Bøger om Færøsk

Der er sket meget på Færøerne, siden Ingrid Falktoft Andersens bog første gang udkom i 2012. Færøerne er stadig kontrasternes land. Øerne er både barske og romantiske. Er det blæsende og overskyet, bryder solen alligevel ofte flere gange dagligt igennem skyerne. Kald det ustadighed eller et varieret klima. Lige meget hvad vi kalder det, er det med til at gøre øerne evigt levende og charmerende. Færøernes historie er de sidste 800 år knyttet til Danmarks, men det er ikke et uproblematisk samliv. Færøerne er ikke medlem af EU, og det har haft stor betydning, bl.a. blev det russiske marked et meget vigtigt eksportmarked. Således har Færøerne smidigt forstået at manøvrere i en ny verdensorden.Fremgangen synes at fortsætte og sætter gang i spekulationerne, om det i virkeligheden er Danmark og EU, der befinder sig i periferien.Ingrid Falktoft Andersens bog om Færøerne er en kulturhistorisk guide, hvor hun skildrer udviklingen inden for alle områder, og hvor der er stor fokus på kunst og kultur og på, hvordan de politiske forhold skifter, helt uforudsigeligt, lidt som vejret. bogen er overdådigt illustreret.

Siden 1387 har Færøerne været en del af det danske rige. Tilknytningen til Danmark har vekslet i styrke, men da det danske rige igennem 1800-tallet blev stærkt reduceret, blev det vigtigt for Danmark at fremstå som et samlet rige. I modsætning til den tidligere danske konglomeratstats ofte uformelleog løse relationer skulle riget derfor knyttes tættere sammen, hvilket affødte diskussioner om Færøernes stilling i riget, som kan spores helt op til vor tid. I Danmark og Færøerne tegner forfatteren et portræt af de dansk-færøske relationer de seneste ca. 150 år. Med tre nedslag i debatterne, i 1850’erne, 1940’erne og det seneste tiår, beskriver forfatteren de forandringer, relationerne har gennemløbet. Fra diskussionen omkring Færøernes indtræden i den danske Rigsdag i 1850’erne og frem til i dag, hvor politikerne nok hylder det særlige færøske fællesskab, mens de to befolkninger ikke kender noget særligt til hinanden, og der i høj grad mangler en fælles referenceramme.Det er sandsynligvis for sent at forsøge at skabe et egentligt fællesskab mellem de to lande, men at øge kendskabet til og opmærksomheden på Færøerne må være afgørende, hvis vi stadig skal kunne berettige rigsfællesskabets eksistens. Det er bogens håb at være med til at kaste et nyt og mere tidssvarende lys over og bidrage til en bredere forståelse af den dansk-færøske relations historie og udvikling.Tina Adele Hoff er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet

Hvorfor udtales ð på forskellige måder? Hvorfor og hvordan bøjes ordene? Hvordan ved man , hvad køn et ord er?Disse og andre spørgsmål besvares i dette kursus, der forklarer de grundlæggende grammatiske regler og indeholder skriftlige og mundtlige opgaver, der hjælper dig til at forstå og bruge dem.KURSUSDELTAGERE HAR SAGT:‘Kurset er meget brugbart, jeg har fået meget mere forståelse for det færøske sprog og snakker mere grammatisk korrekt.’‘Generelt er kurset rigtig godt lavet. Selvom man ikke kan huske det hele, giver det en fornemmelse af, hvad der skal bøjes.’‘Man får et godt overblik over hvordan sproget er bygget op.’‘Grammatik er overhovedet ikke min stærke side. Men kurset er en kæmpe hjælp.’

Modernismen har i løbet af det 20. århundrede bevæget sig fra kontinent til kontinent og er blevet et verdensomspændende fænomen. Resten i Vesten undersøger, hvad der sker, når vi spørger ’hvor var modernismen?’ og ’hvem var modernist?’ i stedet for kun at spørge ’hvornår var modernismen?’Bergur Rønne Moberg læser modernismen ind i en verdenslitterær kontekst med kraftlinjer mellem kontinentale romanklassikere af Thomas Mann og Albert Camus og atlanterhavserfaringer hos fire færøske romanforfattere: William Heinesen, Jørgen-Frantz Jacobsen, Jens Pauli Heinesen og Gunnar Hoydal. Vægten er således lagt på færøsk litteratur, der har skabt en række værker af internationalt format, som kan bidrage til en litteraturhistorisk revision af modernismen og derigennem sætte gængse litteraturhistoriske modeller, dikotomiske strukturer og snævre distinktioner under pres.Verdenslitteraturens geografisk forankrede modernisme adskiller sig fra det klassisk modernistiske fokus på formelle elementer ved ikke at privilegere det radikalt nye efter et vestligt-avantgardistisk mønster. Forskellen bliver tydelig i kraft af den ballast af geografi, kultur, historie og politik som de færøske forfattere tænker med, og som afføder en anden udviklings- og originalitetsopfattelse end den euroamerikanske. Færøsk digtning fungerer overordnet på linje med ikke-vestlige litteraturer og knytter komparativt an til en undervurderet stofrigdom i både europæisk modernisme og i modernismen i global forstand.Perspektivet ’Resten i Vesten’ former sig som et svar fra en lille europæisk kultur som den færøske til hovedstrømninger i vestlig tænkning.

Bogen undersøger temaer og felter som sted, eksil, hjemlighed, migration, verdenslitteratur, åndshistoriske forhold, forestillinger om litterær kultur i nordisk-europæisk litteratur med vægt på færøsk materiale. Der er samtidig et sammenhængende udblik til det kosmopolitiske, hvor det lokale, nationale, regionale og globale griber ind i hinanden. Den klassiske og moderne europæiske forestilling om midten − standpunktstanken − får en særlig plads som et modsynspunkt til ideologiernes snævert interessetænkende og bekvemme polariseringer i digtning, litteraturstudier og kulturstudier. Standpunktet bliver derimod til på midten som en repræsentant for en integrationsstrategi og en omfattende intellektuel position, som er mere vovestykke end kompromissøgning.Udover bogens fire artikler, er der også interviews med Einar Mar Gudmundson og Lisbeth Nebelong

Rigs- og slægtsbibel med vignetter af Dronning Margrethe II. Rødt kunstlæder med guldsnit. To spalter.