Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Europa

Her finder du spændende bøger om Europa. Nedenfor er et flot udvalg af over 219.500 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 34%
    af Iben Albinus
    187,95 - 197,95 kr.

    FE-agent Sigrid Melin jager en terrorist, der planlægger et angreb i København, men da hun afslører hans identitet, bliver hun pludselig taget af sagen.Sigrid Melin arbejder undercover på den danske ambassade i Beirut, da hun spotter en mistænkelig passager i lufthavnen på vej mod København. Manden viser sig at være terrorist med planer om at udføre angreb på både dansk og tysk jord, og sammen med sin kollega fra Berlin, BND-agent Felix Zobel, må Sigrid infiltrere og optrevle terroristens organisation. Et pengespor fører dem dybt ind i Beiruts sofistikerede og bundkorrupte finansverden, hvor ikke kun Islamisk Stat, men også fjendtlige spioner følger hvidvasken af penge.Da Sigrids efterforskning peger i retning af en dansk IS-kriger, slår PET pludselig sagen hen. Manden er deres agent. Det er falsk alarm. Sigrid køber imidlertid ikke forklaringen. Desuden har hun af personlige årsager ingen tillid til PET’s operative chef, der er kæreste med hendes eksmand.Sigrid er tvunget til at søge hjælp hos sin far, Carl Rosa, som hun brød forbindelsen til som ung. Carl er ny justitsminister og vil gerne hjælpe. Men i det samme bryder en historisk flygtningekrise ud i Europa. Ifølge efterretninger er der jihadister blandt flygtningene på vej til Danmark, så Carl får nok at se til. Overbevist om, at der vil ske flere angreb, går Sigrid og Felix deres egne veje for at stoppe terroristen – uden at vide, at de langt fra er de eneste, der leder efter den danske agent.

  • af Luka Holmegaard
    128,95 - 137,95 kr.

    "Havet i munden" er en digtsamling om nydelse, smerte, at svømme og om testosteron. Om at forandre sig i fællesskab. Om hvordan det føles at have en krop, når det ikke er noget, man er vant til.Digtene kredser om to kropslige oplevelser, der på én gang er komplekse, overvældende, enkle og omvæltende – at bade i havet og at begynde at tage hormonet testosteron. Bogen følger et jeg gennem en række rejser, møder, svømmeture og kropslige forandringer. Havet er hårdt, koldt, blødt, skinnende og fuldt af andre badegæster, kroppen vil alt muligt, stemmen er i overgang. Præmisserne for sproget, talens og kroppens væren i verden ændrer sig og må genforhandles. Hvordan taler man med en knækket stemme?Om forfatteren:Luka Holmegaard, f. 1990, har udgivet romanerne "EMMA EMMA" og "Graceland", genrehybriden "LOOK", der er oversat til tysk, og derudover radiodrama, essays og en række artikler til Information. Hens seneste to bøger blev begge nomineret til Politikens Litteraturpris.

  • af Erik Valeur & Lise Ringhof
    113,95 - 227,95 kr.

    De to brødre Jakob og Thomas Brinch vokser op i efterkrigens Vejle. Efter afsløringen af en familiehemmelighed udvikler de to brødre et voldsomt uvenskab, der følger dem til København. Her lever Thomas det vilde liv, mens Jakob forelsker sig i den ældre revolutionære Berit og selv lever et beskyttet, stilfærdigt liv.I Danmark bygger ungdommen nye samfund i Thy og på Christiania, flytter i kollektiv, demonstrerer og slås for fred og ligeberettigelse i verden. For nogle løber oprøret løbsk – og de bliver ikke samlet op. For andre ender det i trygge positioner med succes i tilværelsen. I slægtens hus på Fanø mødes de to brødres morfar, Erling Brinch, med to mænd fra fortiden. Derefter ændrer hele familiens liv sig afgørende … "Det er de oprørske der svigter" er anden del af den populære romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag. Tredje og sidste bind udkommer i efteråret 2022. Om forfatterne:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.

  • Spar 29%
    af Ane Riel
    92,95 - 177,95 kr.

    En mand frygter at være skyld i en lille piges død. En aldrende assurandør ser sig nødsaget til at ombringe sin hattestjælende hustru. En forfatters mor falder om i solskinnet. Og i Lille Lemstrup får det kvindelige litteraturselskab besvær med at holde jordforbindelsen, da de læser en stærkt opløftende selvhjælpsbog. Livet er fuld af stød, der forskrækker og forandrer os. Stød, som puffer os i nye retninger eller slår noget i stykker. Og en dag er det døden selv, der rammer med en lige højre. Døden og alvoren er i høj grad til stede i Ane Riels novellesamling, og samtidig bobler de elleve historier i SMÅ STØD af liv og underfundighed. Det er langt ude og meget tæt på.

  • af Sylvain Tesson
    207,95 kr.

    Med en passion for bjergbestigning forsøger Sylvain Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kommer sig efter ulykken, men lægerne fraråder ham al fremtidig klatring og vandring. I 2016 trodser han deres råd og begiver sig ud på en 3 måneders vandretur gennem det Frankrig hans mange rejser jorden rundt aldrig har givet ham tid til at besøge. Ad ukendte stier fortæller han fra de gemte og glemte dele af landet."Globetrotterforfatteren Sylvain Tesson har trawlet kloden tynd, men aldrig rigtig oplevet Frankrig. Det råder han bod på med en overdådigt velskrevet fortælling om sin vandring gennem fædrelandet.En forrygende og fortættede rejseberetning, der hurtigt transformeres til et vanvittigt velskrevet og nostalgisk portræt af et Frankrig, som er blevet knust af den kværnende blanding af globalisering og den evindelige galliske hang til administrativ orden og ensretning."Aske Munck, Weekendavisen"Sylvain Tesson iscenesætter sin egen bedagede rejsemaskulinitet med en naturlighed, der er både uironisk, på lange stræk latterlig, og dog samtidig mærkeligt læseværdig."Matthias Dressler-Bredsdorff, Information"Douchebag på afveje. Hvem har ikke – og måske især ved juletid – drømt om som rejsebogsforfatteren Tesson at skride fra det hele: arbejdet, telefonen, de sociale bånd og forpligtelser og forsvinde ud i verden?"Julie Gufler, FrihedsbrevetTesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden", der udkom på dansk i 2020.

  • Spar 30%
    af Jeffrey Archer
    138,95 - 208,95 kr.

    Danny Cartwright er fast besluttet på at tage iskold hævn over de mænd, som er skyld i hans bedste vens død. De har fået sat ham bag tremmer i 22 år for en forbrydelse, han ikke har begået. De har forhindret ham i at gifte sig med Beth og berøvet ham muligheden for at opdrage datteren Christy.Én efter én piller han dem ned. Alle har undervurderet Dannys hævntørst og Beths stålsatte stræben efter retfærdighed.SLÆGTENS LÆNKER er en episk fortælling om at stå på sin ret, om hævn og om at tvinge sig fri af en forudbestemt skæbne."Hvis der var en nobelpris i fortællekunst, ville Archer få den." Daily Telegraph.

  • af Thomas Brunstrøm
    63,95 - 122,95 kr.

    Sallys far er skidesjov, og han vil rigtig gerne dele alle sine bedste jokes med Sally. Du får 121 sjove, skøre og platte vittigheder. Der er både kræs for kendere med Sallys fars egne påfund og klassiske vittigheder fra dengang Sallys far var dreng.

  • Spar 24%
    af Kate Morton
    147,95 - 227,95 kr.

    Adelaide Hills, 1959: På en brændende varm dag støder Percy på nabofamilien Turner, da han er ude at ride. Ved første øjekast ser det ud til, at de ligger og hviler sig i skyggen efter en picnic, men ved nærmere eftersyn indser han, at der er noget helt galt, og pludselig er Percy og lokalsamfundet involveret i en yderst vanskelig politiefterforskning.London, 2018: Jess har netop mistet sit job som journalist, da et telefonopkald tvinger hende tilbage til Sydney. Hendes elskede bedstemor, Nora, som hun er vokset op hos, ligger på hospitalet efter en alvorlig faldulykke. I Noras hjem finder Jess en bog, der beskriver politiets arbejde med en berygtet kriminalsag fra 1959. Efter at have skimmet bogen kan hun ikke lade være med at spekulere på, om der er en forbindelse mellem hendes egen familie og den uhyggelige sag fra fortiden …"Rejsen hjem" er en storslået familiehistorie, der spænder over generationer og kontinenter og handler om hemmeligheder, og hvor langt vi er villige til at gå for at beskytte dem, vi elsker.Pressen skriver: ”Et uhyggeligt og stemningsfuldt drama om en velhavende families mystiske død i Adelaide Hills, South Australia. Dette er Mortons hidtil bedste roman.”– Publishers Weekly”Jeg var fuldstændig bjergtaget.”– Goodreads”Wow! Sikke en fascinerende fortælling.”– Goodreads”Mortons nye bog skuffer ikke. Den måde, hun væver alle lag af historien sammen på, er helt fantastisk.”– Goodreads”Rejsen hjem er fyldt med overbevisende historiefortælling, relaterbare karakterer og velskrevet, stemningsfuld prosa.”– Goodreads

  • Spar 24%
    af Peter May
    122,95 - 189,95 kr.

    En ny begyndelse Et gammelt spil En afgørende briikFin Macleod har lagt sit arbejde i drabsafdelingen i Edinburgh bag sig og er faldet til på sin fødeø, The Isle of Lewis, hvor han arbejder som sikkerhedschef for en af øens store jordbesiddere. Jobbet bringer ham dog snart på kollisionskurs med sin gamle barndomsven Whistler Macaskill, områdets mest indædte krybskytte. Da Fin opsøger Whistler, bliver de to mænd vidner til et sælsomt naturfænomen. En dyb sø står pludseligt og uforklarligt drænet for vand, og op af mudderet stikker de næsten uskadte rester af et lille enmotors fly, som forsvandt sporløst for sytten år siden.Begge mænd ved, at de vil finde deres fælles ven Roddy Mackenzie i vraget, men et kort sekund, bemærker Fin noget i sin gamle vens ansigt, der får det til at isne gennem ham. Fin er helt uforberedt på, at den sandhed, han leder efter i fortiden, fuldstændig vil ændre hans fremtid."Skakbrikkerne" er tredje og afsluttende bind i Peter Mays Lewis-trilogi. Den første kriminalroman i trilogien, "Sorthuset", udkom i 2022, den anden, "Lewismanden", var klar i januar 2023.

  • Spar 21%
    af Christina Larsson
    72,95 - 157,95 kr.

    Det er tre dage før jul, og sneen vælter ned i Göteborg. Da den unge rengøringsassistent Lina Wikman endelig kommer gennem snemasserne og låser sig ind i den luksuriøse villa, hvor hun skal gøre rent, er der en mistænkelig lugt i det store hus. På førstesalens blodige badeværelsesgulv ligger ejeren, den kendte revisor Erik W. Sternheg, nøgen og slået ihjel med en hammer.Politiinspektør Ingrid Bergman leder efterforskningen af det brutale mord. Da de får skrabet i den polerede overflade, viser det sig, at Erik W. Sternheg havde mange fjender: Han har slået hånden af sin datter, skulle skilles fra sin forsmåede modelkone og har været uhæderlig i sine forretninger.Listen af mulige gerningsmænd vokser, efterforskningsteamet knokler, og de mangler desuden deres unge kriminalassistent Malin, der er blevet forfulgt på nettet og ikke tør gå ud.Samtidig sørger Ingrid over sin nyligt afdøde far, der viser sig at have levet et dobbeltliv, ingen anede noget om …"Du slipper ikke" er tredje bind i serien om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team ved Göteborgs politi. Den første bog i serien er "Femte Mosebog".

  • af Satu Ramo
    143,95 - 205,95 kr.

    Kriminalkommissær Hildur Rúnarsdóttir leder det islandske politis enhed for forsvundne børn. I sin fritid surfer hun på Atlanterhavets kolde bølger for at bekæmpe sin angst og barndomstraumer, fra dengang hendes egne to søstre sporløst forsvandt.Efter en lavine i Vestfjordene finder man liget af en mand under sneen. Hans hals er skåret over. Hildur og den finske politielev Jakob sættes på sagen og indser snart, at mordet kun er det første i et virvar af forbrydelser. De maleriske fjorde gemmer på mørke hemmeligheder, der trækker tråde langt tilbage i tiden."Hildur" er første bind i en ny Nordic Noir krimiserie om makkerparret Hildur og Jakob. Om de historier, vi bærer på, og den fortid, der indhenter os.Om forfatteren: Finske Satu Rämö (f. 1980) flyttede til Island for over tyve år siden og har udgivet en række bestsellere og prisvindende non-fiktion bøger. "Hildur" er hendes debut som romanforfatter og er første bog i en krimitrilogi. Satu bor i Ísafjörður i Island med sin islandske mand og deres to børn.

  • af Phyllis L Nickel
    652,95 kr.

    Vol 3: Bergen to BodøThe original, most complete and up-to-date guide for mariners to the coasts of Norway and Svalbard. Updated since 1978. Over 1000 pages and 1000 ports/anchorages in 5 volumes.

  • af Ryan Murdock
    287,95 kr.

    A personal and critical examination of how a powerful cabal on the Mediterranean island nation of Malta planned an assassination

  • Spar 24%
    af Kirsten Thorup
    147,95 - 227,95 kr.

    København, januar 1943. Harriet er nedbrudt efter sin mands død på Østfronten og sin rejse ind i Nazityskland. Nu skal hun forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine to små drenge. Takket være sin enkepension fra Tyskland er hun sikret økonomisk, men hun vil gerne gøre nytte, hvor hun kan. Da Helga von Schalburg, den celebre enke efter lederen af Frikorps Danmark, tilbyder hende et frivilligt arbejde i sin velgørenhedsfond, siger hun ja.Harriets indsats i fonden er drevet af hendes egen situation som østfrontenke og loyaliteten mod hendes afdøde mand og store kærlighed. Men snart kommer en ny mand ind i hendes liv, en ung og selvsikker shippingmand med et helt andet ståsted – og nu befinder Harriet sig for alvor med et ben i hver lejr.MØRKET BAG DIG er en roman om en kvinde fanget i besættelsestidens dramaer. En selvstændig fortsættelse af Indtil vanvid, indtil døden (2020) og en skæbnefortælling om menneskers udsathed i krigstid.

  • af Satu Ramo
    143,95 - 197,95 kr.

    Da kriminalkommissær Hildur Rúnarsdóttir var barn, forsvandt hendes søstre Rósa og Björk. Nu, 25 år senere, begynder mysteriet at blive opklaret, og traumerne fra Hildurs barndom vender tilbage. På et skispor i en afsidesliggende egn af Island finder man liget af en magtfuld lokalpolitiker. Han er blevet skudt, og Hildur og hendes makker, Jakob, sættes på sagen. De første, oplagte spor ender blindt, og Hildur må i stedet grave dybt i fortiden og i de dødes hemmeligheder for at finde morderen. Til sidst står kun et spørgsmål tilbage: Er alle hemmeligheder værd at opklare? Om forfatteren:Finske Satu Rämö (f. 1980) flyttede til Island for over tyve år siden, men har med krimiserien om islandske Hildur fået kæmpe succes i hjemlandet Finland med over 200.000 solgte eksemplarer. "Rósa & Björk" er andet bind i Hildur-trilogien, bind 3 udkommer på dansk i 2025.

  • Spar 24%
    af Agota Kristof
    72,95 - 227,95 kr.

  • Spar 26%
    af Thomas Korsgaard
    138,95 - 200,95 kr.

    Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som ingen nogensinde vil tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen nogensinde kommer til at tale højt om. Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster. Sommer bliver til vinter og små som store kæmper videre på trods af alle odds.Snydt ud af næsen handler om reglerne og vilkårene i et lille lokalsamfund. Om små og store uheld. Om fædre og sønner og maskulinitet. Om at være ”snydt ud af næsen” på sine forældre, og om at høre til – og ikke høre til – på et sted.

  • af Jacob Mikanowski
    105,95 - 215,95 kr.

  • Spar 18%
    af Yen Frydensberg Egebak
    117,95 - 269,95 kr.

    Drømmer du om en køkkenhave med friske grøntsager både forår, sommer, efterår og vinter? I Dyrk grøntsager året rundt tager Yen Frydensberg Egebak læserne med ind i sit haveunivers og fortæller, hvordan man med enkle metoder, i både baljer, højbede og landbohaver, kan dyrke og høste sine egne friske grøntsager hele året.Dyrk grøntsager året rundt er et overflødighedshorn af viden og personlige beretninger formidlet med en detaljeringsgrad, der tydeligt reflekterer Yen Frydensberg Egebaks store erfaring med økologisk havebrug.Bogen er en køkkenhavealmanak, der indeholder praktiske guides og konkrete tips til, hvordan man nemt, og med naturlige virkemidler, kan være selvforsynende med en bred variation af friske grøntsager selv i januar og februar. Desuden er der en komplet såkalender, så du som haveejer på ethvert tidspunkt af året trygt kan kaste dig ud i dine egne køkkenhaveeventyr, ligesom der også er dyrkningsvejledning til grøntsager fra mere eksotiske breddegrader.Alt i alt er Dyrk grøntsager året rundt en bog for enhver eksisterende eller kommende køkkenhaveentusiast.

  • af Alexander Rich Henningsen
    151,95 - 227,95 kr.

    Mother Earth er et højhus i København. Et klimaneutralt prestigebyggeri med et budget på 12 milliarder kroner, beklædt med nænsomt fældet canadisk cedertræ. Men hvem råber egentlig op, hvis det viser sig, at fundamentet er fyldt med affaldstræ, flamingo og bøjede søm? Den unge fuldmægtig Andreas Hahnemann er primært opsat på at leve op til andres forventninger, mens forvaltningschef Liselotte Høgsberg forsøger at balancere de politiske krav med kaos på hjemmefronten. Ingeniør Claus Carstensen har bare ufatteligt ondt i sit knæ og venter bare på pensionen. "Mother Earth" er en sort samfundssatire om forfængelighed, fupmageri og menneskelige fejl. Og om rodet, der opstår, når idealer skal realiseres i en mudret virkelighed.Om forfatteren:Alexander Rich Henningsen er født i 1992 i Svendborg. Han er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og arbejder til daglig som redaktør på magasinet ATLAS. Han bor med sin kæreste og datter i en treetagers bygning i Brønshøj. "Mother Earth" er hans skønlitterære debut.

  • af Claude Morley
    287,95 - 397,95 kr.

  • Spar 38%
    af Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl
    180,95 - 199,00 kr.

    Egeskov 1874. Slottet er på den anden ende. Det syder i køkkenet, og der er et leben op og ned ad trapperne. I aften skal Jessies storebror forloves og familiens fremtid sikres. Det er en glædens dag.Men Jessie er vågnet med et sug i maven. Noget er galt, hun ved det bare. Hun når lige at love sit eget hjerte bort til den lokale præstesøn, da ulykken indtræffer. Storebroren bliver fundet livløs i voldgravens kolde vand.Det tragiske dødsfald katapulterer slottets beboere, høj som lav, ud på nye livsbaner. Ikke mindst Jessie, som nu står til at blive Egeskovs enearving, med alt hvad det indebærer af forventninger om et adeligt giftermål. Også nede i køkkenet skaber den skæbnesvangre dag dønninger, særligt for nyansatte Oda, der kæmper for at finde fodfæste blandt de intrigante tjenestepiger. Og allernederst i hierarkiet hvirvles staldknægten Stig med ind i herskabets drama, da han i al hemmelighed bliver sat til at overbringe et kærlighedsbrev. Et trekantsdrama er under opsejling.

  • af Karl Ove Knausgård
    137,95 - 228,95 kr.

    En stor roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår.Det er en varm sommeraften i august. Litteraturprofessoren Arne er sammen med sin hustru, kunstneren Tove og deres børn i et feriehus på landet. Ferien er snart slut, og deres ven, rigmandssønnen Eigil, opholder sig i et sommerhus i nærheden. Et andet sted i Norge er præsten Kathrine på vej hjem fra et seminar, men følger en impuls og indlogerer sig på et hotel i stedet for at tage hjem til familien.Ud over Arne, Eigil og Kathrine møder vi også Emil, Iselin, Solveig, Jostein, Turid og Vibeke, der hver især bakser med deres egne problemer i deres egne liv. Denne augustaften dukker en gigantisk stjerne op på himlen over dem. Hvad er det for et fænomen? Alle taler om stjernens enorme kraft, men har forskellige opfattelser af, hvad de oplever. Og så går livet videre, dog ikke helt som før, fordi usædvanlige hændelser begynder at ske."Morgenstjernen" følger ni mennesker henover to afgørende dage i deres liv. Det er Karl Ove Knausgårds første roman siden afslutning på det store autofiktive projekt "Min kamp" i 2013.

  • af Pernille Redder
    197,95 - 216,95 kr.

    Der er gået to år, siden Angelica kom ud af fængslet, men dommen klæber stadig til hende, og hun har svært ved at finde fodfæste i tilværelsen. Anderledes er det gået hendes bror Martin, der efter sin dom er blevet gift. Hans problem er, at han keder sig. Da han får mulighed for at tjene penge på forfalskede pas, griber han den, men pludselig griber “forretningen” om sig.

  • Spar 32%
    af Kim Faber & Janni Pedersen
    187,95 - 217,95 kr.

    Robert Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om Danius’ uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.Løgner er femte bind i Faber & Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie.

  • Spar 43%
    af Jesper Wung-Sung
    170,00 - 187,95 kr.

    ”Se, så blev jeg født!”I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt.Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift. Jo mere man ved om H.C. Andersens liv og forfatterskab, desto mere vil man genkende – men samtidig er romanen også en universel coming of age-historie: Et barn vokser op i provinsen, og snart er denne verden ikke stor nok, barnet er blevet et ungt menneske, der længes væk, og må rejse til den store by for at fødes på ny – som den skabning han nu vil være.Og så selvfølgelig alligevel ikke et hvilket som helst barn: Dette er Hans Christian Andersen! Både i egen og andres bevidsthed så aparte – tårnhøj og kropumulig, til grin og alligevel altid på udkig efter en scene at optræde på – at det efterlader alle hovedrystende målløse: hvilket underligt barn!

  • Spar 24%
    af Jenny Erpenbeck
    187,95 - 227,95 kr.

    “En af de hårdeste og smukkeste bøger, jeg nogensinde har læst.” – The Guardian I 1986 mødes to mennesker tilfældigt ved Alexanderplatz i Østberlin. Den ene er nittenårige Katharina, den anden er Hans, som er over tredive år ældre og gift. Hun er i gang med at uddanne sig ved statstrykkeriet i DDR og kender ikke til andet end det politiske system, hun er født og opvokset i. Han er forfatter, søn af en nazist og har selv valgt at bosætte sig i DDR. I årene, der følger – de sidste før murens fald – har Katharina og Hans en hemmelig affære, der både er lidenskabelig og destruktiv, og som næres af en fælles passion for klassisk musik og kunst. Men da Katharina under en praktik på et teater er sammen med en anden, vækker det Hans’ jalousi. Deres forhold begynder at smuldre – det samme gør verden omkring dem. Kairos er en storslået og raffineret roman fra DDR-tidens Berlin af en af Tysklands største nulevende forfattere. Det er en fortælling om altopslugende kærlighed og et regime i opløsning – og om et enkelt øjeblik, der forandrer alt.

  • Spar 33%
    af Claus Schjødt
    159,95 - 187,95 kr.

    Charmerende og humoristisk roman om 35-årige Franks livtag med tilværelsen … og kærligheden.Frank har aldrig fået sig en uddannelse efter gymnasiet. I stedet har han i en brandert købt en gammel lastbil og slået sig ned som havemand. Nu er han 35 år og vil videre i sit liv, men det har han truet med i årevis, påpeger vennen Bjørn, der er mekaniker og bor i den samme hensygnende by i Midtjylland.Hverken Bjørn eller Frank har en kæreste – ikke som Frank ser det, i hvert fald. Men Emmi, der jævnligt tager ham med hjem fra kroen, mener noget andet, og det samme gør Liz, hendes skræmmende mor. Frank har bare ikke den store lyst til at binde sig til Emmi og hendes to børn. Så hellere til biologen Sara, der vender tilbage til byen som projektleder på den nationalpark, Naturstyrelsen vil anlægge i området.Den lille by kommer på landkortet, da nogle ulve bliver spottet på egnen, og endnu større opmærksomhed vækker det, da én af dem bliver skudt og smidt i en indkørsel. Nogen bryder sig tydeligvis hverken om ulve eller om at få en nationalpark til nabo.Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt er en forførende feel goodroman for både mænd og kvinder om at forfølge sin længsel, også selvom den viser sig at pege i en anden retning, end man først lige havde forestillet sig.

  • af Camilla Lackberg & Henrik Fexeus
    132,95 - 167,95 kr.

    Den eksplosive afslutning på trilogien om Vincent Walder og Mina Dabiri.Det er december i Stockholm, og Sveriges justitsminister modtager dødstrusler. Samtidig bliver der i undergrundsbanen fundet en bunke menneskeknogler, som viser sig at stamme fra en højtstående forretningsmand.Efterforskeren Mina Dabiri og hendes arbejdsgruppe har det stadig svært efter de traumatiske begivenheder sommeren før, der endte med en kollegas død. Mina beder derfor mentalisten Vincent Walder om hjælp med sagen.Vincent indvilliger, men føler i stigende grad, at verden lukker sig sammen omkring ham. Og da endnu en bunke menneskeknogler bliver fundet i undergrunden, bliver gruppen sat på prøve: Hvad er det, der foregår i tunnelerne dybt under Stockholm? Og hvem er det, der er ude efter justitsministeren?

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.