Bøger om Familiehemmelighed

Da en tre minutter lang filmstump dukker op på Filmmuseet Eye i Amsterdam, bliver Franka bedt om at finde ud af, hvem der har lavet den og hvorfor. Filmen stammer fra 1931 og viser en fremtidsvision i gennemført art deco-stil af den hollandske storby med flyvende biler, enorme vandfly og skyskrabere – og kan ikke være udtænkt og finansieret af hvem som helst. Tilsyneladende en rutineopgave for den erfarne kunstdetektiv, men da Franka udsættes for et morderisk attentat, må hun indse, at det er meget mere end det. Den mystiske sag byder udover mordforsøg på tvebakker, arkitektoniske bygningsværker, en mere end to hundrede år gammel familiehemmelighed og en enorm sum ukendte penge!

Jeg ønsker virkelig at se hende sådan, strålende af fiskelykken, jeg ønsker at høre hende tale om sit held, i aften, i morgen, når vi kommer hjem, som hun talte om vores skitur. Jeg ønsker at se hende live op, hver gang nogen i fremtiden taler om at tage ud at fiske, at høre hende istemme: jeg vil med, med barnlig glæde, den barnlige glæde, der løber gennem hende, som i et timeglas. Den glæde, hvis form hun snart vokser ud af, som ud af en ham af lysende lykke, der bliver efterladt på jorden, hvor den ligger og gløder spagt, inden den bliver hvid som tyndt væv. Som støv, der hvirvler bort i blæsten. Og hun går videre ad den sti, som ligger foran hende, uden at vende sig om. Jeg ønsker, at hendes fiskelykke og glæde skal smitte af på mig, hendes mor, at jeg skal opleve lykken gennem hendes lykke. Men jeg har det som et femårigt barn, der har tabt fire spil ludo i træk, som en der når som helst kan begynde at græde eller eksplodere i vrede, skubbe brikkerne af pladen med en hidsig armbevægelse. Fiskelykken skildrer Kajsas jagt på både de behagelige og ubehagelige sandheder i den brogede familie. En roman om at finde sine rødder og i samme nu sætte spørgsmålstegn ved dem. En insisteren på at finde svar på, hvordan man er blevet, som man er, og hvad man mon kan gøre for at fortynde sit eget bundfald og forhindre at give for meget bagage videre til den næste generation.

"Mit første åndedrag aktiverede et eller andet fejltrin, der var begået i familien. Måske flere generationer før min. Og i en slags dominoeffekt løb fejlen op gennem slægtleddene og ramte mig. Mine hænder. Morgen, middag, aften og nat. Sådan måtte det være." Venusia bliver født i Rom i 1915. Moren er dansk og faren ud af en rig italiensk familie. Første verdenskrig og en konkurs sender familien fra Italien til Danmark. De turbulente år i det krigshærgede Europa gør den stærke og sammentømrede familie sårbar. Der er en historie i familien, som alle helst fortier, og som den følsomme Venusia bliver optaget af. Den drejer sig om tre skæbnesvangre kvinder, ét barn og en stor mængde blod. Historien, eller rettere brudstykkerne af den, gør hende nervøs. De bliver til et eksistentielt regnestykke, barnet og de tre kvinder, som hun gerne vil have til at gå op. Undervejs i sin søgen efter sandheden, finder hun trøst i fantasiens verden. En sjælden sygdom opstår i hendes hænder, som visner og falder af, og efter bedste evne navigerer hun med de forskellige håndproteser, hun får på armene, op gennem det 20. århundrede. "Tiden hænger på træerne" er den aldrende Venusias erindringer om at leve og søge efter faste holdepunkter i et ustabilt og vanvittigt århundrede. Romanen kan læses som en dannelsesroman eller et moderne eventyr med referencer til det gamle folkeeventyr "Pigen uden hænder". Romanen ligger fint i tråd med den magiske realisme, der præger bl.a. Günther Grass’ bog "Bliktrommen" og Guillermo del Toros film "Pans Labyrint". "... anslaget er dybt originalt, og sproget flyder betagende let og ubesværet (...) Lone B. Skovgaard går ikke bare traditionen i bedene, hun stikker sin helt egen kurs ud (...) Dette kvindeportræt, disse armstumper og denne hemmelighed er omdrejningspunktet i Lone B. Skovgaards roman. Det lyder raffineret, langt fra mainstream og usikker førstehånd. Og er det også." - WeekendavisenDen danske forfatter Lone B. Skovgaard står, udover den anmelderroste roman "Tiden hænger på træerne", bag en perlerække af kreative projekter. Hun har fungeret som sanger i flere københavnske undergrundsbands, været musikanmelder på Dagbladet Information og chef på Roskilde Festival. Derudover har Lone B. Skovgaard undervist på Københavns Tekniske Skole i kunstteori, værksproces, skrivevirksomhed og tegning. I dag virker hun især som professionel coach og stemmetræner.