Bøger om Familiepleje

Fik Dean et bedre liv, da han blev anbragt uden for hjemmet? Og hvad betyder anbringelser egentlig for de mange børn, der hvert år ender i familiepleje eller på døgninstitution? De spørgsmål bliver behandlet i bogen her.Dean har aldrig været på forsiden af Ekstra Bladet eller hovedperson i en tv-dokumentar. Han er ‘bare’ et af de flere tusinde børn, der hvert år anbringes uden for hjemmet, uden at vi hører om det. Heller ikke, når anbringelsen bryder sammen, og barnet igen må pakke sit tøj og flytte et nyt sted hen.Deans mor var misbruger. Hans far var ude af billede. Dean selv var blot 15 måneder, da han første gang blev sat i familiepleje. Tilbage stod en papmorfar og to veninder til moren. Bogen 'Dean' følger ham fra barndomshjemmet over to plejefamilier og en døgninstitution, indtil han ender i netværkspleje hos moderens barndomsveninde.Bogen viser, hvor svært det er at navigere i anbringelsessager; som familie, som plejefamilie og som fagfolk. Journalist Kirsten Holm-Petersen giver en nuanceret beskrivelse af alle de små og store beslutninger, der fik indflydelse på en drengs barndom og opvækst. Både Dean selv, hans papmorfar og de involverede fra Københavns Kommune har givet tilladelse til, at fagpersonerne i drengens liv må udtale sig.Alle, der arbejder med eller er involverede i udsatte børn og unges liv, kan blive klogere af denne bog. Den viser, hvilken enorm afstand der kan være mellem barnets bagland og ‘systemet’.Kirsten Holm-Petersener journalist og kommunikationsrådgiver med speciale i anbringelsesområdet. Hun skriver blandt andet for fagblade og løser opgaver for organisationer, foreninger og institutioner på socialområdet.

En mor, der var psykisk syg, som ikke var i stand til at yde omsorg og beskyttelse. En far, der var alkoholiker, voldelig og seksuelt krænkende. Det er nogle af vilkårene i Susans opvækst. Det er også de vilkår, der gør, at hun hele livet på alle måder søger efter omsorg og tryghed fra andre. At hun bare 12 år gammel begynder at skade sig selv og 14 år gammel kommer i familiepleje. Det er en fortælling om, hvordan hun bliver reddet fra at dø af en overdosis, fordi hun som voksen møder Mette, der ser hende og formår at samle hende op. Men også en fortælling om hendes kamp for sine børn samt en evindelig kamp for at holde sig selv oven vande og troen på at finde det gode liv. Uddrag af bogen De forbudte følelser trådte nu ud i lys lue og den lille pige, der boede inde i mig, som higede så meget efter omsorg, trådte nådesløst og krævende frem, og jeg var ikke i stand til at undertrykke hendes behov. Jeg fik en voldsom trang til, at Mette skulle passe på mig, men jeg kæmpede imod det bedste jeg kunne, for det var jo helt uhørt, at jeg fik et barns behov for omsorg, når jeg var voksen og selv mor til to. De selvdestruktive tanker, som ellers havde været væk i mange år, bankede også på igen. Jeg gik til lægen igen og fik beroligende piller og noget at sove på. Om forfatteren Susan Julskov er født 1973 i Svendborg. Uddannet pædagogmedhjælper. Har blandt andet arbejdet som dagplejemor og senest i 2007 som biblioteksmedhjælper. Siden 2009 har hun været førtidspensionist på grund af angst, depression og PTSD som følge af en hård opvækst.

Bogen formidler resultaterne fra Familieplejen Danmarks »ProjektBørnetinget – et talerør for plejebørn«, hvor 15 børn i familiepleje erblevet interviewet, og hvor 107 nuværende og tidligere plejebørn harskrevet om deres liv.Plejebørn har en enestående viden om deresegen livssituation. Om følelser, forældre, plejefamilier, identitet,tilsyn og venner – kort sagt alt det, som udgør deres liv. I bogenskonklusion perspektiveres plejebørnenes beretninger fra etanerkendelsesteoretisk perspektiv, og de omsættes til konkreteanvisninger for en forbedret indsats.Bogen henvender sig bådetil politikere og til de faggrupper, som arbejder med plejebørn.Derudover henvender den sig til plejebørnene selv og deres forældre,samt til alle andre med interesse for plejebørns liv, tanker oglivskvalitet.