Bøger om Etnologi

Hver by og hver egn har sine mindesmærker og sin erindringskultur - nogle monumenter står mejslet i den fælles erindring, mens andre for længst er gået i glemmebogen og knap ænses af forbipasserende. Inge Adriansen har været rundt både i Danmarks købstæder og afkroge og undersøgt mere end 300 monumenter, mindesmærker og mødesteder, som hun beskriver med humor, sans for detaljen og den gode historie. Monumenterne, deres historie, udformning, materiale og brug gennemgås, analyseres og placeres i deres samfundsmæssige sammenhæng. Bogen spænder fra 1600-tallet til i dag og rummer over 250 billeder af mindesmærker, dels fotografier af Per Bak Jensen, dels illustrationer fra arkiver og museer. Den indeholder desuden 16 kort over monumenter for de begivenheder, der har produceret flest mindesmærker, bl.a. genforeningen i 1920, landboreformerne og befrielsen i 1945. En landsdækkende registrering af mindesmærker udført i 2001-06 i samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot ligger til grund for værket. Inge Adriansen, ph.d., er kulturhistoriker, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Hun har i 2003 udgivet Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 på Museum Tusculanums Forlag.

Snit - Industrialismens tøj i Danmark belyser, hvilken rolle tøj spiller i forhold til vor kulturelle arv og selvforståelse. Antologien stiller skarpt på det 20. århundredes tøjproduktion og forbrug i Danmark. Særlig tiden efter 2. Verdenskrig og frem til i dag er i fokus. I denne periode vokser den nationale beklædnings- og modeindustri frem og viser sig at være afgørende for ikke alene velstandsudvikling og fremkomsten af eksportindustri, men også for, at nye forbrugsmønstre og beklædningskulturer opstår. De enkelte artikler beskriver alt fra trendforecasting-fænomenets fremkomst over JBS’ og Salomon Davidsens respektive virksomhedshistorie til ungdomsmodens opståen, pelsindustriens udvikling og kunsthåndværkertøjets frembrud i opposition til det voksende marked for massefremstillet tøj.

Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie. Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag. Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen. Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”. Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.

I Freuds Civilisationskritik præsenteres en nærlæsning af afhandlingerne i Freuds legendariske værk, Totem og tabu, der oprindelig blev udgivet under titlen Om nogle overensstemmelser i sjælelivet mellem de vilde og neurotikerne, i 1911-1912 i tidsskriftet Imago. Hensigten med nærlæsningerne er først og fremmest at forsøge at finde frem til, hvad der i løbet af Freuds undersøgelse af overensstemmelserne i sjælelivet mellem de vilde og neurotikerne i sidste ende leder til konstruktionen af urhorden og sønnernes drab på urhordens fader. Totem og tabu er et meget omhyggeligt komponeret værk, hvor de slutninger Freud drager undervejs, er byggestenene for de afsluttende overvejelser angående, hvordan det blev muligt for menneskene at overleve i civiliserede samfund fremfor at gå til grunde i indbyrdes kampe. Dette spørgsmål beskæftiger også de forskere på antropologiens og etnologiens område, som Freud støtter sig til og refererer fra. Det er faktisk kardinalspørgsmålet på dette forskningsområde siden Charles Darwin udgav The Descent of Man and Selection In Relation To Sex kun 40 år tidligere end Freuds undersøgelser. Disse føjer sig således ind i en længere tradition, men de adskiller sig også fra den på væsentlige og afgørende punkter, som bliver fremhævet undervejs. Denne nærlæsning repræsenterer også en læsevejledning til Totem og tabu sammen med en udlægning af Freuds afhandlinger, der også er en personlig stillingtagen til værket.

En ørken er fuld af sand. Eller er den ? Kan der være sne og is i en ørken? Det kan du læse om her i bogen. Du kan også læse om et dyr med tre øjen-låg og om folk, der bor i en ørken. Og du kan finde ud af, hvorfor det varme sand ikke gør ondt på en ørken-rævs poter.

I denne bog undersøger otte forskere det indiske fænomen, der traditionelt har været kendt under betegnelsen “urørlighed”. Denne form for diskrimination bandt de lavest rangerede grupper i det indiske kastesystem til særlige jobs, og begrænsede deres sociale mobilitet.Formelt blev denne praksis afskaffet med den indiske forfatning. For at kompensere for den tilbageståenhed, der var skabt gennem århundreders urørlighedspraksis, indførtes en reservationspolitik for disse kaster med henblik på job og uddannelse. Disse tiltag forbedrede livsbetingelserne for målgruppen, men skabte samtidig spændinger i et samfund, hvor også andre grupper er økonomisk pressede. Også begrebet kaste blev bevaret som et kriterium, der i sig selv har betydning i konkurrencen om forbedrede vilkår. Dermed skabtes det moderne paradoks, at kasteprofilering er blevet et middel til at modvirke kastediskrimination.Fire kapitler, der alle bygger på feltarbejde gennemført sidst i 1990’erne, behandler disse nutidige forhold. Tre kapitler undersøger forhold før og i den sene del af kolonitiden, mens indledningen af Robert Deliège er en kritisk diskussion af den moderne dalit-bevægelses kombination af kasteretorik og konfrontationsstrategi.Mikael Aktor, lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.Robert Deliège, professor i socialantropologi ved ACLA Unité d’anthropologie culturelle et du langage, Université catholique de Louvain, Belgium.

Tiden og stedet er i fokus, når en række førende forskere undersøger kulturelle processer i EU i et fagkritisk perspektiv. Bogens artikler giver et samlet billede af nye strømninger inden for den etnologiske og folkloristiske forskning, og forskerne stiller det spørgsmål, om man i højere grad end tidligere kan tale om et transregionalt Europa. Emnerne spænder vidt: Fra betydningen af EU's kulturpolitik til analyser af vore dages oplevelsesøkonomi over for datidens fortællinger om et nøjsomt liv på bare fødder, fra poesibøgernes vers til digitale hoax på internettet. Forskerne undersøger koblingen mellem hverdagsliv og internet, hvor man måske kan tale om et egentligt netværkssamfund. Også steder i deres betydning af mentalt atlas udforskes. Her udgør mindesmærker et vigtigt samlingspunkt med rødder til fortiden og danner udgangspunkt for nye oplevelser; ligesom en artikel viser, hvordan skiltning er mere end konkrete vejvisere, idet de udtrykker sprog og mentalitet i forandring.