores samfund. Kunstig intelligens, algoritmer og data er vigtige redskaber, hvad enten vi udvikler byplanlægning, produkter til boligen, selvkørende biler, nye former for undervisning eller digitale tjenester i sundhedsvæsenet. Men det er afgørende, at menneskets og fællesskabets interesser er i centrum. Derfor skal vi stille de rigtige spørgsmål undervejs. Her er Det digitale Etikkompas et godt værktøj til at fange blinde vinkler, util sigtede konsekvenser og skjulte bias i enhver form for designproces.”– Christiane Vejlø, direktør i Elektronista Media og medlem af Dataetisk Råd ”Respekt! Peter Svarre formår at gøre noget af det sværeste: at belyse, forklare og operationalisere et så komplekst emne som dataetik. Introduktionen er lige så fængende som en god roman, og den teoretiske indflyvning, der begynder med de græske filosoffer, er solid og velargumenteret. Bogen er den perfekte introduktion og appetitvækker for de mange, der bør indvies i dataetik. Et område, der endelig får den opmærksomhed, det fortjener, og som berører næsten alle – eller rettere sagt: bør gøre det.”– Philip Wegloop, ph.d., forandringsleder af digitale transformationer
‘Hanegal og Svanesang’ er en roman om venskab og kærlighed, valg og fravalg, eksistens og identitet samt etik og moral.Det nære venskab mellem Janne, David og Sara, der alle er i trediverne, er fundamentet for historien, og igennem seks år følger vi såvel deres indbyrdes som forskellige andre relationer, kærlighedsforhold og livsvalg. Fortællingens omdrejningspunkt er Jannes problematiske forhold til de to meget forskelligartede mænd, Patrick og Sebastian, som hun på forskellig vis elsker og bedrager, og vis reaktioner og handlinger i høj grad påvirker både hinandens og hendes liv.Patrick forlader Janne efter otte års ægteskab, da hun med vilje bliver gravid med en anden mand, Sebastian. Patrick havde ladet sig sterilisere et par år forinden uden først at drøfte det med Janne. Han vil ikke have børn. Det vil hun. Jannes plan om i stedet at blive gravid med Sebastian - vel at mærke uden dennes viden - for derefter at droppe ham, udføres i et desperat håb om, at Patrick trods alt vil blive og opfostre barnet sammen med hende. Janne har ikke til hensigt at fortælle Sebastian om graviditeten, for hun forestiller sig ikke, at han skal involveres efter undfangelsen. Sebastian finder imidlertid ud af, at Janne venter hans barn, og han insisterer på sin rolle som far.Meningsudvekslinger er centrale i romanen, både som dialoger mellem hovedpersonerne og i den større vennekreds. Historien perspektiverer fiktive personlige oplevelser og tildragelser mod faktiske samfundsbegivenheder i perioden 2011-2016.Bogen er illustreret af forfatteren og indeholder 29 malerier af historiens centrale personer.
Fodbolden har det med at sætte ild til debatter, som forhåbentlig kan gøre os klogere. Én uge taler vi om racisme på tribunerne, en anden uge diskuterer vi Dansk Boldspil-Union og VM i Qatar – og en tredje uge er søgelyset skiftet til en boykot af de russiske landshold.I samtalebogen Mener du det? Samtaler om fodbold sætter fodboldtræner Peter Sørensen og journalist Asker Hedegaard Boye ti af tidens varmeste emner til debat. De to er ikke enige om alt, hvilket er en af bogens pointer: Vi må gerne være uenige; vi må gerne give hinanden modstand. Ja, faktisk er den ærlige strid på ord og argumenter noget af det dyrebareste, vi har i et demokratisk samfund!»Vi er alle hyklere, men det skal ikke holde os tilbage fra at prøve at sige og gøre det, visynes, er det rigtige. Jeg har ikke noget problem med ståsteder, som måtte være politiskukorrekte,« siger Peter et sted i bogen.Om forfatternePeter Sørensen var professionel fodboldspiller i halvandet årti. Han vandt mesterskabet med Silkeborg IF, spillede i hollandsk fodbold og fik flere end 200 Superliga-kampe. Siden 2009 har han været cheftræner i Fredericia, AGF, Silkeborg, Hobro og Vejle. Han er insider.Asker Hedegaard Boye har aldrig spillet på topplan. Til gengæld har han skrevet om fodbold i snart 20 år og rapporteret fra VM i Rusland i 2018 samt tre EM-slutrunder. Han er idéhistoriker og journalist på Weekendavisen med stort kendskab til dansk og international fodbold, ikke mindst brudfladerne mellem sport, kultur og politik. Fælles for de to er en livslang kærlighed til den problematiske, smukke og nu og da flygtige sport.
Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve.Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres.
Vi går en usikker fremtid i møde, hvor globale vilkår i et stadig hastigere tempo ændrer verden på uforudsigelige og ukontrollerbare måder. Vi ser dødbringende konflikter, uretfærdighed, global opvarmning og pandemiske sygdomme.Den amerikanske socialpsykolog og filosof Kenneth J. Gergen spørger i denne hans seneste bog: Hvordan skal vi komme videre i en sådan verden? En ting er klar: Under sådanne vilkår er det bydende nødvendigt at arbejde sammen. Et vellykket samarbejdefordrer ifølge Gergen en radikal ændring i vores forståelse af relationer. Så længe vi holder fast i den opfattelse, at relationer består af uafhængige enheder – personer, fællesskaber, organisationer eller nationer – vil vores overlevelse være truet.Denne korte introduktion til et relationelt perspektiv, en relationel etik om man vil, har et rigt reservoir af forslag til relationelle praksisser inden for uddannelse, sundhedsvæsen, organisationsudvikling og konflikthåndtering. Det er samtidig en kortere og mere lettilgængelig gennemgang af hans tanker om relationel væren og tilblivelse.
Filosofien spørger efter den dybeste sandhed om verden og vor situation i verden: det, som under ingen omstændigheder kunnevære anderledes. Dette spørgsmål har filosofferne gennem historien forsøgt at besvare. De har opstillet forskellige filosofiske systemer,men ingen har vundet almen tilslutning; og det er i dag en udbredt opfattelse, at de filosofiske systemers tid er forbi. I stedet har man affundet sig med, at der ikke er nogen endegyldig sandhed, men at der kun er partikulære og lokale sandheder.Denne position er imidlertid selvmodsigende. Man kan ikke konsistent benægte, at vi kan nå frem til en endegyldig og universel sandhed om vor situation i verden, fordi denne benægtelse i så fald selv må få status som en endegyldig og absolut sandhed om vor situation i verden.Derfor lever vor kultur på en fundamental misforståelse af vor situation i verden. Og derfor gælder det om at få denne misforståelse ryddet af vejen. Det betyder, at vi skal begynde forfra med at stille det filosofiske spørgsmål helt fra bunden – og med forståelsen af, at vi ikke kan udelukke muligheden af et gyldigt svar, fordi en sådan udelukkelse vil være selvmodsigende.Det er dette, som gøres i denne bog. Det vises helt konkret,hvorledes man skal gå frem for at afdække det system af indbyrdes definerede grundbegreber, som må være forudsat enhver mulig virkelighedsbeskrivelse og enhver mulig beskrivelse af vor situation som personer. Og dermed gives i princippet et endegyldigt svar på den filosofiske spørgen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.