Bøger om Fællesskaber

Børn lever deres liv forskellige steder og sammen med andre børn. Også når børn er i vanskeligheder, ser de ud til at være optaget af, hvordan de kan være med blandt andre børn og gøre sig gældende her. Forholdet mellem børns steder – som fx familie, skole, SFO og specialhjælp – har fundamental betydning for, hvordan børnene kan være med, og hvordan der opstår vanskeligheder i deres liv. Støtte til børn og forældre i vanskeligheder virker derfor i et samspil mellem forskellige steder og forskellige professionelle – som fx mellem forældre, lærere, pædagoger og psykologer. Og børnenes rettethed mod andre børn i et liv på tværs af steder sætter fokus på de voksnes samarbejde på tværs af fag, traditioner og ansvarsområder.Forfatterne i denne bog har fulgt børn i vanskeligheder på tværs af deres liv blandt andet i skoler, SFO, specialklasser, familieklasser og en døgninstitution for familier. I bogen fremlægges eksempler på børnenes perspektiver, hverdagsliv, engagementer og fællesskaber og de voksnes samarbejdsprocesser, tværfaglige møder og visitationsprocesser. På den baggrund diskuteres spørgsmål som: · Hvordan kan professionelles interventioner organiseres, så de styrker børns liv og læring på tværs af deres liv? · Hvordan får indsatserne betydning i børns og familiers liv og de fællesskaber, de deltager i? · Hvordan skal vi beskrive den faglighed, der knytter sig til at arbejde med forandringer i fællesskaber? Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere, embedsmænd, forskere og studerende, der beskæftiger sig med problematikker omkring børn og deres forældre.

Ergoterapeut Connie Nissen er ekspert i at få børn (og voksne) til at bruge deres kroppe og sanser – ikke bare i målrettede sansemotoriske aktiviteter, men også i hverdagens rutiner og gøremål. I denne bog deler hun ud af sine mange års erfaringer fra sin ergoterapeutiske praksis. Det er en ufravigelig pointe igennem hele bogen, at relationen mellem barn og voksen bør være fundamentet for det sansemotoriske arbejde. Voksne, der arbejder med barns sansemotoriske udvikling, må derfor have to sæt fagspecifikke kompetencer. Dels må de have indsigt i børns evne til at opfatte og tolerere sensoriske stimuli og deres motoriske kontrol. Dels må de besidde relationskompetence. Bogens første teoretiske del introducerer til sanser, sansemotorik og sanseintegration og udfolder Connie Nissens didaktiske og relationelle pointer. Bogens anden praktiske del indeholder 66 legeaktiviteter med cirka 250 gradueringer eller variationer. Alle legeaktiviteterne styrker børns sansemotoriske udvikling, samtidig med at de giver børnene oplevelsen af at indgå i nære samspil, som øger deres erfaringer med at deltage i små og store fællesskaber. ”Bogen vil kunne inspirere og vejlede både sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, lærere, dagplejere, forældre, plejeforældre og andre voksne til at gribe bevægelsesaktiviteten som et pædagogisk værktøj.”Fra bogens forord af bevægelseskonsulent Birgitte Møs

Come Together handler om de mange frivillige fællesskaber, der pibler frem i Danmark. Mennesker fra både land og by mødes for at løfte mange af de almennyttige opgaver, som velfærdsstaten tidligere har taget sig af. Når systemerne kollapser, griber vi fat i hinanden – uden om de etablerede kommandoveje. Forfatter Jane Sandberg stiller de relevante spørgsmål om, hvilke opgaver vi i fremtiden vil kunne forvente, at velfærdssamfundet stadig løfter, og hvilke der kan kun løftes, hvis frivillige hænder griber?Come Together går tæt på 24 udvalgte fællesskaber i hele landet. Fællesskaber, hvor mennesker mødes for at gøre noget sammen, fordi de kender værdien af at løfte i flok. De spiser eller motionerer sammen; de dyrker deres grøntsager i fællesskab, de hjælper hinanden med at reparere ting, der er gået i stykker, eller skabe rammer, som afhjælper ensomhed. Det er det almenmenneskelige og relationerne, der er det vigtigste. Mødet og samtalen mellem mennesker skaber kontakt på tværs af kulturelle, sociale, politiske og generationsmæssige skel. I Come Together beskrives de enkelte initiativer. Der er interviews med dem, der fik idéerne – og gode råd til andre, som gerne selv vil i gang med at skabe nye fællesskaber. Bogen skildrer også udviklingen af fællesskabs-Danmark fra andelsbevægelsen over brugsforeninger og frivillige i sportsforeninger til Folkehuset Absalon på Vesterbro. De udvalgte fællesskaber er best-practice, og de kan fungere som en guide for kommende fællesskabsinitiativer ud fra en betragtning om, at vi kan noget helt særligt med fællesskaber i Danmark.Jane Sandberg har siden 2015 været direktør for Enigma – Museum for post, tele og kommunikation. Hun er cand.phil. i kunsthistorie, journalist og har desuden en master i kommunikation. Hun har tidligere bl.a. været direktør i Akademisk Arkitektforening samt museumsdirektør på Trapholt og Øregaard Museum. Jane Sandberg har skrevet flere bøger, senest Bornholm, Bornholm, Bornholm (sammen med Pernille Gjede).

I denne bog søger vi at nærme os en forståelse f, hvilken betydning de ændrede rammer har for elevernes søgen efter svar på de universelle ungdomsspørgsmål: "Hvem er jeg?", "hvad skal jeg?", og "hvem skal jeg det sammen med?". Hvad betyder det, at svarene skal findes sammen med jævnaldrende venner, der er lige så kloge/"dumme" som en selv, og forældre, der i nogen grad selv går og tumler med de samme spørgsmål? Hvilken rolle spiller den organiserede fritidsarena? Bliver man her til nogen, mens man går til noget, og kan den siges at være den del af svaret i unges jagt på frirum?

"Havet i munden" er en digtsamling om nydelse, smerte, at svømme og om testosteron. Om at forandre sig i fællesskab. Om hvordan det føles at have en krop, når det ikke er noget, man er vant til.Digtene kredser om to kropslige oplevelser, der på én gang er komplekse, overvældende, enkle og omvæltende – at bade i havet og at begynde at tage hormonet testosteron. Bogen følger et jeg gennem en række rejser, møder, svømmeture og kropslige forandringer. Havet er hårdt, koldt, blødt, skinnende og fuldt af andre badegæster, kroppen vil alt muligt, stemmen er i overgang. Præmisserne for sproget, talens og kroppens væren i verden ændrer sig og må genforhandles. Hvordan taler man med en knækket stemme?Om forfatteren:Luka Holmegaard, f. 1990, har udgivet romanerne "EMMA EMMA" og "Graceland", genrehybriden "LOOK", der er oversat til tysk, og derudover radiodrama, essays og en række artikler til Information. Hens seneste to bøger blev begge nomineret til Politikens Litteraturpris.

Siden åbningen for 8 år siden har det kreative hus Platform4 i Aalborg været en unik og ukonventionel ramme for kunst og teknologi i form af workshops, iværksætteri, elektronik-hacking, koncerter, festivaler og alle mulige andre events. Essensen af husets ånd indfanges nu for første gang i en bogudgivelse, som sætter ord på det særlige miljø, det fællesskab og den energi som siden 2008 har været med til at sætte både Platform4 og Aalborg på det internationale kreative landkort. Bogen, der har forord af kultur- og kommunikationseksperten Christian Have, består af artikler, som er skrevet af både lokale ildsjæle og nogle af de kunst- og teknologi-superstars, der blev inviteret til Aalborg for at lege med, og som faldt pladask for det kreative fællesskab. Forfatterlisten tæller således blandt andet Amsterdam’s internationalt anerkendte iværksætter og byudvikler Eva de Klerk, den københavnske teknologi-kunstgruppe Illutron’s Christian Liljedahl og den mexikansk-svenske kunstner, Internet-aktivist og hacker Geraldine Juarez, kendt fra bl.a. Berlin-baserede FAT Labs. Bogens artikler tæller dels essays, der går bag om nogle af største projekter i husets historie og dels essays, der zoomer ud og kigger på de grundlæggende principper og værdier, som har været med til at forme huset, sætte retningen og, vigtigst af alt, skabe det store Platform4-community af kreative aktører, kunstnere, iværksættere og studerende fra nær og fjern. Hele herligheden er endvidere krydret med hundredevis af flotte billeder, der visuelt dokumenterer de spændende historier og viser hvordan det hele er gået for sig.Bogen er skrevet på engelsk.

Sofia deltager i et afbrændingsritual med sin kusine og hendes smarte vennegruppe fra København. Da kusinen, som hele sommeren har virket fjern, brænder deres gamle Vi Unge-blade på bålet, bliver Sofia mere og mere desperat efter at genvinde kusinens opmærksomhed. Alt imens synes vennegruppens handlinger at stemme mindre og mindre overens med deres postulerede værdier, og skoven begynder at opføre sig underligt.’’Første gang jeg brænder mennesker op’’ skildrer en gruppe unge mennesker i deres søgen efter identitet og tilhørsforhold. Den handler om privilegieblindhed, æstetisering af det prollede og fællesskaber, der viser sig ikke at være det. ”Første gang” er en serie af korte tekster, hvor tidens stemmer fortæller om en første gang, der forandrer alt for altid.Om forfatteren: Vilma Sandnes Johansson (f. 2000) er en dansk-svensk forfatter bosat i København. Hun debuterede i 2022 med den anmelderroste og prisnominerede roman ’’Tænk ikke på mig’’, der handler om at være ung med en uhelbredeligt kræftsyg mor. ’’Første gang jeg brænder mennesker op’’ er hendes anden udgivelse.

”Kirsebærplukkerne” er en samling digte om at blive far, om omsorg og arbejde, at passe på et barn og tjene penge. Digtene udspiller sig i en ung familie, som flytter fra en boligblok i udkanten af København til en lille landsby. Undervejs forsøger digteren at finde ud af, hvad det vil sige at være far, og hvordan man kan være det, mens man udvider og udfordrer den traditionelle far-rolle.”Kirsebærplukkerne” er en rørende bog, der giver et billede af, hvordan det kan se ud når en far tager del i omsorgen for et barn. Teksterne foregår i spændet mellem hverdagen og en række intense oplevelser af et nyt tilhørsforhold til verden, som barnets vækst og liv afstedkommer hos digteren.Om forfatteren:Duncan Wiese (f. 1991) er digter og lærer på Forfatterskolen i København. Han debuterede i 2019 med digtsamlingen ”Tityrus”, som blev shortlistet til Bogforums Debutantpris og Munch-Christensens Debutantpris.

Hvad betyder ændrede rammer omkring de unges liv for deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter? Leger de stadig? Hvad betyder den voksende fremtidsdisciplinering for deres trivsel? Hvilken betydning har det, at interaktion mellem piger og drenge primært er henlagt til skolen og fritidsklubben? Hvor stor betydning har det, at voksne er med til at rammesætte aktiviteter? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles skarpt på i denne bog. Med afsæt i data, samtaler og en række feltstudier blandt 1450 elever fra 3.-6. klasse og 681 forældre, forsøger vi at komme ind under huden på danske tweens og de udfordringer, de oplever at stå overfor i overgangen til ungdomslivet.