Bøger om Etnografi

‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ indeholder 16 fascinerende fortællinger om vikingernes bedrifter i begyndelsen af vikingetiden. Der er beretninger om høvding Regnars store togt til Paris, om Bjørn Jernsides ekspedition til Middelhavet og om Den store Hedenske Hær, der hærgede i England. Desuden fortælles om bygningen af vikingeskibe og fremstilling af sejl, anlæggelse af vikingernes tilflugtsborge, folkevandringer, og hvordan tilbedelsen af de hedenske guder blandedes med den kristne tro. Naturvidenskabelige DNA-analyser og forskning i skriftsprogets udvikling bringer os helt tæt på vikingernes liv og færden i en verden med handel og kongemagt, våben og slavehandel, sølvmønter og guldskatte.Bogen er skrevet af nogle af de fremmeste videnskabsfolk, som indvier læseren i den nyeste forskning i vikingetiden. Den er redigeret af museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg og museumsinspektør og forfatter, fil.dr. Peter Pentz, og forordet er skrevet af museumsdirektør Rane Willerslev.‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ udkommer i forbindelse med Nationalmuseets udstilling ‘Togtet’.

Regnskovens religion er en religionshistorisk ekspedition ind i penanernes verden. Læsere inviteres med til de sidste nomadiske jæger-samlere i den malaysiske delstat Sarawak – ind i den kulturform, som har formet os alle og ladet os leve som mennesker gennem 200.000 år.Ingen ved hvor længe penanerne har levet i det centrale Borneos regnskov. Selv fortæller de, at de altid har været der. Verden har ingen begyndelse, og det har menneskenes historie heller ikke, siger de. Indtil for få årtier siden havde de fleste penaner kun et vagt kendskab til verden omkring dem, men tømmerdrift, moderniseringsbestræbelser og kristen mission har forandret deres verden radikalt. Nu ved de, at verden har en ende. Deres kultur er ved at bukke under.Religionshistorikeren og forfatteren Mikael Rothstein har opholdt sig hos penanerne på ti forskningsrejser. I denne bog sætter han religiøse forestillinger, mytologier og ritualer i centrum og præsenterer penanernes begreber om levende og døde, dyr og ånder, tid, steder, de fysiske omgivelser og meget mere. Etnografisk beskrivelse og religionshistorisk analyse forenes med argumenter til støtte for kulturel mangfoldighed, ansvarlig omgang med miljøet og respekt for dem, som har andre guder end en selv.

Knud Rasmussen blev født i Grønland i 1879. Her boede han, indtil han var 12 år. Så kom han i skole i Danmark. Men Knud havde en drøm. Han ville møde polareskimoerne, og det ønske fik han opfyldt. I bogen fortælles om hans spændende ekspeditioner med hunde og slæder. På den 5. ekspedition rejste han 18.000 kilometer gennem Canada og Alaska. Det var verdens længste slæderejse.

Hvilke betydninger har de livshistoriske fortællinger i vores tilværelse? Hvilken betydning har de for vores identitet, selvopfattelse, tilværelsestolkning og vores opfattelse af andre? Hvordan lærer børn at fortælle? Hvordan er forholdet mellem den enkeltes livshistorie og de kulturelle fortællinger? Hvordan kan man bruge livshistorier i pædagogiske, forskningsmæssige og terapeutiske sammenhænge? Hvad karakteriserer den livshistoriske fortælling som narrativ genre, og hvorfor er livshistorier så aktuelle netop i dag? LIVETS FORTÆLLINGER - en bog om livshistorier og identitet handler om, hvordan vi gennem fortællinger skaber mening og sammenhæng i tilværelsen. Forskningslektor, mag.art. Marianne Horsdal er ansat ved Center for Kulturstudier, Syddansk Universitet, Odense. Hun har arbejdet med livshistorier i ti år og udgivet samlingerne DANMARK MIT FÆDRELAND (Borgen 1991) og HALVFEMSERFORTÆLLINGER (Borgen 1998). Teoriudviklingen og analysemetoderne i LIVETS FORTÆLLINGER er en del af et større forskningsprojekt om identitet, folkeoplysning og demokrati. Marianne Horsdal er endvidere faglig leder af et nordisk forskningsprojekt om folkeoplysningens arenaer som basis for demokratiske læringsprocesser.

I 1620 etableredes den første danske bosættelse på den indiske halvø, i den lille fiskerlandsby Trankebar, der vender ud mod Det indiske Ocean ved Coromandelkysten i det sydlige Indien. I løbet af de næste 225 år fungerede Trankebar som kolonial handelsstation under dansk flag, indtil det blev solgt til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører af Trankebar i et smukt og prangende hus, bygget i en unik, hybrid kolonialarkitektur.Denne bog bruger det hus som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emne, heriblandt selve bygningens arkitektur og indretning; guvernørerne og deres familiers følelser af på én gang at være både hjemme og langt hjemmefra; de kulturmøder og -udvekslinger, der fandt sted mellem husets beboere og deres indiske stab samt det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv.; de komplicerede politiske landskaber, hvori alle guvernørerne måtte manøvrere og balancere pres fra andre magter i området, indiske såvel som europæiske; samt Trankebars status som en repræsentant for Danmark placeret i en indisk ramme, der var præget af kaster baseret på komplekse økonomiske udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver af international politik og alliancer i det koloniale Indien og kan dermed nuancere studiet af kulturmøder med Europa – et fagområde, der i høj grad er blevet determineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse.Bogen hægter sig op på den stadig voksende interesse for steder med rige koloniale og postkoloniale historier, ikke kun i Indien, men over hele verden.Esther Fihl, dr.phil., er antropolog og professor emerita fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun også har været leder for Centre for Comparative Cultural Studies. Hun er specialiseret i Trankebars for- og nutid og har skrevet talrige værker om den danske tilstedeværelse og kulturmøder i Indien og Centralasien. Fra 2004 til 2016 var hun forskningsleder for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, et af museets store, internationale forskningsinitiativer der samlede mere end tyve forskningsprojekter under sig.

‘Join the Vikings – The Raid’ contains 16 fascinating accounts of Viking exploits during the early Viking Age. Here you can read about the Viking chieftain Ragnar’s raid on Paris, Björn Ironside’s expedition to the Mediterranean and the Great Heathen Army’s ravaging of England. You can also read about Viking sailmaking and shipbuilding, the construction of Viking fortresses, the impact of migration and how pre-Christian beliefs mixed with the Christian religion.Scientific DNA analysis and research into the development of the written language give us close insight into the Vikings’ everyday life and travels in a world of trade and royal families, weapons and slave-trading, silver coins and gold hoards.The book is written by some of the leading scientists in their respective fields, who share some of the latest research into the Viking Age. It is edited by museum curator and writer Jeanette Varberg and museum curator Peter Pentz, with a preface by Rane Willerslev, museum director.‘Join the Vikings – The Raid’ is published in connection with the exhibition The Raid at the National Museum of Denmark.

Henning Haslund-Christensen var en eventyrer. Som dreng ville han ud i verden. Han blev Danmarks sidste store opdagelsesrejsende. Og kom på spændende rejser gennem Mongoliet. Følg med på kamelryg gennem Gobi-ørkenen. Kom på besøg i en spøgelsesby. Og hør, hvordan det er at gå gennem isen med heste. Da Haslund blev ramt af en lavine, troede han, at alt var slut. Ville han aldrig gense Danmark?

Henny Harald Hansen (1900-1993) var kendt som etnografen, der bragte islam ind i Nationalmuseet. Og så blev hun Danmarks første kvindelige etnograf i 1951.Studiet af muslimske kvinder i irakisk Kurdistan, Bahrain, Egypten, Iran og Tyrkiet gjorde Henny Harald Hansen til pioner inden for kvindeantropologien og landskendt som foredragsholder og forfatter. Men hvem var kvinden, der først uddannede sig til maler, tilskærer og designer, og siden gjorde kulturstudier til sit hovedhverv? Og hvad fascinerede hende ved den muslimske verden?Tag med Henny Harald Hansen og veninden Birgitte Rahbek på en rejse gennem det 20. århundrede, Mellemøsten og en verden i forandring i denne erindringsbog. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBirgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

I fagværket Fodnoter til en pennefejde: Fotojournalistik i 1930’erne, kolonial logik og æstetik undersøger Erik Nagel, doktor i etnografi og folkloristik, det historisk anspændte forhold mellem Danmark og Grønland gennem en række dagbogsnotater fra 1930’erne.Idéen til Fodnoter til en pennefejde opstod, da Erik Nagel knap 30 år efter sin fars død satte sig for at renskrive hans breve og dagbogsnotater fra ungdomstidens polarekspeditioner med skibet Dannebrog i 1930’erne. I denne forbindelse opdagede han, at den unge sømands optegnelser vidner om en pennefejde, som den danske statsledelse kastede sig ud i.Det var en pennestrid om fotojournalistik og kolonialisme. En strid om at se, og om hvad vi ser, når vi ser. Grønland var i 1930’erne endnu ikke en del af Kongeriget Danmark. At få det internationale samfund til at anerkende Grønland som dansk var altafgørende for regeringen. Det handlede om rigets anseelse. For eksempel hører vi om den daværende statsminister, Thorvald Stauning (1873-1942), som så sig foranlediget til at gribe ind for at Grønland skulle tilfalde Danmark.Gennem den unge sømands papirer får vi tegnet et billede af det persongalleri, der var ombord på ekspeditionsskibet, heriblandt to rivaliserende fotojournalister, og desuden nogle officerersom var nær ved at sætte den verdensberømte Thule-koloni og dens skib, last og formue på spil. Derudover indeholder Fodnoter til en pennefejde også aldrig før offentliggjort grafik af den berømte grønlandske kunstner Jens Rosing (1925-2008).

Bogen her præsenterer en variation i tilgange og forståelser af forskellige former for praksisnær forskning i socialt arbejde i de nordiske lande. Den fremstiller og diskuterer tillige forskellige måder at inddrage, involvere og samarbejde på, f.eks. i form af indgåelse af partnerskaber, praksisforskning, aktionsforskning, interventionsforskning og etnografisk tilgang.Gennem viden om metoder, design og forskningsresultater bidrager og inspirerer bogen til udvikling af socialt arbejde, hvor praksis og forskning samarbejder. Den diskuterer og giver eksempler på potentialer i samarbejdsprocesser samt leverer bud på, hvorledes udfordringer i samarbejdet kan håndteres.Endvidere bidrager bogen med viden om, hvordan samspillet mellem praksis og forskning kan gavne udviklingen og kvalificeringen af det sociale arbejdsfelt. Dermed leverer bogen grundige indsigter i, hvorledes der i samarbejde mellem borgere og forskning kan skabes ny og anvendelig viden for social­arbejdere til gavn for borgerne.Bogen henvender sig til studerende på videregående uddannelser – på bachelor-, master- og kandidatniveau, men kan også anvendes af forskere og undervisere på universiteter og professionshøjskoler samt praktikere i det sociale arbejdsfelt.

'JORDFAST' er et fotografisk portræt af Samsø skabt isamarbejde mellem den italienske kunstfotograf Luca Berti og Samsø Museum.I bogen skildres mennesker, arkitektur og kulturlandskabet på Samsø medet særligt fokus på sporene af den førindustrielle landbokultur.Bogen indeholder mere end 80 s/h-fotografier, som ertaget med et analogt storformatskamera i perioden 2013-2020. Bogen er delt op i fem kapitler, somhver beskriver et af Samsøs fem historiske sogne. Kapitlerne indledes af enkort kulturhistorisk beskrivelse af sognet, samt et kort fra 1800-tallet,hvorpå det angives, hvor fotografierne er taget. Tekst i bogen fremgår både på dansk og engelsk.

Bogen har til formål at undersøge folkelige sundhedsopfattelser i Danmark fra et antropologisk perspektiv. Metodisk baserer bogen sig på etnografiske interviews og deltagerobservation. I betegnelsen folkelig ligger en understregning af, at bogen præsenterer en analyse af informanternes opfattelse af sundhed i deres hverdagsliv. Bogen søger således en forståelse af den sociale og kulturelle dynamik, hvorunder sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd konstrueres. Bogen er relevant for forskere og sundhedsprofessionelle. Den kan benyttes i udformningen af sundhedsfremmende og forebyggende initiativer, da den søger en forståelse af den sociale og kulturelle dynamik, hvori initiativerne indtræder ved deres implementering. Bogen er en redigeret udgave af en Ph.d., som aldrig blev færdig.

Rejsebog. Kulturhistorie. Religion. Forfatteren og billedkunstneren Pia Schjøll tager os i denne overdådigt illustrerede bog i farver til det ukendte Cuba. Her følger vi på første hånd i tekst og farvefotos de urgamle religiøse ritualer og skikke, der uantastet har fået lov til at udfolde sig under 60 års kommunistisk styre. Ved at komme helt tæt ind på cubanerne under sine mange rejser til øen, giver forfatteren os adgang til en verden, der er ukendt for de fleste og fortæller veloplagt om de farverige traditioner på den magiske ø. 120 s. lækker de luxe bog i farver. Format: 23 x 23 cm.

Terrorangrebene den 11. september 2001 var en begivenhed, der i den offentlige bevidsthed knyttede terror sammen med islam og muslimer. I det sidste årti er udfordringer omkring flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund derfor i stor udstrækning blevet betragtet som et spørgsmål om national sikkerhed.Islam og muslimer i Danmark belyser, hvilke konsekvenser denne udvikling har haft for hverdagslivet og samfundsdeltagelsen blandt muslimer i Danmark. I bogens tolv kapitler analyseres, hvordan enkeltpersoner, familier og religiøse grupper forholder sig til at være udpeget som del af en særlig problematisk religiøs minoritet. Forfatterne behandler på baggrund af aktuel forskning temaer som terrorbekæmpelse, mediedebat, religiøs beklædning, konversion og foreningsliv – og der viser sig ofte en modsætning mellem den fremherskende udlægning af islam og muslimer og danske muslimers egen opfattelse af deres religiøse praksis og position i samfundet.Islam og muslimer i Danmark viser ikke blot, hvordan muslimske minoriteter håndterer det at være muslim i Danmark efter 11. september 2001, men også hvordan begivenheden har udfordret og forandret forestillinger om religion, identitet og sikkerhed.Bidragydere: Connie Carøe Christiansen, Ulrik Pram Gad, Iram Khawaja, Lene Kühle, Jens Stensgaard Jakobsen, Tina Gudrun Jensen, Signe Kjær Jørgensen, Marianne Holm Pedersen, Catharina Raudvere, Mikkel Rytter, Garbi Schmidt, Jørgen Bæk Simonsen, Zachary Whyte.Marianne Holm Pedersen, ph.d. og ekstern lektor i Antropologi, Københavns Universitet.Mikkel Rytter, adjunkt ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet.

Søren Kierkegaards bror vendte ryggen til det snæversynede København og til sin fars tungsindige kristendom. I 1832 flygtede han til Amerika, hvor en gal præst blev hans ulykke.Året efter endte Niels Kierkegaards liv på et hotelværelse i New Jersey, men det kaos, der opstod i Kierkegaard-familien, havde dybereliggende årsager end hans død.Med den 20-årige Søren som familiedramaets umodne iagttager ankom pludselig en række dramatiske breve fra Amerika.Dokumenteret af hidtil upåagtede amerikanske og danske kilder fortælles her den forbløffende historie om Søren Kierkegaards bror, der ville måle sig med Søren, men døde som arbejdsløs emigrant.

I middelalderen og renæssancen fandtes der ingen selvstændig antropologisk videnskab, men der blev reflekteret i stor stil over "de fremmede" og deres anderledeshed. Middelalderens verdens-billede var fastlagt af kristendommen, så når de romerske kristne var i krig med eller blot missionerede blandt fremmede, var det især ved hjælp af Biblen, man bestemte og kategoriserede de fremmede folk og dermed definerede sig selv. Antropologi i Middelalderen og Renæssancen analyserer teorierne om forskellige folk i perioden fra kristendommens gennemslag til og med opdagelsen af Amerika.I konsekvens af den kristne antropologiske filosofi fik hvert verdenshjørne en speciel placering i udviklingen fra skabelsen til dommedag. Dette beskrives i bogen med særlig vægt på det mystiske Østen, som var kristendommens vigtigste verdenshjørne. Det var herfra, Adam var kommet efter syndefaldet, og det var også herfra, ondskaben de sidste dage blodigt skulle komme over verden. Bogen viser, hvordan det gennem hundredvis af år lykkedes at tolke nye og overraskende erfaringer af andre lande og folk ind i den kristne grundfortælling og dermed fastholde en antropologi baseret på Biblen.

Pædagogisk etnografi er den første samlede fremstilling om emnet på dansk. Ambitionen med bogen er at fastholde og udvikle etnografien som et metodisk grundlag for dele af den pædagogiske forskning, og det primære fokus er på forholdet mellem kultur og pædagogik.