Bøger om Familien

Der er gået næsten tredive år, siden de tre Chadwick-børn ankom fra Kenya til The Keep i Devon for at bo hos deres bedstemor Frederica. Og selv om meget har ændret sig i deres liv siden da, er The Keep stadig den samme varme og trygge rede for hele familien.Nu er Fliss det nye overhoved på The Keep, og hun har svært ved at udfylde rollen efter sin elskede bedstemor. Mole er faldet godt til i sin nye familie, den engelske flåde, og Susanna er gift og mor til et lille barn.Uanset hvilke problemer, de tre støder på på deres vej gennem tilværelsen, ved de, at The Keep altid vil være rede til at byde dem velkommen.NYE MÅL er tredje og afsluttende del af Marcia Willetts trilogi om Chadwick-familien.»Fortællestilen og de følelsesladede undertoner er udsprunget af den klassiske engelske romantradition og kan minde om Rosamunde Pilchers KONKYLIESAMLERNE«, skrev Femina.

“Jeg er stadig i mørket” er den sidste sætning, Annie Ernaux hører sin mor sige. Og det er titlen på en uafrystelig, intim og universel fortælling om en voksen datters bånd til sin mor. Da moren får konstateret Alzheimers, ændrer hun gradvist personlighed. Forholdet mellem de to forandres også, og Annie Ernaux må træde i karakter som omsorgsperson. En rolle hun hverken ønsker eller magter at tage på sig. I en rå og ufiltreret prosa skriver Ernaux om, hvor ondt det kan gøre at miste en forælder som voksen. Annie Ernaux har skrevet en mor-datter-bog uden mage, som både rummer fortvivlelse og en stædigt vedholdende kærlighed. “Et vidnesbyrd om erindringens vedvarende, uafrystelige og melankolske kvalitet.”THE NEW YORK TIMES “Et værk af chokerende ærlighed og intimitet.”THE SPECTATOR

En kvinde vender tilbage til den by, hvor hun boede sammen med sin mand og sin datter. Hun har været længe væk, hun er blevet ældre, og måske også klogere, og i gensynet konfronteres hun med sine valg og med det fællesskab, hun aldrig rigtig blev en del af. Hun møder mennesker, som hun kendte engang, og der kommer nye til. Hun husker sin kamp for at finde plads i rollen som mor og som kone, for at leve op til kønnets og tidens konventioner."Hvis man ikke vidste bedre" fortsætter den undersøgelse af de tætte og svære relationer, som Lotte Kirkeby indledte med sine to første bøger. Romanen tegner et portræt af en kvinde, der nærer en dyb og til tider besværet kærlighed til sin familie og til den by i provinsen, som er blevet hendes hukommelse, og som ikke vil slippe sit tag i hende.Om forfatterenLOTTE KIRKEBY (f. 1970) debuterede i 2016 med novellesamlingen "Jubilæum". I 2019 fulgte romanen "De nærmeste", som blev nomineret til DR Romanprisen. Hun er tidligere forlagsredaktør og arbejder i dag desuden som journalist, oversætter og anmelder.

Hvordan er det at blive forelsket i en fætter? Kan man flygte fra sin egen familie? Hvad gør man, når ens skilsmisseramte far er gået i hundene? Det er ikke altid nemt at være en del af en familie, og der kan ske hvad som helst mellem familiemedlemmer."Mellem os" er en novellesamling med bidrag fra ti danske forfattere, der alle forholder sig til familien.De danske forfattere Sebastian Bune, Sarah Engell, Stine Haynes, Thomas Korsgaard, Thomas Lagermand Lundme, Laura Ringo, Glenn Ringtved, Jesper Wung-Sung, Kim Fupz Aakeson og Kristina Aamand har alle beskæftiget sig litterært med familien og familielivet.

Denne roman fortsætter sagaen om familien Chadwick, der første gang blev præsenteret for det danske publikum i romanen FREMTIDS HÅB.I TRYGGE RAMMER hører vi igen om bedstemor Frederica (kaldet Freddy) og hendes tre børnebørn, der i 1957 tragisk mistede deres forældre og ældre bror i Kenya.De tre, Fliss, Mole og Susanna, vokser op i Devon i huset The Keep, hvor Freddy og svogeren Theo sørger for de trygge rammer. Børnene vokser til og får deres eget liv: Fliss må tage til Hong Kong med sin mand, selvom hun slet ikke har lyst til lange rejser - hun er nemlig en sand hjemmeføding. I modsætning til Mole, der uddanner sig i marinen. Og så er der Susanna, som går rundt og forelsker sig...Freddy vil så gerne skærme sine kære og drømmer om at se den næste generation komme til verden. Det forstår børnene intuitivt, og de træder til og sørger for Freddys trygge alderdom. Så med denne gensidige kærlighed bevæger Chadwick-familien sig ind i den uvisse fremtid. 

"Hvor ér Lillepigen fra Lolland bare en fin bog! Igen og igen bliver jeg mindet om min barndom og min mors, min fars og min mormors fortællinger." Claus Meyer, kok og iværksætter med rødder på Lolland-Falster. "Lillepigen fra Lolland" er en graphic novel, der handler om at vokse op på landet i gamle dage. Den er tegnet med stor kærlighed af Line Malling Schmidt, inspireret af hendes egen farmors dagbøger og minder om opvæksten på Lolland i 1900-tallet. Bogen er støttet af Statens Kunstfond. Meget var anderledes, dengang Lillepigen blev født i 1926, men måske alligevel ikke så forskelligt fra i dag? Tag med på en rejse tilbage til bedstemors tid og hør spændende fortællinger om alt fra stormflod, hittebørn og 2. verdenskrig til roeferie og nye kjoler.

Den 86-årige Jørgen Leth insisterer på at skabe, virke, opleve og nyde, selvom han befinder sig i livets sidste fase, men det er ikke nemt, når alderen sætter sine spor. I denne bog sætter han ord på, hvad alderdommen bringer med sig af erkendelser, glæder og besværligheder. Forfatteren og præstesønnen Jakob Kvist har sat Jørgen Leth stævne i København og på Mallorca til en række meget personlige samtaler om de store temaer i tilværelsen: eksistensen, kærligheden, troen, familien, kunsten og døden.

I 1957 bliver Felicia, Sam og Susannas forældre og storebror dræbt i Kenya, og de tre børn bliver sendt til deres bedstemor Frederica Chadwick, kaldet Freddy, i Devon.Freddy har mødt megen sorg og smerte i sit liv, og hun ville være hjælpeløs uden sine to hengivne venner, Ellen og Fox, som også støtter hende igennem denne svære tid. Freddys svoger, Theo, er også parat til at hjælpe, mens hendes tre børnebørn forsøger at finde en vej ud af sorgen og komme videre i livet.FREMTIDS HÅB er den første hjertegribende og rørende fortælling i sagaen om den uforglemmelige Chadwick-familie.

DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme. ”Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. /Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. / Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. / Jeg står skråt bag ved hende. / som sagt er jeg nøgen. / /... / jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg.” DEN SIDSTE SPIRAL kredser om frygten for at blive usynlig, om hud som synker, foldes og rynkes i en uundgåelig bevægelse mod jorden. Med vemod betragtes overgangsfasen fra frugtbar til ufrugtbar. Var det så det? Det blev ikke til flere børn, men sikke et prægtigt barn. Jeget vandrer på en forudbestemt vej mod overgangsalderen og kroppens sikre forfald. I en alt for nær horisont venter et farvel til blikke fra mænd, nu er det ikke længere nok blot at smile lidt. Kan man så ikke længere betragtes som et erotisk væsen? Splittelsen og sorgen er stor i den ikke-unge, ikke-gamle kvindekrop – en krop i limbo. Men i tabet af noget opstår noget andet, som en Fugl Føniks rejser der sig af ungdommens aske en taknemmelighed for det, man har og er. Et sundt og rask barn, en stærk krop, et meningsfuldt virke, en delvis tilfredshed med sit ydre, som jeget på sin vis forsøger at slutte fred med efter mange års kamp. Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun, ligeledes på Vild Maskine, den roste debutroman JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, som blev udvalgt som én af De bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da er det blevet til flere digte i poetiske tidsskrifter og dagblade samt to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler, udgivet på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.

Gornick har skrevet sine isnende og dybt bevægende erindringer “Voldsomme bånd” om forholdet til sin moder. De er skrevet med en nøgternhed og hudløshed, som gør dem ganske enkelt fremragende. En målestok for litteratur om forholdet mellem mødre og døtre.Fra bogens forord af Leonora Christina Skov:For mig og mange andre forfattere af erindringsbøger har “Voldsomme bånd” været en ledestjerne.I et nutidsspor fører Gornick og moren lange samtaler, mens de spadserer rundt i et New York, der lyder som noget fra en cool Woody Allen-film. De bor tæt på hinanden på Manhattan og ses ofte, selv om de dårligt kan holde hinanden ud.“Voldsomme bånd” er memoirerskrivning i verdensklasse. En perfekt økonomiseret erindringsbog, der kombinerer en troværdig fortællerstemme med en stærk coming of age-historie og et modigt portræt af en dominerende, charmerende og uudholdelig mor og en datter under the influence.Om fatteren:Hun er stort set ukendt i Europa (udkom 2015 i England og netop udkommet i Frankrig og på vej i Norge), men lidt af en myte i USA. Ofte beskrevet som den mest ukendte af USA's store forfatter. Hun hedder Vivian Gornick (f. 1935).

Børnekrimi. En serimorder myrder unge drenge i Islands hovedstad, Reykjavik. Samtidig flytter en mystisk lejer og hans hæslige lille hund ind i huset hos den 12-årige Sylvek og hans bedstemor. Lejeren siger, at han hader børn, og Sylvek får mistanke om, at manden der hader børn har forbindelse til mordene på de unge drenge og beslutter sig for at udspionere ham. “Fortællingen er yderst veloplagt og formår at binde det absurde med det virkelige (…) Det er sjovt, opfindsomt og anderledes, for forfatteren balancerer mellem det pjattede og det seriøse.” – Damián Arguimbau i Weekendavisen “… en nervepirrende og underholdende krimi med elementer af magisk realisme, samfundskritik og absurde indslag. (…) historien fænger fra start til slut.” – Pia Dalsgaard på Børnenes Bøger “Thórarinn Leifsson er et godt bekendtskab. (…) [han] er ikke bange for at forskrække børn. Men han er også sjov.” – ♥♥♥♥ Steffen Larsen i Politiken “Velegnet til uhyggeligt hyggelig oplæsning. (…) Handlingen er uforudsigelig, for hvad er sandt, og hvad er spind i denne spændende blanding af samfundskritik, magi og overtro? Thórarinn Leifsson driver gæk med læseren.” – Kari Sønsthagen i Berlingske “… en vellykket kobling mellem det fuldstændig absurde og det virkelige. Velskrevet, spændende, skørt og opfindsomt. (…) En veloplagt og spændende fortælling, som vil fange såvel drenge som piger. Anbefales klart.” – Dansk BiblioteksCenter

Den anden bog om Helvig Pedersdatter handler om 1800-tallet, den danske guldalder, set gennem en af periodens anonyme skikkelser - en tjenestepige. Og set fra Thy - en af landets fjerneste egne. Dengang kunne det tage en uge at komme fra København til århus, selvom den nyåbnede dampskibsrute mellem Kalundborg og århus afkortede rejsetiden fra 1840.De store politiske omvæltninger i slutningen af 1840´erne mærkes i Thy kun som svage dønninger, men da Helvigs herskab har stærke tyske rødder, får krigsårene 1848-1850 alvorlig indflydelse på livet på hovedgården øland.Indførelsen af den almindelige værnepligt betyder, at næsten hver eneste gård i Danmark har en søn ´indkaldt til Krigstjeneste´, som der står i folketællingen fra 1850. En af Helvigs mange fætre kommer således hårdt såret hjem og mærkes for livet af invaliditet.Som den første bog om Helvig er også bind to blevet til gennem en helt usædvanlig og meget udansk research. Alle personer har levet i virkeligheden, og deres rigtige navne er bibeholdt. Da den første bog udkom, henvendte flere mennesker landet over sig til forfatteren efter at have genkendt slægtninge eller steder, hvor de er vokset op.At Helvig Pedersdatter er forfatterens tipoldemor er af betydning for forfatteren, men ikke for læseren, for samme historie kunne være blevet fortalt om et utal af datidens tjenestepiger. At en tjenestepige ´kom galt af sted´ var mere reglen end undtagelsen.

En personlig og helt unik bog til og om dit barn.Tusindvis af bedstemødre, bedstefædre og oldeforældre har allerede delt deres historier med deres børnebørn og oldebørn. Nu er det de unge forældres tur til at fortælle!Elma van Vliets kendte og elskede Fortæl nu-serie behøver næppe nærmere præsentation, og denne bog føjer sig smukt til rækken af populære udgivelser i serien. I modsætning til mange andre udfyld selv-bøger fra forældre til børn er denne let at overskue og gå til, og forældrene kan selv bestemme niveauet af nedfældede erindringer og tanker om alt fra fødslen over den første skemad til tween-årenes læse- eller computerspilleliste og ønsker og drømme. Bogen omfatter nemlig hele perioden fra fødsel til teenageår og ikke kun de første leveår. Der er plads til egne ord samt billeder – alt sammen i den velkendte og velprøvede Fortæl nu-ramme. Mor og far fortæller om dig giver forældre en enestående mulighed for at tegne et billede af deres børn og give det videre i en smuk og holdbar bog.Med denne bog er Gads Forlags bestsellerserie komplet og omfatter i alt 11 Fortæl nu-bøger.

En varm og smuk billedbog om at have rødder i flere lande. Hvordan er det at vokse op med én oldemor i Norge – og én i Gambia? En norsk oldemor kan man sidde på skødet af og spise kager hos. En gambisk oldemor på et billede inde i stuen og i en skrattende telefon kan man drømme om … Den norske illustrator og forfatter Lisa Aisato (f. 1981) er selv vokset op med oldemødre på to forskellige kontinenter. I 'Mine to oldemødre' har hun skrevet og sin egen historie. Bogen er Lisa Aisatos første billedbog, og er udkommet i flere oplag i Norge. I Danmark fik hun sit første gennembrud med den anmelderroste 'Ib er et æg' i 2014, og senest med bestselleren 'Livet – illustreret' i 2020.“Ingen kan som Aisato fortælle en livshistorie om triste emner på så fin en måde, at man har lyst til at den læse igen og igen, netop fordi hun både gennem sine ord og eminente billede fortæller en historie om håb, grænseløs kærlighed og skønheden i livets cirkel. Bogen bliver hverken mørk eller tragisk, selvom den omhandler døden, for døden optræder i denne bog som en naturlig afslutning på et langt liv.” – Litteratursiden.dk “En meget, meget sød og samtidig vigtig fortælling, der emmer af varme og grænseløs kærlighed, som voksne også kan få glæde af, selvom den anbefales til de 4-7-årige.” – Bogblogger.dk

Le Tellier (1957) er tidligere videnskabsjournalist og har udgivet mere end 30 bøger. Han modtog i 2020 Goncourtprisenfor romanen Anomalien, der også er oversat til dansk.I Alle lykkelige familier søger Le Tellier tilbage til et vanvittigt familieliv med en ustabil og følelseskold mor, en totalt fraværende far og en underkuet stedfar.Man får først den fulde glæde af Le Telliers forfatterskab, når man ser den røde tråd, der bliver spundet i Alle lykkelige familier.Læs, læs, læs denne bog! Og læs den så igen!★★★★★★ BerlingskeTankevækkende, morsom og rørendeLitteratursiden.dk

Kan man få et ukorrekt juleønske opfyldt? Sigga får en lillebror juleaften. Det var ikke lige den julegave, hun havde ønsket sig. Lillebror fylder det hele, og julen er ved at drukne i gylp, babygråd og modermælk. Men heldigvis findes julemanden, og han er lidt af en røver ... “Fantastiske illustrationer” ★★★★★ 5 STJERNER i Jyllands-Posten “Stine Josefine Dige har en kæk og mundret stil, som helt sikkert vil få små læsere (lyttere) til at fryde sig. (...) Charlotte Pardis tegninger er som altid indtagende og humørfyldte, men med en helt nødvendig kant.” – Weekendavisen“Man bliver både glad og oplyst” ♥♥♥♥ i Politiken “Kandidat til at blive årets mest politisk ukorrekte børnebog (...) julehittet til de børn der har fået nye søskende for ikke så længe siden.” – Bogvægten.dk “Den oplagte bog til alle storesøstre og storebrødre her til julen.” – Når-mor-taler “En herlig fortælling om alle de følelser der helt sikkert trænger sig på, hvis man er storesøster eller storebror, og den lille ny i familien tager al opmærksomheden. (...) En helt oplagt bog til alle med små søskende, fortalt med indlevelse og masser af humor.” – Bogtanken.dk

Engelsk herregårdsroman fra begyndelsen af 1800-tallet.Hovedpersonen i Mansfield park er den lille, sky, askepotlignenede Fanny Price. I en alder af 10 år bliver hun optaget i familien hos sin moster og onkel - lady Bertram og Sir Thomas på godset Mansfield Park.

“Finsk litteratur ændrer sig til verdenslitteratur i hænderne på Olli Jalonen ... Ingen andre finske forfattere er i nærheden af at skrive som ham.” Helsingin Sanomat I HIMMELKUGLEN tager den store finske forfatter Olli Jalonen os med på en eventyrlig rejse tilbage til år 1679, hvor vi er vidne til sammenstødet mellem religionog videnskab, set gennem drengen Angus’ øjne. Angus er en fattig dreng, der bor på øen St. Helena i Sydatlanten, hvor han lever som faderløs med sin moder og sine søskende. Hans liv ændrer sig for altid, da han møder den unge videnskabsmand Edmond Halley som kommer til øen fra London for at udføre sine videnskabeligeundersøgelser af stjernehimlen. Halley lærer Angus om stjernerne, universet, og hvordan man træner sit syn og bliver et oplyst og tænkende menneske. Ved sin afrejse giver Halley Angus en opgave, hvor han skal markere stjernebillederne på nattehimlen hver nat. Der venter Angus mange andre store og farefulde opgaver, men mødet med Edmond Halley og drengens uovertrufne syn bliver det, der redder hans liv.HIMMELKUGLEN er en historisk roman, inspireret af den verdensberømte videnskabsmand og astronom Edmond Halleys liv. Halley var den første, der kortlagde en komets bane, og han fik den opkaldt efter sig som Halleys Komet. OLLI JALONEN har arbejdet i over 30 år på denne roman, som han blev inspireret til at skrive da han i starten af 1990'erne rejste med et træskib til øen St. Helena, og på den lange rejse læste han mange beretninger om øen og om Edmond Halleys rejse dertil i slutningen af 1600-tallet. Olli Jalonen er født i 1954 i Finland, ph.d. i litteratur og en af Finlands mest anerkendte og prisvindende forfattere. Han er oversat til flere sprog og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange. I 2018 indbragte HIMMELKUGLEN ham Finlands største litteraturpris, Finlandiaprisen.

'Helikopter' er en fortælling om drengen Kasper, der står i en af de sværest tænkelige situationer i livet. Han forsøger at tackle verdens urimelighed med hjælp fra superhelten Electric Mist og pigen Silje, og ved at søge tilflugt i et træ, som er hans helt eget. Det er en bog om at forsøge at komme videre, når det værst tænkelige rammer. 'Helikopter' er en autentisk kortroman af Morten Walther Rasmussen, skrevet i korte, episodiske kapitler, med indføling og poetisk sans. Den kan læses af såvel børn, unge og voksne. Bogens omslag og vignetter er lavet af Jon Gotlev / No Heroes, som hermed udkommer med sit første bogværk. Han har tidligere lavet pladecovers for bands som 'Lis er stille' og 'Spring offensive'.

Efter Ingers genopstanden fra de døde går livet videre, indtil hendes datter Maren bliver gravid med en københavnsk kunstner og beslutter sig for at abortere og begraver fostret

De to helt almindelige søskende Sara og Harald har en meget ualmindelig far. Han er nemlig kannibal. De to søskende gør alt hvad de kan for at skjule denne frygtelige familiehemmelighed for omverdenen. Og ikke mindst for politiet, som får flere og flere sager om folk, der forsvinder ud i den blå luft… “Det er bedst at læse historien, når man er alene, fordi man ellers kommer til at forstyrre sin sidemand, når man griner højt.” – Weekendavisen “… en utrolig morsom og grotesk historie om en helt almindelig familie med en meget ualmindelig far” – Troldspejlet, DR “Læs denne rablende vanvittige historie op eller giv den til selvlæsere af begge køn fra 11 år.” – Dansk BiblioteksCenter “Islandsk kannibalhistorie er en syret knaldperle. Thórarinn Leifsson har skrevet – og tegnet – en vild og klog historie om børns vilkår” – Steffen Larsen i Politiken “… rendyrket islandsk vanvid” – Bogvægten.dk “en god læseoplevelse med masser af snørkler, som læserens tanker kan fortsætte ud ad.” – Fortællingen.dk

Jeg ledte efter et tilfældigt sted at dø. En eller anden anbefalede Brooklyn, så den næste morgen tog jeg derned for at sondere terrænet. Jeg havde ikke været tilbage i seksoghalvtreds år, og jeg kunne intet huske..." Den tidligere forsikringsagent Nathan Glass har gennemgået alle behandlingsformer for diagnosen lungekræft og har indstillet sig på en stille afslutning på et - synes han - trist og latterligt liv. Men et tilfældigt møde med nevøen Tom Wood, den flamboyante homoseksuelle Harry Brightmann, den unge smukke Marina Gonzales og andre skæve eksistenser i og omkring Brooklyn Park Slope-kvarteret får handlingen til at eksplodere og personernes skæbner til at flette sig ind i hinanden - mens Nathan Glass skriver videre på sine anekdoter til 'Bogen om menneskelig dårskab' - og spillet om Hotel Eksistens kan begynde...OM PAUL AUSTERPaul Auster er amerikansk forfatter og gift med forfatteren Siri Hustvedt. Paul Auster blev med sine intellektuelle og strengt moderne fabler om fremmedgørelse og identitet en af 1980'ernes centrale prosaister. Gennembrudsværket er de tre kortromaner, som udgør New York Trilogien, men også fremtidslignelsen I det sidstes land, udviklingsromanen Moon Palace og skæbnefortællingen Tilfældets musik er markante romaner, som udforsker forholdet mellem skrift og virkelighed. Austers forfatterskab er oversat til mere end 30 sprog.OM BROOKLYN DÅRSKABPaul Austers skæggeste bog til dato er et forsvar for den gode fortællings falskneri. - PolitikenDer går ikke længe før, man som læser atter må overgive sig til Austers unikke og humanistiske blik for gode historier, der forener det lette med det filosofiske, samt hans uovertrufne talent for at afvikle disse med indsigt, klang og autoritet. - InformationSom passioneret Auster-fan bøjer jeg mig endnu engang i støvet for forlagets evne til at forhandle verdenspremierer fra en af de store nulevende forfattere hjem. - LitteratursidenSom altid har Paul Auster skrevet en roman om alt fra livslede til livsvilje, opgivelse til håb, foragt til kærlighed, og om kunsten at finde ny mening i meningsløsheden. Det er så umiskendeligt Paul Auster ... Jeg læste bogen i et stræk, i stigende grad lykkelig ... - Klaus Rothstein

Mogens Lorentzens novellesamling ”Hvid jul” indeholder tolv små fortællinger om den søde juletid i familiens skød. Vi møder blandt andet den populære familien Gelinde, som Lorentzen også beskrev i sine mange radiocauserier.Bogen udkom første gang i 1949.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).

Da Arabella – en relativt fattig pige fra den engelske landadel – er på vej mod London i foråret 1817, går hendes vogn i stykker og hun må gøre holdt hos den velhavende ungkarl Mr. Beaumaris, som er en af de rigeste mænd i England. Hun påstår at være arving til en stor formue og han holder tæt med, at han kender sandheden om hendes situation. Det udvikler sig snart til et forhold fuldt af morsomme forviklinger og en god portion hjertekvaler, da den uskyldige flirt bliver til den helt store forelskelse.Georgette Heyer (1902-1974). Engelsk forfatterinde, bedst kendt for sine historiske romancer, der foregår i første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.

Den unge Claudine vokser op som plejebarn i en rig grossererfamilie i årene under og efter den franske revolution. Næsten et halvt århundrede senere opsøger hendes søn, Charles, grossererfamiliens efterkommere, som viser sig at være spidsborgerlige og hykleriske.Thomasine Gyllembourg (1773-1856) var en af Danmarks første kvindelige forfattere. Hun var gift med Peter Andreas Heiberg og mor til Johan Ludvig Heiberg, men efter P.A. Heibergs landsforvisning i 1799 søgte hun skilsmisse og giftede sig derefter med sin store kærlighed, den svenske baron Carl Fredrik Gyllembourg-Ehrensvärd. Først som 53-årig begyndte hun, på opfordring af sønnen Johan Ludvig, at skrive. Thomasine Gyllembourg skrev, i modsætning til tidens andre store forfattere, især om 1800-tallets hverdagsliv, og spørgsmål om kærlighed, ægteskab, skilsmisse og moderskab spiller en stor rolle i hendes forfatterskab.

Den engelsk adelsmand og hertug af Avon, lord Justin Alastair, er berygtet for sit kolde væsen og sin udsvævende livsstil. En sen aften i Paris, støder han på den unge mand, Léon Bonnard, hvis iøjnefaldende røde hår, dybblå øjne og sorte øjenbryn har en slående lighed med Alastairs ærkefjende, comte de Saint-Vire. Alastair tager drengen under sine vinger og gør ham til sin page. Hans første anelse om Léon viser sig at holde stik, da han erfarer, at Léon i virkeligheden er pigen Léonie! Léonie bliver en del af Alastairs familie, og hans følelser for den unge pige bliver stadig varmere. Derfor beslutter Alastair sig for at finde frem til sandheden om sammenhængen mellem Saint-Vire og Léonies dystre fortid. Den engelske forfatterinde Georgette Heyer (1902-1974) er bedst kendt for sine historiske romaner, som foregår i sidste halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.

Efter sin fars tragiske død bliver Kate Malvern inviteret til at flytte ind på godset Staplewood af sin fornemme og skrappe tante, Lady Minerva Broome. Her møder Kate sin smukke, men også til tider dæmoniske, fætter Torquil. Minerva styrer slagets gang på Staplewood med hård hånd. Der er langt mellem de få gæster, der besøger godset, og selv familiemiddagene er stive og formelle. Alene og isoleret på det store gods har Kate ingen at betro sig til, og den eneste faste gæst, Torquils fætter Philip, bryder sig tilsyneladende ikke sig om hende. Bag Lady Broomes generøsitet gemmer sig imidlertid mørke hemmeligheder og snart får Kate mistanke om, hvorfor hun i virkeligheden er inviteret til Staplewood.Den engelske forfatterinde Georgette Heyer (1902-1974) er bedst kendt for sine historiske romaner, som foregår i første halvdel af 1800-tallet. Hun udgav sin første roman som 19-årig og blev hurtigt populær blandt læserne. Heyer har, af eftertiden, især fået ros for sin evne til at ramme tonen og detaljerne i de historiske miljøer, hun beskriver.

På disse sider med rå, ironisk og foruroligende realisme fremstilles scener af jødisk kultur i Once­kvarteret i Buenos Aires. Her skitseres personer fra et klaustrofobisk og måske selvbiografisk univers, et univers med familien og fællesskabet i centrum. På trods af at alle synes at kende hinanden, er ægte kontakt, følelsesmæssig åbenhed og nærhed uden andres mellemkomst noget flygtigt og utilstrækkeligt.I tolv noveller udfolder Tenenbaum fortællinger om ubehagelige og fru­ strerende øjeblikke, i hvilke drivkraften – eller i hvert fald en del af den – synes at være ensomhed, skuffelse, familie, død og problemerne med at finde sig selv, deriblandt en mors død og livet uden hende, minutter i venteværelset på en klinik, en gravid kvinde uden kendt partner, unges liv i det ortodokse samfund, et pars beslutninger under overvejelserne om at åbne deres forhold, en forelsket teenager, der synger i et kor. “Jeg formoder, at det er noget meget tidstypisk,” bekræfter Tenenbaum, “at slås med en stor ensomhedsfølelse, selv om man er omgivet af mennesker, hvor hver person udfører sin egen dans. Næsten alle novellerne er inspireret i historier om folk, jeg kender, anekdoter, jeg har fået fortalt, eller ting, der er sket for mig selv.”

Det okkergule hus er et portræt af en barndom præget af umodne og selvcentrerede forældre i Nordsjælland. Vi følger drengens opvækst på Overdrevet fra starten af 1970’erne gennem tilbageblik fortalt i korte historier, erindringsglimt, hvor fokus er på familierelationerne. Drengen oplever, hvordan skurren og misklange i de nære relationer skaber uro og vanskeliggør tilværelsen.»Skæbnesvanger, bittersød, vemodig og tankevækkende (...) Velskrevet erindringsroman (...) Barndomsskildringer med hjerte og smerte (...) Ærlig og vedkommende bog der kan læses af mange«– Lektørudtalelse

Året er 2000, og Frankie elsker sit job som bestyrer af det elegante luksushotel Flanagans i London. Så længe hun har sin families opbakning og sit dyrebare team, kan hun klare hvad som helst. Men da hendes ægteskab vakler, en særlig betroet medarbejder tager sin afsked, og en lille dreng i en hjerteskærende situation får brug for hjælp, begynder hun at tvivle.På den anden side af Atlanten har hendes søster, Billie, al fokus rettet mod sin skuespillerkarriere i Hollywood, der med nogle bump på vejen er ved at tage fart. Verden ligger for hendes fødder, men er hun åben for alt, hvad den har at byde på? Begge kvinder må sande, at livet er fuld af svære beslutninger, men at gode relationer er vigtigst af alt.Åsa Hellberg (f. 1962) bor i Farsta, Stockholm, og har skrevet i alt 15 bøger. Hun er en af Sveriges store bestsellerforfattere, og samlet set har hendes bøger solgt næsten en million eksemplarer. Hun skriver feel good- og kærlighedsromaner, bl.a. den succesfulde serie om Sonja, der også er udkommet på dansk. "Nye tider på Flanagans" er tredje og sidste bog i trilogien om hotellet Flanagans efter "Velkommen til Flanagans" og "Kvinderne på Flanagans".