Bøger om Fænomen

Den medicinske psykiatri forstår grundliggende mennesket som en kompliceret hjerne og krop underlagt naturlovene, hvor bevidstheden skal forstås som ledsagefænomen til hjerneprocesser. Som følge heraf forstås sindslidelse som en somatisk sygdom med primært medicinske behandlingsmuligheder. Eksistentialismen ser mennesket som udstyret med en bevidsthed, som kan gøre sig fri af naturlovene og udføre selvstændige overvejelser og beslutninger. Denne frihed skaber angst, som sammen med grundvilkår ved eksistensen viser sig i fortvivlelsen. Forståelsen af sindslidelse tager her udgangspunkt i en analyse af fortvivlelsen og bevidstheden i menneskets selv. Bogens første del gennemgår kritisk forskning vedrørende medicinering og forståelse af sindslidelse som en somatisk sygdom og munder ud i en kritik af at se sindslidelse som en hjernesygdom. Bogens anden del forsøger at opstille en ramme for forståelse af sindslidelse som en lidelse i sindet forbundet med grundvilkår ved eksistensen: frihed, skyld, glæde, fortvivlelse.Uddrag af bogen Enhver samtale med en sindslidende eller en person med psykiske problemer skal tage udgangspunkt i personens helt personlige selvforståelse og livssituation. (…) Men hvad skal det psykologiske indhold i denne samtale sættes i relation til? (…) Er det en viden om kroppen/hjernen eller er det en viden om sindets forhold til sig selv og dette forholds dybere tilknytning til grundvilkår ved livet? Er personen med ”psykiske problemer” bedst tjent med en samtalepartner, som deler livsvilkår og bevidsthed med vedkommende og derved er inde i samme ”system” som den nødlidende? Eller er personen bedst tjent med en samtalepartner, som i løbet af samtalen sidder udenfor ”systemet” og kigger efter hjernemæssige defekter som regel hos den nødlidende og ikke hos sig selv? Om forfatteren Erik Platz er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet 1978. 1978-1997 underviser i psykologi ved pædagoguddannelsen. 1997-2015 ansat ved videreuddannelsen af pædagoger og ved lederuddannelser. Erfaring med mennesker, som ikke har haft gavn af medicinbehandling af sindslidelser, har inspireret til arbejdet med denne bog gennem de sidste fire år.

Taylor Swift: Mastermind er den utrolige historie om pigen fra landet, der som 14-årig flyttede til Nashville for at leve af sin musik. Det er også fortællingen om en af vor tids allerbedste sangskrivere, om en pige, der blev et fænomen, og om en kæmpe romantiker. Sofie Aukdal fortæller om Taylor Swifts forvandling fra country girl til popikon, om op- og nedture, musikken, teksterne og ikke mindst kærligheden.It’s a love story, baby, just say yes.

Titlen Hvad skal jeg sige, når jeg ser? henviser til de processer i bevidstheden, der kan ske for den, som praktiserer meditation, f.eks. når fænomener i psyken såvel som de spirituelle erfaringer overskrider jegets og kulturens gængse forklaringsmodeller, men også en henvisning til Brorsons udmærkede beskrivelse og billede på, hvad der sker, når vi møder det unævnelige, for ham det guddommelige aspekt i verden. Når vi bliver overvældet følelses- såvel som erkendelsesmæssigt og finder os selv i andægtighed og en bevidsthed om, at vi er små amøber i det store uendelige og guddommelige univers.Bogen forsøger dels med et udgangspunkt i en positiv psykologisk videnskabelig tilgang til mindfulness og dels med afsæt i en dialog mellem Hans Henrik Knoob og Svend Brinkmann om ”selvudvikling” at bygge bro til et spirituelt univers, som indbefatter clairvoyance og meditative indsigter med beskrivelser af højere bevidsthedstilstande.

At begrebet ”værdikriger” ikke er et postmoderne fænomen, står klart for én, når man stifter bekendtskab med Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser. Til gengæld har nutidens kulturelle værdikrigere svært ved at hamle op med Jørgensens enorme viden og belæsthed, endsige hans elegante og kirurgisk præcise pen. Johannes Jørgensens europæiske udsyn, kombineret med hans forankring i det danske, gør denne samling anmeldelser til en tour de force i europæisk og dansk kulturhistorie fra 1890’erne og frem til tiden efter anden verdenskrig. Når man læser Johannes Jørgensens anmeldelser, forstår man, hvorfor han – efter H.C. Andersen – er den mest oversatte danske forfatter. Uddrag af bogen Thi for Symbolismen er det Subjektive væsentligt og Virkelighedsgengivelsen uden Værd. For Symbolismen er Virkeligheden kun udtryk for Stemningen, og den symbolistiske Maler omdanner derfor paa sine Billeder Naturens Former og Farver efter sin Stemnings Behov. Det indses heraf, hvor urimeligt man handler i at forarge sig over et symbolistisk Billedes usandsynlige Farver eller urimelige Konturer. Meningen med et saadant Maleri er jo ikke at efterligne Naturen, at afbilde et Stykke Virkelighed – men i Beskuerens Sjæl at fremkalde en Stemning svarende til den, hvoraf Kunstneren i Frembringelsens Øjeblik har været opfyldt. Da Vincent van Gogh vilde fremstille Kristi Passionshistorie gjorde han det i en Række Landskaber, gennem hvis Melankoli og Majestæt han søgte at udtrykke Guddommens Lidelser. Om forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) var som lyriker, prosaist, journalist og tidsskriftsudgiver en central skikkelse i firsernes og halvfemsernes danske litteratur. Efter sin konvertering til katolicismen i 1896 skrev han fortrinsvis helgenbiografier, men fra denne periode stammer også selvbiografien Mit Livs Legende (1916-28). Han boede med kortere afbrydelser i Assisi i Italien fra 1915 til 1953 og blev et stort navn i den katolske verden. Martin Bergsøe er mag.art. i nordisk litteratur med en bachelor i filosofi og en master i teologi. Er bosiddende på Falster. Han har tidligere udgivet En røst i ørkenen: Ånd og liv i Johannes Jørgensens forfatterskab (2019) samt bidraget til antologien Fagerø om Johannes Jørgensen og hans forfatterskab.