Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Falster

Her finder du spændende bøger om Falster. Nedenfor er et flot udvalg af over 30 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Anne Melillo
    201,95 kr.

    Oplev Danmarks smukkeste sydhavsøer med 111 steder. Lolland og Falster består af en lang række perler: Her er vidunderlig natur, forunderlig historie og mennesker med noget på hjerte. Med 111 steder på Lolland-Falster som du skal se får du et indblik i alt det, de to øer gemmer på.111 steder på Lolland-Falster som du skal se fortæller bl.a., hvor:Olsen-bandens gule palædu kan grille fisk i en barkegryde og vandre på digetdu kan besøge de lokale kunsthåndværkere og Bed & Breakfastsdu finder en selfie fra vikingetiden.111 steder på Lolland-Falster som du skal se viser vej til øernes hemmelige, ukendte og overraskende steder. Det er Lolland-Falster for dig, der er nysgerrig og sulten efter oplevelser. Om du er lokal, sommerhusejer eller turist, vil du helt sikkert opdage noget nyt.

  • af Claus Meyer & Peter Nicolai Gudme Christensen
    196,95 - 228,95 kr.

    I sin erindringsbog fortæller den nyere Danmarkshistories mest betydningsfulde madmand om sit begivenhedsrige liv – mere personligt end nogensinde før.Claus Meyer åbner op for en bevægende fortælling om sin barndom i Nykøbing Falster. Han var klassens tykke dreng, der kastede sig ind på scenen og blev en kær og vellidt klovn, mens familielivet sank i grus omkring ham. Et sultent hjerte bragte ham til Frankrig, hvor han oplevede rigtig mad og ægte kærlighed, og hvorfra han vendte hjem med en mission.I Drømmer fortæller Claus Meyer for første gang hele historien om sit liv som dansk madentreprenør. Om tv-debuten på Meyers Køkken og om en vild og pludselig berømmelse. Om åbningen af Noma og drømmen om at skabe et helt nyt nordisk køkken – og slås for det. Om at åbne danskernes øjne med kaffe, chokolade og surdej. Om at sætte Danmark på verdenskortet og om at satse i ­Amerika. Om den helt ­store forelskelse, om at score kassen og om at kæmpe sig på benene efter karrierens ­hårdeste nederlag.Bogen er skrevet i samarbejde med journalist og redaktør Peter Nicolai Gudme Christensen, født i 1979, der har skrevet om kultur, historie og gastronomi i Euroman og Ud & Se.

  • - Stammoder til vor tids møller
    af Gitte Ahrenkiel
    53,95 - 87,95 kr.

    Brian Mikkelsen, tidligere kulturminister: "Den der kommer først til mølle, får først malet." Ordsproget kender vi alle – og netop Gedser Forsøgsmølle er et af bedste eksempler på, at det betaler sig at være i front. Gerne helt forrest. Når Danmark i mange år har været førende inden for vindmølleteknologi, skyldes det ikke mindst det pionerarbejde, der tidligt blev udført i forbindelse med udviklingen af Gedsermøllen. Tilbage i 1950erne havde ingen forestillet sig det enorme energibehov, som ville opstå som konsekvens af 1960ernes vækst. Men inspireret af krigens knaphed på alt fra mad til energi var den selvlærte elektroingeniør Johannes Juul forudseende – hvorfor ikke forsøge at udnytte den ressource, vi har allermest af: vind. Og Gedser Forsøgsmølle var da også – uagtet sin med nutidens øjne liden størrelse – verdens største af sin art, da den på baggrund af Johannes Juuls erfaringer fra tidligere forsøgsmøller blev opsat på det sydlige Falster tilbage i 1957. Konstruktionen blev senere rost for sin fremsynethed og enkelthed, og principperne fra Gedsermøllen er blevet videreført i de moderne vindmøller – og betragtes derfor som "stammoder" for disse."

  • - en natur- og kulturguide
    af Søren Olsen
    158,95 kr.

    Oplev Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster er en natur- og kulturhistorisk guide til nogle af Danmarks smukkeste egne. Den informative tekst giver masser af ideer til både korte udflugter og flere feriedage. Bogens mange smukke fotos giver et godt forhåndsindtryk af både kendte og ukendte seværdigheder.Efter et par indledende kapitler, hvor de specielle naturforhold omtales, gennemgår Søren Olsen de mest spændende og vigtigste seværdigheder. Bagerst i bogen findes praktiske oplysninger om åbningstider og adresser på de lokale turistkontorer.Den meget afvekslende natur, lige fra Møns hvide kridtklinter over Sydsjællands grønne kystskove til Østfalsters badestrande og Lollands flade landskab bag digerne, beskrives godt og grundigt. Desuden fremhæves mere ukendte naturområder, som det 107 meter høje Store Kulsbjerg på Sydsjælland, Skejtens sandstrande ved Guldborgsund og skovoasen Frederiksdal på Vestlolland.Egnenes vidt forskelligt købstæder besøges, og deres historiske og nutidige profiler fastholdes på en overskuelig og systematisk måde. Fra Vordingborg, Præstø og Stege til Nysted, Maribo og Nakskov. Hyggelige fiskelejer og landsbyer beskrives sammen med historisk interessante kirker, borgruiner og herregårde.Oplev Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster er den perfekte guide for alle natur- og kulturinteresserede. Bogens forfatter, Søren Olsen, er en meget erfaren natur- og rejsebogsforfatter. Han arbejder desuden som fagbogsredaktør og skriver rejseartikler for flere dagblade.

  • - 1915 - 2015
    af Søren Winther Nielsen & Kim Grützmeier
    41,95 - 184,95 kr.

    Gedser Kirke, ikke blot Danmarks, men også Skandinaviens sydligste kirke blev indviet Palmesøndag 1915 og bliver således snart 100 år. Denne milepæl skal naturligvis markeres på behørig vis og derfor har menighedsrådet besluttet at udgive dette festskrift. Kirken står næsten som dengang, den blev indviet, men det ydre er dog blevet totalt renoveret i 2014. Taget er udskiftet og murværket har gennemgået en meget nødvendig restaurering og opretning, da det var meget medtaget som følge af den udsatte beliggenhed tæt ved Østersøen. Vi er meget tilfredse med resultatet og vil gerne takke Lolland-Falsters Stift, Entreprenørfirmaet Troels Jørgensen, og Etn Arkitekter for et godt og konstruktivt samarbejde under hele forløbet. Desuden er det gamle Frobenius-orgel udskiftet med et nyt, der er bygget af orgelbyggerfirmaet P.G. Andersen og Bruhn. Orglet giver også fremover muligheder for koncerter, da det er langt mere avanceret end det gamle, der var helt nedslidt. Med dette skrift vil vi i tekst og billeder give et indtryk af de 100 år, der er gået og ikke mindst sætte fokus på renoveringen og det nye orgel.

  • - Billeder og beretninger fra tidligere ansatte og deres familier
    af Gitte Ahrenkiel
    228,95 - 238,95 kr.

    Denne nye udgave muliggjorde genoptryk i farver takket være støtte fra Møenbogaardfonden, januar 2014. I juni 2014 mødte fem døtre af forvalterparret Dørum (1945-55) op på Friisenfeldt for at gense deres barndomshjem og samtidig bidrage til et supplerende kapitel i det, der er blevet 3. revideret udgave af bogen om Friisenfeldt – en arbejdsplads.Udarbejdelsen af 3. revideret udgave har desuden betydet, at bogens format er sat op i større størrelse samt er aktuelle fotos indsat af hhv. FLS-Aeromotor møllen og Østersøskolen ved Gedser Landevej. Fotos viser nedrivning af bygningerne, 13. august 2014. Projektet tog sin begyndelse i sommeren 2013, hvor der i dagene 9-11. august for første gang blev afholdt "Fyrstival" i Gedser. Eventen omfattede blandt meget andet gøgl, gadeteater og guidede rundvisninger. Danmarks sydligste gård Friisenfeldt, beliggende på Gedser Odde, var forsøgsvist programsat med guidede rundvisninger i tidsrummet 13-17.Vi, dvs. festivalens arrangør Yvonne Halskov og jeg, Gitte Ahrenkiel, der bor til leje i stuehuset på Friisenfeldt, havde ingen anelse om, hvordan festivalens gæster ville reagere på denne mulighed. Det skulle imidlertid vise sig, at folk allerede indfandt sig tidlig formiddag og at "Lukketiden" kl. 17 samtlige tre dage blev overskredet.Flere tidligere ansatte mødte op til rundvisningerne for at gense deres gamle arbejdsplads. Meget fra dengang står stort set uforandret, fx den gamle kostald, karle- og pigekamre. Til stor fornøjelse for os, der guidede og for gæster, som af nysgerrighed deltog i rundvisningerne, fik de tidligere ansatte vakt de støvede bygninger til live med fortællinger om en tid, hvor der var køer og heste i staldene.Blandt de tidligere ansatte, der aflagde Friisenfeldt besøg i 2013, var Verner Christensen og hans familie. I perioden 1956-57 havde han fungeret som underforvalter på Friisenfeldt for senere at få fæste som forvalter på Ludvigsgave. Helt spontant tilbød Verner Christensen at sende fotos fra dengang. Og det var disse fotos fra Verner Christensen som inspirerede andre tidligere ansatte til at gå på jagt i fotoalbums, skuffer og skabe - for at finde materiale frem til vores fælles bogprojekt: Friisenfeldt - en Arbejdsplads.De indleverede beretninger har betydet en samtidig afspejling af Sydfalsters historie og undervejs i forløbet har Gedser Lokalhistoriske Arkiv spillet en central rolle.

  • - Billeder og beretninger fra tidligere ansatte og deres familier
    af Gitte Ahrenkiel
    118,95 - 314,95 kr.

    Beretningerne og billederne fra tidligere ansatte, Gedser Lokalhistoriske Arkiv m.fl. har – som tilfældet var med Friisenfeldtbogen – ført os vidt omkring på Sydfalster og åbnet døre for temaer om den røde malkeko, Marshall-hjælpen, Jagtloven, polsk arbejdskraft, ansættelsesforhold, et stort udvalg af traktormærker m.m.Ydermere benytter bogen anledningen "Skole for alle i 200 år – jubilæum 1814-2014" – til en skildring af de sydfalsterske skoler og i forbindelse hermed fremtidsudsigterne for Gedserodde Skole. En hvidbog projekterer anlæg af fire 150 meter høje vindmøller på Danmarks sydspids, hvor Gedserodde Skole ligger. Gedserodde Skole blev opført i 1869 på initiativ af Edvard Tesdorpf.Anden revideret udgave, der bl.a. har fået indføjet et billede af Jappes Mølle, er udgivet med støtte fra SN's Kultur- og Erhvervsfond.Første udgave blev udgivet med støtte fra Nordea-fonden.Pressen skriver:Vindmøller og skoler(...) Bogen har en række spændende temaer - et stykke historie med udgangspunkt i de to gårde under Gjedsergaard og Edvard Tesdorpf. Blandt andet om Tesdorpfs store arbejde inden for forædlingsarbejdet med dansk malkekvæg. (...)FOLKETIDENDE, april 2014

  • af Sofie Jørgensen
    188,95 - 241,95 kr.

    »Din mor var også sådan,« siger far, »melankolsk. Selvom hun havde det hele, både gården og dig, sine sysler. Har du ikke et broderi, du kan begynde på?« Lily lukker øjnene og puster ud. »Det er ikke et broderi, jeg har brug for.« »Men vi har heller ikke brug for, at du lærer fransk?« Sydfalster, 1935: Lily bliver kaldt hjem til arbejdet på gården efter et år i København. Ingen spørger, om det var det, hun ønskede. Samme år må Anton forlade sin gård og søge ansættelse som karl. Han tør knap drømme om mere. Johannesminde er en roman om valg og muligheder, kvindeliv og social mobilitet i et Danmark kun få generationer tilbage i tiden. Sofie Jørgensen (f. 1969) er selv efterkommer af stærke landbokvinder fra Falster. Hendes novelle Hesten vandt i 2021 Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence Stilhed før storm, og Johannesminde er hendes debutroman.

  • af Kristian Kristiansen
    268,95 kr.

    Den lille størrelse til trods rummer Danmark mange mærkelige og gådefulde steder og historiske sagn og begivenheder. I "Mystikkens Danmark. Bind 1" fortæller forfatter Kristian Kristiansen med stor passion om de ofte forbigåede eller glemte myter fra det østlige Danmark. Læs blandt andet om Dueoddes syngende sand, om den bornholmske Bermuda-trekant, det grædende krucifiks i Elmelunde, om Struensees hemmelige grav og mange flere obskure historier. Lokalhistorisk opslagsværk om danske sagn og myterKristian Kristiansen (f. 1953) er en dansk forfatter. Han har udgivet en række folkekulturhistoriske bøger og opslagsværker om blandt andet ordsprog, mytologi og overtro til både børn og voksne. Blandt de mest kendte udgivelser er "Lademanns mytologi leksikon" fra 1990 og "Danske ordsprog: talemåder, mundheld, mottoer" fra 2012.

  • af Gittemie Eriksen
    248,95 kr.

    Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet har haft en rolig periode uden drab, men idylen bliver ødelagt Sct. Hans aften, da de får en melding om et drab på en ung pige i Fortidsmindeskoven på Østfalster. Retsmediciner Pia Holm opdager en fejl i en ellers opklaret sag, der har kostet flere betjente deres job og givet endnu flere søvnløse nætter. Snart står politikommissær Lars Andersen med fire meget forskellige drabssager og må trække den pensionerede kriminalkommissær, Bruno Hansen, ind i opklaringen. Pia har i flere år planlagt sin flugt, da hun frygter for sit eget og datterens liv, men vil det lykkes hende at slippe fri?Retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen er tilbage i dette 6. bind af den hæsblæsende serie, hvor der for alvor skal gøres op med fortiden.

  • af Lars Holmsted
    108,95 - 148,95 kr.

    Måske var det ved tørresnoren, at Niels Bohr fostrede sine teorier om kvantemekanikken og atomets struktur.Måske var det ved tørresnoren, at Lise Nørgaard faldt i staver og fik ideen til Matador.Måske var det ved tørresnoren, at Søren Kierkegaard lod tankerne fare og skabten eksistentialismen.Denne uundværlige håndbog er krydret med mange lærerige vasketøjseksempler fra det virkelige liv.Eksempel:En kålhøgen teenager fra Falster tog ofte sine underbukser på på vrangen.På trods af kærestens beklagelser, mente han ikke, det gjorde den store forskel.Det gjorde det heller ikke.

  • - En Pia Holm Krimi
    af Gittemie Eriksen
    178,95 - 400,95 kr.

    En dreng på tur med sin børnehave finder en indtørret arm i et moseområde på Falster. Snart dukker der lignende fund op fra flere moseområder og de viser sig at være af nyere dato. Hvert fund ser ud til at være en hel søskendeflok. Retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen står foran en stor opgave med at finde en gerningsmand, for hvem det er lykkedes at skjule sine gentagne gerninger i over tres år. Og meget tyder på, at han stadig er på spil. Kan de nå at forhindre endnu et massemord på en hel børneflok? Samtidig har Pia Holm sine egne udfordringer at kæmpe med. Spøgelserne fra fortiden hjemsøger hende og kræver hendes opmærksomhed ... "Forsvundet" er tredje bind i krimiserien om retsmedicineren Pia Holm og politikommissær Lars Andersen. Der er desuden udkommet adskillige noveller med samme personer.

  • - En Pia Holm krimi
    af Gittemie Eriksen
    118,95 - 431,95 kr.

    Retsmediciner Pia Holm bliver sendt til Falster for at hjælpe med opklaringen af en række brutale mord. Hun skal arbejde tæt sammen med kriminalbetjent Lars Andersen, som hun tidligere har haft et forhold til. Historien tærer på dem begge, men forhindrer ikke Pia i at indlede en risikabel affære med en farlig mand, der slår benene væk under hende.Kriminalbetjent Lars Andersen får ansvaret for at opklare det voldsomme mord på en bankmand, men selv om den likviderede var ansat i samme bank, som blev røvet kort forinden, er der meget få spor at gå efter. Som leder af en ny afdeling med mangel på ansatte og Pia på holdet, giver det Lars nogle udfordringer. Og bedst som Lars tror, han kan vinde Pia tilbage, møder hun en forblændende udlænding, der vækker fortidens dæmoner til live."Forblændet" er andet bind i krimiserien om retsmedicineren Pia Holm og politimanden Lars Andersen.

  • - En Pia Holm krimi
    af Gittemie Eriksen
    101,95 - 258,95 kr.

    En kold og glat februar aften kører en ung kvinde ud foran et tog i sin familiebil. Det ligner en ulykke, men en betjent tilkalder alligevel kriminalbetjentene. Kriminalkommisær Bruno Hansen og hans assistent Lars Andersen igangsætter en undersøgelse af omstændighederne omkring ulykken. Pia Holm er retsmediciner og lever det frie, ukomplicerede liv indtil en morgen, hun obducerer en ung kvinde. Hendes tidligere studieveninde Mona. Pia vælger at deltage i begravelsen, hvor hun møder kriminalassistenten. Lars trækker Pia med ind i opklaringen af mordet på hendes tidligere veninde. I sin søgen efter venindens morder, bliver Pia involveret i de mænd, der har betydning for opklaringen af venindens død. Hun har svært ved ikke at give efter for den tiltrækning, hun føler. "Bedraget" er første bind i krimiserien om retsmedicineren Pia Holm. "...godt skrevet og bevarer en god spænding hele vejen, og så gør det bestemt ikke noget at der er et "touch" af weekend sex samtidig med." Læseranmeldelse "...selve krimiintrigen, hvis løsning man ikke gætter sådan lige uden videre, er flot bygget op og gennemført" **** Folketidende

  • - 24 julehistorier
    af Carsten Rasmussen
    148,95 kr.

    På Falster besøger Peter og Mille deres bedsteforældre julen over, som begge elsker at fortælle historier. Juledagene byder dog på overraskelser, idet Peter stifter bekendtskab med skovnisserne Cornelius og Wilma, som fortæller vidt og bredt om den magiske verden, der findes omkring os. Kom med på en rejse gennem 24 julehistorier, hvor der stiftes bekendtskab med sagnfigurer og historier fra hele Danmark. Hør bl.a. om hvordan juletræet blev til, hvordan den første julekalender blev skabt og hvordan hele myten om julemanden tog sin begyndelse!

  • - direkte fra den lollandske muld og nærmeste omegn
    af Frederik Schütt
    168,95 kr.

    Frederik Schütts lollandske eventyrunivers er mest for voksne. Her vrimler det med gæve lollikker og talende dyr af alle slags. Historierne springer til højre og venstre - sommetider i et rasende tempo og med plads til både gys og romantik. Det hele foregår i en ramme, der er særdeles velkendt for lollikker og andre sydhavsboere. Og det er ikke engang løgn ... ikke det hele i hvert fald. Til gengæld er det sjovt - rigtigt sjovt.Bemærk at 1. oplag blev udgivet og fik lektørudtalelse under et andet ISBN, nemlig 9788799632510.

  • - Lystige lollandske løgnehistorier - 2'eren
    af Frederik Schütt
    208,95 kr.

    Endnu en veloplagt samling af lystige, lollandske løgnehistorier fra Frederik Schütts hånd. 16 historier skrevet på lollandsk sender os på rejse på Lolland, Falster og for første gang på Møn, hvor bogens titelhistorie "Vandvejen til Månen" foregår. Der er stadig fuld af skønne lollikker og talende dyr med tvivlsomme personligheder. Vi bliver dog også sendt på flere ture langt tilbage i historien, hvor vi møder både vikinger, vendere og en enkelt mauer. Først og fremmest er de fleste af løgnehistorierne både finurlige og forrygende morsomme. Der har dog også sneget sig lidt alvor ind med et par rørende eventyr, der taler lige til hjertet.

  • - og andre kriminoveller
    af Gittemie Eriksen
    82,95 - 184,95 kr.

    "Stalket og andre kriminoveller" er en samling noveller, der alle foregår på og omkring politistationen i Nykøbing F. med retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen i hovedrollerne. Afdelingens sekretær, Britt, har også en mere fremtrædende rolle i de udvalgte noveller, der får pulsen op. Novellerne er af en længde, så de kan læses en ad gangen og hver af novellerne kan læses uafhængigt af de andre og uafhængigt af, om du har læst kriminalromanerne med Pia Holm og Lars Andersen.

  • - En Pia Holm krimi
    af Gittemie Eriksen
    89,95 - 331,95 kr.

    Et skamferet lig af en ung kvinde bliver fundet i et øde hus i politikommissær Lars Andersens politikreds, og det viser sig, at der er forbindelse til flere tidligere drab på unge kvinder. Der er bare det, at gerningsmanden allerede sidder fængslet. Snart dukker endnu et skamferet kvindelig op og tvinger Lars Andersen til at tage de tidligere sager og politiets arbejdsmetoder op til revision. Drabsefterforskningen sender retsmediciner Pia Holm ud i en sag, hvor hun kommer lidt for tæt på mennesker, der vil gøre alt for at skjule fortiden også selv om uskyldige ryger med i faldet. Privat kæmper Pia med egne skygger fra fortiden. "Skamferet" er femte bog i serien med retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen.

  • - Billedbog
    af Gittemie Eriksen
    58,95 - 98,95 kr.

    Billedbog, der viser, hvordan roer bliver til sukker. Fra landmanden sår frøet på marken til det havner på havregrynene.

  • - Krimi
    af Gittemie Eriksen
    149,94 - 208,95 kr.

    Pia Holm ligger i coma efter et fatalt møde med en gerningsmand. Politikommissær Lars Andersen har holdt vagt ved hendes seng i tre uger, da det langt om længe lykkes sygeplejersken at overbevise ham om at forlade hospitalet. Lars skal dog snart fortryde, at han lod sig overtale, for han når ikke langt væk, før bevidstløse Pia er centrum i en farlig gidselsituation ... Retsmediciner Pia Holm og politikommissær Lars Andersen er tilbage i dette 4. bind af den hæsblæsende serie, hvor en 16-årig pige bliver fundet død på stranden ved Gedser Odde.

  • - En samling Pia Holm kriminoveller
    af Gittemie Eriksen
    82,95 - 98,95 kr.

    I denne serie af noveller kan du følge retsmediciner Pia Holms rejse og udvikling fra første gang hun optræder i en af forfatterens historier. I den første novelle, "Forbandet", har Pia blot en birolle og det samme har kriminalkommissær Bruno Hansen. Fortælleren er landbetjent i en lille by, hvor flere begår selvmord. I "Svigtet" - del heraf er tidl. udgivet som e-bogsnovelle og blev en bestseller - skal Lars Andersen og Bruno Hansen opklare, hvem der har efterladt et lig i et udhus, men Pia Holm kan naturligvis ikke holde sig fra opklaringen. I "Affaldet" skal Pia Holm rydde op efter sin afdøde veninde, hvilket giver hende nogle udfordringer. I "Bundet" bliver Pia bortført. Hun vågner op med bind for øjnene bundet til en stol i en kælder. Hun er blevet uvenner med Lars, så der er ingen der kan komme hende til hjælp. Slipper hun fra den nerve-pirrende situation og finder hun ud af hvem, der holder hende fanget? I "Lænket" er en gal videnskabsmand på spil. Han fjerner dele af hjernen fra hjemløse og udsætter dem for forsøg. Da Pia og Lars kommer på sporet af gerningsmanden ender det galt for dem begge. "Affaldet" findes kun i denne samling og er ikke tidligere udgivet. De andre noveller er tidligere udgivet som e-bøger.

  • - - die Mutter aller Windkraftanlagen
    af Gitte Ahrenkiel & Joachim Rehder
    53,95 - 177,95 kr.

    'Wer zuerst kommt, mahlt zuerst' - ein sowohl deutsches als auch dänisches Sprichwort. Die Gedser Versuchsmühle ist ein gutes Beispiel dafür, dass es sich bezahlt macht, vorne mit dabei zu sein. Dass Dänemark viele Jahre führend auf dem Gebiet von Windkraftanlagen war, hat zu tun mit dem Pioniergeist, der in Zusammenhang mit der Gedser Mühle entwickelt wurde. In den Jahren um 1950 hat keiner den enormen Energiebedarf voraussehen können, der als Konsequenz des Wirtschaftswachstums in den 1960ern entstand. Belehrt durch die enorme Knappheit von Waren aller Art einschließlich von Energie während des 2. Weltkrieges, entwickelte der Elektroingenieur Johannes Juul vorausschauend den Gedanken, eine Ressource zu nutzen, die es im Überfluss gibt: Wind. Und die Versuchsmühle von Gedser war – ungeachtet der jetzigen Größenordnungen – zu damaliger Zeit die größte Windkraftanlage der Welt, als sie auf Grundlage von Johannes Juul's Erfahrungen mit anderen Versuchen im Jahre 1957 errichtet wurde. Die Konstruktion ist später als zukunftsweisend erkannt worden, und die technischen Prinzipien der Gedser Mühle sind in modernen Windmühlen weitergeführt worden. Sie wird deshalb nicht zu Unrecht als die "Mutter aller Windkraftanlagen" bezeichnet. Die anspruchslose und effektive Art der Konstruktion ermöglichte eine stabile und betriebssichere Windmühle, was wiederum dazu führte, dass die Gedser Versuchsmühle in das landesweite Kulturprojekt "Kanon for Håndværk og Design" (übersetzt etwa: Im Kanon für gutes Handwerk und Design) aufgenommen wurde. Und dies, obwohl der Vorsitzende des britischen Windenergie-Programms während eines Studienbesuches in Gedser zu Johannes Juul meinte: "Sie hätten die Mühle aber auch etwas hübscher machen können!" Mein Ziel mit dem Kulturprojekt "Kanon" war von vornherein das Beste vom Besten zu erfassen. Die Gedser Mühle gehört zweifellos dazu. Es ist nicht das Aussehen, das in diesem Fall entscheidend ist. Die Gedser Mühle ist für dänische Schüler ein Beweis dafür, wieweit man mit Ideenreichtum und Willenskraft kommen kann. Macht weiter so! Die Welt wartet auf starke Signale! Brian Mikkelsen Mitglied des Folketings (dän. Parlament) Minister mit verschiedenen Portefeuilles von 2001 bis 2011

  • af Gitte Ahrenkiel
    65,95 - 95,95 kr.

    Loch Ness har sin Nessie, Gedser har sin Gessie. Gessie i Gedser brødføder vor tids flyvende dinosaurer.Der er dog nogen tvivl om, hvordan Gessie i virkeligheden ser ud. Så da en gæst på visit i galleriet allerede havde efterlyst et foderbræt, var det oplagt at eksperimentere med forskellige bud på hendes udseende. Foreløbig er vi nået op på tre Gessier. På forsidefoto er Alexander og Linda i gang med Gessie 1/13. Øvrige temaer:Fyrstival - Übergang/OvergangValnødde Snaps / HasselnødKonstruktion af simpel havelågeVedligehold af møbler og hegnBindingsværkTørkens konsekvenser, Kartebolle m.m.Projekt MorgenfrueJordbier/hvepse/svaler problemløsereGrønbroget tudseJapansk PileurtGinkgo Biloba (Maribo Ginkgo)BALTISK HAVE ANNO 1918

  • af Chresten Frostholm
    199,94 kr.

    De ukuelige er en slægtskrønike om tre generationer fra 1913-84 og dækker således det meste af det 20. århundredes Danmark, men det er også en udviklingsroman, der følger hovedpersonens identitetsudvikling fra spæd, til han bliver far til fjerde generation af slægten. Romanen starter i Thy, men læseren kommer vidt omkring, bl.a. til København, Paris, Sydfrankrig, Korsika, London, New York, Lolland og Falster. Romanen er bygget op over situationer med en hob af mere eller mindre skæve eksistenser. Både hoved- og bipersoner havner tit i akavede situationer, der beskrives med stor humor og indføling. Rigtige helte og skurke findes ikke i romanen lige så lidt som i virkeligheden, men der er selvfølgelig både dumme svin og elskelige mennesker, og flere af dem taler en af Danmarks pudsige dialekter. Man får en flig af den menneskelige tragikomedie. Uddrag af bogen En aften var de gået på værtshus på Vesterbro med nogle af hans venner. De blev mere og mere fulde og værtshusene mere og mere skumle. Til sidst brød de op. Kræn kom ud derfra lidt før de andre. Pludselig stod der to unge mænd omkring hans egen alder, som han ikke vidste af, at han havde set før. De knyttede næverne og trådte helt hen til ham og sagde: ”Dumme, langhårede svin. Tøsedreng, du tør vel ikke slås?” ”Hva’ fa’en bilder I jer ind? Ska’ I ha’ nogen på ho’det? Han er min ven.” Erik var kokrød i hovedet, han havde knyttede næver og hans øjne stak i raseri. Hans venner så ikke ud til at være i bedre lune, så de to ungersvende fortrak klogelig i en fart. Der var omkring 1970 et yndet slogan på venstrefløjen – ét blandt mange – der lød: Stol på egne kræfter. Den aften stolede Kræn nu mere på Eriks og hans kumpaners. Om forfatteren Chresten Frostolm er født i december 1948 i Thisted. Han blev student fra Thisted Gymnasium i 1968 og er cand.mag. i engelsk og dansk. Han blev undervisningsassistent ved Københavns Universitet fra 1975 og sluttede i undervisningssektoren som lektor ved VUC Storstrøm i 2006.

  • af Anne le Fevre
    458,95 kr.

    En børne-billedbog, fortalt og tegnet af Anne le FevreEn historie om en sommerferie på en bondegård på Møn i gamle dage, hvor gårdhunden Prik løber væk. Anne og Onkel Karl kører så rundt på Møn i hestevogn for at finde Prik. Baseret på virkeligheden 1954, da forfatteren var 8 år.

  • af Gitte Ahrenkiel
    138,95 kr.

    Forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange, faldt - med sneen - tirsdag den 19. marts. Ifølge almanakken bevæger vi os nu ind i sommerhalvåret. Lærken lod sine triller høre i slutningen af februar. Et sted ude ved stranden, der nu ligger badet i sne.Alt dette sætter unægtelig sit præg på marts-udgaven af "Baltisk Have". Ikke uinteressant at tænke tilbage på, når sommeren (forhåbentlig) om nogle måneder indfinder sig. Bl.a. vil vi nok kunne aflæse den hårde frost i marts på vores udbytte af Hasselnød. Jævnfør foto af hasselbuskens hanrakler, der netop nu spreder deres pollen.Øvrige temaer:Drivedannelser på godt og ondtFrost forsinker støbning af gulvJapansk Pileurt tåler temperaturer ned til minus 35°C. I denne udgave er der fotos af en have, totalt invaderet af denne destruktive hunplante - vor tids HYDRA.

  • af Gitte Ahrenkiel
    95,95 kr.

    Sne og bundfrossen jord har begrænset aktiviteterne i Baltisk Have. Nogle af dem. Andre er derimod helt oplagte at tage fat på. Det gælder - som forsidefoto viser - savning af pindebrænde. Interessant i denne sammenhæng er "savbænken". En simpel konstruktion, som med et simpelt leje holder træet fast og simpelt hen gør det lettere at håndtere saven. Men savbænken opfylder også andre behov, og det er det Februar-udgaven blandt meget andet fokuserer på - til forhåbentlig inspiration for gør-det-selv folket.Temaer:Savbænk anvendt til:Forsatsruder og -dørFlydende gulveIsolerende vægsektionerSnowrollers (kildehenvisninger)Erantis (kinesisk forår i kridttiden)Vintergæk (GM-kartofler)Japansk Pileurt (tornerose-søvn)Ginkgo Biloba (gentagelsens Karthago)

  • - I-II ¤ roman
    af Helene Strange
    258,95 kr.

    Inger tilhører en af Danmarks gamle bondeslægter, Priergårdsslægten. I generationer har Prier-kvinderne levet et liv tilpasset slægtens krav.Inger bryder imidlertid med mønstret. Hun plages af udlængsel og bryder op fra hjemstavnen, Falster, og tager til Amerika, hvor hun slutter sig til dansk-amerikanernes kreds.Efter en række hektiske år vender Inger Prier atter hjem, til Falster og Danmark - og med mod og styrke til nu at leve livet efter sin egen natur.Inger Prier udkom første gang i 1923-24.Selv formåede Helene Strange at få sit liv til at ligne sine romanfigurers: En levende modsætning var hun, moderne kvinde, mediebevidst og iscenesættende, men samtidig rundet af den falsterske bondekultur. Iført falstersk egnsdragt arrangerede hun vældige friluftsmøder med taler, folkedans og teater. Samtidig med at hun var traditionalist, var hun også moderne i sin insisteren på retten til at hæve sig over slægten og realisere de muligheder, som efterhånden åbnede sig for kvinderne. Helene Strange var aktiv i kvindesagen og i fredsbevægelsen.

  • - roman
    af Helene Strange
    248,95 kr.

    Vi følger tre generationer i Priergårdsslægten, der er bosat på det nordlige Falster. Rodfæstede i jord og hjemstavn og samtidig fordomsfrie og fremskridtsvenlige lever de i pagt med både slægtens og fornuftens love.Bogen udkom første gang i 1922-23 og var stærkt medvirkende til, at Helene Strange kom til at fremstå som en af mellemkrigstidens store folkelige forfattere.Selv formåede Helene Strange at få sit liv til at ligne sine romanfigurers: En levende modsætning var hun, moderne kvinde, mediebevidst og iscenesættende, men samtidig rundet af den falsterske bondekultur. Iført falstersk egnsdragt arrangerede hun vældige friluftsmøder med taler, folkedans og teater. Samtidig med at hun var traditionalistisk, var hun altså også moderne i sin insisteren på retten til at hæve sig over slægten og realisere de muligheder, som efterhånden åbnede sig for kvinderne. Helene Strange var aktiv i kvindesagen og i fredsbevægelsen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.